onsdag den 27. februar 2013

Indlæg nr #100

Tænk at jeg efter ca et halvt år når indlæg nummer 100. Det er ret vildt synes jeg [selv] - hundrede mestendels håndholdte indlæg om vores farvestrålende hverdag, om vasketøj, sygdom, sjove (nogengange sure) børn, ferier, billeder og så meget mere...

Jeg har tænkt over hvad jeg skulle skrive i det her indlæg et stykke tid - i starten sys jeg jeg ville skrive 100 ting om mig selv, men er i klar over hvor mange ting 100 ting er - M.A.N.G.E!!! Så den ide blev hurtigt droppet igen, det var simpelthen for uoverskueligt.

I stedet vil jeg fortælle om en mindst lige så vigtig anden ting. Vi har købt et nyt køretøj - jeps - en lidt ældre model - den er brugt, grøn og sort, letvægtsmodel, kaleche, har tre hjul og er vildt dejlig!! Det er en - TADA - christianiacykel - jeps, ladcykel that is. Med plads til tre børn i kassen, med plads til indkøb, med plads til at tage en veninde med hjem fra børneren - og ikke mindst - med børnene så tæt på at vi kan snakke sammen uden at råbe og spørge - hvad sagde du? Eller få at vide gang på gang når storemusen sidder bag i traileren, og skal snakke om alt muligt vi ser på vejen.: EJ, mor du hører slet ikke efter...!! [Nej, det er også rimelig svært når vi kører i trafikken....]
Nu er der ingen kamp om cykelstolen længere, ingen fare for at de der biler ikke ser traileren, ingen fedtede fingre når trailer monteres, ingen halvsure små trutter omme bag i, fordi de - allerhelst begge to samtidig - gerne ville have siddet på cykelstolen, på trods af vi havde en sindrig rotationsordning. Vi skulle have købt den meget før, men nu har vi den og alle er glade (særligt mor her!!). Manden sys også den er sjov at cykle på - og storemusen konstaterede tørt i morges da jeg cyklede med hende og de to andre: Far cykler hurtigere mor, det er fordi han har haft fødselsdag. OK?! Jamen så er det godt jeg også snart (altså i maj, det er også snart) har fødselsdag, for så kan jeg åbenbart cykle [endnu] hurtigere på det grønne lyn.
Nu har vi så bare en cykeltrailer til salg, den skal dog lige gøres rent, og lækker, så vi kan få en fornuftig pris for den.

Jeg lægger billede af vores fine cykel på bloggen senere.

Og her er den så, parkeret foran Børneren i morges, med tre mere eller mindre friske børn på ladet! 

mandag den 25. februar 2013

Det der sygdom...

... Har vi igen hjemme hos os, opkast (det er heldigvis stoppet igen...og nemesis, bli lige væk ing!?) og generel udmattethed [altså os' forældrene, men det er en anden historie - nu tænker jeg primært på storemusen] - måske et tegn på at vi alle snart trænger til forår?!
Godt vi så har glimmer, krymmel og saftevand, og nåårgh ja - iPad med miki maus... Så når det nu er jeg er hjemme idag så gjorde det ikke noget vi ik nåede det med støvsugning, og helt så meget vasketøj som vi gerne ville i weekenden - vi har jo mandagen til det nu når storetrutten er slatten. Her lidt billeder af dagens gøremål.

Tvebak med tandsmør og krymmel
Miki Maus, som trunten siger
Maleværksted
Glimmertegninger

onsdag den 20. februar 2013

Når nogen blir sur om natten

fordi nogen blir flyttet fra mor og fars seng, fordi mor og far vil i seng - sker der ting og sager:

nogen sætter sig op i sin egen seng
nogen begynder at blive ked
nogen går fra ked til sur
nogen larmer
nogen bliver flyttet tilbage i mor og fars seng
nogen bliver rigtig sur
nogen græder
nogen hopper i mors og fars seng fordi nogen er SÅ sur
nogens forældre må bide sig i tungen for ikke at grine over hopperiet
nogen sætter sig på gulvet og vil ikke noget som helst
nogen bliver sur igen
nogen ender med at sidde på mors skød og får en krammer
nogen beder om et glas vand
nogen lægger sig i mors arme
nogen falder i søvn i smørhullet, og sover der hele natten
nogen har verdens bedste morgen, fordi nogen for lov til at lægge to puslespil inden morgenmad

denne nogen er verdens dejligste tøs, også selv om hun kan blive noget sur om natten!!

Nogen i hopla

søndag den 17. februar 2013

Ja-hat, positivisme, og så'n.

Åhhh nu er der ikke (så) lang tid til ferie som det har været! Ja, jeg har fundet den store JA-hat frem. Jeg trænger til at være positiv - både her på bloggen, hvor sygdom og sure opstød har været alt for almindeligt, og i det hele taget, så jeg øver mig. Og der er potentiale til forbedringer. Men det er også godt, så er der noget at arbejde med, og jeg lægger sikkert også mærke til de fremskridt jeg gør.

Nå men - jeg kan mærke jeg bliver for negativ hvis jeg begynder at bande, og jeg har egentlig ikke lyst til at være så negativ... og ikke bare bande lidt, men meget, og jeg synes ikke det er særligt flatterende og lyde som en havnearbejder fra sydhavnen, når man nu bor i pæn forstadsby nord for storeby. Det er faktisk ikke kun derfor, altså det med pæn forstadsby, jo bevares den er pæn, men folk her bander altså (sikkert) også... men det vil jeg bare ikke - jeg synes det er grimt at bande. Og egentlig også virkelig fesen, at bande for at sætte tryk på det man (læs: jeg) mener. Samtidig ved jeg at pigerne også lytter med - små gryder har også ører som vi siger her på matriklen - så bliver jeg ved, får jeg mine forbandelser snart serveret på et sølvfad....Men når jeg er presset, er det som om jeg glemmer og begynder at bande - når: 1) nogen vælter et glas mælk for 117 gang; 2) når nogen vender en tallerken med MANGE krummer på hovedet, så alt lander på gulvet, 3) når nogen... tja, hvad egentlig?! 4) når ting ikke lykkes for mig når... tja, jeg kunne blive ved (ved nærmere eftertanke er det faktisk ret svært at liste alle mulige negative ting op, det er så måske ikke så negativt i det hele taget eller hvordan?! Måske bare lige i øjeblikket - hm, jeg ved det ikke...) Nå, men bandet bliver der ihvertfald - så meget at min skønne mand sagde den anden dag - er du klar over, du faktisk bander en del?! Så nu forsøger jeg at lade vær'. BUM!

Og så - der er virkelig ikke lang tid til ferie (der er faktisk kun 5 uger eller så'n) - vi starter påsken med en tur ned til mine forældre, og kører videre derfra til min bror og hans familie i lilleby tæt ved Århus - min lille (nye) nevø skal døbes. Så kører vi ned til mine forældre igen, kører til Tyskland og besøger min kusine, min far, mine bedsteforældre, køber sko til trunterne (for de er majet billigere dernede - hermed er tip givet videre - Deichmann har billige og gode sko - køb fx Elefanten); og.så.videre. og så er den ferie sikkert også forbi... Sommerferien er også ved at være på plads - vi vælger den billige model i år, eftersom jeg på det tidspunkt (sikkert) stadig ikke har arbejde, (HOV - negativt...) eftersom jeg på det tidspunkt lige har afleveret min ph.d., så vi bare trænger til at tusse rundt sammen og køre land og rige rundt, og besøge forsømt familie og forsømte venner ;)

Hermed er den positive stafet sat igang - nu vil jeg lukke ned og gå i seng, god nat og sov godt! Og så lige - ha en rigtig god start på næste uge, ing?

fredag den 15. februar 2013

Løse tanker om dit og dat - fredagsindlæg

Allerførst - servicemeddelelse: Yay, vi er nu halvt gennem februar - dagen har tiltaget ret meget, og det kan virkelig mærkes (om ikke andet så på humøret - pga. ovenstående) at foråret er på vej!! Og så 1) jeg glæder mig til weekenden og 2) det her - uge 7 skulle blive den første HELE arbejdsuge (som i 5 hele arbejdsdage) uden sygdom in da house i 2013, hva'ba - vildt ik?!

I weekenden skal vi gode sager - eller rettere vi får besøg af gode mennesker, som vi glæder os til at være sammen med. Lørdag kommer min veninde T. med hendes drenge L&V der også er tvillinger som Tiller og Tuller. Hun er den ene mor af de to andre, som jeg gik i mødregruppe sammen med. Vi mødes til kaf' og leg - playdate. Det er faktisk trunternes første rigtige 'egen' playdate. L&T er 2½ mdr. yngre end trunterne, men de er født 1½ mdr. for tidligt. Men det lægger man nu ikke mærke til, og det er jo dejligt. Det var egentlig meningen, at vi skulle mødes i løbet af ugen, men for det første ville der gå en milliard dage før det kunne lade sig gøre, og for det andet skal jeg jo også skrive min ph.d. (lidt mere) færdig, selvom jeg er på dagpenge - så den slags overspringshandlinger (selvom de er gode) dur ikke... De eneste overspringshandlinger i denne ph.d. sammenhæng jeg har givet mig selv lov til er: 1) løb og/eller svømning når jeg arbejder hjemme og 2) meditation. For jeg blir nødt til at skrive!!
For at det her play-date halløj skal være fordelt nogenlunde lige (ok ikke kun derfor) får Storemusen besøg af bedsteveninden L. fra børneren søndag eftermiddag når trunterne sover. Så er der sikkert dømt prinsesseleg, dukkeleg og far,mor, børn leg. Det bedste af det er at de to tøser klikker så godt, at vi ikke skal ind og mægle eller løse konflikter om legetøj - de leger bare, lukker døren ind til værelset og kommer kun ud når de er tørstige eller skal på toilet. Se, det er jo gode sager, for så er der tid til lidt luksus tid til Tiller og Tuller samtidig med.

Og så lige vil jeg kun i en kort fodnote bemærke, at det ser ud til at vi er over sygdom sådan da - og dét er dejligt!! (Jeg ved godt jeg sandsynligvis jinxer et eller andet nu - nemesis lytter jo med i blogland) - men jeg er lidt ligeglad nu, for det har virkelig været dejlig at have en fuld arbejdsuge... men jeg kan også mærke jeg trænger til weekend, jeg er jo slet ikke i træning til noget der ligner fuldtids arbejds-halløj.

Må din weekend blive lige som du ønsker dig det - fyldt med gode sager!


mandag den 11. februar 2013

Er der fastelavn på dit arbejde, mor?

Idag sendte vi en (semi-sur) prinsesse, og to glade mariehøner i vugger og børnehaven. Prinsessen var træt ... 'jeg er træt' blev sagt utallige gange i løbet af morgenen. Og mor her tænkte lige så utallige gange - ja, det kan jeg mærke...
Trætheden kom til udtryk flere gange under morgen-seancen. Prinsessen, der egentlig skulle (ville) have været en fe, nægtede: 1) at tage sit nattøj af, 2) at tage sit fastelavnstøj på, og 3) besluttede resolut at fe kostumet ikke var god nok (WTF?!? igår var det [stadig] rigtig fint) og kom afsted som Tornerose. Trætheden falder jo (som med mange ting her i livet) tilbage på forældrene. Vi havde hyggelig besøg af onkel T igår. Og det er jo som bekendt Storemusens absolutte yndlings onkel, så derfor fik hun lov til lige at spille 'Obstgarten' med ham, og kom jo så lidt for sent i seng (og igår hun var allerede træt...). Her var det så hun da vi næsten var færdige blev ked af det over hun hellere ville have spillet 'Lotti Karotti'; og her blinkede advarselslamperne allerede - de 10 min det tog at spille Obstgarten, skulle hun nok ha' brugt i sin seng under dynen...  Det blev derfor en lidt presset morgen, på trætheds kontoen!! Nå, men afsted kom de alle tre udklædt - så det bliver spædende at høre, hvad hun fortæller når jeg henter hende lidt senere idag :)

Onkel T, Tiller & Tuller tester fastelavnskostumer
Nå men det jeg egentlig også ville fortælle var, at vi i går aftes, da jeg puttede storemusen, snakkede om det der fastelavn, og hun spurgte mig: Er der egentlig også fastelavn på dit arbejde, mor? Jeg svarede - sandhedstro - nej, det er det ikke. Hvorefter hun (selvfølgelig) spørger: Hvorfor ikke... Og hvad svarer man lige der: Hmmm det ved jeg ikke, måske fordi vi er kedelige på vores arbejde? Jeg tænker så nu, ja hvorfor holder vi egentlig ikke fastelavn på arbejde?! Er der måske for lidt fastelavn på vores arbejde, sådan i det hele taget? Det kunne da være pi**e sjovt, at se sine kollegaer være klædt ud, og slå katten af tønden, og på den måde give lidt slip på tøjlerne, og grine, fjolle, og kaste sig over slikket i fastelavnstønden. Forestil dig, at man kollektivt aftalte, at der på alle arbejdspladser blev holdt fastelavn, og vi i det offentlige rum gik rundt klædt ud som feer, prinsesser, klovne, læger eller tandpasta, tandbørste eller noget helt andet. Det synes jeg kunne være lidt morsomt! Hvis jeg skulle til fastelavn sammen med mine kollegaer, ville jeg klæde mig ud som fe. Med glimmer, masser af glimmer, og langt gyldent hår. Og vinger, med fjer på, og en fin fe-stav, og en høj spids hat :)

God (fastelavns) mandag derude i solskinnet!!


torsdag den 7. februar 2013

Mon vi er over sygdom nu?!

Mon i er trætte af endnu en historie om vores uendelige sygdoms føljeton? Hvis ja, kan i bare vente på der næste indlæg - som kommer til at handle om noget helt andet - pråwmise! Hvad ved jeg ikke helt endnu - nogle ønsker?

Nårgh men tilbage til sygdommen - for vi har da siden i fredags haft endnu en skoldkopperamt bette tøs i hjemmet - denne gang storemusen, der måtte blive hjemme (og endda på hendes fødselsdag!!! - jeg er sikker på at dette er memoreret i elefanthukommelsen i evige tider...). Heldigvis blev hun ikke så sur, og ked som jeg havde regnet med, men vi lokkede også med en dejlig dag sammen med far og Opa. Mutti her skulle til møde med jobsi. Jeg er i en følgegruppe om noget med naturbrug og udsatte børn. Ret spændende,
spørger man nørden her. Men mødet var færdigt kl. 14, så jeg hentede trunterne tidligt og kørte hjem til fødselsdags-kaffe/kage med skønne pyntede mårfins.
Resten af ugen - altså både mandag, onsdag og idag, torsdag, havde jeg fornøjelsen af at være hjemme med bette-fisen. Idag måtte hun så tage med ind på arbejde - hvor jeg havde endnu et møde, som jeg ikke lige ville gå glip af - herligt med denne ubalance i familie-arbejdsliv - men vi har jo altså også haft syge børn det meste af januar.... Men det var slet ikke så tosset - spørger man hende, for hun har i lang tid, drømt om og ønsket sig at komme med ind på arbejdet - sådan rigtigt. Så hun kom med, sådan rigtigt - iPad og malebog pakket i hendes lille rygsæk, og afsti af sted ind til byen med tog og cykel i toget - for det skulle jo være ligesom når mor tager på arbejde, bilen lod vi stå hjemme (hmmm - ikke helt min plan) men for hendes skyld var det ok, vi havde jo bilen, og så er det jo næsten synd at lade den stå - og far var taget på job med toget idag. Og det var rigtig nok - det bedste ved idag - spørger man bette-fisen, var mødet på dit arbejde, mor

Denne runde syge børn har ikke været så ringe endda... Her har jeg valgt at tage ja-hatten på, str. XXL - det er der virkelig behov for efter vores januar med - sammenlagt - 12 arbejdsdage med børn syge!! Dertil kan man jo så passende lægge alle de weekender, og feriedage, vi også har haft syge børn... nårgh men tilbage til de her gode ting ved den sidste uges hjemme-halløj:
1) hygge hjemme - og uforstyrret leg med alle legesager uden at de to små trunter aka terroristerne kommer og blander sig.
2) man kan komme med på arbejde, når nu man næsten ikke har flere skoldkopper, og der var et vigtigt møde.
3) Vi har kunnet ordne diverse småting, fx en tur i Ikea, købe div. ting og sager uden at hele familien Danmark også er selvsamme sted. Og ja, jeg ved godt det måske ikke er det helt vildt bedste at tage sygt smittende barn med i Ikea, men der var bare virkelig nogle ting der skulle ordnes - fx nyt badeværelsesskab. Så nu er vores badeværelse blevet endnu mere lækker!! Men hun hostede ikke, var ikke mærket af sine skoldkopper, nyste ikke og sad bare i vognen, uden at røre ved nogle ting... Så jeg er sikker på hun ikke har smittet noget eller nogen.
4) vi er nu igennem - skoldkopper, alle har haft det - inkubationstiden er ca. 17 dage - og vi får dem forhåbentlig aldrig mere, og kan sætte et stort TJEK ved børnesygdommen skoldkopper - been there - done that - january 2013...

Det var forhåbentlig sidste afsnit i vores sygdomsføljeton... Og forresten - jeg har næsten skrevet 100 indlæg her på bloggen, og havde tænkt mig at skrive et særligt jubilæums indlæg ;)

tirsdag den 5. februar 2013

Tillykke storemusen

Med de fire år, fire år!! Tænk at have en fire-årig, stor tøs! Tænk det er fire år siden vi så bettemusen, som hun hed dengang - første gang! Stolte, glade og lettede over at alt var gået godt og hun efter nogle lange dage (jf tidligere indlæg) kom ud til os.

Endelig kom dagen, hvor fire fingre kan vises frem, ligesom bedsteveninden L og bedstevennen H.

Vi har hygget med gaver, haft besøg af Opa, der stadig er her, pyntet mårfins, spist dem, spist lidt flere, leget med gaverne, hygget og bare haft en helt igennem fantastisk dag!

Samtalen i aftes ved puttetid, hvor vi altid snakker om hvad det bedste og kedeligste ved dagen har været - og slutter af med endnu en god ting - hver dag! Det er en dejlig måde at slutte dagen på. Vi får snakket lidt om hvad der er sket af gode ting og af dårlige ting :) og slutter som agt altid med noget godt at falde i søvn på.
Idag så samtalen ca sådan ud:
Mig: hvad var det sjoveste idag?
K: det ved jeg ikke...
Mig: hvad med gaverne?
K: nu ved jeg det- gaverne, at pakke dem op, at lege med dem, at pynte mårfins, og spise dem hele dagen...
Mig: og hvad var det kedeligste?
K: at bære hjemme med Skoldkopper
Mig: ja, det er også kedeligt! Men snart må du komme i børneren igen og dele ud :)

Jep. Du læste rigtigt, vi er ramt af skoldkopper for tredje gang i denne vinter - men så er vi også Over det kan man sige... Så sygdomsføljetonen fortsætter...



søndag den 3. februar 2013

3.2.2009 - vandet går

Og jeg var mega høj gravid med Storemusen. Vandet gik da jeg var 41+6, og skulle møde til igangsættlelse på Frederiksberg hospital dagen efter. Så jeg ringede glad og spædt til fødegangen. De havde mega travlt, så vi skulle ihvertfald ikke komme lige foreløbig - men se om der ikke nok ville ske noget af sig selv og komme ind over middag.

Surprise, der skete ikke en dyt så vi kom ind og jeg blev sat igang, med et stykke stikpille, og blev sendt hjem igen...vi skulle komme igen hvis der skete noget og ellers møde igen næste dag om formiddagen. Jeg snakkede lidt med fg i løbet af natten, om mine ikke regelmæssige rimelig trælse veer, så sovet fik jeg ikke den nat - nogle timer om morgenen blev det dog til, så jeg var virkelig veludhvilet til dagen efter, som jo heller ikke heller ikke blev Storemusens fødselsdag... Måske kan i regne det ud - det her blir en lang historie - rimelig lang...

De der veer om natten havde ikke battet en meter, eller noget - så jeg blev sat igang igen, og jeg skal da love for, der nu skete ting og sager efter vi var blevet sendt hjem igen... Her fik jeg da lært et nyt ord: højhusveer. De kommer - ingen blid start - er - og forsvinder lige så kraftige igen - og så lige et par minutters pause og så videre - lidt hårdt i længden. Jeg fik et langt bad, der lindede, men bagefter måtte vi simpelthen køre afsted meget hurtigt... Tror det føltes vildere i min lend, på maven og sån end det var for der var da rimelig lang vej igen, men denne gang fik vi lov til at blive og lade veerne gøre sit arbejde. Jeg fik lidt akupunktur undervejs - det hjalp så godt som ikke, fik rystet maven, lagt pudendus blokade pga for tidlig pressetrang, eftersom Storemusen ikke kunne finde ud af at skrue sig ordentlig ned i bækkenet, og fik lattergas, blev pisse skæv (jeg kunne simpelthen ikke forstå hvorfor vores jm blev ved med at snakke om Maos fødselsdag - og at baby i maven nok ville få fødselsdag samme dag som Mao... Den 5.2. --- først meget senere fandt jeg ud af hun snakkede om kronprinsessen... Der jo som alle ved har fødselsdag den 5/2 - SÅ skæv var jeg!) for fik da ikke lige de pauser i lattergassen der åbenbart er enormt vigtige - så stemningen på fødestuen var virkelig løssluppen da anæstesi lægen kom, for at lægge epi ( har manden fortalt, for jeg husker stort set intet...og kun brudstykker af det her forløb hen på aftenen) - der var klokken godt op ad aftenen og der skulle vedrop til for at sætte lidt gang i tingene. Epien var min hjælper i nøden, jeg var virkelig ved at være ved vejs ende med mine kræfter, og fik hvilet lidt, mens Manden spiste stort set alle godterne vi havde med i hospitalstasken, for det var ved at være langt ude på natten nu - så også han var træt...

Inden i falder helt i søvn af denne lidt lange fødselsberetning (husk lige på vandet gik kl ca 8.15 den 3/2 og nu er vi ved en et-to stykker om natten den 5/2...) men på et tidspunkt, ca omkring kl 03 får jeg feber, og 'man' beslutter sig for at Storemusen skal ud, nu! Hun var stadig et eller andet sted langt oppe i hulen, så ud den almindelige vej kom hun ikke, men derimod blev hun forløst den 5/2 (42+1) ved akut kejsersnit kl 03.53 og scorede 10 og var så fin.

Men fåårk hvor var jeg basket bagefter - og tænk det allerede er fire år siden vi så Storemusen for første gang! Vildt, ing hvor hurtig tiden går - når man har det godt ;) jeg lægger et billede op at den lille Storemusen senere, så i kan se hvor lækker hun var og at hun var værd at vente på :)

fredag den 1. februar 2013

Farvel Januar - vi kommer ikke til at savne dig

for vi har i den grad været underdrejet - presset - og haft syge børn, at det bare ikke er sjovt mere. Idag er jeg hjemme med to halvskrantende trunter; der har været hjemme siden i onsdags. Først med far og nu på anden dagen med mor her. Jeg har ikke engang lyst til at skrive, hvor træt jeg er af det - jeg tror umiddelbart godt man kan fornemme det, læser man igennem vores januar.

Nårgh, men altså igår kom jeg til at snakke med manden [ok, kom til og kom til - vi snakker faktisk sammen ret tit...] - Altså, vi kom til at snakke om, det er jo også trunternes første vuggestue vinter. Så det er nok derfor de i den grad blev ramt af vuggestue pesten... De startede jo i maj sidste år. Vi kom til at huske tilbage på storetruntens første vinter i vuggeren for tre år siden - og hun var altså også syg - HELE tiden. Ikke med feber, men derimod med øjenbetændelse. Det er jo også en festlig sag at have besøg af - sådan ca. hver anden uge. Så det der med syge børn, hører nok bare til det med vuggestue. Og her er det så en vigtig forskel - dem med single-børn, har kun ét barn der bliver syg - os med twins, har så to der kan blive syge - på skift, og (som nu) sammen. Så jeg tror også det er derfor at januar har føltes særlig hårdt at komme igennem. 

Så jeg regner stærk med at februar bliver fyldt med solskin, raske børn og ro til at skrive ph.d. lidt mere færdig, og søge (lidt) jobs ved siden af. 


To eftertænksomme trunter, der sikkert spekulerer over hvilket legetøj de nu skal sprede hvor...  Der laves iøvrigt mad ;)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...