... sluttede igår da hun og min søde mor kom trissende ind i lejligheden lidt i halv tre. Hun havde haft nogle virkelig dejlige dage - havde mærket at savne - og var rigtig glad for at være hjemme igen.
Hun fik fortalt af - fortalte og viste alle de fine ting hende og min mor havde brugt de sidste fem dage på. Og smilte - over hele ansigtet. Jeg var ikke et sekund i tvivl om at hun har haft det så hyggeligt.
Vi kørte alle tre om til børneren for at hente Tiller og Tuller efter en skøn dag i børneren - og det der skulle have været en hyggelig eftermiddag blev forvandlet til en eftermiddag meget tæt på et varmt sted under jorden... Tiller og Tuller vidste ikke lige helt hvordan de skulle administrere glæden over at se Storemusen, se deres mormor og samtidig være hverdagstrætte, så den [glæden] blev transformeret i 'jeg vil helt og aldeles selv bestemme alt og jeg vil i øvrigt ikke gøre noget som helst af det som du siger' som resulterede i nogle meget lange timer fra 16-19 inden der var ro i hytten igen.
Samtidig skulle Storemusen også finde sig selv igen i at være én af en søskendeflok på tre. Og vente på det bliver hendes tur til at fortælle osv. For der er jo også to andre der har et behov for at fortælle om dagen og deres oplevelser.
Det var som man måske kan fornemme en meget træt mor, der sagde 'du må putte ungerne, jeg magter det ikke' til manden, for når min energi er blevet tyndslidt af en eftermiddag med kampe om hvorvidt man skal:
komme ind i varmen
beholde sin langærmet trøje på
tage sutsko på
vaske fingre
spise ordentlig
lade være med at række tunge
sidde ordentlig ved bordet
ikke tisse i badet mens der er to andre der står under bruseren
spise rosiner efter man har børstet tænder
Så har jeg ikke lunte/energi/overskud til at give børnene den putning de trænger til - og skal have. Så manden tog over mens jeg smurte madpakker og hvilede ørene og snakkede med min mor! Så en ganske hård eftermiddag med masser af støj sluttede med te og hygge sammen med min mor, hvor vi fik vendt verdenssituationen plus lidt til :) Og nu har jeg netop sendt min mor afsted over til min skønne lillebror, arbejder hjemme, drikker te, og glæder mig over at jeg ikke skal ud i regnvejret lige foreløbig. God torsdag derude!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar