Til tandlæge

Storemusen var til tandlæge idag, og da vi var indkaldt til kl. 10 fik jeg lov til at komme med. Og hvor blev jeg stolt (og rørt) og fyldt af kærlighed helt ned i det allernederste af hjertet og mere til. For hun klarede det så flot, og snakkede med tandlægen - svarede på spørgsmål og fortalte stolt om sin rokketand (rokkertand som Tiller og Tuller kalder den) og fik også vist sin nye 'voksentand' frem. Og hvorfor er det så noget særligt? Jamen det er det af flere grunde... Fordi hun for bare 1½ år siden var så genert at hun ikke ville snakke med nogen fremmede - ej heller åbne munden - eller på nogen måde hoppe op på tandlægestolen, eller svare på de spørgsmål hun blev stillet.

Der er sket så utrolig meget med Storemusens selvtillid i løbet af det sidste år, hun er vokset med i takt med at hun er en af de store i børnehaven (og også fysisk den længste, var den første der havde tabt en tand, og fået en voksentand) - så hun strutter af selvtillid og har et selvværd som gør at hun tør at åbne munden, sige til/fra når hun synes noget ikke er rimeligt, og inkluderer i leg og sørger for at passe på de små i lillegruppen over i børneren, får lov til at gå forrest når børneren er på tur, og alle sådan nogle ting som de kommende skolebørn nu bliver trænet i - at få mere og mere ansvar, uden at de voksne nødvendigvis lige er i nærheden...  Og alt det tilsammen gør mig stolt, så jeg bliver helt rørt. For Storemusen blev altså storesøster - til to små søskende da hun var to år og to måneder, hun var jo selv stadig ganske lille. OG i og med jeg havde to babyer i maven - og skulle holde på dem så længe som overhovedet muligt, var der ingen løft eller andre ting fra hun var godt og vel 1½. Så hun skulle klatre op på puslebordet selv, skulle selv tage tøj på - (selvfølgelig med hjælp når vi kunne se hun havde brug for det...) for vi blev nødt til at have et barn der er forholdsvis selvkørende når vores liv blev beriget med to på en gang en dag i april 2011. Jeg har tit tænkt, at hun har skulle klare for mange ting da hun var lille - fik to søskende på en gang (ja, det er der mange andre der også får, men det kan godt give et snært af dårlig samvittighed alligevel) - og så forholde sig til de her to banditter hele tiden.

Og nu - nu bliver hun spurgt om: går du allerede i børnehaveklasse, for du ligner altså én rigtig børnehaveklasse-pige, som tandlægen sagde, hvortil hun svarede - jeg går i børnehave. Og sådan fortsatte snakken om hun havde holdt fri, selv vælger sit tøj, hvilken skole hun skal til at gå på efter sommerferien og så videre. Sådan rigtig tandlæge agtigt. Så hun kunne stolt fortælle pædagogen R ovre i børneren om at hun havde altså været ved tandlægen og alt det hun [tandlægen that is] havde sagt og gjort.