torsdag den 29. august 2013

Jeg er priviligeret

Det er jeg - ikke bare fordi jeg har verdens bedste mand og tre skønne børn. Men også fordi jeg har et arbejde, hvor eg kommer på tur - ud i naturen. Og ikke bare hvilken som helst tilfældig natur - nææh nej. Det er natur som er flot -betagende - og så meget mere!! Det er heldigt, og jeg har faktisk lidt flere ture tilgode - til Ristinge Klint og Langeland, to ture til Svanninge Bakker/bjerge, en til Stenøse skoven, og måske kan jeg tiltuske nu en tur mere ;) ture ud i naturen er skønne!

Men idag, har jeg været ude i et naturområde - Urup Dam, jeg har aldrig set noget lignende!! Så smukt, så sjældne planter, så virkelig imponerende
Urup Dam, og HvasAvneknippe i forgrunden

Leverurt!!
Gennemgående flot natur :)

tirsdag den 27. august 2013

What a morning...

manner - altså! DSB, det er en ommer!

Her til morgen glemte jeg min lille bitte hapse madpakke i køleskabet - og det var nok et tegn til at dagen kunne komme til at gå lidt anderledes end oprindeligt planlagt.
For stoget kom ikke - ikke til tiden ihvertfald. Det kom ti minutter senere end normalt... Så sagde manden, der bestemmer hvor toget kører hen, det er fordi der er signalfejl ved idyllerisk forstadsby**, så derfor holder vi ved alle stationer ind til hovedbanen... han glemte så bare at fortælle, at der også var signalfejl andre steder, så vi holdt før 2900 Happyness, før Nørreport, før Hovedbanen så man netop ikke når toget kl. 6... (for lyntoget kl. 5.50 var kørt, da jeg sad fast mellem hellerup og nørreport...)
Når jeg ikke toget kl. 6 så kommer jeg for sent til undervisningen kl. 8.15*** må man være krea. Så er det godt (ikke bare godt, men mega godt) at have en kollega der af og til (næsten hver dag) kører fra anden forstadsby, og venter på én et andet sted i byen og samler en op, og kører en lige til døren i provinsen så man kan afholde sin undervisning!

Jeg blev en anelse svedt, og træt, og årgh manner, jeg er træt nu kl. er 13.18 hvor jeg sidder i toget på vej hjem - sammen med en stak ældre damer (en lystig strikke klub på tur) der hygger sig, strikker, snakker farver, tæller rækker, griner og griner lidt mere se det er så hyggeligt!! Så nu skal jeg lige forberede mig til næste uge, eller noget, så er det godt jeg kan arbejde hjemme i morgen :) så kan DSB øve sig til på torsdag, hvor jeg igen skal tidlig afsted****.

** kunne 'nogen' ikke ha sagt det før, fx da man stod ved stationen, og frøs - og sys det var rimelig træls!!
*** så er det heldigt at skolens forstander os' engang imellem ringer ind til skolen og siger 'jeg kommer, jeg er på vej, men sidder fast i trafikken - vil I sige det til eleverne?'
**** jeg vil lige sige, det er aller første gang det her sker i løbet af det halve år jeg har pendlet frem og tilbage :) (bli' helt og aldeles væk nemesis...)

mandag den 26. august 2013

Sensommerweekend når det er bedst

Jeg elsker sensommer, jeg elsker de friske morgener, den friske brise, solen, og den dejlige varme i solen. Man kan lufte bare tæer i sandaler, spise is i solen, og være ude dagen lang. Så det var vi - meget af dagen(e) altså.

Lørdag var bil-festival i gågaden i den idylleriske forstadsby, så vi pakkede det grønne lyn, smurte en lille madpakke, og lod Storemusen cykle på sit lyserøde lyn ind til byen (for hun træner jo, I ved - til at hun kan cykle alene i børneren...). Vi kiggede på biler i mange forskellige prisklasser, prøvede at sidde i dem, og snakkede om hvilken slags bil vi skal have som 'konebil' når vi (engang) flytter i eget hus med have. Det var en skøn formiddag. Da trutterne havde brugt deres energi, kørte manden dem hjem så de kunne få en lur, mens jeg blev i byen med storemusen, hvor vi lige havde mor-datter tid, og nød vi kunne gå i BR og kigge på lige præcis den Barbie hun sparer op til - og prøve vinterstøvler, og snakke og se på militær-køretøjer inden vi vendte cyklen hjemad :) resten af dagen blev brugt på leg ude med rækkehusveninden A.
Her cykler hun Storemusen - på vej hjem... Min store pige!!
Søndagen brugte vi sådan ca på samme vis - udeleg med rækkehusveninden A - og hendes storebror M. der sammen med de andre drenge fra vejen 'stjal' pigernes ting, og løb/kastede/fjollede med dem, til stor morskab for alle. Hold fast hvor er det herligt med et skønt sted at bo med mange børn. Især når de leger godt, og hygger sig sammen. Så det er ihvertfald ét af kriterierne til nabolaget hvor vi engang køber det her hus med have - børn! Helst piger omkring 5 års alderen, og gerne nogle 2½ årige også. Så blir vores trutter glade.
Lørdag morgen :)
Mine tre trutter. Når begge vil putte med storemusen må man ligge tæt :)
Fordi vi er nemlig begyndt at se på fast ejendom, mest for sjov, og lidt for alvor - så alvorligt ihvertfald, at vi kørte en søndagstur - vi var ude at se på det område vi måske køber hus i en dag når det rette hus dukker op. Så vi var ude og snuse lidt til området, gå en tur, se nabolaget - se hvor mange trampoliner vi kunne spotte. Se på skolevejen, og så videre... Men jeg skal da her sige - vi skal ud og se andre områder, gå ture, se os omkring og finde det sted hvor vi begge har en god fornemmelse i maven :) for jeg går ud fra man ved når den er lige i skabet, eller gør man??


torsdag den 22. august 2013

Når ældre medborgere rejser med toget

Får man oplysninger om støttestrømper, generel sladder fra nabolaget og oplysninger om hvor man kan købe hvilke dagligvarer til hvilken pris... Eftersom hørelsen ikke er hvad den har været foregik samtalen på et relativt højt lydniveau - så var det altså ret nemt at følge med, ikke fordi jeg ville men fordi det lissom bare skete ...

Mon strømperne var lidt fånkii eller mere gammeldaws ;)
Billedet er lånt her
Alt sammen imens øllen (og ananas-dansk-vanden) indtages 'jeg tror nu aldrig jeg har fået en morgenøl kl. 6' (der - øllerne ing -  iøvrigt er købt i Netto for den nette sum af 80 kr for 30 - tror jeg nok, er ikke helt sikker på om jeg helt fik fat i prisen, men samtalen udviklede sig til 'jeg købte seks Heiniken for 30 i Føtex', og 'ja det er jo så 5 kr stykket') blev det aftalt at 'vi løber ikke efter det næste tog', 'nej, det gør vi ikke igen'.

Men når alternativet er SFGD (sure fine gamle damer) eller andre glæder ved et pendlerliv er det nu altså meget sjovt at bruge en tidlig morgen i selskab med støttestrømpebrugende ældre medborgere.

onsdag den 21. august 2013

Det er jo mørkt

For hulen da kl 4.25 hvor mit vækkeur ringede... Så mørkt at jeg kl lidt i fem skal have lys som i L.y.s. På cyklen!! Fik i den - lys på cyklen. Det skal man jo når det er vinter og ikke midt i august (med mindre man skal #gudsjammerligt tidligt op...) men til gengæld var Storebælt smuk her til morgen!!
Arbejde i toget holder - særligt når det er denne bog :)
Nu kan jeg vidst sige: Så er jeg  rigtig igang med det her arbejde igen efter sommerferien - idag var første dag hvor jeg mødte kl 8.15 eller rettere kl 7.30 (for det passer bedre) i større provinsby, så skal man (læs jeg) afsted fra idyllerisk forstadsby kl 5.12 med stoget!! Jeg havde helt glemt (måske mere fortrængt) hvor tidligt det er. Næste uge er der to dage hvor jeg møder så tidligt, så ja, jeg er igang!

Jeg har haft lange dage på skolen: lærermøder ligger efter eleverne er gået hjem, og når der er langt mellem
Arbejde og hjem er man jo tilsvarende sent hjemme... 
Det blev sent - 20:20 - godt det ikke er hver dag...
Billedet er fra i mandags, på det tidspunkt mangler jeg stadig turen til idyllerisk forstadsby. Ja, jeg piver - ja, jeg ved det her arbejde og de mange km og den store afstand til hjem er noget jeg har valgt - selv (sammen med manden selvfølgelig) men derfor er det stadig tidligt...og langt. Men jeg hygger mig på skolen, jeg hygger mig med eleverne, og nyder der er behov for mig :) jeg har gode søde og virkelig sjove kollegaer, så kan man jo kun være glad. 

Nu vil jeg hive stikket ud, for imorgen starter nok os så tidlig som idag - jeg skal på tur, alene for at se hvad jeg skal vise de studerende på deres intro tur når der står 'natur på programmet' - så god nat og sov godt :)
En tidlig morgen, godtnok kl. 6.12 - men tidligt er det uanset hvad...

mandag den 19. august 2013

Jeg har været på tur

Alene.

Med arbejde, helt uden børn og med en enkelt overnatning i det vestyjyske! Vi så meget (!!) smukt natur, Skallingen - og Fanø. Hørte røverhistorier og en del andre historier fra vores lokale fannik guide og fik sol på næsen :) Fik en enkelt kop vin eller to, og spillede bowling (eller hvad det nu hedder), hyggede, snakkede og snakkede lidt mere - og nååå ja, grinede så tårerne trillede. 
Skallingen
Skallingen og natur så vidt øjet rækker! Det var en vældig interessant guidet tur vi havde der - med Naturstyrelsens natur-bus (traktor m vogn) 
Tyske efterladenskaber på Skallingen
Det der imponerede mig mest var historien om minerydnigen og genetablerigen af landskabet... Kort fortalt: tag billeder, gps-koordinater på alle klitter osv, skæl marham af, læg det i store stakke og grav løs (ok gå rundt m metal detektorer først) og grav forsigtig løs... Genetabler landskab, ud fra billeder og gps koordinater...læg herefter marhalm på igen, vupti - et styk skallingen bare uden miner... Så selv ham fra Naturstyrelsen, vores guide altså, kan ikke se forskel fra før og efter - det er vildt!!
Idyl på Fanø (Sønderho)
Sønderho og mere Sønderho
Mere idyl på Fanø
Meget idyl på meget lidt plads :) Men Sønderho er virkelig et besøg værd, og glem ikke kirken!! Den er flot! 
Og sæler :)
Jeg var meget træt da jeg kom hjem lørdag aften! Og jeg er igen blevet bekræftiget i #nytliv var den helt rigtige beslutning. 

torsdag den 15. august 2013

Tanker om at nyde sine børn...

Har jeg nydt tiller og tuller mens de er små? Hvorfor har jeg af og til en oplevelse af 'ikke nok'? De(t) spørgsmål dukker op til overfladen i ny og næ.

Jeg ved jeg nød storemusen mens hun var lille - jeg var i en god mødregruppe, gik til tumlastik, og svømning, hyggede hjemme og nød at have tid sammen med hende! Storemusen  er ved at blive stor og bliver mere og mere selvstændig - selvfølgelig har hun stadig stort behov for os, men hun får flere og flere oplevelser sammen m veninderne, hun udvikler sig mentalt i kæmpe skridt og vokser - og sådan skal det jo også være! Hun er begyndt at have pligter og tjener lidt lommepenge - så hun sparer op - til (endnu) en barbie.

Men jeg kommer af og til i tvivl om jeg nød tiller og tuller 'nok' mens de var babyer. Jeg tror det - men ved det ikke med sikkerhed... det kommer jeg tilbage til lige om lidt... samtidig kommer jeg i tvivl om vores beslutning om 'ikke flere børn til os' er ved at gå op for mig sådan rigtigt. Og jeg derfor bliver hjemsøgt af tanker om 'jamen hvis vi fik en til, kunne jeg jo bare tage revanche og nyde det hele én gang til'. For vi har igen mere overskud, nyder børnene og hinanden. Der er tid til at gøre ting selv, sammen, og arbejdet fylder også en del for os begge. Så på den måde er der jo også overskud til et barn mere - men vi får ikke flere, for tre er nok. Jeg vil ikke tilbage til bleer, grødsjask, og sådnan noget... men jeg gad da godt at ha sådan en hel lille orm igen... Men det får jeg ikke. For (heldigvis) er manden og jeg enige om, at vi ikke skal have flere, og at beslutningen om 'ikke flere børn til os' er den helt rigtige - for tænk hvis: 1) der gik noget galt under fødslen, ell. graviditeten og vi fik et handicappet barn - og det er ikke fordi der er noget galt med et handicap, MEN det ville jo have nogle enorme konsekvenser for vores familie og/eller 2) tænk der var to babyer igen - så var vi pludselig en familie på 7. Og hverken det ene eller det andet har hverken manden eller jeg lyst til...

Nå men mens tiller og tuller var små - snusede jeg til dem, sad med dem når jeg havde ammet, holdt deres små hænder i mine, nuldrede jeg deres fødder, kyssede og krammede, svømmede med dem, gik ture, havde en skøn mødregruppe, kiggede på dem snuste lidt mere osv. Men det, der også står klart i min hukommelse er hvor meget arbejde der var i to spædbørn - det sammen med at mit overskud i en periode efter honeymoon hormonerne havde forladt kroppen efter de første otte uger er noget jeg husker tydeligt...(*) Og det gør mig ked af det. Jeg havde aldrig tudedage efter fødslen, men de kommer sådan snigende - af og til. De (altså tårerne) kommer når jeg sidder (eller sad) med de to trutter når de skal (og ikke kan) sove og jeg luller dem i søvn, eller de har haft en ond drøm, som de vågnede af - det er her tanken om 'har jeg nydt mine børn nok mens de var spæde kommer snigende. En anden tanke strejfer mig om 'ting jeg ikke gjorde' er at jeg ikke har båret dem nok i vikle og slynge - det gjorde jeg meget med Storemusen. Men jeg gør det så nu - og pigerne elsker at sidde i Manducaen helt tæt, med sut og sutteklud og bare være sammen med mig. Jeg har siddet og kigget på den og bliver fyldt med en enorm stor kærlighed og kan tude over det (og kan det stadig). Så mine tudedage kom (er kommet) drypvis - i ordets bogstaveligste forstand. Men nogen gange tænker jeg også - at min opfattelse af det 'benhårde arbejde' skyldes at jeg ikke har tudet sjælen ud på dag tre eller fire da jeg var indlagt på Hvidovre. Jeg ved det ikke og finder aldrig ud af det. Men en ting ved jeg - at jeg skal nyde mine børn, og den tætte kontakt vi har nu, for det er nu den er der. Det er nu de kommer og giver mig deres betingelsesløse kærlighed, og det er dét jeg skal nyde, og være i - her og nu - for det varer ikke evigt. Kærlighed er foranderlig, og det er lige nu den er betingelsesløs...

(*) her tænker jeg så - er det fordi man [læs jeg] har en tendens til at huske de dårlige ting bedre end de gode?!

tirsdag den 13. august 2013

Træt med træt på

Kære mine børn, 
Når i engang læser det her, så er det forhåbentlig efter en nat hvor I ikke har holdt mig vågen - eller rettere vækket mig fire-fem gange (og så endda i en nat til en dag hvor jeg skal tidligt op for at komme på arbejde i provinsen...) #længelevenattesøvn

Først vågner den ene og beder om vand
Så vågner den næste og piver
Så vågner den første igen og piver 
Så vågner den tredje og beder om vand - jeg når lige at lægge mig før der klinger et 'jeg skal bede om mere vand' fra værelset
Så vågner / siger den tredje 'jeg kan ikke sove, mor' hvortil jeg svarer - det er midt om natten du må forsøge igen. 
Så ringer vækkeuret kl 5.20 #gab

Jeg er en anelse træt - heldigvis skal jeg kun småting på arbejde idag: 
1) aflevere cykel - der er sprunget en-to eger
2) kopiere uv materiale
2,5) aftale ekskursion med værter 
3) booke bil til ekskursion 
4) finde dag hvor jeg selv kan tage på tur til det område jeg skal på ekskursion til...
5) hente cykel - har så lige fundet ud af jeg har glemt min blinke baglygte :-/ den skulle monteres i dag ØV!! 
6) sikkert forberede mig på vej hjem i toget...

Så således opløftet sidder jeg nu i toget og tænker godt jeg også har glemt høretelefoner - men udsigten over Storebælt er igen, igen en anden og smuk!! 

Så mine tre dejlige trutter - jeg vil gerne bede om et styk nat uden afbrydelser i nat, jeg trænger :) 


torsdag den 8. august 2013

Så ramte hverdagen os, igen - del IV

ja, så er jeg også sådan 'rigtigt' igang igen - har været i provinsby, kørt med toget, drukket meget tidlig morgenkaffe og tænkt 'årgh, manner - det er snart tid til lys på cyklen igen' [det er det nemlig når man står gudsjammerligt tidligt op og skal med s-toget kl. 5.36], cyklet fra arbejde til stationen, kørt med meget lidt fyldt tog, og arbejdet på vej hjem, så alt er som det plejer. og det giver jo også en vis form for tryghed, oder was?!

Undervisningen er ikke startet endnu, så lige nu bakser jeg rundt med fagbeskrivelser, undervisningsplaner og andre sjove finurligheder [fx on-going dialog om hvilken løn jeg egentlig skal have for det arbejde jeg laver...pffft - loooong storiiii, som har stået på siden starten af juli, og det er ikke fordi min løn er herregårdsagtig stor eller noget, men der er bare ikke helt overensstemmende holdninger til hvilket løntrin jeg skal placeres på - heldigvis stiller jeg ikke urimelige krav, jeg har fagforeningen på min side...]. Går til møder (fx lærermøde i dag) - fagmøde i forgårs om et fag hvor vi er 4 forskellige undervisere - og så videre.

Næste uge er der dømt forberedelse af undervisning - sådan for alvor, og dette semester vil jeg forsøge at holde min ambition om at jeg skal være forberedt mindst én uge forud. Det giver lidt mere ro på den front, når der ellers kan være udfordringer med at få enderne til at nå... Næste uge er også ugen, hvor jeg skal på studietur med arbejdet. Det er en hemmelighed hvor vi skal hen; for det påstås at nogle vælger turen fra, hvis vi overnatter på hotel, mens andre ikke vil sætte deres fødder i et vandrerhjem, og nogle tredje aldrig kunne drømme om at sove i et telt med deres kollegaer [det kan jeg sådan set også godt forstå..., ikke fordi jeg ikke er telt typen, men det er da noget grænseoverskridende hvis man ikke er telt typen og så skulle sove i telt...]... Jeg er spændt, for jeg har tidligere været på nogle kanon afdelingsture, så nyt-arbejde skal leve op til høje forventninger :)

Med nyt arbejde, og os begge to [altså manden og jeg, ing] på arbejde har vi også behov for fast hjælp i hverdagen. Så lige nu forsøger vi at lande en fast aftale om at hente tre styks skønne børn i børneren med verdens bedste barnepige A. Jeg håber inderligt hun siger ja, for det ville virkelig lette vores hverdag, big time!! Det skriver jeg sikkert mere om, når vi har en aftale på plads! Men inden hun (forhåbentlig) siger ja til fast-hente-aftale, skal manden og jeg på date igen en aften, ud at spise, snakke og bruge tid sammen for vi har behov, for hverdagen rammer igen, lige om lidt, sådan for alvor :)

mandag den 5. august 2013

Trafiksikkerhed for 4½ årige

eller

hvornår må jeg cykle i børnehaven mor?


Storemusen har i løbet af sommerferien lært at cykle sådan rigtigt. Hun fik sin meget lyserøde Lillifee cykel da vinteren slap sit klamme tag i vores idylleriske Forstadsby (det skulle egentlig have været en fødselsdagsgave. Men når man har fødselsdag om vinteren, og skal have en cykel, bestemte vi enerådigt, at cyklen blev en 'bare fordi' gave fordi hverken manden eller jeg havde lyst til at stå og møg-fryse ude mens storemusen lærer at cykle i sjap, sne og is...)... Nå men hun fik cyklen, som var uden støttehjul og det var nok det helt rigtige at gøre for hende - altså at vælge støttehjulene fra... For hun satte sig på cyklen og cyklede, godtnok lidt (læs rimeligt) slingrende og det med at bremse og starte var en by i Rusland noget der lige skulle læres, men i det store og hele kunne hun cykle fra dag 1.

I løbet af for-sommeren øvede vi lidt cykleri med hende, det blev ikke det helt store, bare sådan lidt. Men den første dag i ferien tog vi over på super-legepladsen alle fem og mens manden legede med tiller og tuller brugte jeg tiden sammen med storemusen og cyklen og for at hun kunne lære hvordan man bremser og starter op igen når man cykler. Rækkehusvennerne har siden hen lært hende konceptet 'at stå op mens man cykler' Her gør jeg bare somom jeg kigger, når Storemusen siger 'Se mor, jeg kan stå op'... for det giver dårlige nerver... og 'bremsespor'.

For at hun kunne fortsætte 'træne cykle bremsespor og alt det der...'  købte vi en fin brugt cykel til næsten ingen penge i det Jyske, for feriepakket berlingo kunne IKKE også rumme storemusens cykel. Så vi fortsatte med at øve det der cykleri i ferien mens vi passede det røde hus. Så ligeså stille og roligt er hun blevet bedre til at cykle, og hvad er så mest naturligt (for storemusen) at spørge om: Hvornår må jeg selv cykle i børnehaven? Så er gode råd dyre, eller er de? Hun er 4½ og kan jo på ingen måde cykle i trafikken tænkte vi (jeg) først, men så samtidig også (lidt stolt) tjooh, jo det kan hun måske godt hvis vi øver det med hende?? Så igår cyklede manden med tiller og tuller i ladcykel og jeg på min egen cykel og ved siden af mig Storemusen på sin cykel. Vi kørte en stor omvej, men der er så til gengæld cykelsti næsten hele vejen... Jeg fik ikke taget billeder for jeg skulle jo guide storemusen i trafikken - men NURGHHHH hvor var hun stolt, pave stolt, S.T.O.L.T som i ræti' ræti' stolt. Så nu øver vi - i weekenden, så hun lærer vejen at kende, så hun lærer hvor man skal passe ekstra på, så hun kan koncentrere sig om at cykle (for min største bekymring er ikke at hun ikke kan, men at hun snakker mens hun cykler om alle de ting hun ser, og så glemmer at koncentrere sig om det hersens cykleri...) Så aftalen er lige nu, at hun skal cykle 4 gange til børneren inden vi gør det en morgen eller en eftermiddag. Fire, fordi hun er fire år. Det er til at forstå for en lille pige, der lærer 'Trafiksikkerhed for 4½ årige' - hun er stor, min lille store pige!!

fredag den 2. august 2013

Enæggede piger - forskelle og ligheder

Jeg lovede jer et indlæg her den anden dag, om hvad vi lavede i søndags... jeg havde næsten glemt, det men jeg sad og tænkte her for lidt siden - hmm, der var da noget jeg gerne ville skrive på bloggen, for min egen skyld. For bloggen er jo min hukommelse ;)

I weekenden introducerede jeg store træperler for trutterne. Jeg kunne huske fra Storemusen, at hun var omtrent lige så gammel som tiller og tuller er nu, da det blev introduceret for hende i verdens mest fantastiske institution. En dag da jeg hentede hende, fortalte yndlingspædagogen Karin at de havde lavet armbånd i vuggeren men Storemusens armbånd kunne vi altså ikke finde længere. Pyt skidt, sagde K. I får da bare nogle perler med hjem, og noget elastik og så kan i bygge et nyt armbånd. Som sagt så gjort. Det var efter trutterne var kommet, for da vi kom hjem sad jeg og stereoammede trutterne, mens Storemusen og jeg byggede et nyt armbånd*. Det var mest Storemusen faktisk, jeg satte bare 'stopperlen' på snoren, og så klarede hun resten selv, indtil der skulle bindes knude! Der var hun ca 2 år og 3 måneder eller deromrking.

Så jeg kom i tanker om, at det kunne de to små trutter da fint lave søndag formiddag. Vi havde nemlig behov for lidt aktivitet der ikke krævede det store af os... Så derfor blev træperlerne fundet frem. Og der er godtnok (også) forskel i deres perle-strategi...

Små fingre, perler og fælles leg - de forstår hinanden (også) uden ord 
Tiller skal have hjælp til at sætte på snoren og trækker så selv perlen på snoren. Hun har tålmodighed til ca 6-7 perler, så piller hun dem alle af igen. Og går sin vej, bum færdig.

Tuller sætter selv perler på, fortsætter til hun ikke gider mere 6-7 perler (det tager dog længere tid, for hun gør det hele selv) og fortsætter så senere med perlerne.

Der er også andre forskelle. Når vi leger med store perler på pladen, sætter Tiller dem på rækkevis, til hun ikke gider mere og piller dem alle af igen. Tuller sætter dem på tilfældige steder og i længere tid en tiller, inden perlerne bliver pillet af... Når de to tegner, tegner Tiller stort og fylder hele papiret, mens tuller tegner fint og i et lille-bitte hjørne. Det er sjovt, fantastisk og herligt, for selvom de er så ens, at folk ikke kan se forskel på dem - så er de alligevel så forskellige, mine to skønne piger!!


* Storemusen og jeg havde tit kvalitetstid mens jeg ammede - jeg hentede hende i insti mellem to amninger (ofte mellem 15-16: gåtur til vs, hente, bus hjem) og når jeg så sad og ammede de to små, læste vi bøger, sang ALLE sangene i 'Liederfiebel' fra ende til anden, eller legede med modellervoks (på bakke - hun sad ved siden af mig og 'bestilte' dyr jeg skulle forme...).

torsdag den 1. august 2013

nærvær?

De sidste uger er gået med at arbejde videre på min afhandling. Det er gået sådan tjohe, egentlig ok, men jeg havde helt glemt HVOR lang tid det egentlig tager at skrive noget fornuftigt, og klogt, og sammenhængende, og sådan. Så en gang imellem har min tankevirksomhed været på afveje.

Det har handlet om flere ting, men særlig en tanke er kommet tilbage til mig - at være nærværende, at være tilstede i nuet og om eller hvorvidt jeg er det, og hvad der forhindrer mig i at være nærværende. Det handler lidt om mindfulness det her indlæg. For ja, jeg tænker stadig over at være mindfull i min hverdag. Det handler om at være tilstede, at være tilstede i nuet (særligt som mor og kone, men måske også i forhold til de aktiviteter jeg selv gør, for mig selv, for min egen skyld).

Jeg må erkende, det er ikke altid jeg er lige nærværende. Tanker optager mit sind (det er vel ok, heldigvis er det ikke tankemylder og/eller planlægning der fylder op i tankevirksomheden...). Men også andre ting, som handler om at dokumentere vores hverdag i billeder (#instagram) eller læse med på Facebook. Der er flere andre bloggere der er på FB. Det er jeg ikke - og det er et bevidst fravalg: Primært fordi så ville der jo være endnu et sted (foruden bloggen) som jeg skulle vedligeholde, og det har jeg ikke lyst til; ikke fordi jeg synes det er svært at opdatere og vedligeholde bloggen her, men på en eller anden måde forpligter en blog også til vedligehold. For jeg arbejder pt. på at logge ud af FB når jeg har været inde, for at øge bevidstheden om, hvor tit jeg (er)(har været) [vælg selv] på FB. Og nogle [min mand] vil nok mene at jeg stadig er ALT for meget på FB, men jeg har skruet ned, og skruer endnu mere ned - pråwmise!! For FB tærer på nærværheds-kontoen. Synes jeg. Min egen profil er skruet ned til et minimum, og lige nu har jeg den 'bare' for at være i nogle twin-grupper, som jeg jo ellers ikke kunne være--- men jeg poster aldrig noget på min væg.
Jeg har været på instagram i godt og vel 1½ år nu. Det er sjovt, men det koster også på nærværheds-kontoen... så måske skulle jeg også skrue lidt ned der?! En ting, jeg fx næsten aldrig gør er at tage telefonen frem og tage billedet og poste det - jeg gør det nogen gange #cirkusmelbollisontour men når jeg er sammen med børnene forsøger jeg virkelig ikke at gøre det! Jeg forsøger at være nærværende når jeg sammen med børnene - lytte til hvad de siger, se dem, hygge med dem, og det kan jeg ikke hvis jeg konstant tænker 'instagram-moment'. Jeg gør det når jeg sidder på cafe og arbejder fx eller hjemme og arbejder, tager billeder af mine egne løbesko, solen på løbeturen, og andre fjollet-heder -  for der er det mit eget nærvær det går ud over...

Jeg er egentlig kommet frem til at man [læs jeg] har et valg, valget er mit - og jeg vælger bevidst ting til eller fra [ok ikke altid lige bevidst, men jeg vælger]. Når jeg har truffet valget følger der også en accept... "Hvis du vil blive bedre ti lat se de valgmuligheder, der er i alle situationer, skal du kunne acceptere en situation, som den er. Det betyder ikke, at du skal acceptere alt, men hvis du kan se virkeligheden, som den er, og ikke som du ville ønske, den var, giver det nogle helt nye, kreative muligheder" (Fra bogen 'Mindfulness for forældre, side 24). Jeg kan iøvrigt varmt anbefale bogen ;) den sætter forældreskabet lidt i perspektiv :)

Over and out herfra - nu vil jeg bruge resten af dagen indtil jeg skal hente tre dejlige trutter i børneren og vuggeren på at skrive #afhandlingenderstadigikkeskriversigselv!!

Her kan du læse lidt mere om mindfulness :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...