Manden kørte lillebror og kone til bryllup i Klampenborg mens pigerne, drengene og jeg vinkede farvel. Vi pakkede cyklen, og drog på legepladsen - og hyggede - virkelig meget. Det er total luksus at børnehavernes legepladser er åbne i weekenden her i den idylleriske forstad - for når man passer børn har man behov for at man ikke os' skal have styr på om ungerne løber væk. Og børnehavernes legepladser er jo som bekendt aflukkede - så små pillefingre ikke kan bryde ud... Så vi legede - rutsjede og legede endnu mere. Storemusen var i sit Es, og nød hun havde lille fætter B på næsten 2 at holde i hånden og passe på. Mens tiller og tuller legede fint sammen med fætter E.
Aftensmaden var en all time Classic - spaghetti kødsovs - og så blev der ellers puttet børn: Fætter B. Fik mange god nat kys af alle sine kusiner. En kæmpe krammer og en til. Så lagde han sig til at sove. Udmattet efter en lang og dejlig dag med kusinerne. Resten af banden fik læst bog og blev puttet og lidt i halv otte var der ro i lejren. Nu sidder/ligger/hænger manden og jeg på sofaen og nyder stilheden (og håber på at de fem røvere sover længe og også uden at vågne)
God lørdag aften derude :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar