Det er virkelig hyggeligt for alle - at der lige nu er dømt ferie for Storemusen væk fra matriklen. Og det er ikke fordi vi er trætte af hende. Men for os (manden og mig - that is) er det skønt bare at have to børn at skulle tage sig af. For Storemusen, fordi der bare er 100% opmærksomhed på hende, og hun heller ikke bliver forstyrret i sin leg Der var legetøj over hele stuen i dag - og det kunne blive stående fortalte min mor i går aftes da vi snakkede i telefonen *Lagebericht* som vi siger i Tyskland :)
I lørdags kørte manden Storemusen til Korsør, tog toget (med Storemusen) til Nyborg, og mødtes med mine forældre på stationen, og 'overleverede' et styk feriebarn. Inden da, havde han lige afleveret resten af familien hos familiens frisør, for to små trutter trængte i den grad til at blive klippet! Efter en veloverstået klipning tog vi bussen (stor ting for små trutter) til zoo (endnu større ting for små trutter) og lejede en vogn (så var trutternes lykke gjort) og trissede rundt i zoo i 4½ stive timer. Ja, vi havde en fest. Og h o l d n u o p hvor var det hyggeligt, og hvor er mine piger bare blevet store!! Det var så hyggeligt, at snakke om dyr, se isbjørne (den arktiske ring var/er desværre lukket) - og spise is i det skønneste efterårsvejr. På vej hjem hentede manden os, der også har zoo kort, så vi nåede lige at se giraffer, zebraer, kænguruer og papegøjer sammen..., på vej hjem til den idylleriske forstad smuttede vi forbi 'Hema' [Rema, red.] for at købe ind til aftensmaden. Behøver jeg at sige, at det var en dejlig dag?! Nej vel... Igår eftermiddags smuttede vi lige op på 'mors arbejde' - aka Tillers absolutte favorit legeplads, for ja, at lege (og hente et dokument, som jeg skal arbejde på
Og idag, starter hverdagen så igen - Tiller og Tuller er i børneren, jeg arbejder hjemme og manden er også på jobsi. I eftermiddag henter jeg de to skønherligheder og deres bedste ven M - efter konceptet legeaftaler for tre-½-årige, så jeg skal lige ha bagt nogle rosinboller (og arbejde) - ha' en skøn mandag derude :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar