torsdag den 25. september 2014

Overspringshandlinger eller noget der er godt for sjælen?

Jeg har jo rig mulighed for at arbejde hjemme for tiden - min arbejdsaftale betyder, at jeg faktisk kun skal være på arbejde to dage om ugen - mens jeg de resterende tre dage kan skrive på afhandlingen. Hvor jeg 'ordner' skriveriet er sådan set underordnet - bare jeg får det gjort. Og det er en luksus, som jeg virkelig nyder og har behov for - i projektet oplad dig selv.

For når jeg er hjemme - kan jeg med god samvittighed sætte mit ur til 50 minutter og så ellers knokle igennem, skrive, læse - søge litteratur og nørde den på det paper jeg er ved at skrive  nu. Når uret ringer kan jeg holde en velfortjent pause - der kan indeholde alt fra:

sæt en vask over
pille vasketøj ned og/eller lægge tøjet på plads (Og gæt hvad - der er rimelig meget vasketøj hjemme hos os, med tre børn, hvoraf de to af dem med jævne mellemrum har uheld pga koncentreret leg i børneren)
gå en tur (helt klart en af favoritterne)
sætte en rugbrødsdej over
løbe en tur
hjemme-træne
slå græs (gad vide hvad jeg skal erstatte det med når græsset snart ikke gror mere)
ordne andre praktiske ting i hjemmet.

For nogen må det virke som overspringshandlinger i et fortravlet arbejdsliv. For mig handler det om at hive stikket, lade op imens jeg arbejder. Med god samvittighed. For engang imellem slår det mig virkelig hårdt - som en kold spand vand i hovedet - hvad hvis jeg ikke bliver rask igen. Hvad hvis mine stress symptomer aldrig mere skrider af pommern til. Så bliver jeg ked - urolig - rastløs og så'n. For så går min hjerne amok i tanker. For jeg vil blive rask - og så skynder jeg mig og tænker på alle de gode ting der er i mit liv. Eller genkalder mig minder, gode minder som gør mig glad. For hvorfor dvæle ved det dårlige når man lige så godt (og nok hellere burde) dvæle ved alt det gode der er i ens liv?! Så det øver jeg mig i - alt imens jeg overspringshandler - for det er også et gode i mit liv!

God torsdag derude.

onsdag den 24. september 2014

Efterårsferie comming up.

Ja - hele denne uge - og hele næste uge, og så holder jeg fem dage fri-hi-hi. Jeg tror konceptet bliver lidt a la: Mandag alene uden børn og mand - total selvforkælelse med en tur ud i vejret iført løbesko. Og så ellers fire dage sammen med børnene.

Vi skal ikke noget bestemt - andet end at nyde efteråret sammen. Så jeg tænker at vi vil samle kastanjer og lave dyr. Samle blade og lægge dem under et stykke papir og male på papiret med fedtfarver. Prøve byens legepladser. Drikke varm kakao og spise boller. Tage i skoven og lege. Og måske nogle andre ting - hvad vi nu lige finder på.

Ikke noget med ud i verden og en masse mennesker - kun os tre - og se hvad dagsformen lægger op til. Det handler om at hive stikket sammen. Slappe af og nyde 'ikke at skulle noget'. For mig er det vigtigt at hygge mig med børnene på steder, som jeg kan overskue, og som giver mig overskud. For det er især når jeg er ude i verden - fx zoo eller andre steder som kan synes uoverskuelige - med mange mennesker og så'n, hvor jeg kan mærke jeg stadig har et stykke vej til at blive rask. Jeg kan sagtens, men jeg drænes bare - energimæssigt. Og dét er jo ikke lige meningen med ferie, vel?! Men når jeg gør ting der er gode for mig - fx at tage ud i naturen - alene eller som i ferien sammen med børnene - er det noget der bidrager til at jeg bliver rask. Der kommer en hel anden ro i mig, når jeg tager i skoven for at lege eller gå. Så vores ferie kommer til at handle om at ha det godt sammen, se hvad vi kan få ud af naturen - omkring os.

Det er iøvrigt et bevidst valg ikke at holde ferie i uge 42. For det gør så mange andre også - og når man så kommer fra ferie som blev holdt inden den 'rigtige' efterårsferie, og starter i børneren igen i uge 42, så er der næsten ingen børn, men i stedet nogle voksne der har tid til at hygge på en anden måde med de (få) børn der er - og ikke mindst høre hvad pigerne har oplevet i deres ferie. OG det er for mig en god start efter ferien!

PS. og så er det iøvrigt idag den 24.9. og det betyder at der er præcis 3 mdr til jul. Jeg glæder mig faktisk!

tirsdag den 23. september 2014

Lykken er 'Skoleleg med Storemusen'

I søndags var der dømt 'skoleleg'. Legen gik ud på at Storemusen var læreren, og Tiller og Tuller var elever. 

Legen gik ud på at Storemusen forklarede hvad der skulle tegnes på papiret. Senere øvede Tiller og Tuller at skrive deres forbogstav, sammen med Storemusen forstås 'for så kan i skrive jeres bogstav på papiret, og så ved I hvem der har tegnet det' 

Storemusen forklarer Tuller hvordan man tegner mennesker - hoved, øjne, mund og næse. Arme, ben. Og hår det kan være sådan nogle små krusseduller
 Jeg blev så stolt - og fyldt med kærlighed og blev (endnu engang) bekræftet i, at søskende er den største gave man kan få. Og at der så oven i købet er to af dem, gør det hele jo bare meget bedre, for vil den ene ikke - vil den anden med garanti.

Tiller tegner med. Efter billedet blev taget flyttede vi hende tættere på, så hun bedre kunne følge med.
Weekenden var i det hele taget bare rigtig god. Fredag aften kom min skønne bror og vi sad og snakkede - bare ham og mig - om løst og fast, familie, hus og sager. Det er (selvom jeg virkelig elsker min mand, og også holder af min svigerinde) total dejligt at have min bror for mig selv engang imellem [mega egoistisk - I know]... Manden var i byen med arbejde og kom sent (og noget vissent) hjem. Lørdag sundede manden sig store dele af formiddagen, men da vi alle var kampklar igen tog vi bilen op til 'mors arbejde' hvor der er en kæmpe skovlegeplads. Vi havde en virkelig god eftermiddag hvor vi med stor succes sugede det sidste sensommer ud af solens stråler.

Søndag drog vi vestpå for at besøge farmor der var på besøg hos sin kusine. Vi blev forkælet med pandekager og rød saftevand, hyggeligt samvær, og legeplads i baghaven. Så - weekenden næsten helt uden planer blev konverteret til en weekend med mange gode ting - masse af udeleg og hygge - og især udeleg sætter jeg pris på idag, hvor jeg måtte kradse is af forruden inden bilen kunne køre mig til 'nytarbejde'.

God solskins-tirsdag derude!!

torsdag den 18. september 2014

September du skønne måned

Efteråret er vidst lige om hjørnet - men derfor er det stadig vigtigt at nyde solen, varmen og den 'crispy' kølige vind - og glæde sig over at vi midt i september stadig kan lufte de bare tæer i sandalerne og løbe rundt i korte ærmer - det klamme, kolde og blæsende efterår skal nok komme inden man når at sige 'oktober'.

September har virkelig vist sig fra sin fineste side. Når jeg kører nordpå - på arbejde - tidligt om morgenen, ser jeg mosekonen brygge, og når jeg - som i tirsdags - gik en tur i min frokostpause i skoven, mærker man virkelig at efteråret er på vej. Duftene, luftens frisk-hed, lyset og den kølige vind, er alt sammen ting jeg forbinder med september. Og at der har været 'så rigeligt' af de fire ting, er jo virkelig bare fantastisk. Man kan jo ikke andet end at nyde september, vel?

Så pigerne er sendt afsted i børneren idag (og hele denne uge) iført sandaler og sommerlige t-shirts med en luftig cardigan (og jakke - må jeg hellere skynde mig at tilføje...). Også selvom storemusen frøs sine kinder da hun cyklede afsted i børneren den anden dag* De nyder at lege ude i vejret og jeg tænker vi måske skal forbi IdylleriskForstads' is-cafe i morgen som start på weekenden (og som is-sæson-afslutning). For i morgen er det fredag - min favorit-dag. Weekenden bliver skøn, fordi vi ikke skal noget. Sådan rigtigt ihvertfald.

Storemusen får besøg af P fra børneren, manden skal på tur med job fredag, og fredag får vi også besøg af min bror, der skal til Polterabend lørdag. Så weekenden starter ud med en masse gode ting, og afhængig af vejret finder vi sikkert på at tage på legeplads eller smutte på tur med løbecyklerne. Jeg elsker sådanne weekender, hvor der ikke er planlagt noget 'rigtigt' andet end luft i kalenderen - gør hvad du har lyst til. Og dét er september-solskins-vejr perfekt til. Så skal vi bare håbe på at vejret holder.

* derfor har vi også for en sikkerheds skyld allerede pakket handsker og hue i rygsækken - for lige pludselig er det bare koldt!

tirsdag den 16. september 2014

Status - Projekt oplad dig selv (del 8)

Jeg tænker der er behov for en ny statusopdatering på mit projekt oplad dig selv.

Efter jeg oplevede et bliv-rask-dyk i august er det faktisk kun gået fremad - jeg er så lettet - for det sidste bliv-rask-dyk bekymrede mig virkelig meget - særligt fordi jeg jo skulle starte nyt job. Og at skifte job er jo ikke ligefrem 'a piece of cake'. Det er alligevel lidt mere krævende end 'normal-hverdag-jeg-kender-alle-mine-kollegaer'.

I august havde jeg nogle af mine (desværre) velkendte stress-symptomer - og jeg var lige ved (og virkelig kun lige ved) at panikke en anelse. For f*** hvad nu hvis jeg havde overvurderet mig selv, og mine kræfter?! For jeg skulle jo starte på 37 timer 1/9... Heldigvis fik jeg lidt (?) styr på mig selv igen, og nogle fridage og nedsat intensitet afhjalp symptomerne, men det var alligevel en (også velkendt) forskrækkelse og reminder om tilstadighed at taget ting mere med ro end som så.

Men nu hvor jeg så er startet arbejde kan jeg virkelig mærke jeg har flyttet mig meget siden dykket eller på grund af det sidste dyk (vælg selv). Et stort skridt for mig var at blive bevidst om mine tankers magt på mit sind og min krop. Så det er her jeg 'bygger ud og bygger om' lige nu. En anden ting jeg bliver mere og mere klar over er hvad afstanden, de tidlige morgener, og alt det andet ved det gamle arbejde har gjort for (eller ikke gjort for) mig i løbet af de sidste 18 mdr. Og jeg er overbevist om - at jeg med min nuværende arbejdsaftale i løbet af det næste ½ år bliver helt rask igen. For den giver luft, ro, dejlig familietid, og så meget glæde i hverdagen at jeg jo ikke kan andet end at glædes over masser af små ting i hverdagen, og anerkende den glæde og være i den. Og det føles godt - rigtigt - og helt og aldeles fantastisk.

Så her går det faktisk godt - og jeg er (stadig) på rette vej - ud og væk fra stressens klamme hånd.

fredag den 12. september 2014

Verdens heldigste - noget om træ og bryllup

eller nåwed - men hvorom alting er dagen idag dagen hvor vi for 5 år siden sagde 'ja' til hinanden, 'ja' til kærlighed, 'ja' til at passe særlig godt på hinanden, 'ja' til at ville hinanden det bedste, 'ja' til at være mand og kone. Idag kan vi fejre vores 'træbryllupsdag' [lyder godtnok fænsi]

Så tillykke til os, tillykke til vores lille familie - der på femte år (egentlig er det 9½ år, men man bliver jo ikke gift den dag man starter med at 'komme kærster' - så jeg 'tæller' altså fra en skøn forårsdag i 2005), holder sammen gennem tykt og tyndt. Og jeg elsker ham stadig, ham min mand, der er verdens kærligste mand, der har støttet mig så utrolig meget det sidste halve år - så meget at jeg virkelig bliver rørt helt inde, der hvor jeg finder kærlighed, stykre og glæde.

SÅ idag fejrer vi dagen med høstfest i børneren, og med at kysse og kramme en ekstra gang mere, end vi plejer - for nærhed - respekt - fælles oplevelser og gode grin er vores lim, der holder os sammen.
En ring til hver af dem der betyder mest for mig her i livet -
Manden - Storemusen - Tiller - Tuller 

torsdag den 11. september 2014

Lykken er - legeaftaler for 3½ årige

Vi er heldige! Rigtig heldige endda. For Tiller og Tullers bedste ven i over i børneren M. har nogle fantastiske forældre.

Igår havde Tiller og Tuller nemlig (igen) en legeaftale med M. hjemme hos ham. M har også været hjemme hos os. Og det går virkelig godt. Så kan man spørge - er 3½ ikke lige lovligt tidligt at have legeaftaler - som lederen over i børneren mente, inden hun kendte til 'vores' koncept. Nemlig 'legeaftal-konceptet-der-passer-til-3½-årige' hvor vi henter børnene tidligt (længe leve fleksible arbejdstider) - tidligt som i kl. 14. Inden vi er vel hjemme er kl. nemlig 14.30 og der serveres et eller andet lækkert, der stabiliserer blodsukkeret, så konflikter undgås-agtigt. Så er der ellers dømt fri leg. Indtil 'de andre' (læs enten mig eller M's forældre) henter to (eller ét) styk børn/barn kl. 16. Ikke noget med at spise med - ikke en lang legeaftale, men godt og vel 1½ times tid hjemme hos hhv. Tiller og Tuller eller M. er lige tilpas for 3½ årige. Hvor der er tid til at vise legetøjet frem, lege sammen, pjatte og have det sjovt. Super hyggeligt.

Jammen, kan man så spørge, hvordan får man så tre styk børn på 3½ hjem?  - - det gør man i det grønne lyn. Uanset om legeaftalen er hjemme hos os eller hjemme hos M. For M's forældre låner nemlig bare det grønne lyn. Og når vi ikke lige kan få enderne til at nå (læs det er manden der afleverer i bil, og det grønne lyn ikke kan efterlades ved børneren), så henter M's forældre det grønne lyn hjemme hos os ... fantastisk? I think so! Samtidig er M's forældre bare søde, rare og sjove og gode at snakke med. Det gør hele konceptet bare endnu bedre :)

Win-win er jo så at jeg kan hente Storemusen helt alene og gå hånd i hånd op til M med hende, og hun kan få lov til at fortælle, snakke og fortælle endnu mere, uden at der er to andre der også kræver ens opmærksomhed. Og når det sker, er jeg nærmest lykkelig - for jeg trænger, ligesom Storemusen af og til - nemlig til nærvær med bare ét barn. Så lykken er - at forældre som M's der har lyst til at tage begge to små trutter med hjem :) tænk at være så heldig - og så på en helt almindelig onsdag.

onsdag den 10. september 2014

Efterårets aktiviteter (del II) Bøger

Jeg læste et indlæg igår hos Øglemor, og kom til at tænke over  - en anden efterårsaktivitet for mig er ud over svømning også at læse.

Jeg har altid læst - særligt historiske romaner og krimier har haft en særlig plads i mit hjerte. Således har jeg slugt alle Wallander-krimier, ligesom jeg også har slugt Stig Larsons krimier. Jeg har læst (lidt) af Karin Slaughters række om Sarah Linton - og skal igang med Will Trent delen af den serie. Jeg har læst 'Hinter dem Deich' Krimier af Hannes Nygard (på tysk) og alle mulige andre krimier - som ren underholdning og spændende læsning. Jeg elsker at dykke ned i bog-verdenen, og blive væk - glemme tid og sted og bare læse derudaf. Da jeg blev syg i foråret kastede jeg mig over chik litt genren, for jeg havde behov for noget, hvor jeg ikke skulle tænke særlig meget - af den simple grund fordi jeg ikke kunne. Jeg kunne ikke holde styr på personer, indviklede handlinger. Men trængte stadig til at gøre noget jeg havde lyst til. Og så var/er chiklitt jo den helt rette genre, tænker jeg.

Men nu, hvor jeg er blevet mere rask, og har fundet ud af hvad der gør mig glad og godt, har min interesse for bøger forandret sig. Det er virkelig underligt - men lige nu er jeg et sted i mit liv, hvor jeg har behov for at få noget igen af bogen. Den skal ligesom tale til mig. Den skal kunne få mig til at tænke tanker om mit eget liv - eller steder, verden, oplevelser - og få mig til at reflektere. Og det gør krimier ikke. Dem læser jeg for underholdningens skyld (og det er også ok - at de har det formål - og det vil de også blive ved med at have...). Jeg har lige (gen)læst Hape Kerkelings bog 'Ich bin dan mal weg' - som tidligere har været ren underholdning - men som denne gang talte til mig på en hel anden måde. Jeg læste den langsomt (noget som jeg ellers ikke gør det ret meget i) - jeg nød siderne - nød historien, og tog passager af bogen med mig - og tænkte over dem. Det er en anden måde at læse på for mig - en hel ny måde, som gør godt kan jeg mærke. Så derfor har jeg bestilt to bøger på biblioteket nu, som (forhåbentlig) også taler til mig - ligesom den sidste bog gjorde. For jeg trænger til det - i mit projekt oplad dig selv.

tirsdag den 9. september 2014

Efterårets aktiviteter

Så har vi gang i anden uge af efterårets aktiviteter for børnene - gymnastik for storemusen sammen med E fra børneren og Tiller og Tuller fortsætter med at svømme (på skift forstås). Og mit eget svømning ikke at forglemme...

Storemusen har inden sommerferien da svømmesæsonen sluttede ønsket sig at gå til gymnastik. Hun havde ikke lyst til at fortsætte med svømning, som hun (når jeg ser hendes selvsikkerhed i gymnastiksalen) nok aldrig var rigtig glad for. Anywho - det [altså at hun svømmede sidste vinter-sæson] kan vi alligevel ikke gøre om nu - andet end ikke at forstætte med svømningen og starte til gymnastik i stedet. Så da gymnastiksæsonen åbnede for tilmeldinger sad jeg meget klar ved tasterne og fik hende tilmeldt på torsdagsholdet, hvor hun nu går sammen med en hel stak 4-6 årige piger og drenge OG sammen med veninden E fra børneren. Så her har E's forældre og vi lavet en 'skift til at hente i børner og kør til gymnastik'-ordning - så man kun sidder i omklædningsrummet over ved pigegymnastiksalen hver anden uge. Skønt.for.alle.ordning. For pigerne fordi de på skift kommer hjem til hinanden, og for forældrene for vi så kun skal hente to styk børn i børneren. Og lad mig lige slå det fast med syvtommersøm - Storemusen er glad - glæder sig om mandagen til at det snart er gymnastik-tid igen (hun går om torsdag) - glæder sig over hun er dygtig - glæder sig over i det hele taget at gå til gymnastik. Så jeg var lykkelig da hun i torsdags på vej hjem fra gymme fortalte mig 'jeg er glad, mor' en kommentar som betyder så uendelig meget. For glade børn giver som bekendt glade forældre.

Tiller og tuller er anderledes glad for svømningen - yndlingsbeskæftigelsen for dem er nemlig at hoppe i fra kanten, og bede om at komme i svømmehallen! Så her var det fuldstændig afgjort på forhånd at efterårets aktivitet skulle være svømning. Og her har begge piger været afsted nu. I sidste uge var det Tillers tur - for Tuller havde stadig et stort sår efter hendes møde med skovgyngen - og igår tog Tuller og jeg så revanche og tog til svømning. Det er stadigt hyggeligt, og utrolig dejligt at tage afsted alene med bare én twin til 'noget' og det 'noget' kan være hvad som helst* - det er så skønt at have ét barn at fokusere på - lytte til - og være sammen med. Så jeg nyder det lige så meget som pigerne tror jeg.

Også min egen efterårsaktivitet er igang igen. Svømning hos JonnyP. that is. Hver tirsdag aften trækker jeg i svømmetøjet, sammen med 15-20 andre mænd og kvinder og svømmer baner, alt imens JonnyP retter - kommenterer - og råber fra bassinkanten. Oldschool træner?! Jatak, det tror jeg nok. Men effektivt?! Jatak - mindst 1000m svøm tilbagelagt tirsdag aften :)

Så nu er efteråret også igang på aktivitetssiden. Og idag tror jeg også at vejret følger med - gråt, blæsende og vådt! Men who cares - jeg sidder tørt og godt, og kigger ud på vejret fra min nye plads på kontoret :) god tirsdag derude.

* jeg ved godt jeg af og til gentager mig selv - men jeg kan kun anbefale det - altså at skille sine twins og tage ud i verden alene - kun med en twin :)

mandag den 8. september 2014

Efterårstanker - weekend og æblekage

Man kan virkelig mærke at efteråret er på vej - med dets fugtige morgener, kølige formiddage, solbeskinnede middage, dejlig varme eftermiddage - og kølige, fugtige aftener. Duggen falder tungt - og jeg skal altid vænne mig til den nye dejlige årstid.

Jeg er vild med efteråret - dets dufte - farvespillet - dråberne i spindelsvævene - tågen - og varmen, når den er der. Men også når regnen pisker mod vinduerne, som den gjorde i går aftes, hvor jeg priste mig lykkelig over, at regnen kom så sent, at vi nåede at have en skøn weekend i shorts, korte ærmer og masser af udeleg. For vi trængte - pigerne var trætte, og trætte børn betyder her på matriklen ihvertfald, at der er lettere til gråd, drillerier og generel flabethed (yay - en 5½ årig har skønne vendinger der bliver slynget om sig med rund hånd - eksempelvis: Far du hører ikke hvad jeg siger, kan du ikke høre eller hvad, jeg tror du skal have skiftet dine ører - for du hører ikke særlig godt...)

Så er det ualmindelig dejligt at kunne sende dem [børnene og en selv for den sags skyld] ud i vejret, med løbecykler, kridt og sager for det er somom der er højere til loftet når man er ude. Den dårlige stemning vender, og det (læs børnene) er til at holde ud igen. Luften er frisk og klar, og det letter på alles humør. Så det var derfor at den semi-planlagte aktivitet 'gå ud i vejret og hen til æbletræet i det grønne område' virkelig meget mening. Så vi trissede afsted, pigerne og jeg - og fyldte kurven - alt imens vi snakkede om om æblerne mon var rådne, om ormene havde spist dem, og om man måtte tage æblerne. Og ikke mindst, hvad vi skulle bruge æblerne til. Det blev en æblekage.

PÅ vejen hjem smuttede Storemusen forbi A, mens Tiller, Tuller og jeg gik hele vejen hjem, for at bage kagen. Så mens jeg skrællede æblerne snittede de to små æblerne i småstykker. Og det gik så stærkt, at jeg ikke kunne følge med - med skrælning og rensning. Vi fik også bagt en kage - alle tre. Og hvor er det altså hyggeligt at have sine børn med i køknet. Tempoet bliver taget ud, vi skiftes til at røre, snakker og hygger. OG det bedste er egentlig, at vores børn, spiser den mad, de selv har været med til at lave med meget stor nydelse* - og det er jo win-win!

Æblekagen, og JA den var go'
#børnikøknetholdermaks


Så ja - vores weekend har været skøn - god mandag derude!

* børnepizza - efter konceptet én pizza pr barn med præcis det fyld man gerne vil have :)

torsdag den 4. september 2014

Var det det værd?

Jeg fik en kommentar på mit indlæg igår, som jeg har tænkt en del over siden - nok også fordi jeg også har tænkt over 'det' et stykke tid, uden rigtig at have formuleret det helt så klart selv.

Jeg håber det fortsætter med at være lykken for dig for jeg kan godt forstå at det andet sled dig istykker.

For mit nye arbejde har været (og stadig er) lykken for mig. Det har været lykken lige siden jeg fik mailen om at 'de' gerne ville tilbyde mig en stilling hos 'dem'. For det var dér i lige netop det øjeblik jeg sagde ja, og farvel og tak det andet sted, at jeg blev klar over hvor stor en belastning transporten og den dermed følgende ikke-fleksibilitet har været. Ikke lige at kunne smutte hjem, hvis der er behov (og ja, jeg er godt klar over at far også klarer barns sygdom/hentning ell. lign. lige så fint som mor, så det er udelukkende mit helt eget behov vi snakker om her) - ikke at være en del af de daglige rutiner om morgenen uden at skulle stresse, for at nå det forbandede tog, og så alligevel først møde 2½ time senere. Og listen kunne blive meget længere... Men jeg tror pointen ryger ud allivel, mon ik?

Men det ufleksibiliteten og den lange transport tid - mine tidlige morgener, arbejdet i toget, osv. har ført med sig er jo en udbrændthed af dimensioner. Bum, der lå jeg som en våd, slatten karklud en dag i slutningen af marts - næsten præcist et år efter jeg sagde ja tak til arbejde i provinsen - og kunne ikke meget mere end at forsøge at finde ud af hvad jeg egentlig har lyst til. Og så kan man spørge sig selv - var det at jeg i sin tid (marts/april 2013) sagde ja tak til et arbejde i provinsen det værd? Jeg ved det ikke - lige nu tvivler jeg. Jeg har bestemt fået en masse rigtig gode erfaringer med mig - og dem er jeg meget taknemmelig for. Hele min måde at undervise på, er blevet meget mere selvsikker. Jeg tror på jeg kan noget dér, som jeg skal dyrke meget mere... Men 'følgerne' på det personlige plan kunne jeg godt have været foruden. Jeg er på vej til at blive rask, og kan mærke der er virkelig lang vej igen - ja, jeg fungerer på arbejdspladsen - ja, jeg kan klare dagligdagens gøremål, men der skal virkelig ikke meget til at vælte læsset. Og det er der - eller i den forbindelse jeg virkelig får mine tvivl om det har været det hele værd. 

Jeg plejer ellers altid at holde på, der er ikke noget der ikke er så skidt at det ikke også er godt for noget. Og jeg har bestemt også fået brudt nogle handlemønstre som jeg altid har haft, som ikke har været hensigtsmæssige for mig (eller vores lille familie), fordi jeg blev tvunget til det - da jeg mødte stressens klamme hånd. Men om det har været det værd? Jeg ved det ikke. 

onsdag den 3. september 2014

Velkommen nyt liv og nyt arbejde

I forgårs (i mandags, that is - altså den 1/9) startede jeg på mit nye arbejde. At aflevere børn og nå at komme på arbejde inden klokken ni er noget som jeg virkelig er glad for - at køre kl. 15.30 og hente sine børn kl. 16 er også en del af 'nyt liv - nyt arbejde' pakken. Ting jeg sætter umådelig meget pris på.

Så her kommer lige en liste over ting jeg er glad for ved mit nye arbejde og nye liv
- at sove til kl. 6. hver dag og stadig møde før kl. 9
- at spise morgenmad sammen hele familien
- at have  mulighed for at møde tidligt (7.30 that is) og hente børn
- at have mulighed for at møde sent (kl. 9 that is) og have afleveret børn
- at arbejde hjemme
- grøn udsigt
- skov lige rundt om hjørnet
- gode kollegaer
- den læææækreste frokost 'cafe' ordning
- gode arbejdsopgaver
- og mulighed for at arbejde hjemme (som jeg gør resten af ugen, for at skrive på afhandlingen der jo ikke skriver sig selv.

Det fungerer altså virkelig godt ikke længere at skulle op kl. 4.20 for at møde kl. 7.30 på arbejde i provinsen. Og for at fejre denne kendsgerning, vågnede jeg natten til mandag og natten til tirsdag kl. 4 for at vende mig om og sove videre alt imens jeg priser mig lykkelig for at jeg ikke skal op om 20 minutter. I nat var første nat hvor jeg ikke vågnede på det tidspunkt og bare sov! Behøver jeg at sige at det her nye liv kommer til at fungere rigtig godt? Nej vel?!

Nu skal børnene bare lige vænne sig til at der er nye tider, og at både mor og far igen indgår i hente bringe kabalen, så den der afleverer ikke henter, og den der henter kan komme tidligt afsted på arbejde. Sådan fungerer det nemlig rigtig godt hjemme hos os. For så har børnene den korteste dag i insti.

Og så skal jeg til stadighed huske på, jeg er i gang med at blive rask fra stressens klamme hånd, så jeg skal passe min søvn, min motion, mine positiv tilgang til tingene, min meditation, turene i naturen, og så kommer resten helt af sig selv. Men med 'nyt liv og nyt arbejde' er en af grundstenene herfor ihvertfald lagt, synes jeg.

God onsdag derude!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...