Udfordringer med en treårig

Vi oplever for tiden massive udfordringer med den ene af vores to små trutter.

Damen kan blive hidsig og sur - og så i en sådan grad at det næsten er uhyggeligt. Det er så slemt st man imens sådan et af de her raseri anfald står på ikke på nogen måde kan tale til bette piges fornuft eller hendes jeg. Man kan sige nok så mange gange - se på mig - raserien bliver kun værre indtil den på et eller andet tidspunkt knækker over til massiv ked af det hed. Hvorefter lille musen trænger til en krammer og så er glad igen. Og ikke bare glad - men sådan rigtig glad hvor hun også selv kan sige nu er jeg glad igen. Det er virkelig svært at rumme. Og bevare overskuddet når man egentlig mægtig gerne fx vil ud af døren og på arbejde. Eller hjem fra børneren og slappe af. Eller ind når det regner. Eller spise morgenmad. Eller en masse andre ting som på ingen måde er urimeligt i en hverdagssituation hvor vi er fem personer der hver skal have en dag til at fungere på hver vores måde forstås. Ej heller urimelige krav at stille til en tre-enhalvårig. Urimeligt i den forstand eller forstået på den måde at de 'krav' vi stiller til hende er ting hun sagtens kan udføre selv men - tit gider hun ikke at gøre det selv - fx når vi beder hende om at tage sko af eller på. Jeg kan sagtens se at jeg jo snilt kunne give hende sko på - men når jeg netop har sagt tag dine sko på - og så blir mødt med et nej af dimensioner og der bare skal være en lille bitte smule konsekvens i opdragelsen så tænker jeg at vi jo ikke kan give efter h v e r gang. Men måske møde hende med forståelse og forsøge at sætte ord på at hun er sur eller ked af det eller noget helt andet. Alt imens man inde i sit hovede messer fasefasefasefase. 

Åh ja, det er skønne udfordringer på en onsdag midt i oktober hvor det om to dage kun er to måneder til jul :) god aften derude!!

Her i midten lidt kunst fra mine 3½ årige - 'cirkel og streg' projektet. Der i denne og næste uge er udstillet på biblioteket i den Idylleriske Forstad.