November er den måned af året - som altid giver mig store udfordringer - den er lidt lige som februar - også en måned som kan udfordre mig på det mentale plan...Men mens februar er mere mild i sin fremtoning - den er kort, og dagene bliver trods alt lysere - er november mere hård i sin fremtoning - den er lang, og bliver mørkere og mørkere indtil december afløser med sin hygge og sine nisserier. Og vi den 22. december 'fejrer' vintersolhverv, og dermed at dagene bliver længere igen!!
Lige nu føler jeg at det her gråvejr har sat en dæmper på min glæde - så jeg ønsker mig så inderligt at solen titter frem. Jeg trænger. Jeg trænger til lys, og vintersol, som jeg kan gå min formiddagstur i. For formiddagsturen udi i det grønne gør godt. Det [turen altså] er noget jeg har genoptaget fra min sygmeldingsperiode, ligesom jeg igen mediterer mere regelmæssigt. For turen i det grønne, hvor jeg forsøger at lade tanker være tanker, og kun mærke mine fødder, eller mit åndedræt, eller min krop, eller duftene af nedfaldne blade eller hvad det nu er jeg 'kun' fokuserer på, gør at jeg får luft til hjernen, men også lettet lidt på det grå humør. Jeg bliver glad af at gå, jeg bliver glad af at være ude. Så mere af det.
Der er nemlig faktisk ingen grund til at bekymre sig, og der er heller ingen grund til at droppe tankerne om alt det gode jeg har i mit liv. Jeg er stadig foran min tidsplan på artikel #3 på #afhandlingenderikkeskriversigselv og jeg kan arbejde rigtig meget hjemme, som jo netop giver plads til gåture med god samvittighed, eller en løbetur i frokostpausen, eller nogle pauser i det hele taget med god samvittighed. Jeg falder bedre og bedre til på mit nye arbejde - og har netop sendt en ansøgning afsted til Friluftsrådet sammen med mine gode (nye og nogle gamle) kollegaer. Så på den måde kan november bare komme an - jeg er faktisk klar til at møde den - jeg kunne bare tænke mig lidt sol! For i solskin ser alt lidt lysere ud :)
God tirsdag derude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar