Solen og lyset

gør altså en kæmpe forskel for mit velbefindende - så kan vi ikke blive enige om, at der har været rigeligt med gråt i november indtil nu, og vi derfor fremadrettet har dage med masser af sol (og hvis ikke masser, så ihvertfald bare lidt sol i løbet af dagen). Så man lige kan komme ud i lyst vejr og ikke bare 27 nuancer af gråt. Som i gråmorgenlys, mindregråformiddagslys, lidt gråt til middag, og så igen mere gråt hen ad eftermiddagen-lys. Jeg er t.r.æ.t. af gråt!! Især gråt vejr!

Jeg trænger til lys, jeg trænger til rigtig dejlig masser af lys. Og klar luft, uden fugt. Så derfor tog jeg ud i skoven efter frokost idag. Bare lige 10 min hvor jeg gik en tur, tog nogle dybe indåndinger og bare var ude i lyset. Og det er som om jeg med hvert skridt jeg tager når solen skinner og jeg vender ansigtet mod solen (eller ser ud på den blå himmel som nu fra min pind på kontoret) bliver lettere i sindet. Jeg trænger i den grad til sol.

Så i fredags, da solen tittede frem og jeg samtidig arbejdede hjemme, tog jeg en rask beslutning om at omlægge min frokostpause fra inde til ude iført løbetøj og løbesko, og løb en lang tur ude i skov og grønne områder. Jeg trænger så voldsomt, jeg føler mig helt udhulet af savn over sol. Humøret bliver bare lettere når man kan se en lille smule blå himmel, får lys til sindet. Det er som om de grå tanker bare ikke får lov til at eksistere så meget når der er tilstrækkelig med lys. Så send mere sol - nu - tak!! Så i morgen, ing. tager jeg lige løbeskoene med her i skoven og løber med to kollegas - og gæt hvad - jeg tror det blir rætti' rætti' godt! God mandag derude :)