Og så blev den færdig :)

I weekenden blev min skønne-kradse-islandske-uld-slip-over færdig. Det var et stort øjeblik - for jeg havde haft garnet liggende siden oktober 2012 - så her to år efter blev 'vidunderet' så endelig færdigt, dog lidt anderledes end beskrevet i opskriften, og noget mere 'løs' end beskrevet i opskriften, men stadig fædig, og det er jo det vigtigste i denne sammenhæng. Fredag aften gik med at montere løse ender og prøve trøjen, og være tilfreds.

Halvvejs

I sidste uge købte jeg nyt islandsk-uld i den skønneste flaskegrøn og nye pinde (mine elskede knit-pro i træ) og så er jeg ellers straks gået igang med næste trøje, som bliver magen til - og dog med nogle (få) ændringer...  For denne gang har jeg 'testet' min strikkefasthed (for den første trøje blev noget løsere, og det er især en udfordring over skulderne) - så nu har jeg på den hårde måde fundet ud af at det faktisk er ret relevant at finde ud af at strikkefastheden betyder noget. Nogle (andre) typiske begynderfejl er jo - at tælle forkert - at glemme at markere - at tænke 'pyt' det gør nok ikke noget - på nogle (udvalgte) steder. Jeg kan så her berette, at det (småfejlene that is) betyder noget, men i det store billede - altså når jeg tager trøjen på, og tænker - den har jeg lavet - så betyder småfejlene ikke noget. Jeg er stadig stolt og glad for jeg endelig fik gang i mit strikkeri igen, og har allerede nu en del projekter i 'pipelinen' men til forskel fra før, starter jeg først når det strikkeprojekt jeg har gang i nu er helt afsluttet. For det gør ikke noget godt for mig at have halve strikkeprojekter liggende, som ikke bliver færdige - eller kun bliver færdige med hiv og sving.

Nærbillede af striberne 

Det der er hyggeligt ved strikkeriet er, at manden kan sidde og nørkle med sin computer og programmere - mens jeg strikker og vi sammen lytter til musik, og det åbner op for masser af snakke om alt muligt, og det er noget der er godt for sjælen :)

Et voila - det færdige resultat :)