I torsdags (altså for fem dage siden) tog jeg afsted med min afdeling - på tur - til Djursland, hvor 'vi' også har en afdeling. Den(m) skulle vi besøge, og derudover skulle vi bruge 1½ dage på at finde ud af hvad vi (altså min afdeling) gerne vil - og hvordan vi når det. Ja, vi arbejdede på vores strategi... Det var vældig oplysende, og ret så hyggeligt.
Når man - ligesom jeg - kun bruger 2 dage om ugen 'på arbejde' og bruger de sidste 3 arbejdsdage på at skrive afhandling (enten hjemme eller inde i byen, på 'gammelt arbejde') så er den proces med at lære 'nye kollegaer' at kende - en anelse langtrukken. [let underdrivelse, her...] Og det har været svært, for et socialt væsen som mig, der elsker platte kommentarer, et godt grin, lidt sladder, en lille smule indsigt i hinandens privat-liv og den slags ting. For når man er 'ny' må man jo først lære omgangstonen at kende, stikke en finger i jorden, inden man ruller sig ud med platheder, og så'n. Langtrukkenheden har faktisk gjort, jeg ikke altid har følt jeg 'hører til' det nye sted, eller at jeg ikke har vidst hvordan jeg skulle finde en nøgle ind til det her lidt sjov på job. Jeg har følt mig lidt rodløst - og har været lidt 'lost', og måske ikke helt så positivt (hjemme) omkring nyt arbejde som jeg jo så inderligt er så utrolig glad for. Så da jeg kom hjem, fredag aften og kunne fortælle manden om en helt vild god tur, med masser af sjov [tænk engang jeg har (havde) en kollega der ikke vidste hvem Linse var] og en følelse af at være kommet hjem (altså arbejdsmæssigt, ik?!) - ihvertfald hører jeg mere hjemme på nyt arbejde nu end tidligere. For efter maden torsdag aften, gik der leg i den - violinspil - dans, sjusser - lidt vin, masser af slik, enormt meget sjov, snak og den slags, som jeg er så svært glad for, og som betyder jeg nu kender mine kollegaer en anelse bedre. Det gør også, at jeg nu (igen) glæder mig til at møde mandag morgen, for jeg har virkelig været heldig, og har nogle gode, sjove og søde kollegaer - som jeg faktisk godt gider at bruge tid sammen med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar