Idyl i den idylleriske forstad

Vores juledage var helt igennem idyl med idyl på i den idylleriske forstad. Vi har haft den skønneste jul ever med børn der virkelig fandt legen i den første ferieuge. Hvor er det skønt at trut og prut aka terroristerne aka umuligus 1 og 2 eller Tiller og tuller har fundet ud af at verden alligevel ikke er så ond et sted at være. Det er dejligt for vi trængte virkelig til at g(l)emme sure barn 1 og 2...

Julen og ferien var en kærkommen pause fra hverdagen som i december viste sig fra sin hårde side med lange arbejdsdage deadlines og bare knald på. Så nu nyder vi. Hinanden og vores lille familie. 

I går fyldte børnenes leg hele stuen - de havde bygget en vej med bøger og kørte på vejen med deres duplobiler. Imens sad manden og nussede m computeren mens jeg fik strikket en del. Det var virkelig virkelig dejligt. Ingen konflikt. Bare leg. Som i L E G. Og sådan har næsten alle vores dage været. Masser af leg. Ingen (eller få) konflikter. Tænk lige - og tænk lige tilbage på de indlæg i løbet af de sidste to mdr om umulige børn. Så leg med tid til forældre hygge var virkelig hvad vi trængte til. 

Juledagene har vi tilbragt i vores eget selskab iført nattøj, og med ting og aktiviteter som vi lige havde lyst til - fjernsyn, udeleg i sneen, indeleg, lækker eftermiddagskaffe og hygge i lange baner. 

Vi har virkelig fundet vores jul der passer til vores familie: morgengaven - leg - dejlig frokost - udeleg - eftermiddagskaffe - dans om juletræet med julesange som børnene kender fra børneren - gaver - leg med gaver mens manden og konen laver mad (mest manden) og så hyggelig aftensmad - ris a la mande og mere hygge og når tiden er kommer børnene i seng. Det er den jul der passer til vores lille familie - og det er den hygge vi vil give børnene med som juleminde fra 'dengang vi var børn' 

Rigtig glædelig jul

Jeg vil ønske alle mine dejlige læsere en rigtig glædelig og super hyggelig jul. Tak fordi i læser med og skriver kommentarer, det betyder rigtig meget for mig :) 

Jeg håber for hver og en af jer at juleaften og juledagene bliver ligesom I har ønsket jer det og bliver brugt sammen med dem i holder allermest af!

Glædelig jul! 

Hyggeligt hyggeindlæg

Jeg må hellere lige fortælle at morgenen idag er lutter idyl sammenlignet med igår. Drikker nu den anden kop kaffe i god ro og orden - uden at børnene råber miiiiiiin, eller andet...

I dag skal jeg ordne de sidste småting inden jul og ellers hygge med familien :) god lillejuleaften derude - vi skrives ved på den anden side! 

Ynk med ynk på

Børnene og jeg har holdt fri idag, og det som skulle have været en afslappende første ferie dag har nærmest været en dag fra et meget varm sted. I perioder ihvertfald. Eftermiddagen var ret så idyllerisk sammenlignet med formiddagen og kun præget af få Black outs fra tiller og tullers side (der indebar jeg kan ikke det ene eller det andet eller jeg vil ikke det ene eller det andet!!) De to små gik til grænsen og mere til i to timer inden frokost - så jeg blev nødt til at parkere dem foran fjerneren og trække stikket og snige mig ud i soveværelset hvor jeg lige lå og sundede mig lidt for ikke at eksplodere ud over det hele eller nåwed. Før Søren hvor har jeg været tæt på at aflevere trunterne i børneren godt op ad formiddagen - men det var ikke en mulighed når de to små ligesom var forkølede op over begge ører og lidt til! 

Sjitter, hvor var jeg træt af dem (de to små) og lovede storemusen en fridag bare hende og mig i det nye år - for det (manglen på ordentlig opførsel af de to små) gik ret meget ud over hvad vi egentlig havde tænkt vi skulle bruge dagen på. 

Nåmmen eftermiddagen gik faktisk ok. Vi sad på sofaen og så frost - klippede og klistrede - fik julesmåkager og hyggede. Så nu har jeg mest af alt lyst til at splatte på sofaen og slappe af - men jeg må hellere pakke en stak gaver ind inden jeg kan trække stikket. 

Ps forresten vi har haft vintersolhverv - og det betyder jo at dagene blir længere igen yay!! 

Når ejeren af kroppen er fatsvag

... og det mere er undtagelsen end reglen at gå tidlig i seng.

... og der ikke bliver holdt tilstrækkeligt med pauser i løbet af en dag

... og man ikke har tid til at glædes over alle de gode ting der sker

... og man måske synes man har haft rigelig travlt

... og man igen får svært ved at finde ro om aftenen

så er det godt at kroppen selv minder en om at man skal hive stikket, slappe af og huske 'sit nye jeg' på at gøre alle de ting der er gode for en. Så er det på tide med en hjemmearbejdsdag igen.

Hjemmearbejdsdagene har der været lidt for få af på det sidste. Og jeg kan mærke jeg skal bruge dagene til at holde fast i gode vaner med pauser, ro, ingen transport tid, god kaffe, Storemusens Barpapapa krus, mere ro, lidt musik, stille og rolig frokost, og ingen mennesker at forholde sig til. Det lyder måske som om jeg ikke laver en bjælde når jeg så sidder herhjemme ved spisebordet og arbejder. Det gør jeg. På den for mig mere sunde måde, end den arbejdsmåde - jeg fortsat arbejder på at ændre når jeg sidder på arbejde. Det [at ændre min indstilling til arbejde på arbejde] er hårdt arbejde, som jeg genoptager når jeg kommer tilbage på job efter juleferien. For nu er jeg virkelig klar til at holde den. Jeg fik sendt artiklen ind til sprogvask igår, brugte aftenen på at mærke glæden ved at være nået så pi**e langt siden 1/9 og bruger dagen idag (ud over at arbejde langsomt, tage pauser, drikke god kaffe, blogge, og nyde stilheden) på at få et overblik over omslaget til den phd. der skal afleveres i løbet af foråret. Og jeg har nu genlæst indledningen, der er skrevet - bladret i metodeafsnittet - der også er næsten færdig og har besluttet at jeg starter med resultaterne efter jul, for det går stærkt at skrive et resume af de fire artikler, som udgør den egentlige ph.d. Så kan jeg også sætte et flueben dér. 

Så når klokken er omkring 15 så går jeg på juleferie, henter nogle ferieklare piger i børneren, og holder fri. Sådan rigtig fri. God weekend, og god ferie, hvis du holder den allerede nu :)

Julestemning all over the place!

Har netop hørt denne og jeg tror det er godt jeg sidder alene på kontoret, for den kører på repeat nu :)

Julestemning ala Storemusen

Vi tæller dage til juleaften (og ikke til jul som jeg fejlagtigt kom til at sige til storemusen i morges) og nu er der kun 6 dage tilbage. Vi tæller også dage til vi holder ferie. Der er to dage tilbage. Inden i morgen eftermiddag skal jeg have sendt min artikel til sprogvask og gjort alle mulige (og til dels umulige) dokumenter klar til når jeg skal sende selvsamme artikel ind til tidsskriftet... Og tro mig der er mange ting man skal huske og gøre når en artikel skal reviewes og den der læser ikke må vide hvem der ha skrevet den... Anywho - det skal jeg nok nå.

Det indlægget egentlig skulle handle om var jo storemusens julestemning som mest kommer til udtryk når hun storsyngende cykler hjem fra børneren. Hun syngere julemanden på Mallorca, rundt om træet er der gaver og på loftet sidder Nissen. Og mange andre julesange. Så har du set et grønt lyn med en julesangssyngende bette tøs på cyklen ved sin side så er det altså os :) det er virkelig hyggeligt og sjovt. Julestemning lyser ud af hendes øjne når hun fortæller om børnehavens nisse - som i går slukkede lyset i H E L E børnehaven. På en gang! Det synes leder A.D. Måske ikke var helt toppen. For det nissen ik havde tænkt på var at computeren også gik ned - fortalte yndlingspædagogen R mig da jeg hentede igår... Hjemme hører vi julemusik, synger og hører julehistorier, snakker om Nissen og ommøblerer omkring nissedøren (mest tuller og tiller). 

Tiller gør grøden klar hos Nissen

Alt sammen ting der bidrager til at øge julestemningen. Så jeg tæller egentlig også ned til jul. Mandag skal vi hente farmor som vi igen i år fejrer jul med hjemme hos os. Mandg holder pigerne og jeg fri. Bare fordi og fordi vi kan og har lyst og det snart er jul. 

Så lige så stille og roligt indfinder julestemningen sig herhjemme. Og det passer mig fint for der er kun to dage til vi har ferie :) god torsdag derude. 

Hverdagsglimt - tvillinger i trodsalderen

Vi har jo som bekendt to styk piger, der er godt og vel 3½ år, og eftersom vi har prøvet 'den alder' før med Storemusen (fornøjelige indlæg om raseri, positiv opmærksomhed, og udfordringer kan nævnes som eksempler). Ligesom jeg også har fortalt lidt om vores udfordringer med trunterne her.

Det gode ved at have tvillinger er jo så at 'umuligus' er en never ending story. For når den ene kegler rundt på gulvet - skriger - eller nægter det ene, andet eller tredje. Opfører den anden af twinsene sig som et lille englebarn. Og - hep hey - så kan man jo bytte 'roller' som det passer en - resultatet er: et styk Umulius barn on and off hele tiden... Ligesom det også skete i morges - hvor Tuller nægtede en del ting... (red. jeg ved virkelig ikke hvad hendes kamp drejede sig om - den gik fra at hun synes det var yderst urimeligt, at hun ikke måtte spise rosiner med jogurt til morgenmad - forældrene mente der også skal havregryn ovenpå... , at hun gerne ville have Tillers gamacher på, til at hun frøs og ikke kunne gå - så verden var bare et urimeligt sted for Tuller at være i morges. Det kan så hænge sammen med, at jeg vækkede en meget tungt sovende lille mus kl. lidt i syv...men det er jo hverdag 4 dage endnu, og så må man altså op for at nå børneren/arbejde)...

Det der gang på gang slår os, er at når den ene af de to 'små' er sur og ked over at der stilles (ifølge barnet) urimelige krav - så er den anden ovenpå, og opfører sig eksemplarisk, og viser et overskud der er en 5½ årig værdig. Ikke fordi vi på nogen måde har italesat 'nu er x sur, så må du opføre dig pænt/gøre hvad vi siger' men mere måske for at vise, jeg kan ihvertfald godt når nu søster ikke kan... Det er jo dejligt kan man sige - så har vi 'kun' et sted at skulle kæmpe, men når man så har to børn på præcis samme alder - så føles det af og til som om man 'kæmper opdragelseskampen' uafbrudt. Men - (for der er jo altid et men) - vi synes nu, at vi nærmer os enden af tunnellen - for der er færre og færre nedsmeltninger, og dem der kommer minder os blot om at vi skal huske at være taknemmelige over for at pigerne er store, og langt hen ad vejen er nogle skønne piger, der virkelig gør hvad vi siger - jf. indlægget fra igår :)

Et lettere uskarpt billede af trunterne - de stribede gamacher var et af kriserne i morges...

Den skønneste weekend

Årgh, når weekenden er som den der lige sluttede, så er jeg så klar til både flere weekender, og ferie med min skønne familie lige om lidt. Pigerne hyggede, vi hyggede. Jeg fik strikket en masse og det var bare så dejligt at være sammen.

Fredag hentede manden børnene, så jeg var allerede hjemme da de fire kom hjem. For jeg havde tilladt mig at holde fri fra over middag, efter en noget hektisk arbejdsuge - med ansøgningsskrivning og en benhård deadline fredag middag kl. 12. Og da brandalarmen på arbejde gik - ca fem kvarter inden deadline blev jeg en anelse svedt for at være ærlig. Ikke fordi vi manglede meget, men der er jo altid de sidste fiflerier med ansøgningsskema, sidste korrekturlæsning og pdf-fremstilling som man lige skal ordne inden aflevering af et styk fantastisk ansøgning. Så derfor var jeg taget hjem allerede til middag. Jeg trængte til at trække stikket og bare dalre timerne væk, inden jeg skulle holde (rigtig) fri med familien.

Vi har haft besøg min far her i weekenden, og det har kun bidraget til den hyggelige julestemning, hvor vi både fik spist masser af æbleskiver, drukket gløgg, bagt småkager (Irmas frosne brunkager) og været sammen. Pigerne elsker deres Opa, og hyggede sig meget i hans selskab. Der blev læst bog, leget ræserbil (leg hvor stole og div. andre ting) bliver sat på række/ved siden af hinanden, og så er der nogen der er mor'en, nogen baby, nogen storesøster og så køres der ellers ræs gennem stuen. Ret så hyggeligt. En anden favoritleg for tiden er jo den klassiske far mor og børn, som hjemme hos os er mor, storesøster og baby, hvor der bygges hus og hjem enten i værelset, eller i stuen - hvor stuebordet for tiden udgør en køjeseng. Men pigerne har gen-fundet glæden ved at lege sammen uden at bide, skubbe eller skændes - bevares, vi har stadig en gedigen politibetjent boende aka Storemusen - men det er som om at den helt store stridsøkse endelig er begravet. Det trænger vi også til i den grad!!

Så hvis det hele lyder af idyl op over begge ører, så er det faktisk rigtigt. Og jeg er så klar til at holde ferie med min skønne lille familie :) men inden da - har jeg lige en mindre 'to do liste' både job- og jule-forberedelses-mæssigt, som skal effektueres. 

Ps. Vi har også haft besøg af Nissen i weekenden, der på mest forunderlige vis har sat tre 'Frost Anna'er' foran sin dør mens pigerne så Frost. Sikke et tilfælde ;)

Vores lille nisse hygger om pigerne - og de elsker ham :) 

Ung pige spørger mand

Undskyld kan du rykke ind?

Ja hvis su ikke selv kan sidde derinde.

Det er bare fordi jeg skal af lige om lidt igen. 

Han sukker opgivende flytter sig og himler med øjnene. 

Hun ringer til sin mor og rejser sig op igen og går.

Han himler med øjnene igen og griner

Ovenstående skete i stoget på vej hjem fra arbejde idag. Jeg blir ærgerlig over at den virkelig venlige måske lidt usikre pige på en eller anden måde blir latterliggjort gennem mandens attitude. Det er da fuldstændig ligegyldigt om hvor længe hun sad der - eller hvorvidt hun kan sidde inde eller ude - hun var venlig og spurgte  bare. Hun fik et svar - som aldeles ik var venligt... som måske gør at hun ikke spørger igen næste gang men bare møvrer sig igennem et sted for at komme til at sidde ned. 

Jeg ved godt at jeg måske lægger meget i ovenstående konversation men hvorfor ikk bare flytte sig uden alt det attitude? Hun spurgte jo bare! 

Ung pige til højre mand til venstre

Tips til juletræsfældning

# sørg for at børnene tror de bestemmer
# sørg for at børnene er lidt sultne
# regn og blæst øger kun fornøjelsen

Vi har været ude og fælde vores juletræ, der nu så fint står på terrassen og spreder hygge og glæde for både store og små. Men vejen dertil var belagt med udfordringer for både store og små... Vi var inviteret til julearrangement på mandens arbejde, og der indgik både slikpose, gløgg, æbleskiver og minsandten også juletræsfældning. Så afsted vi drog alle mand (M/K) ud til plantagen. Jeg ved ikke helt hvordan, men Storemusen havde fået den opfattelse - at det var hende (egenrådigt, selvfølgelig) der bestemte, hvilket juletræ der skulle fældes. Spoil alert: det skulle hun så ikke.

Hun udpegede mange forskellige juletræer som potentielle emner, nogle havde to toppe, var skæve, lidt for tynde efter moderens smag, lidt for brede efter mandens smag - men mest af alt skæve (det var gode hjørnetræer faktisk, men vores træ skal stå frit, og ikke i et hjørne). Og undervejs afslørede Storemusen et af sine 'juletræskriterier' man må altså ikke se stænglen i midten ok, så det forklarede de mere buttede træer. Men hun blev altså ret ked og sur af det hele undervejs og sagde rasende, med tårer i øjnene alle træer er bare så grimme, jeg gider ikke have nogen af de her grimme træer, for vi havde (uden at skænke det en tanke, sagt mere eller mindre nej til alle hendes foreslag, og det er der jo hverken noget særligt anerkendende, eller positivt i). Så vi ændrede strategi undervejs, som gik ud på, at vi (de voksne that is) fandt to træer som vi godt synes var smukke (intet mindre ;) ) og lavede en familieafstemning, så man måtte stille sig ved det træ man synes var det smukkeste af de to træer 'de voksne' havde valgt.

Og således var alle glade, træet blev fældet, nettet og betalt, og vi kørte ind til mandens arbejde, hvor der var slikposer til alle børn og ad libitum julediversiteter (glögg, æbleskiver, kaffe, og så videre). Rætti, rætti hyggeligt. Men desværre (for moderen) spottede vi kun få af mandens nærmeste kollegas (fik jeg sagt jeg er en anelse nysgerrig på at se kollegas'ene rigtigt, når de nu omtales hjemme on and off), men hyggeligt var det alligevel.

Så næste år, sørger vi voksne lige for at aftale spillereglerne inden vi kaster os ud i den store juletræsjagt, så der ikke er tvivl om hvem der bestemmer når træet vælges. God mandag derude.

Ørle børle

Burde man blive mistænksom når ens barn vågner A L T for tidligt - for at drikke noget - og for at tisse - og for at drikke mere - og lidt mere - og iøvrigt ikke spiser ret meget til morgenmad???

Inden da havde hun også fortalt os - jeg har ondt i maven... Da vi snakkede om er det 'kast op ondt i maven' eller 'prut ondt i maven' svarede hun ganske uanfægtet - 'der er en prut der ikke vil ud'.

Nåmmen, når fokus så også var på, at Storemusen skulle på tur med børneren idag og se Folk og Røvere fra Kardemommeby, og snakken hen over morgenbordet gik på hvorvidt de små også skulle med eller ej og om lille gruppen i børneren måske mere var små babyer eller nåwed, så var mistænksomheden måske ikke lige i top over alle de små tegn, der alligevel (set i bagklogskabens ulidelige klare lys) var... Fordi - Tiller kastede op i morges - på vej i børneren - i bilen. Så manden var en anelse træt i sokkerne da han ringede for at fortælle jeg er ved at tørre bræk op af bilen - med masser af vådeservietter - det er pænt koldt for fingrene...

Så vi spillede det klassiske bilspil - forældrebingo-kortspil - hvor vi forsøger at stikke hinanden med 'ok hvem har mest PS i sin arbejdskalender lige netop idag' - jeg vandt #tøhø, jeg stod allerede inde ved arbejde, men også fordi jeg skulle til møde, men godt kunne tage hjem lige efter og tage dagen hjemme imorgen, hvis det var nødvendigt... Så manden vandt fridagen idag, og jeg er virkelig misundelig. Det er kun en enlig svale med det ørleri, i denne omgang eller indtil nu ihvertfald. Så de to har hygget, været ude og køre bil, spise madpakker i bilen - købe lidt ind - og bare have total kvali-far-datter-tid. Det er dem velondt, alt i mens jeg forsøger at arbejde (og ikke blogge) for jeg er ved at forberede den forelæsning jeg skal holde næste onsdag. Og bare fordi jeg blev træt af altid at sige det samme til 'min klassiske forelæsning' har jeg i år valgt at smide halvdelen af slid'sene ud og erstatte dem med noget lidt andet. Bare fordi jeg kan, og for at udfordre mig lidt på den front igen.

Så back to wørk - jeg vil lige læse en bette artikel, inden jeg skal hente børn i børneren. God torsdag derude - over and out herfra.

Et rigtigt prinsesseslot

I søndags var familien Melbollis på tur. Ikke langt - men lidt tæller vel også.

Så here it goes: Efter vi sidste weekend også havde været på tur, og tilfældigvis havnede midt på en slotsplads og netop kom da museet lukkede har Storemusen ikke snakket om andet end konger, dronninger, prinsesser, hekse og lange gange på slotte, tårne på slotte, tag på slotte, og.så.videre. Utroligt så mange spørgsmål sådan en lille sjæl kan generere på så kort tid. Så vi dykkede ned i historien, snakkede om Christian den IV, om dronninger - om hvem der bestemmer - og hvilke lande der har dronninger, hvad dronninger hedder og hvorfor nogle lande ikke har dronninger og konger.

Så det var ret så oplagt at tage på tur igen denne forgange weekend, for at se på slottet indefra. Og se hvordan man levede i gamle dage.

Vi fik set: skjold (mange), gamle møbler (rigtig mange), gammelt glas og porcelæn man spiste af (ikke så meget), to pistoler og nogle sabler, to gamle senge (rigtig kongelige senge) og meget meget mere. Og her vil en gammel formidlings rotte lige sige - dét kunne godt gøres lidt mere interaktivt, lidt mere levende, og udstillingen kunne også godt tale lidt mere til børn! Så vi var familien der 1) tyssede på børnene, for man måtte hverken løbe eller røre ved noget af det der var udstillet (og så spørger jeg lige, hvorfor sætter man ming-vaser i børnehøjde, som virkelig indbyder til at røre ved) 2) næsten farede vild i slottet og 3) hyggede alligevel med lidt (digtet) historiefortælling, for der var ingen plancher eller andet hvor man kunne læse om det udstillede... #surbøvs.

Så museumsturen sluttede med hjemme-bragt kage fra den lokale bager på gågaden i byen ved slottet, og endnu flere historier og spørgsmål om slotte, prinsesser og konger. En ret så hyggelig søndag faktisk!

I december vil jeg...

Hov, så blev det da lige december, og weekenden gik med julehygge i børneren, pynte op til jul, montering af et styk nissedør, og besøg på et rigtig prinsesseslot. Alt sammen ret så hyggelige ting :) Og eftersom det er starten af en ny måned, og jeg har lovet mig selv at holde lidt styr på mig selv og mine syslerier kommer her listen over ting jeg skal i december:

# ændre titlen af 'projekt oplad dig selv' til 'forbliv rask' også mentalt.
# få gang i nyt strikkeprojekt - en dejlig lun trøje i petrol/grøn i alpaca uld (kan I fornemme hvor varm den blir?)
# holde fast i gode vaner, og gå tidligt i seng og fokuser lidt mere på glæderne i mit liv
# arbejde på afhandlingens artikel #3 og indsende den før jul (julegave fra afhandling til mig)
# træne mere, løbe mere for det giver overskud
# hygge med mand og børn, for det er hyggeligt og giver overskud, men også fordi det er december, og det gør godt at bruge tid sammen.
# tage til julearrangement på mandens arbejde, og tage til julefrokost på mit arbejde
# holde jul hjemme, ligesom sidste år sammen med skønne farmor.

Mine november syslerier fik jeg opfyldt/ordnet sådan da. Trøjen blev færdig, og jeg fik strikket en poncho til storemusen. Jeg arbejdede en del på afhandlingen, og fik rykket på artikel #3, der nu ligger i en form som jeg reelt godt kan bruge som den er, men som skal lige finpudses lidt for at kunne sendes ind. Jeg har stadig overspringshandlet, og er ikke helt så god til at gå de ture jeg lovede mig selv. Men punkt 1 på listen over ting at gøre i december kunne jo reelt godt indeholde en gåtur i ny og næ. Tillgengæld er jeg blevet mere te-drikker igen (skriver jeg mens jeg drikker kaffe). Det med smileriet arbejdes der stadig på - jf. punkt 3 i december listen. Men egentlig synes jeg det går fremad med den bekymringsrynke. Altså fremad på en måde at den er blevet mindre... Jeg kan så samtidig konkludere at et indlæg om dagen, overhovedet ikke holdt i november, og at jeg må erkende (ihvertfald lige nu) at mit leje på bloggen nok mere er en tre-indlæg-om-ugen-agtigt, i stedet for at skrive ét om dagen, for min udfordring er stadig, at jeg ret tit tænker, hov det må jeg lige dele på bloggen, men at tiden ikke altid lige er der i dét øjeblik tanken er der og når jeg så har tiden har glemt h v a d det var jeg ville skrive om tidligere. Hrmpf.

Så det er tankerne for nu, nu må jeg hellere få arbejdet lidt ;) god tirsdag derude!

Sikke en dejlig aften :)

vi havde igår!

# pigerne spurgte mindst 10 gange mellem 15.30 og 18.30 hvornår søde T kommer og var fuldstændig ellevilde da hun kom, og vi gik i god ro og orden, og [trommelhvirvel] de sov alle kl. 19.30
# at køre ind til byen med manden sætte bilen og køre videre med metroen til Kgs. Nytorv var hyggeligt. Vi snakkede om 'gamle dage', kørte forbi vores gamle kollegie, snakkede og holdt i hånd
# at drikke kaffe og spise marcarons holder max særligt når man er ude alene uden børn
# at høre feeed musik og se super dans
# at grine sammen, at have det sjovt sammen, og bare være sammen - og blive gen-forelsket i manden
# at finde ud af at tjekke to personer ind på rejsekortet (raketforskning)
# at køre hjem i metro og bil og komme hjem kl. 22.30 ladet op og glad, holder virkelig maks!

Så ja, vi havde en skøn aften :)

På date med manden

i aften - og jeg glæder mig virkelig meget. Det er alt for længe siden, vi sidst har været på date, og lavet noget sammen bare ham og mig. Vi har tidligere været ude og spise brunch, set på hus, og så'n. Men vi har endnu aldrig været i ude om aftenen (ja, sådan nogle skøre forældre er vi).

Nåmmen i aften så sker det - vi skal ind på Gamle Scene og se Come Fly Away. Jeg glæder mig virkelig meget. Vi har 'booket' barnepige T, der er instrueret i hvordan vi 'plejer' at putte pigerne - og så skal vi ellers bare smutte ind til byen fra den idylleriske forstad, sætte bilen, og gå hånd i hånd ned ad Strøget, nyde god jazz musik, moderne ballet, Frank Sinatras musik, og Chris Minh Doky spille den og nyde hinanden. Vi har billetter helt oppe foran, så der er virkelig lagt i kakkelovn til en hygsom aften :) jeg skal nok (måske) skrive mere om den i morgen...

Jeg droppede endda svømning igår aftes (og erstattede motionen med en rask løbetur i frokostpausen, med nye-kollegas i bakket skov) så jeg sikrede mig at jeg er friskere idag end hvis jeg havde svømmet til kl. 21.30 igår... (to dage sent i seng for mit vedkommende ødelægger mere end det gavner, hvis jeg skal hænge nogenlunde sammen på arbejde også i morgen). For jeg har virkelig fundet ud af, at søvn er mit et og alt for at holde skruen i vandet på en god måde (ok, jeg har vidst det længe, men har nu også erkendt, at det er drønhamrende vigtigt for mig at sove de her næsten otte timer hver nat - ihvertfald når det er så mørkt som nu). Så som led i 'projekt oplad dig selv' eller skulle jeg måske hellere kalde projektet 'forbliv opladet' (?) har jeg sat stort ind på søvn (eller mangel på samme), for det (altså ingen søvn) dræner mig mere end hvad godt er...

Så hygge hejsa - ha en skøn onsdag - jeg ved min blir fantastisk :)

Solen og lyset

gør altså en kæmpe forskel for mit velbefindende - så kan vi ikke blive enige om, at der har været rigeligt med gråt i november indtil nu, og vi derfor fremadrettet har dage med masser af sol (og hvis ikke masser, så ihvertfald bare lidt sol i løbet af dagen). Så man lige kan komme ud i lyst vejr og ikke bare 27 nuancer af gråt. Som i gråmorgenlys, mindregråformiddagslys, lidt gråt til middag, og så igen mere gråt hen ad eftermiddagen-lys. Jeg er t.r.æ.t. af gråt!! Især gråt vejr!

Jeg trænger til lys, jeg trænger til rigtig dejlig masser af lys. Og klar luft, uden fugt. Så derfor tog jeg ud i skoven efter frokost idag. Bare lige 10 min hvor jeg gik en tur, tog nogle dybe indåndinger og bare var ude i lyset. Og det er som om jeg med hvert skridt jeg tager når solen skinner og jeg vender ansigtet mod solen (eller ser ud på den blå himmel som nu fra min pind på kontoret) bliver lettere i sindet. Jeg trænger i den grad til sol.

Så i fredags, da solen tittede frem og jeg samtidig arbejdede hjemme, tog jeg en rask beslutning om at omlægge min frokostpause fra inde til ude iført løbetøj og løbesko, og løb en lang tur ude i skov og grønne områder. Jeg trænger så voldsomt, jeg føler mig helt udhulet af savn over sol. Humøret bliver bare lettere når man kan se en lille smule blå himmel, får lys til sindet. Det er som om de grå tanker bare ikke får lov til at eksistere så meget når der er tilstrækkelig med lys. Så send mere sol - nu - tak!! Så i morgen, ing. tager jeg lige løbeskoene med her i skoven og løber med to kollegas - og gæt hvad - jeg tror det blir rætti' rætti' godt! God mandag derude :)

Jeg kan næsten ikke vente...

Til vi snart skal pynte op til jul. 

Efter pigerne er blevet så store så de faktisk forstår hvad juleri og nisseri er, er min egen glæde til 'nu er det snart jul' kun blevet større. Hvis denne glæde fortsætter går der ikke mange år før jeg også bliver nødt til at anskaffe et nisselandskab i bedste 'farmor og farfar stil'*

I 'jule-anskaffelses-øjemed' har jeg derfor i år investeret i en nissedør. Og den har kun øget min glæde til at se hvordan pigerne reagerer når de opdager døren omkring 1. december. Der er også indkøbt lidt ekstra udstyr, ligesom jeg også har besluttet at vores juledekoration i år blir noget med mos, rensdyr og nisser, i stedet for den klassiske juledekoration. Jeg tænker vi bygger den om 14 dage. For inden den kan bygges skal vi lige ud i skoven og samle lidt mos mm. Men nu må vi se - jeg tænker Storemusen helt klart har en holdning til hvad vi skal og ikke skal med den juledekoration.

Hvis vi fortsætter julesnakken lidt endnu, så er der faktisk flere ting jeg ser frem til:

I weekenden tager vi en tur i Tivoli og ser juleriet derinde.
I næste uge starter søde R over i børneren med at pynte op til jul - i sand Gertrud Sand Style. På børnenes stuer er der også et dukkehus hvor nissen flytter ind i december. Og ham nissen skal man altså ikke undervurdere - han kan absolut nogle trix.
I næste weekend er der julehygge i børneren hvor vi skal over på Høbjerget og finde julemanden, spise æbleskiver, danse om juletræet, som julemanden altid har med til børneren, og synge julesange .
OG weekenden efter er der så juletræstur på mandens arbejde, hvor vi skal ud og fælde vores juletræ, spise æbleskiver, drikke gløgg og spise æbleskiver... mon ik også julemanden kommer forbi dér?! Og så starter den weekend iøvrigt også med julefrokost på nyt-gammelt-arbejde

Ud over alle 'udefra kommende' input til julestemning, skal jeg/vi jo også jule hjemme. Og december kan bare komme an - jeg er klar! Fik jeg sagt at jeg glæder mig?

* Min farmor og farfar havde det vildeste nisselandskab i deres lyserøde (!) stue. Og de havde det stående fra godt og vel midt  november til slut januar - nu var det jo kommet op...

Til tandlæge

Storemusen var til tandlæge idag, og da vi var indkaldt til kl. 10 fik jeg lov til at komme med. Og hvor blev jeg stolt (og rørt) og fyldt af kærlighed helt ned i det allernederste af hjertet og mere til. For hun klarede det så flot, og snakkede med tandlægen - svarede på spørgsmål og fortalte stolt om sin rokketand (rokkertand som Tiller og Tuller kalder den) og fik også vist sin nye 'voksentand' frem. Og hvorfor er det så noget særligt? Jamen det er det af flere grunde... Fordi hun for bare 1½ år siden var så genert at hun ikke ville snakke med nogen fremmede - ej heller åbne munden - eller på nogen måde hoppe op på tandlægestolen, eller svare på de spørgsmål hun blev stillet.

Der er sket så utrolig meget med Storemusens selvtillid i løbet af det sidste år, hun er vokset med i takt med at hun er en af de store i børnehaven (og også fysisk den længste, var den første der havde tabt en tand, og fået en voksentand) - så hun strutter af selvtillid og har et selvværd som gør at hun tør at åbne munden, sige til/fra når hun synes noget ikke er rimeligt, og inkluderer i leg og sørger for at passe på de små i lillegruppen over i børneren, får lov til at gå forrest når børneren er på tur, og alle sådan nogle ting som de kommende skolebørn nu bliver trænet i - at få mere og mere ansvar, uden at de voksne nødvendigvis lige er i nærheden...  Og alt det tilsammen gør mig stolt, så jeg bliver helt rørt. For Storemusen blev altså storesøster - til to små søskende da hun var to år og to måneder, hun var jo selv stadig ganske lille. OG i og med jeg havde to babyer i maven - og skulle holde på dem så længe som overhovedet muligt, var der ingen løft eller andre ting fra hun var godt og vel 1½. Så hun skulle klatre op på puslebordet selv, skulle selv tage tøj på - (selvfølgelig med hjælp når vi kunne se hun havde brug for det...) for vi blev nødt til at have et barn der er forholdsvis selvkørende når vores liv blev beriget med to på en gang en dag i april 2011. Jeg har tit tænkt, at hun har skulle klare for mange ting da hun var lille - fik to søskende på en gang (ja, det er der mange andre der også får, men det kan godt give et snært af dårlig samvittighed alligevel) - og så forholde sig til de her to banditter hele tiden.

Og nu - nu bliver hun spurgt om: går du allerede i børnehaveklasse, for du ligner altså én rigtig børnehaveklasse-pige, som tandlægen sagde, hvortil hun svarede - jeg går i børnehave. Og sådan fortsatte snakken om hun havde holdt fri, selv vælger sit tøj, hvilken skole hun skal til at gå på efter sommerferien og så videre. Sådan rigtig tandlæge agtigt. Så hun kunne stolt fortælle pædagogen R ovre i børneren om at hun havde altså været ved tandlægen og alt det hun [tandlægen that is] havde sagt og gjort.

Altså det her - de her fire-fem forkølede indlæg...

holder jo slet, slet ikke. 

Jeg ved ikke lige hvad der skete med bloggen i november, om den er havnet i et stort diset hul i min hukommelse, men hvorom alting er - der sker da absolut intet på blog fronten. Jeg glemmer simpelthen de indlæg hvor jeg tænker - årgh, det kunne jeg lige skrive om ovre på bloggen - og når jeg så har en ledig stund, hvor jeg synes - nu kan jeg skrive et indlæg, så kan jeg ikke huske, hvilken historie jeg ville dele med jer. Rundstyk. Det er ret tankevækkende i forhold til et indlæg om dagen udfordring jeg gav mig selv i oktober - .

Men anywho. Vi har haft den skønneste weekend - hvor flyverdragter og vinterstøvler virkelig kom i brug. Lørdag var vi 'bare' ude på 'vores' legeplads, mens vi igår (søndag) var en tur på 'mors arbejde' med varm kakao, kanelsnurrer og kaffe til de voksne. Vores weekender bærer altid lidt præg af at de voksne egentlig bare har brug for at slappe af, og dalre formiddagen væk, men næsten hver weekend bliver vi nødt til at lave sådan en: åårgh-piger-nu-går-vi-lige-ud-og-får-lidt-luft-op-ad-formiddagen-flugt fra lejligheden. For ellers er der dømt ballade, drilleri, fra børnene og irettesættelser fra de voksne, og når man bliver tilstrækkelig træt af ovenstående, går vi ud i vejret og får alle lidt luft til hjernen. Det plejer at hjælpe (og det gjorde det også i lørdags). Så efter vi havde været ude et stykke tid tog jeg de to små trutter med ind igen, for at røre en dejlig dej til Meyers Kanelsnurrer, som jeg længe har haft lyst til at bage*.  Dejen skal jo hæve i flere timer ad to omgange, så det var et projekt der trak ud over hele eftermiddagen - så vi fik kanelsnurrer til dessert!

Søndag var igen en dag, hvor vi dalrede formiddagen væk, men havde på forhånd planlagt at vi skulle ud på tur, på mors arbejde - og se på lidt villakvarterer hvor vi har kigget på hus på nettet. Så først var vi ude i skoven, og lege, drikke varm kakao, og spise kanelsnurrer - og lagde planer for næste weekend, hvor vi 1) skal i Tivoli og se på julerier** og 2) tage i skoven og klatre i træer. Da det var ved at blive mørkt, kørte vi en tur rundt i villakvarterer for at lure lidt, og blev enige om at forfatter-kvarteret lige var noget for os. Men først skal der jo en fast stilling i hus til undertegnede...

Så weekenden hjemme hos os, var faktisk ret god :) særligt fordi vi er over de værste udfordringer med den 3½ årige.

* jeg var faktisk ude forbi en Meyers bager for nogle år siden og spørge hvordan man skulle forstå det der står i opskriften - det med at snurre den ene vej, og rulle op om hånden om to fingre og så'n. og jeg fik faktisk hjælp - og den venlige bager viste mig hvordan man gør :) service??! I think so much!

** Nisseri-forberedelserne er igang. Det blir bare i et andet indlæg jeg fortæller om det...

På tur med arbejde

I torsdags (altså for fem dage siden) tog jeg afsted med min afdeling - på tur - til Djursland, hvor 'vi' også har en afdeling. Den(m) skulle vi besøge, og derudover skulle vi bruge 1½ dage på at finde ud af hvad vi (altså min afdeling) gerne vil - og hvordan vi når det. Ja, vi arbejdede på vores strategi...  Det var vældig oplysende, og ret så hyggeligt.

Når man - ligesom jeg - kun bruger 2 dage om ugen 'på arbejde' og bruger de sidste 3 arbejdsdage på at skrive afhandling (enten hjemme eller inde i byen, på 'gammelt arbejde') så er den proces med at lære 'nye kollegaer' at kende - en anelse langtrukken. [let underdrivelse, her...] Og det har været svært, for et socialt væsen som mig, der elsker platte kommentarer, et godt grin, lidt sladder, en lille smule indsigt i hinandens privat-liv og den slags ting. For når man er 'ny' må man jo først lære omgangstonen at kende, stikke en finger i jorden, inden man ruller sig ud med platheder, og så'n. Langtrukkenheden har faktisk gjort, jeg ikke altid har følt jeg 'hører til' det nye sted, eller at jeg ikke har vidst hvordan jeg skulle finde en nøgle ind til det her lidt sjov på job. Jeg har følt mig lidt rodløst - og har været lidt 'lost', og måske ikke helt så positivt (hjemme) omkring nyt arbejde som jeg jo så inderligt er så utrolig glad for. Så da jeg kom hjem, fredag aften og kunne fortælle manden om en helt vild god tur, med masser af sjov [tænk engang jeg har (havde) en kollega der ikke vidste hvem Linse var] og en følelse af at være kommet hjem (altså arbejdsmæssigt, ik?!) - ihvertfald hører jeg mere hjemme på nyt arbejde nu end tidligere. For efter maden torsdag aften, gik der leg i den - violinspil - dans, sjusser - lidt vin, masser af slik, enormt meget sjov, snak og den slags, som jeg er så svært glad for, og som betyder jeg nu kender mine kollegaer en anelse bedre. Det gør også, at jeg nu (igen) glæder mig til at møde mandag morgen, for jeg har virkelig været heldig, og har nogle gode, sjove og søde kollegaer - som jeg faktisk godt gider at bruge tid sammen med.

Jeg skal da lige love for at mine tanker gik amok lige dér

Holy moly - jeg oplevede et dyk i mit projekt oplad dig selv over de sidste uger. Jeg havde ellers erklæret mig selv for rask - og det mener jeg (heldigvis) stadig jeg er. Men [for der er jo ofte et men et eller andet sted] - mine tanker - de fik da lige lov til at styre mig lidt mere end hvad godt er - i forhold til realiteterne.

Jeg havde ellers øvet mig i at tænke - det her er 'bare' tanker; realiteten er en anden - og så se på hvad realiteten er. Men det var som om at denne øvelse ikke rigtig ville virke denne gang. Så humøret fik et dyk nedad som jeg beskrev igår. Også selvom (eller på trods af) at der er så mange ting at glæde sig over - kunne jeg ikke genfinde positiviteten - eller jo jeg kunne, men den forsvandt igen ligesom når sæbebobler sprænges - alt for hurtigt, og bum, så var det triste humør der igen.

Men [for der er jo ofte et men et eller andet sted] så havde jeg (heldigvis) et møde med min Phd. vejleder igår. OG der kom vi til at tale om tidsplanen op til den store afleveringsdag den 1.4.2015  og jeg fortalte om mine bekymringer og nogle stress-symptomer - og at jeg synes det hele var så uoverskueligt og meget mere, at jeg faktisk var ret ked af det. OG så skal jeg da lige love for, at ham min vejleder tog arbejdshandskerne på, og fik rystet mig godt og grundigt - for han sagde m a n g e gange og meget t y d e l i g t at der var absolut INGENTING - som i i.n.g.e.n.t.i.n.g. at bekymre sig om - jo hvis du stadig sad og fedtede rundt i artikel 2, nu så ville jeg da være alvorlig bekymret, men du har indsendt artikel #2 og er halvvejs i artikel 3, og har skrevet en masse rå-tekst til dit omslag* så der er da virkelig absolut ingen ting at bekymre sig om, og jeg mener det!! og da søde vejleder er fra Nordjylland, og ellers en meget stille mand, gør sådan nogle udsagn noget i mig - at jeg faktisk tror på det! og det gør jeg stadig, og jeg er så lettet - og kan lige pludselig se lyset, også selv om det regner!

Så således opløftet kan jeg med en hel anden sindsro - skrive videre på artikel #3 - og glæde mig over at mine tanker endelig holdt kæft igen, og jeg kan se - realiteten jo faktisk er en hel anden!

* altså ikke mit omslag men afhandlingens, ing?!

Sol kom nu frem...

November er den måned af året - som altid giver mig store udfordringer - den er lidt lige som februar - også en måned som kan udfordre mig på det mentale plan...Men mens februar er mere mild i sin fremtoning - den er kort, og dagene bliver trods alt lysere - er november mere hård i sin fremtoning - den er lang, og bliver mørkere og mørkere indtil december afløser med sin hygge og sine nisserier. Og vi den 22. december 'fejrer' vintersolhverv, og dermed at dagene bliver længere igen!!

Lige nu føler jeg at det her gråvejr har sat en dæmper på min glæde - så jeg ønsker mig så inderligt at solen titter frem. Jeg trænger. Jeg trænger til lys, og vintersol, som jeg kan gå min formiddagstur i. For formiddagsturen udi i det grønne gør godt. Det [turen altså] er noget jeg har genoptaget fra min sygmeldingsperiode, ligesom jeg igen mediterer mere regelmæssigt. For turen i det grønne, hvor jeg forsøger at lade tanker være tanker, og kun mærke mine fødder, eller mit åndedræt, eller min krop, eller duftene af nedfaldne blade eller hvad det nu er jeg 'kun' fokuserer på, gør at jeg får luft til hjernen, men også lettet lidt på det grå humør. Jeg bliver glad af at gå, jeg bliver glad af at være ude. Så mere af det.

Der er nemlig faktisk ingen grund til at bekymre sig, og der er heller ingen grund til at droppe tankerne om alt det gode jeg har i mit liv. Jeg er stadig foran min tidsplan på artikel #3 på #afhandlingenderikkeskriversigselv og jeg kan arbejde rigtig meget hjemme, som jo netop giver plads til gåture med god samvittighed, eller en løbetur i frokostpausen, eller nogle pauser i det hele taget med god samvittighed. Jeg falder bedre og bedre til på mit nye arbejde - og har netop sendt en ansøgning afsted til Friluftsrådet sammen med mine gode (nye og nogle gamle) kollegaer. Så på den måde kan november bare komme an - jeg er faktisk klar til at møde den - jeg kunne bare tænke mig lidt sol! For i solskin ser alt lidt lysere ud :)

God tirsdag derude.

Program om phthalater

I går aftes sad manden og jeg på sofaen og flimmerkassen kørte på DR2. Vi havde haft en mere end almindelig hård lørdag (fyldt med tre piger som havde ganske lidt positivitet i sig) som ikke lagde op til andet end at stene foran fjerner uden alt for meget aktivitet. 

Så vi så DR2s tema om skadelige stoffer i tja hvad skal man skrive - alt?!? Jeg synes det er beskæmmende at der som udgangspunkt er giftstoffer for kroppen (og miljøet for den sags skyld) i alle produkter ( ok lidt en tilsnigelse - men ihvertfald i mange produkter). Det er jo så ensbetydende med at man skal købe svanemærket, øko og alt muligt andet for at vælge 'noget' fra. Det 'noget' burde jo som udgangspunkt slet ikke forefindes i varen... Hvorfor kan produkterne ikke som udgangspunkt fremstilles uden al mulig giftig kemi i? Det handler jo om hormonforstyrrende stoffer - om gift for økosystemer - om stoffer der svækker indlæringsevnen og stoffer der som udgangspunkt slet ikke burde være nogen steder o v e r h o v e d e t !!! Det gør mig harm at der spilles hasard med vores forplantningsevne - for der findes alternativer - de er bare dyrere at fremstille. Udgangspunktet er: forbrugeren kan jo vælge selv. Ja det kan jeg også, men hvorfor sælge farlige produkter i første runde. Hvorfor er det nødvendigt at stille forbrugeren i den situation at et valg er nødvendigt? Det burde være en selvfølge (for virksomheder - producenter mm) at fremstille produkter der er rene uden skadelig kemi. 

Et eksempel fra vores lille hverdag. Storemusen har ønsket sig en sminkedukke. Skal hun ha den eller ej? Hun ender med at få den med restriktioner på at sminken er kun til dukken - der er metylparaben i sminken. Hun har siddet og sminket dukken - men årgh hvor ville jeg ønske mig en verden hvor stoffer som dem ikke fandtes i børnelegetøj...

Og det mest rystende er så at EU laver lovgivning om enkeltstofferne men som jo tilsammen med alle mulige andre giftige stoffer får en såkaldt cocktail-effekt der gør at stofferne gør mere skade samme end enkeltvis. Det gode er så jo trods alt at der er lovgivning - i USA er historien jo en hel anden. 

Hvad gør vi så her hjemme? Svanemærket er vores svar på skadelige stoffer. Parfumeri hverdag - natur-sminke (fx lækre neglelakke fra Kure), Og en konstant tjekken af indholdsstoffer for parabener...køber øko hvor vi synes det giver mening for os, køber grundlæggende dansk producerede produkter (kød, frugt og grønt) - og her er Rema vores ven. For de har faktisk mange af de produkter vi efterspørger i vores lille familie. Og det vi ikke kan få i rema køber vi i Irma. Uden at det vælter vores husholdningsbudget. 

Hvad bølger vi så at bruge vores penge på? Jamen vi vælger tandpasta uden trichlorsan i, vi vælger rengøringsprodukter der udelukkende er svanemærkede. Vi vælger vaskemiddel der er svanemærkede og allergitestet. Vi har købt madkasser der er fremstillet uden bisphenol A - bruger madpakkepapir der er svanemærket. For mit ønske er at give pigerne det bedste udgangspunkt for selv at kunne træffe deres valg senere i livet.

Hvad skal jeg i november?

Her i slutningen af oktober, vil jeg lige ganske kort lave en liste over ting, jeg skal nå i november:

# fortsat arbejde på projekt oplad dig selv.
# holde fast i gode vaner - gå tidlig i seng - gå en tur i rask tempo en gang om dagen, når jeg arbejder hjemme - sætte uret når jeg arbejder for at minimere overspringshandlinger - drikke te.
# smile mere - arbejde på at den dér bekymringsfold, som en gang imellem sniger sig ind i mit ansigt, der gør man ligner en sur citron forsvinder lidt mere af sig selv. For der er altså ik noget at bekymre sig om lige for tiden!
# rykke helt vildt på afhandlingen - og skrive artikel #3 så godt som færdig
# strikke min trøje færdig og starte på en ny.
# hygge med familien i weekenderne, for jeg trænger!

Det er ikke fuldstændig uoverkommeligt, men stadig er der også nogle udfordringer, som vil kræve mere fokus end andet.

Min oktoberudfordring, som jeg blev inspireret ovre hos Konen - holdt sådan nogenlunde, i alt blev det til 15 indlæg (16 med dette); og det er ganske ok. Jeg må erkende at jeg ikke er weekendblogger, men trives bedst med en hverdagsblog med hverdagsindlæg, forstået på den måde - at mine blogindlæg ikke skrives i weekenden, hvor jeg min tilstedeværelse er krævet af børn og mand, og det har jeg det ret fint med. Men som også så mange andre i blogland for tiden tænker jeg en del over bloggens fremtid - og indhold. Jeg nedlægger ikke bloggen, for det er ikke ord jeg mangler, men jeg har især mine betænkeligheder omkring mine børn, og har i den forbindelse besluttet mig for at jeg i fremtiden ikke poster billeder af dem mere - så bloggen bliver uden børne-billeder-blog. Hvilket tema den i fremtiden vil handle om tænker jeg til stadighed over... Om mor-bloggen fortsætter eller om jeg skal finde en ny vinkel, må jeg lure lidt på i november, for det kan efter 2½ års bloggeri måske godt være der skal lidt fornyelse til - indtil videre lader jeg de ord der kommer til mig definere bloggen, alt imens jeg tænker videre.

Vi skrives ved på den anden side af weekenden :) god weekend!

Så blev man lige moderne...

Når jeg kører på arbejde enten i tog ind til byen (hvor jeg sidder nu og arbejder blogger) eller op nordpå (ligesom i mandags) hører jeg P1 Morgen. Det gør jeg også af og til på vej hjem (altså ikke P1 morgen, men noget andet - #tøhø), hvis der er en udsendelse der fanger min interesse.

Så i mandags stod bilradioen (det lyder ret gammeldags) på P1, og udsendelsen var P1 Eftermiddag. Jeg skulle lige til at skifte over til P4 da værten sagde noget i stil med - og næste del af programmet skal handle om strik. Hov, strik tænkte jeg - det er jo også noget jeg er begyndt at gøre det i. Så jeg lod radioen stå på P1 og lyttede med. Her kunne jeg så forstå at min (genfundne) glæde ved strikkeriet åbenbart er ret så moderne... For at noget er moderne skal der åbenbart være et reality program [ok nok ikke kun - reality TV that is - men jo også en del andre der ude i det ganske danske land gør det i strikkeriet] Anywho - der er åbenbart et reality program i stil med Den store bagedyst på TV Syd (TV2's lokalstation i Sønderjylland) der hedder - Den store strikkedyst - der bliver afholdt på Gram slot (dem med de mange øko produkter i fx Rema), som lytterne så hørte et klip af - med underlægningsmusik, ala Ringenes Herre, med klaprende strikkenåle, og en spænding som kunne fornemmes helt ud i Berlingoens førersæde...

Men det, der var lidt sjovt i det her lytten til 'noget så moderne som strikning' er at jeg jo netop ikke synes det er særligt moderne, jeg føler mig ikke som del af et eller andet 'fordi alle gør det må jeg også hoppe med på den vogn' - jeg genfandt jo glæden ved strikning, fordi jeg synes det er dejligt at se jeg laver noget (producerer varme slipovers); og det giver mental ro - at sidde med noget i hænderne. Så jeg tror ikke jeg føler mig særlig moderne når jeg sidder hjemme i sofaen med benene oppe og strikker, men set i programmets lys, så kan jeg da bedre forstå hvorfor der var så utrolig mange mennesker i 'min' garnforretning den anden dag. For så moderne er strikning åbenbart :) så tænk, så blev man lige moderne :)

God onsdag derude :)

Udfordringer med en treårig (del II)

i sidste uge skrev jeg et indlæg om hvordan vi for tiden var udfordret med en treårig in da house. Jeg ved ikke om hun læste med, eller det at læsse af her har gjort noget godt for nogen (uanset hvem den  nogen er...) - anywho - udfordringerne forsvandt som dug for solen, og vi har siden haft en mere afbalanceret lille pige.

Men samtidig måtte jeg også sande, at hun selv havde løsningen på 'problemet' da hun midt i et raseriudbrud begyndte at sige 'jeg er bange - op på din arm - krammer' og siden har vi krammet raseriet væk. Ikke helt så bogstaveligt, men vi [og vi er faktisk et massivt vi her] har spurgt - når vi kunne se noget var svært eller måske føltes urimeligt - og verden var ved at være et surt sted at være - vil du bede om hjælp? Og tit har vi så fået et ja som svar - eller fået sat ord på jakken driller - skoen driller. Så har vi kunnet assistere den lille dame med hvad det så end måtte være. Det har virket. Så mere nærhed fra vores side, og en krammer når verden brød sammen har siden sidst hjulpet os til en mere rolig og fredfyldt hverdag. Man kunne så jo foranlediges til at tro, at det hele var lutter idyl. Jeg kan straks afsløre, at der er to andre børn, der gerne kaster et lod i puljen og giver udfordringer - som fx Storemusen for tiden ynder at overhøre noget vi spørger hende om, og så bare ikke svare. Eller svare på en måde, som er en mindre teenager værdig. Er du døv eller hvad?!

Men jeg tror - sådan er det bare. Ikke på den der 'jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det måde - så jeg lader bare stå til' men mere en 'accept af at forskellige aldre har forskellige udfordringer'-agtigt. Så det bliver aldrig kedeligt her hjemme.

God tirsdag derude :)

PS. Min far - pigernes Opa - reddede vores verden i søndags. For han havde ganske helteagtigt fundet en ny nusseklud til Storemusen, og kørte (!!) den op til Sdr.Jylland hvor vi jo holdt weekend. Hvor godt var det lige??? Meget - hvis man tager udgangspunkt i de julelys Storemusen havde i øjnene da hun så sin nye nusseklud.

En hverdagsmorgen i den Idylleriske Forstad

6.00 vækkeur 1 ringer og slukkes
6.08 vækkeur 1 ringer (igen) og slukkes igen
6.10 vækkeur 2 ringer - vækkeur slås fra, jeg står op.
6.11 møder Storemusen og Tuller i gangen - begge vil med i stuen - vi tager dynen med.
6.12 tænder TV og skifter til Ramasjang. Pigerne kravler ind under dynen - og ser Thomas Tog, jeg skruer op for varmen og sætter rugbrød i ovnen, og smutter ind på badeværelset.
6.20 hører trafikradio - ingen s-tog mellem idyllerisk forstad og nordpå. Smutter ind til manden - vækker - og morgenstrategi lægges. Manden skal nordpå i tog, men vi kan køre sammen - skal selv nordpå, og vi aftaler, vi begge afleverer børnene og sætter manden af på job, og kører selv videre nordpå.
6.40 klar efter bad mm, kværner kaffe, sætter kaffe over, dækker bord,
6.45 hører Tiller vågner,  går ind og vækker hende helt. Nusser på ryggen, og får hende op. TV slukkes igen...
6.55 hele familien samlet om morgenbordet... k r i s e ... der er (ifølge Storemusen) ikke nok jogurt tilbage [red: alle får lige netop det de plejer at få, men vi tømmer bøtten].
7.00 vi snakker om at vi skal hjælpes ad her til morgen, der kører ingen tog, så vi skal alle afsted samtidig, så hurtigt vi kan, så vi kan komme på arbejde - for vi skal jo på tur i weekenden. Alle glæder sig.
7.10 morgenmad spist - næsten i god ro og orden. k r i s e 2 [red: livskrise for Storemusen, der kom til at sætte sig på sin noget slidte nusseklud og hive i den, så den river i stykker - hun er grædefærdig, og skal trøstes, rummes og gøres mentalt klar til børneren.] Manden tager af bordet, jeg får Tiller i tøjet. Alt imens jeg også forsøger at berolige storemusen. Hun er meget ked. Vi aftaler at jeg bestiller ny nusseklud når jeg kommer på arbejde. Manden pakker trutternes tasker.
7.16 Tiller er i tøjet, og smutter ud på badeværelset til manden, der står klar med tandbørste mm
7.18 Tuller er i tøjet, og smutter ud på badeværelset til manden, der står klar med tandbørste mm
7.20 Tager rugbrød ud af ovnen, vælter det ud af formen, slukker ovnen.
7.21 Trøster stadig Storemusen, samtidig med jeg får hende i tøjet.
7.25 Reder hår på en stadig ked Storemus, sætter hår, børster tænder
7.34 Alle sidder ude i bilen - vi kører til børneren - roser børnene for hvor hurtige vi klarede morgenen.
7.40 Alle ankommer i god ro og orden til børneren, snakker med Storemusen om hvordan man kan stoppe med at være ked af det - ved at tænke, nu er den [nussekluden] i stykker, og vi har aftalt vi bestiller en ny, så der er en ny situation, og så må man gerne blive glad igen. Fortæller om jeg også selv nogen gange gør det samme.
7.50 Alle børn inde på stuen - Tiller synes det er svært at blive afleveret idag, så hun kommer over på søde A's arm, og er lidt ked.
7.55 afgang mod nordlige provinsby - der er meget trafik - dejligt at manden og jeg følges ad. Vi hygger og snakker om hvor godt det gik.
8.17 sætter manden af på arbejde - kører videre - hører musik og er glad.
8.40 parkerer bilen og trisser ind på kontoret - starter computeren, laver en kop kaffe, arbejder (blogger og bestiller nusseklud) og glæder mig til weekenden.

Det er den her nusseklud det hele drejede sig om i morges... Billedet er lånt her

God weekend derude :)

Udfordringer med en treårig

Vi oplever for tiden massive udfordringer med den ene af vores to små trutter.

Damen kan blive hidsig og sur - og så i en sådan grad at det næsten er uhyggeligt. Det er så slemt st man imens sådan et af de her raseri anfald står på ikke på nogen måde kan tale til bette piges fornuft eller hendes jeg. Man kan sige nok så mange gange - se på mig - raserien bliver kun værre indtil den på et eller andet tidspunkt knækker over til massiv ked af det hed. Hvorefter lille musen trænger til en krammer og så er glad igen. Og ikke bare glad - men sådan rigtig glad hvor hun også selv kan sige nu er jeg glad igen. Det er virkelig svært at rumme. Og bevare overskuddet når man egentlig mægtig gerne fx vil ud af døren og på arbejde. Eller hjem fra børneren og slappe af. Eller ind når det regner. Eller spise morgenmad. Eller en masse andre ting som på ingen måde er urimeligt i en hverdagssituation hvor vi er fem personer der hver skal have en dag til at fungere på hver vores måde forstås. Ej heller urimelige krav at stille til en tre-enhalvårig. Urimeligt i den forstand eller forstået på den måde at de 'krav' vi stiller til hende er ting hun sagtens kan udføre selv men - tit gider hun ikke at gøre det selv - fx når vi beder hende om at tage sko af eller på. Jeg kan sagtens se at jeg jo snilt kunne give hende sko på - men når jeg netop har sagt tag dine sko på - og så blir mødt med et nej af dimensioner og der bare skal være en lille bitte smule konsekvens i opdragelsen så tænker jeg at vi jo ikke kan give efter h v e r gang. Men måske møde hende med forståelse og forsøge at sætte ord på at hun er sur eller ked af det eller noget helt andet. Alt imens man inde i sit hovede messer fasefasefasefase. 

Åh ja, det er skønne udfordringer på en onsdag midt i oktober hvor det om to dage kun er to måneder til jul :) god aften derude!!

Her i midten lidt kunst fra mine 3½ årige - 'cirkel og streg' projektet. Der i denne og næste uge er udstillet på biblioteket i den Idylleriske Forstad. 

Og så blev den færdig :)

I weekenden blev min skønne-kradse-islandske-uld-slip-over færdig. Det var et stort øjeblik - for jeg havde haft garnet liggende siden oktober 2012 - så her to år efter blev 'vidunderet' så endelig færdigt, dog lidt anderledes end beskrevet i opskriften, og noget mere 'løs' end beskrevet i opskriften, men stadig fædig, og det er jo det vigtigste i denne sammenhæng. Fredag aften gik med at montere løse ender og prøve trøjen, og være tilfreds.

Halvvejs

I sidste uge købte jeg nyt islandsk-uld i den skønneste flaskegrøn og nye pinde (mine elskede knit-pro i træ) og så er jeg ellers straks gået igang med næste trøje, som bliver magen til - og dog med nogle (få) ændringer...  For denne gang har jeg 'testet' min strikkefasthed (for den første trøje blev noget løsere, og det er især en udfordring over skulderne) - så nu har jeg på den hårde måde fundet ud af at det faktisk er ret relevant at finde ud af at strikkefastheden betyder noget. Nogle (andre) typiske begynderfejl er jo - at tælle forkert - at glemme at markere - at tænke 'pyt' det gør nok ikke noget - på nogle (udvalgte) steder. Jeg kan så her berette, at det (småfejlene that is) betyder noget, men i det store billede - altså når jeg tager trøjen på, og tænker - den har jeg lavet - så betyder småfejlene ikke noget. Jeg er stadig stolt og glad for jeg endelig fik gang i mit strikkeri igen, og har allerede nu en del projekter i 'pipelinen' men til forskel fra før, starter jeg først når det strikkeprojekt jeg har gang i nu er helt afsluttet. For det gør ikke noget godt for mig at have halve strikkeprojekter liggende, som ikke bliver færdige - eller kun bliver færdige med hiv og sving.

Nærbillede af striberne 

Det der er hyggeligt ved strikkeriet er, at manden kan sidde og nørkle med sin computer og programmere - mens jeg strikker og vi sammen lytter til musik, og det åbner op for masser af snakke om alt muligt, og det er noget der er godt for sjælen :)

Et voila - det færdige resultat :)

Regnfulde søndagssyslerier

Så blev det da for alvor regnvejr igår, hva'ba?! Man skulle tro det var november med alt det regn der er faldet siden fredag morgen - men det er nu oktober og snart Allerhelgen, og derfor har vores søndagssylserier - båret præg af 1) heldagsregn og 2) at det snart er Allerhelgen. Så den gode morgenmad blev afløst af et par timer god leg pigerne imellem. Det gav tid og luft til lidt voksen-snak og strikkeri - hvilket var ret tiltrængt efter en elendig lørdag, der er en velkvalificeret kandidat til at indgå i 'jammerlige-jammer-lørdage-blandt-3½-årige'. Husstandens 5½ årige havde vi afsat til søde L, så der var dømt gensynsleg og gensynsglæde, for L går nemlig nu i SFO/skole.

NÅ men tilbage til søndagssyslerierene. Vi havde egentlig bestemt at vi skulle op til 'mors arbejde' på legepladsen, men da vi alle var klar til at drage ud i verden, havde regnen tiltaget til 'sil-regn' og det havde jeg/vi ikke behov for at udsætte os for. Så vi blev hjemme for at lave popkorn i gryde og udhule græskar - jeg kan så her tilføje, at det klart kan anbefales at tegne et passende ansigt på græskaret inden man går igang med at skære og snitte i det. For mit ansigt (altså det på græskaret forstås) blev uhyggeligt skævt. Men trods alt (og vigtigtst af alt) jo godkendt af pigerne, der ved fælles hjælp fik hevet alle græskarets kærner ud. Arbejdet med græskar og kærner blev 'belønnet' med popkorn.

Vi havde besøg af pigernes yndlings-opa, og da han var draget afsted til det tyske igen, var der dømt spil-eftermiddag: Lottino - Obstgarten - og kattekortspil. Virkelig hyggeligt - og eftermiddage som sådan nogen, hvor vi alle fem sidder og er fælles om en aktivitet er noget, som giver glæde - og overskud. For det er så hyggeligt, dejligt og meget meningsfyldt. For det er jo sådan jeg gerne vil at vores lille familie har det.

Sidst på eftermiddagen stoppede regnen og nogen af børnene hoppede i vandpytter mens andre hjalp med syslerier hjemme (støvsugning that is) mens far lavede mad (varmede rester that is). Så weekenden er så meget godkendt her tidlig mandag morgen.

God uge derude :)

Mens jeg venter på at regnen stopper:

Gør jeg lidt forskelligt...

arbejder jeg på at lægge sidste hånd på den anden artikel til min afhandling. Jeg har modtaget rettelserne fra min medforfatter og er nu meget tæt på at kunne indsende artiklen.

tager jeg ud og henter en pakke med nye løbesko - for jeg fristes nok så voldsomt af muligheden for regnvejrsløb, som jeg elsker ud over det sædvanlige.

drikker jeg te - fx denne Flødete fra Carstensens Tehandel. For kaffe i tilsvarende store mængder som jeg lige nu drikker te gør intet godt for mig.

tænker jeg over hvad weekenden mon bringer - jeg glæder mig - vi får besøg af pigernes yndlingsopa (min far). Så vi håber på godt vejr, så vi kan komme lidt ud.

Samtidig er jeg ved at 'træne' min arbejdsmoral - der er noget slap her efter sidste uges ferie (altså den der sluttede i søndags, ing). Jeg sætter uret - og må ikke overspringshandle i løbet af de 45 min hvor uret kører. Men s k a l arbejde på #afhandlingenderikkeskriversigselv. Svært? Ja - Udfordrende? Ja - Tiltrængt? I den grad.

og til sidst - så hører jeg Radio Paradise.

Så nu vil jeg arbejde videre på artikel #2. God fredag, og god weekend når den tid kommer :)

Storemusens ferie ...

... sluttede igår da hun og min søde mor kom trissende ind i lejligheden lidt i halv tre. Hun havde haft nogle virkelig dejlige dage - havde mærket at savne - og var rigtig glad for at være hjemme igen.

Hun fik fortalt af - fortalte og viste alle de fine ting hende og min mor havde brugt de sidste fem dage på. Og smilte - over hele ansigtet. Jeg var ikke et sekund i tvivl om at hun har haft det så hyggeligt.

Vi kørte alle tre om til børneren for at hente Tiller og Tuller efter en skøn dag i børneren - og det der skulle have været en hyggelig eftermiddag blev forvandlet til en eftermiddag meget tæt på et varmt sted under jorden... Tiller og Tuller vidste ikke lige helt hvordan de skulle administrere glæden over at se Storemusen, se deres mormor og samtidig være hverdagstrætte, så den [glæden] blev transformeret i 'jeg vil helt og aldeles selv bestemme alt og jeg vil i øvrigt ikke gøre noget som helst af det som du siger' som resulterede i nogle meget lange timer fra 16-19 inden der var ro i hytten igen.

Samtidig skulle Storemusen også finde sig selv igen i at være én af en søskendeflok på tre. Og vente på det bliver hendes tur til at fortælle osv. For der er jo også to andre der har et behov for at fortælle om dagen og deres oplevelser.

Det var som man måske kan fornemme en meget træt mor, der sagde 'du må putte ungerne, jeg magter det ikke' til manden, for når min energi er blevet tyndslidt af en eftermiddag med kampe om hvorvidt man skal:

komme ind i varmen
beholde sin langærmet trøje på
tage sutsko på
vaske fingre
spise ordentlig
lade være med at række tunge
sidde ordentlig ved bordet
ikke tisse i badet mens der er to andre der står under bruseren
spise rosiner efter man har børstet tænder

Så har jeg ikke lunte/energi/overskud til at give børnene den putning de trænger til - og skal have. Så manden tog over mens jeg smurte madpakker og hvilede ørene og snakkede med min mor! Så en ganske hård eftermiddag med masser af støj sluttede med te og hygge sammen med min mor, hvor vi fik vendt verdenssituationen plus lidt til :) Og nu har jeg netop sendt min mor afsted over til min skønne lillebror, arbejder hjemme, drikker te, og glæder mig over at jeg ikke skal ud i regnvejret lige foreløbig. God torsdag derude!

Ny energi og nye (gamle) aktiviteter

Jeg har gennem hele mit forløb 'projekt oplad dig selv' overvejet o tænkt over mit aktivitetsniveau. Jeg har som i jo ved haft behov for at finde eller genfinde aktiviteter som skaber ro og giver overskud. 

En af aktiviteterne var og er - på min læges anvisning - gå en tur. Det gør jeg stadig. Når jeg er på nyt arbejde tager jeg jakken på og går en runde og slukker hjernen og går en 'gående meditation' hvor jeg lader være med at gå ind i mine tanker og kun fokuserer på mit åndedræt ellerkun fokuserer på hvordan det føles i fødderne/benene/kroppen når jeg går. Det samme gør jeg når jeg er hjemme. Tager ud i efterårsvejret og får 15 min luft. Det er godt for sindet og for kroppen. Jeg kan med en helt anden friskhed tage fat i mine arbejdsopgaver efter sådan en tur :) 

Jeg motionerer. Jeg løber og svømmer. Men svømning er mere effektivt for mig. Når jeg svømmer kan jeg kun fokusere på mine bevægelser i vandet. Og når der kun er fokus på en ting - har aktiviteten en meditere de virkning på mig. Det er skønt og efter en tur i vandet føles verden igen som et overskueligt sted at være. 

Og så til den nyfundne (gamle) aktivitet. Der er faktisk to - at læse - og strikke. I starten af mit stress forløb kunne jeg ikke læse andet en chik-Litt da bøgerne er tilpas letlæste til en overophedet hjerne som min var. Nu læser jeg bøger der taler til mig - nogle man kan tænke over som giver nye input som udfordrer og som giver stof til eftertanke. Den anden ting var strikkeriet. Jeg har simpelthen kastet mig ud i et strikkeprojekt, og mangler nu kun en lille bitte smule af min nye lækre lune uld slip-over i færøsk uld. Min nybegynder-status kom så meget til udtryk da jeg var nået til 'stjernerne' i skulderpartiet - så efter telefonassistance fra min strikkekyndige mor blev de alternative stjerner forvandlet til de fineste striber med sølvglimmertråd. Og det at se 'noget' blive til er virkelig fantastisk. Jeg skal virkelig holde tungen lige i munden for at lykkes med de rette indtagninger osv men på en eller anden måde er der også noget (mindre) meditativt i strikkeriet for mig. 

Men fælles for de her nye/gamle aktiviteter er at de giver ro i sindet og som jeg gør fordi jeg kan mærke jeg har lyst. Og at mærke sin lyst til aktiviteter er noget som jeg igen mærker tydeligt. Et godt tegn for mig - det bekræfter mig i at jeg igen er rask! 

God onsdag derude. 

Ferie lykke

eller tanker efter en vellykket ferie

Jeg er lykkelig - intet mindre. Helt nede i maven - efter 1 uges ferie med mine tre piger. Hvor jeg kan sige - jeg klarede det. Uden alle mine åh-så-velkendte-stress-symptomer. Det er lige netop det der gør mig så glad - helt nede i maven. Så jeg har nu besluttet at jeg er rask! Godt 11 måneder efter jeg første gang bemærkede 'at noget ikke helt var som det skulle være'. Det har været en lang - svær - men også meget berigende rejse.

Når man - ligesom jeg - har været helt nede og vende i kulkælderen med stress og en mild depression, er en vellykket ferie, alene med tre børn en milepæl af de helt store. Da det stod værst til, kunne jeg knap nok rumme mine børn, deres larm, og deres behov. Det er nemlig vældig svært at opfylde andres behov, når man ikke engang selv ved, hvad man har behov for - og når behovet mest af alt handler om at finde tilbage til dig selv, saml dig selv op og få styr på stumperne for at sætte dem sammen på en ny og (forhåbentlig) mere hensigtsmæssig måde. Denne ferie har jeg derfor på samme måde set frem til og også frygtet lidt (for med mig i bagagen havde jeg minderne om ferien i februar, hvor det bare ikke helt var lykken at have tre børn hjemme i tre dage). Men det gik virkelig godt.

Jeg havde ikke planlagt noget - vi tog dagene som de kom - for det havde jeg (og mit nye jeg) behov for. Og når mor er glad, er børnene som bekendt også glade. Så på den måde (ved ikke have nogle planer - men bare gøre hvad vi havde lyst til) jeg fik sat nogle gode rammer for fem gode dage. Jeg kan mærke at børnene kunne mærke mit større overskud. For de er ligesom også faldet lidt til ro, når de er sammen med mig. Jeg har været (og er til tider stadig) udfordret af 2*3½ årige i selvstændighedsfasen, hvor konsekvens og ingen slinger i valsen er mere end almindelig påkrævet. Og jeg fik sat nogle rammer sådan at de to trutter nu faktisk (langt hen ad vejen, ihvertfald) lytter til hvad jeg beder dem om, og også gør det. Og det er et stort skridt for mig.

Så når jeg ser tilbage på sidste uges ferie, bliver jeg lykkelig og glad, for det var virkelig nogle skønne dage.

Velkommen hverdag - eller noget...

Så er hverdagen igang igen for nogen af os. Storemusen holder stadig ferie ned hos sin mormor og morfar - indtil hun kommer hjem igen på onsdag. Tiller og Tuller spørger med jævne mellemrum - hvornår Storemusen hjemmefra igen [De har ikke helt forstået pointen med forskellen mellem hjem - og hjemmefra endnu - ligesom de heller ikke kalder Storesøster for Storemusen] I morges kiggede Tiller under Storemusens dyne, for lige at se om hun var kommet hjem i løbet af natten.

Det er virkelig hyggeligt for alle - at der lige nu er dømt ferie for Storemusen væk fra matriklen. Og det er ikke fordi vi er trætte af hende. Men for os (manden og mig - that is) er det skønt bare at have to børn at skulle tage sig af. For Storemusen, fordi der bare er 100% opmærksomhed på hende, og hun heller ikke bliver forstyrret i sin leg Der var legetøj over hele stuen i dag - og det kunne blive stående fortalte min mor i går aftes da vi snakkede i telefonen *Lagebericht* som vi siger i Tyskland :)

I lørdags kørte manden Storemusen til Korsør, tog toget (med Storemusen) til Nyborg, og mødtes med mine forældre på stationen, og 'overleverede' et styk feriebarn. Inden da, havde han lige afleveret resten af familien hos familiens frisør, for to små trutter trængte i den grad til at blive klippet! Efter en veloverstået klipning tog vi bussen (stor ting for små trutter) til zoo (endnu større ting for små trutter) og lejede en vogn (så var trutternes lykke gjort) og trissede rundt i zoo i 4½ stive timer. Ja, vi havde en fest. Og h o l d  n u  o p hvor var det hyggeligt, og hvor er mine piger bare blevet store!! Det var så hyggeligt, at snakke om dyr, se isbjørne (den arktiske ring var/er desværre lukket) - og spise is i det skønneste efterårsvejr. På vej hjem hentede manden os, der også har zoo kort, så vi nåede lige at se giraffer, zebraer, kænguruer og papegøjer sammen..., på vej hjem til den idylleriske forstad smuttede vi forbi 'Hema' [Rema, red.] for at købe ind til aftensmaden. Behøver jeg at sige, at det var en dejlig dag?! Nej vel... Igår eftermiddags smuttede vi lige op på 'mors arbejde' - aka Tillers absolutte favorit legeplads, for ja, at lege (og hente et dokument, som jeg skal arbejde på når jeg er færdig med at blogge idag).

Og idag, starter hverdagen så igen - Tiller og Tuller er i børneren, jeg arbejder hjemme og manden er også på jobsi. I eftermiddag henter jeg de to skønherligheder og deres bedste ven M - efter konceptet legeaftaler for tre-½-årige, så jeg skal lige ha bagt nogle rosinboller (og arbejde) - ha' en skøn mandag derude :)

Ferie dag #3

Vi holder stadig ferie og jeg holder (stadig) skruen i vandet. Man kan virkelig godt mærke pigerne er blevet ældre og at søskende er en gave som er uvurderlig. Som fx idag hvor pigerne ligger på stuegulvet og tumler og griner. Længe - højt - og hyggeligt. Der er flere og flere af sådanne øjeblikke hvor de bare leger sammen - længe og uden konflikter. Så er det til at holde til med det her feriekoncept: en voksen og tre børn. Jeg har endda strikket med pigerne har leget. Og nydt en kop kaffe - og læst avis - Hvor skønt er det lige?!? M E G E T kan jeg afsløre!! 

Manden arbejder jo - men har indvilliget i (det lyder som om vi har presset ham til det - det er ikke tilfældet kan jeg afsløre...) at tage langsomme morgener. Så der ringer ingen vækkeurer i denne uge. Og vi vågner når første dame kommer daffende ind i vores soveværelse ved lidt i syv tiden. Så er der dømt iPad-ramasjang  i sengen indtil vi alle er klar til at møde dagen. Fælles morgenmad hvorefter manden kører afsted på arbejde. Vi fire damer blir hjemme - iført nattøj - indtil vi ikke kan trække morgenen længere og drager ud i verden godt op ad formiddagen eller lidt over middag. Igår gik vi på biblioteket og lånte en stak bøger. Legede - hyggede og jeg læste to bøger for Storemusen mens vi var på biblioteket. Så hyggeligt. Det stod ned i stænger da vi skulle til at gå hjem. Så da bussen lige kom da vi gik forbi 'stationen' tog vi bussen hjem. Resten af eftermiddagen gik med at lege i regn, bage og spise rosinboller og læse bøger og lege. Idag blev klokken lidt over middag inden vi tog bilen op på legepladsen ved 'mors arbejde'. Tiller elsker den legeplads. Og har allerede ønsket sig at vi tager derop igen i morgen. Men mor sagde altså nej ;) vi legede og løb rundt i to timer og kunne sagtens have brugt mere tid der - men nysgerrigheden drev pigerne hen til LK bygningen (lærerkontorbygningen) for de ville gerne se mit kontor og mit skrivebord. Så vi slog lige et smut forbi der inden vi glade og trætte kørte hjemad. 

For pigerne er utrolig trætte. Det er som om luften er feset fuldstændig ud af ballonen, og der bare er behov for meget lidt planer. Så det lytter vi til. I morgen skal vi på æblerov - bage æblekanel-kærnemælkshorn fra Valdemarsro - og klippe klistre lidt. Og sikkert også en tur ud i vejret hen ad eftermiddagen og finde en legeplads vi kan teste. Alt sammen ting de har ønsket sig. Det er deres ferie og de skal lade op. Jeg nyder bare at jeg igen har fået så meget energi at jeg kan holde til en uges ferie alene med børnene uden at jeg lader ned i energi. Jeg lader op og bliver glad. Kan man ønske sig mere - nej vel? 

Vi sås min gås

For vi holder ferie. Og jeg tror bloggen måske også holder lidt fri de her dage. For jeg skal hygge med børnene. Og det har jeg gjort idag. Vi tager dagene som de kommer. 

Vi skal lave kastanjedyr. 

Plukke æbler og Bage æblekage. 

Tage i skoven på legepladsen med trangiaen og pandekager. 

Klippe klistre male og bygge 

Tage ud i vejret og nyde efteråret. 

Idag gik vi en tur og samlede kastanjer. Senere - byggede vi kastanjedyr og lavede en kastanje-krans - og gik ud i efterårsvejret. 

Hver eftermiddag beslutter vi hvad vi skal bruge dagen efter til. Det med planerne har jeg behov for. Eller ikke planerne. Men at tage en slutning om hvad vi skal lave. Det giver mig ro i sindet. Så i morgen tager vi på biblioteket og låner bøger og leger - og om eftermiddagen bager vi rosinboller. Begge dele glæder vi os til. Vi skal sikkert også ud i vejret og køre på løbecykel.

Telefonen - og muligheden for at tage billeder - den er der ikke. For telefonen bliver i lommen - eller bliver liggende derhjemme - fordi: 1) jeg træner fortsat at lægge telefonen fra mig og ikke være online med the kiddos i nærheden. Jeg vil være nærværende når jeg er mor på fuld tid. 2) fordi minderne - deres glade ansigter og de hyggelige timer. Dem gemmer jeg et sted hvor jeg gemmer 'glæde' 

God mandag aften derude :) 

Weekend og en hel stak børn

Vi passer børn. Foruden vores tre skønherligheder har vi idag passet fætter E og fætter B der nu ligger og sover ganske fredeligt i vores soveværelse i tiller og tullers rejsesenge. I starten var det ikke helt ok (altså at der var nogle andre end dem selv der skulle sove lige i deres senge...) - men når man lige selv måtte test-ligge i sengen var det hele slet ikke så svært at give lov til andre...

Manden kørte lillebror og kone til bryllup i Klampenborg mens pigerne, drengene og jeg vinkede farvel. Vi pakkede cyklen, og drog på legepladsen - og hyggede - virkelig meget. Det er total luksus at børnehavernes legepladser er åbne i weekenden her i den idylleriske forstad - for når man passer børn har man behov for at man ikke os' skal have styr på om ungerne løber væk. Og børnehavernes legepladser er jo som bekendt aflukkede - så små pillefingre ikke kan bryde ud... Så vi legede - rutsjede og legede endnu mere. Storemusen var i sit Es, og nød hun havde lille fætter B på næsten 2 at holde i hånden og passe på. Mens tiller og tuller legede fint sammen med fætter E. 

Aftensmaden var en all time Classic - spaghetti kødsovs - og så blev der ellers puttet børn: Fætter B. Fik mange god nat kys af alle sine kusiner. En kæmpe krammer og en til. Så lagde han sig til at sove. Udmattet efter en lang og dejlig dag med kusinerne. Resten af banden fik læst bog og blev puttet og lidt i halv otte var der ro i lejren. Nu sidder/ligger/hænger manden og jeg på sofaen og nyder stilheden (og håber på at de fem røvere sover længe og også uden at vågne) 

God lørdag aften derude :) 

Velkommen Oktober

Så er efteråret vidst rigtig over os - eller ihvertfald ifølge kalenderen... Men også vejret indikerer vidst meget fint, at det går én vej nu - vi går den mørke årstid i møde. Morgenerne er blevet markant mørkere på det sidste - og når det så også er overskyet og regner så får jeg en følelse af 'det bliver jo ikke rigtig lyst idag'.

Så min oktober må gerne indholde...mange friske morgener med høj sol og frisk luft, hvor man kan dufte efteråret. Jeg håber jo så også tilsvarende - få regnvejrsdage tak :)

Og så er vores ferie jo lige om hjørnet. Pigerne glæder sig, og jeg glæder mig. Jeg kan mærke de trænger, ligesom jeg også trænger. Jeg trænger til en uge med stille og rolige morgener, og dage hvor vi kan lave lige hvad vi har lyst til - uden at være bundet op af nogle tidsskemaer og andre hverdags-ting. Så vi skal ud i skoven, for der finder jeg ro, mens de kan lege - der er ligesom lidt højere til loftet.

En anden ting med den ferie er også noget stort for mig. For jeg er ved at være der nu i projekt oplad dig selv, hvor jeg ikke er et sekund i tvivl om at jeg kan 'klare' en hel uge alene med børnene. Ikke ligesom i februar, hvor jeg ladede ned. Så også derfor glæder jeg mig. Bevares, aktiviteterne er tilpasset mit energiniveau. Og sådan er det bare - det er jo en del af mit nye liv, hvis man kan sige det på den måde. Men jeg vil også udfordre mig. Én dag - dér tager vi ind til byen, vi skal nemlig spise lagkage på La Glace. Og køre Metro. Og se busser, og byens vilde liv (tror jeg nok). Men det forbliver en hemmelighed - for jeg skal lige mærke efter om det er 'det rigtige' at gøre. Alternativt bliver en tur op til 'mors arbejde' og skovlegepladsen - og kantinen, hvor der sælges lækre boller - hvor vi kan have Trangia'en med - varme vand til kakao, og pandekager - ligesom vi gjorde i weekenden.

Oktober bliver også måneden hvor jeg rykker med min afhandling . jeg kan mærke det - skrivelysten og arbejdslysten er der - der er blevet støvet af og jeg er fyldt med gå-på-mod. Jeg regner med at den sidste artikel er tæt på færdig i slutningen af oktober (ok så skal jeg jo nok ikke blogge i arbejdstiden). Men jeg nyder fordybelsen, nyder nørderiet - og nyder mit arbejde. Så alt i alt, forventer jeg en skøn oktober - med masser af energi til alverdens ting.

God onsdag derude.