Nårgh men tilbage til sygdommen - for vi har da siden i fredags haft endnu en skoldkopperamt bette tøs i hjemmet - denne gang storemusen, der måtte blive hjemme (og endda på hendes fødselsdag!!! - jeg er sikker på at dette er memoreret i elefanthukommelsen i evige tider...). Heldigvis blev hun ikke så sur, og ked som jeg havde regnet med, men vi lokkede også med en dejlig dag sammen med far og Opa. Mutti her skulle til møde med jobsi. Jeg er i en følgegruppe om noget med naturbrug og udsatte børn. Ret spændende,
spørger man nørden her. Men mødet var færdigt kl. 14, så jeg hentede trunterne tidligt og kørte hjem til fødselsdags-kaffe/kage med skønne pyntede mårfins.
Resten af ugen - altså både mandag, onsdag og idag, torsdag, havde jeg fornøjelsen af at være hjemme med bette-fisen. Idag måtte hun så tage med ind på arbejde - hvor jeg havde endnu et møde, som jeg ikke lige ville gå glip af - herligt med denne ubalance i familie-arbejdsliv - men vi har jo altså også haft syge børn det meste af januar.... Men det var slet ikke så tosset - spørger man hende, for hun har i lang tid, drømt om og ønsket sig at komme med ind på arbejdet - sådan rigtigt. Så hun kom med, sådan rigtigt - iPad og malebog pakket i hendes lille rygsæk, og afsti af sted ind til byen med tog og cykel i toget - for det skulle jo være ligesom når mor tager på arbejde, bilen lod vi stå hjemme (hmmm - ikke helt min plan) men for hendes skyld var det ok,
1) hygge hjemme - og uforstyrret leg med alle legesager uden at de to små trunter aka terroristerne kommer og blander sig.
2) man kan komme med på arbejde, når nu man næsten ikke har flere skoldkopper, og der var et vigtigt møde.
3) Vi har kunnet ordne diverse småting, fx en tur i Ikea, købe div. ting og sager uden at hele familien Danmark også er selvsamme sted. Og ja, jeg ved godt det måske ikke er det helt vildt bedste at tage sygt smittende barn med i Ikea, men der var bare virkelig nogle ting der skulle ordnes - fx nyt badeværelsesskab. Så nu er vores badeværelse blevet endnu mere lækker!! Men hun hostede ikke, var ikke mærket af sine skoldkopper, nyste ikke og sad bare i vognen, uden at røre ved nogle ting... Så jeg er sikker på hun ikke har smittet noget eller nogen.
4) vi er nu igennem - skoldkopper, alle har haft det - inkubationstiden er ca. 17 dage - og vi får dem forhåbentlig aldrig mere, og kan sætte et stort TJEK ved børnesygdommen skoldkopper - been there - done that - january 2013...
Det var forhåbentlig sidste afsnit i vores sygdomsføljeton... Og forresten - jeg har næsten skrevet 100 indlæg her på bloggen, og havde tænkt mig at skrive et særligt jubilæums indlæg ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar