Jeg har jo rig mulighed for at arbejde hjemme for tiden - min arbejdsaftale betyder, at jeg faktisk kun skal være på arbejde to dage om ugen - mens jeg de resterende tre dage kan skrive på afhandlingen. Hvor jeg 'ordner' skriveriet er sådan set underordnet - bare jeg får det gjort. Og det er en luksus, som jeg virkelig nyder og har behov for - i projektet oplad dig selv.
For når jeg er hjemme - kan jeg med god samvittighed sætte mit ur til 50 minutter og så ellers knokle igennem, skrive, læse - søge litteratur og nørde den på det paper jeg er ved at skrive nu. Når uret ringer kan jeg holde en velfortjent pause - der kan indeholde alt fra:
sæt en vask over
pille vasketøj ned og/eller lægge tøjet på plads (Og gæt hvad - der er rimelig meget vasketøj hjemme hos os, med tre børn, hvoraf de to af dem med jævne mellemrum har uheld pga koncentreret leg i børneren)
gå en tur (helt klart en af favoritterne)
sætte en rugbrødsdej over
løbe en tur
hjemme-træne
slå græs (gad vide hvad jeg skal erstatte det med når græsset snart ikke gror mere)
ordne andre praktiske ting i hjemmet.
For nogen må det virke som overspringshandlinger i et fortravlet arbejdsliv. For mig handler det om at hive stikket, lade op imens jeg arbejder. Med god samvittighed. For engang imellem slår det mig virkelig hårdt - som en kold spand vand i hovedet - hvad hvis jeg ikke bliver rask igen. Hvad hvis mine stress symptomer aldrig mere skrider af pommern til. Så bliver jeg ked - urolig - rastløs og så'n. For så går min hjerne amok i tanker. For jeg vil blive rask - og så skynder jeg mig og tænker på alle de gode ting der er i mit liv. Eller genkalder mig minder, gode minder som gør mig glad. For hvorfor dvæle ved det dårlige når man lige så godt (og nok hellere burde) dvæle ved alt det gode der er i ens liv?! Så det øver jeg mig i - alt imens jeg overspringshandler - for det er også et gode i mit liv!
God torsdag derude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar