onsdag den 1. oktober 2014

Velkommen Oktober

Så er efteråret vidst rigtig over os - eller ihvertfald ifølge kalenderen... Men også vejret indikerer vidst meget fint, at det går én vej nu - vi går den mørke årstid i møde. Morgenerne er blevet markant mørkere på det sidste - og når det så også er overskyet og regner så får jeg en følelse af 'det bliver jo ikke rigtig lyst idag'.

Så min oktober må gerne indholde...mange friske morgener med høj sol og frisk luft, hvor man kan dufte efteråret. Jeg håber jo så også tilsvarende - få regnvejrsdage tak :)

Og så er vores ferie jo lige om hjørnet. Pigerne glæder sig, og jeg glæder mig. Jeg kan mærke de trænger, ligesom jeg også trænger. Jeg trænger til en uge med stille og rolige morgener, og dage hvor vi kan lave lige hvad vi har lyst til - uden at være bundet op af nogle tidsskemaer og andre hverdags-ting. Så vi skal ud i skoven, for der finder jeg ro, mens de kan lege - der er ligesom lidt højere til loftet.

En anden ting med den ferie er også noget stort for mig. For jeg er ved at være der nu i projekt oplad dig selv, hvor jeg ikke er et sekund i tvivl om at jeg kan 'klare' en hel uge alene med børnene. Ikke ligesom i februar, hvor jeg ladede ned. Så også derfor glæder jeg mig. Bevares, aktiviteterne er tilpasset mit energiniveau. Og sådan er det bare - det er jo en del af mit nye liv, hvis man kan sige det på den måde. Men jeg vil også udfordre mig. Én dag - dér tager vi ind til byen, vi skal nemlig spise lagkage på La Glace. Og køre Metro. Og se busser, og byens vilde liv (tror jeg nok). Men det forbliver en hemmelighed - for jeg skal lige mærke efter om det er 'det rigtige' at gøre. Alternativt bliver en tur op til 'mors arbejde' og skovlegepladsen - og kantinen, hvor der sælges lækre boller - hvor vi kan have Trangia'en med - varme vand til kakao, og pandekager - ligesom vi gjorde i weekenden.

Oktober bliver også måneden hvor jeg rykker med min afhandling . jeg kan mærke det - skrivelysten og arbejdslysten er der - der er blevet støvet af og jeg er fyldt med gå-på-mod. Jeg regner med at den sidste artikel er tæt på færdig i slutningen af oktober (ok så skal jeg jo nok ikke blogge i arbejdstiden). Men jeg nyder fordybelsen, nyder nørderiet - og nyder mit arbejde. Så alt i alt, forventer jeg en skøn oktober - med masser af energi til alverdens ting.

God onsdag derude.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...