Viser opslag med etiketten tvillinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tvillinger. Vis alle opslag

lørdag den 29. juli 2017

Lidt om dage med to børn...

I starten af denne uge tog vi til Sdr Jylland. Vi havde to missioner:

1) parkere poderne hos mine forældre og nyde 24 timer uden børn. Det var fantastisk dejligt og vi kunne godt have tålt 24 timer mere ❤️

2) køre hjem igen med kun to poder på bagsædet fordi Storemusen er i skrivende stund på ferie hos mine forældre. I mindst 100 dage som hun selv siger. 

De sidste dage har vi derfor kun haft to poder hjemme - og sikke et overskud to børn genererer. Altså forstå mig ret jeg elsker alle mine børn og ville aldrig have været foruden nogen af dem-  men tre børn med to års mellemrum hvoraf de to endda har samme alder er en ordentlig mundfuld. De leger godt sammen alle tre. Men to leger bare bedre sammen end tre (og det er faktisk uanset hvem vi hiver ud af den ligning). 

Nå men de sidste dage er således gået med at lege sammen. At være i haven og ordne køkkenhaven, at se Disney og spise fredagsslik, at rende rundt i nattøj til frokost. At lege lidt mere sammen. At løbe en tur med følgeskab af to små cyklister. At bruge dagen Idag i zoologisk have. 

Da vi endnu boede i byen var vi i zoo mindst to gange om måneden bare for at gå en tur og drikke kaffe. Og se på udvalgte dyr og snakke. Så blev vi hurtigt mange i familien og vi flyttede ud af byen og stoppede mere eller mindre med at komme i zoo. Vi har stadig årskort.  Det er vel en slags støttemedlemsskab ;) men  Idag tog vi så de to små poder med ind i zoo. Og kiggede på dyr - vi så løverne, aber, isbjørne, ulve, elefanter, pingviner, giraffer og næsehorn, impalaer og zebraer og naturligvis flodheste. Vi legede på legepladsen så kaniner og klappede en slange.  - mega hyggeligt. Så hyggeligt faktisk at Tiller ville derind igen i morgen. 


tirsdag den 4. april 2017

Lidt om tvillingebånd, og hvordan vi ser det...

Der bliver talt mangt og meget om "det usynlige tvillingebånd" både i online forums, i bøger om tvillingeforhold, og blandt tvillingeforældre generelt. Og det er jo klart, for når man ligger ni måneder tæt i mavsen, sparker til hinanden, puffer og mærker hinanden, så må der være noget der føres videre til livet uden for mavsen.

Jeg kan selv huske nogle for os virkelig store beslutninger - for vi skulle jo nødig ødelægge pigernes usynlige bånd, og traumatisere dem for livet (ok, sat virkelig på spidsen, men manner, vi og nok særlig mig - der er et tænke-menneske, hvis I endnu ik har lagt mærke til det...)

Eksempler på skelsættende beslutninger - at sove i hver sin seng (stor, stor beslutning - som nu synes lidt nuttet egentlig) - sammen i vuggestuen (manner jeg kan blive sur, helt inderst inde, når nogen fortæller mig de af princip deler twins i vuggestuer, af princip!! Pfft) - sammen i børnehaven i hver sin stue eller ej (her havde vi ikke noget valg, Storemusen var på den anden stue, og den skulle hun ha' for sig selv...)... Skift af børnehave, i hver sin stue eller ej - og det er først i den sidste børnehave vi for første gang er mødt med jamen, de skal da være sammen, det viser forskningen er bedst... og nu skole/klassevalg som virkelig fylder meget i mit hovede. Primært fordi der er så mange holdninger til og principper (!!!) som folk/lærere/skoler læner sig op ad. Samtidig betyder det her ikke vi aldrig skiller dem ad - det må jeg hellere skynde mig at sige, for tid til en tvilling er noget af det allerbedste vi (og pigerne) ved :)

Nåmmen, tilbage til et lille eksempel på hvordan vi nogen gange virkelig ser, at der er behov for tryghed pigerne finder i deres medtvilling. Og især viden om hvor og hvordan medtvillingen har det. I weekenden holdt vi Storemusens 8 års fødselsdag sammen med en anden pige/et andet forældrepar fra klassen. Super koncept, skønt - og jeg skriver lige et bette indlæg om det snart.

Tibage til det bånd der...Det udspiller sig på den her måde...

Tuller kommer hen til mig, hiver i mig, og skal tisse og spørger samtidig, om jeg ved hvor Tiller er. Jeg svarer nej, og siger kom vi går ud og tisser. Nej er svaret - og Tuller fortsætter, ved du hvor Tiller er? Jeg svarer igen nej og siger hun er sikkert ude og lege. - men fornemmer der er noget her og spørger, skal vi lige tisse og så se hvor Tiller er? Svaret kommer promte - nej. og tavshed... [vi øver os i pt at få lidt flere ord ud af pigerne...] Jeg har efterhånden fattet - det der er vigtigt for Tuller er at vide hvor Tiller er. Så vi dribler ud, og finder Tiller, og smutter så på toilet, med god ro i sindet.

Det handler ikke om at Tuller vil lege med Tiller, det klarer hun fint selv. Det handler om at hun har behov for at vide hvor Tiller er og alt er som det skal være, før hun kan gøre noget andet. For nogle vil det her betyde, det er en afhængighed, som i individualiserede samfund skal stoppes, for på den måde fungerer "man" ikke. For andre (os fx), er tryghed en forudsætning for trivsel, og hvis man ikke er tryg har trivslen svære forudsætninger. Uden trivsel ingen læring, uden læring ingen viden... Så derfor er det for os så vigtigt at pigerne følges ad, for det er præcis den tryghed de har brug for, for at kunne fungere hver for sig :)

onsdag den 29. marts 2017

Lidt om tvillinger og samme eller hver sin klasse

1. maj starter Tiller og Tuller i skole. - eller ikke rigtig skole, men mini sfo. De glæder sig virkelig, virkelig meget. Og for os forældre slutter første store epoke i "forældreskabet", når vi lige om lidt kan kalde os "kun skoleforældre". Det er ca. lige så stort, som dengang vi bare havde børn i børnehaven og ikke længere både børnehave og vuggestue. Tænk, vi har været forældre i så lang tid allrede.

Nå men det var ikke det indlægget skulle handle om - for når man har tvillinger, som ovenikøbet er enæggede der ligner hinanden på en prik, bliver man ofte mødt med kommentarer som nå, skal de så i hver sin klasse? Eller skal de blive sammen... og tro mig der er mange holdninger til det. Der er rigtig meget plejer...

Vi har valgt at de skal blive sammen. De skal gå i samme klasse. For det passer til vores piger!

Det mener vi forældre, og heldigvis er børnehaven enig i vores vurdering og vores ønske, og bakker derfor 100 % op om at det ville være forkert at dele pigerne.

Det passer til vores piger af flere grunde

De har brug for at vide at med-tvillingen har det godt. De har brug for at kunne fornemme hinanden. Ikke at de hænger sammen konstant, de skal ikke sidde sammen, de skal ikke være i gruppe sammen. men bare den tryghed i at vide hvor og hvordan Tiller/Tuller har det giver ro og ingen grund til bekymring.

De fungerer hver for sig. For de bliver delt på ture, i gruppearbejde osv. og det fungerer fint. De leger hver for sig på legepladsen, og har forskellige bedste venner. Samtidig fungerer de også rigtig godt sammen med vennerne. Vores piger er rigtig gode til at lege sammen med andre. De er åbne, er gode til at få andre med i legen, og er inkluderende. De udelukker ikke hinanden i legen (heller ikke indbyrdes).

Ingen dominerer den anden. Tværtimod supplerer de hinanden rigtig godt. Og finder som sagt tryghed i at have sin allerbedste-med-tvilling ved sin side. Jeg har skrevet mange forskellige indlæg om deres indbyrdes forhold - der er mange forskellige indlæg i kategorien "tvillingesnak" - men også en del indlæg om "at skille dem ad" ... happy reading :)

Derfor skal de blive sammen, alt andet ville være helt forkert.



onsdag den 25. januar 2017

Lidt om mini-SFO og to store piger...

I går aftes da mormor kæmpede med at få afkommet til at sove (og jeg mener virkelig kæmpede - jeg havde bare telefonen på heeeelt lydløst, så jeg hørte ikke hendes opkald...UPSI) var manden og jeg først ude at spise burgers og så til møde på skolen om "overgangen fra Børnehave til mini-sfo".

Og der igår aftes, da vi gik hånd i hånd fra skolen til bilen (yep, så  provins- agtige er vi nu blevet, at vi kører i stedet for at cykle...) snakkede vi om, hvor vildt det egentlig var, at vi nu lige om lidt har tre skolepiger. T R E, som i 3 som i tre børn der går i skole. Det er vildt. Meget!!

Jeg husker stadig
# da pigerne var så små og de nægtede at sove om aftenen, hver aften i 9 måender!! Ni måneder!
# da de startede i vuggestue, og vi flyttede til den idylleriske forstad.
# da de ikke længere delte seng men sov i hver deres seng
# da de for fuld udblæsning var the terrible threes (gange to, man er vel twin)
# da de startede i børnehave (det sys jeg var vildt dengang)
# da det at holde fri med tre børn (helst) krævede flere end bare en voksen
# da de klarede en flytning og skift til børnehave til ug med kryds og bolle
# da de.... og så meget mere.

Det er simpelthen så vildt hvad der er sket siden pigerne kom ud til os for knap 6 år siden. Og nu, her om tre måneder (efter deres 2x6 års fødselsdag) - der starter de i mini-sfo. Skoletaskerne er bestilt. Storemusen er gået i hård træningslejr med sine små søskende, og skolelegen når nye højder.Så lige om lidt, har vi tre børn der går i skole. Det er helt utroligt, og jeg bliver nok mere rørt den her gang når jeg ser mine to trunter omkring den 10 august, stolte, spændte og skole-klare gå i skole, end da vi sendte Storemusen afsted - ikke fordi dagen fylder mere - men fordi vejen derhen, med de to har været hård, udfordrende, - men på alle måder en virkelig dejlig rejse...

Den 13.4.2011 - det er jo to år siden, manner!!


En time gammel, mine to dejlige trutter, endnu uden navn - men Tiller til højre og Tuller til venstre
Det er ikke til at forstå. For to år siden, var Storemusen lige lidt ældre end Tiller og Tuller er nu - to måneder for at være præcis - det er vildt at tænke på. Og dér blev hun storesøster - det er jo ikke til at forstå overhovedet, og den tanke gør det bare endnu vildere at tænke tilbage på, hvad vi har ydet de sidste to år. 
Storemusen og Tuller
Storemusen og Tiller

Tiller til højre, Tuller til venstre.

Jeg blir godtnok stolt, af min lille (store) familie!
Så weekenden går med festivitas - vi skal fejre 1) Tiller og Tuller med to lys i kagen; to fødselsdagstog på bordet, skønne gaver - men også 2) min aller bedste bedstefar, der bliver 85 samme dag somTiller og Tuller fylder 2. En mindeværdig, festlig, og helt igennem fantastisk dag venter os. 

torsdag den 29. december 2016

Lidt om at ville flytte hjemmefra

I går aftes var Tuller klar til at flytte hjemmefra. I overmorgen mor. For jeg skal lige i teater med O og B. 

Vores altid morgenglade smildende og fjollende Tuller var blevet sur på mig. Fordi jeg aldrig lytter som hun siger. Og fordi jeg ikke flettede hendes hår lige med det samme. Ligesom Tillers hår var blevet det. To ting som gjode hende så vred på mig at hun var helt og aldeles klar til at flytte hjemmefra. 

Tiller blev rigtig rigtig ked af det. Hun vidste hun ville komme til at savne tuller. Så pludselig sad jeg med to ked af det børn den ene fordi hun var blevet så sur på mig at hun var klar til at flytte mens den anden var ked at det fordi hendes elskede søster havde tænkt sig at flytte. 

Tuller ville tage til Kina. Så langt væk at ingen kunne finde hende. Aldrig mere. 

Det gik ikke rigtig over før pigerne sov. Tuller faldt i søvn med både triste og vrede ved kontrolpanelet i hendes kontroltårn (vi har set inderst inde...) mens det var triste der havde taget styringen hos Tiller. 

Da jeg kom op til dem da de sov lå de side om side op ad hinanden... og i morges da Tiller vågnede kiggede hun på sin søster og sagde Tiller, jeg flytter ikke. 



tirsdag den 22. november 2016

Lidt om twinse-kærlighed


Igår aftes tog jeg dette billede. Pigerne sad i vores seng mens jeg gik i bad og Storemusen læste bog for mig. 

Efter først at ha diskuteret hvem der skulle sidde med ipadsi i et stykke tid, og næsten komme op at skændes om det blev de enige om at den skulle ligge lidt på hvert ben - sådan ca halv halv agtigt - så satte de sig tilrette. Sådan her. Op ad hinanden. Med fødder der er i kontakt med hinanden. For det fysiske - altså den nære kontakt med hinanden - som de gennem hele deres liv har haft, først i maven, så i tremmesengen, så gennem et sprog og lyde ingen andre end dem selv ha kunne forstå og siden hen gennem sprog og leg. Men deres bånd er også altid kommet til udtryk når de har skulle dele pladsen foran tv'et. Helst op ad hinanden. Gerne med arme eller ben slynget ind i hinanden. 

Jeg elsker at se hvordan de er knyttet til hinanden. Det rører mig helt dybt inde i mit hjerte. Sådan for alvor. Og jeg håber virkelig for dem at deres relation og forhold til hinanden er noget der varer ved og opbygges helt op i deres voksen liv. For hold fast hvor må det være rart altid at have en tryg base ved sin side. Som man kan regne med og stole på. Som ved hvordan men har det og kan forstå en. Også helt uden ord. 

fredag den 5. august 2016

Lidt om den nye børnehave

Idag er anden uge af projekt opstart i ny børnehave omme. Og pigerne gået i den nye børnehave i halvanden uge. Og lad mig sige det med det samme - vi har virkelig skudt papegøjen. Stedet - personalet og i det hele taget huset emmer af en ro, omsorg, kærlighed og gode rammer som en god afslutning på vores pigers virkelige i forvejen rigitg gode børnehave liv. Så alle mine bekymringer er gjort til skamme - meget. Helt og aldeles. Og det er jeg lettet over. Meget! Noget der sikkert har gjort en stor forskel er at de har haft hinanden - en af de helt store fordele ved at være tvilling :)

De trives - glæder sig til at komme afsted om morgenen, fortæller om gode oplevelser når de kommer hjem. Nyder at have madpakke med (jeg skal så også bare lige lære at nyde at smøre den...), nyder alt det nye - de bliver mødt overskud og en lidt løsere tilgang til deres (ifølge den gamle børnehave) enormt stærke jeg har aldrig set tvillinger der har så stærkt et bånd, på godt og ondt...tvillingebånd. Her er ting ok - selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt. Man må ikke råbe. Eller løbe inden døre. For der er vuggestuebørn på gulvet. Så man tager skoene af når man kommer, og spritter fingre. Vi har indtil videre kun mødt smilende voksne - der virkelig ser ud til at nyde deres arbejde med børnene, der er altid tilgængelige voksne, der er voksne i børnehøjde og det kan man mærke i den grad. Det var der også det gamle sted. Det var bare lidt anderledes. Og ja, steder er ikke ens - men jeg tror skiftet var lige netop det der skulle til for at få noget andet frem i pigerne. Og jeg må hellere skynde mig at sige - vi var virkelig, meget glade for den gamle børnehave. Som også var fantastisk - men skiftet og det nye har bare gjort pigerne rigtig godt, tror jeg :)

Og denne her overskudsagtige meget lidt vurderende tilgang har pigerne haft godt af. Vi har haft mavefornemmelsen længe det gamle sted. At en del af de konflikter de havde med de voksne og de andre børn skyldes en lidt problematiserende tilgang til pigerne. Storemusen gik på en anden stue i gamle børnehave - og i bagklogskabens ulidelig klare lys skulle vi nok have bedt om at få dem flyttet til den stue, da Storemusen sluttede. For der var faste rammer, men på en lidt mere rolig måde. Som passer bedre til vores to trutter. For med skingerhed kommer man ingen steder. Men man kommer derimod langt med en bestemthed, som emmer af ro. Og det gør den det nye sted.

Så her gå det godt. Nu skal vi bare lige have overbevist Storemusen om, at skolen og sfo'en også er gode - og give det en chance mere - og give hende tid til at falde ordentlig til. Jeg gætter på juletid, så er den ged baberet og hun er faldet til, og nyder de fantastiske rammer omkring og i den nye skole :)

onsdag den 11. maj 2016

To gange fem-års-vaccine - tjek!

I dag var vi atter engang ved lægen for at få den sidste vaccine i hus. Den her gang valgte vi en anden model mht. lægebesøg og vaccinationer. I stedet for at rationalisere og lave en dobbelt aftale til begge trunter på samme tid (så begge bliver undersøgt på en gang - og lyttet på - først den ene og bagefter den anden) - så valgte jeg den her gang at booke to forskellige tider til hhv. Tiller og Tuller. Og det var godt!! Det giver nemlig masser af alene-tid med en twin som jeg holder så uendelig meget af!

Først var det Tullers tur. Hun var ved lægen, blev målt 112 cm skønherlighed og vejet 21,7 kg dejlig pige - hun skulle vise hun kunne hoppe på et ben, først det ene, så det andet - balancere på en streg- klippe med en saks, skrive sit navn, kaste og gribe en bold og så til sidst jo også stikkes. Men glemsomme mor havde glemt at købe trylleplaster (EMLA) og stikket blev derfor udsat til idag. Hvor vi havde forberedt det sarte ben til stik med trylleplaster.

Tiller var til lægen i sidste uge, hvor hun skulle gennem samme mølle. Hun er ligeså høj som sin søster, og vejer dog lidt mindre, jeg tror et halvt kg. Eller sådan noget. Passende til lejligheden havde jeg denne gang husket EMLA, og Tillers lille ben var klar til stikket. Det var hun så bare overhovedet ikke - som i o v e r h o v e d e t ikke. Om det skyldes hendes indlæggelse for 2 år siden ved jeg ikke, men hun reagerede ihvertfald ret voldsomt på at skulle (og blive) stukket - stakkels lille myr. Hun var helt og aldeles opløst!! Men stukket blev hun altså, og beroliget igen - fik masser af læge ting med hjem, to ænder som står i mega høj kurs hjemme hos os... Godt der er maaaange år til den næste vaccine!

Idag havde vi så atter en lægeaftale - med Tuller - for lige at få den 5-års-vaccine i hus. Det kom den - Tuller tog den i stiv arm. Med den lille "krølle" at turnuslægen, der havde været med til at holde Tiller undrede sig ret meget over, at jeg kom med en tro kopi af søster (hun vidste ik, at Tuller er tvilling). Hun var ret imponeret, at nogen kan ligne hinanden så meget ... men uanset lighed eller ej, så blev stikket klaret - og gaven? Det blev to små ænder, ligesom Tiller :)

fredag den 22. januar 2016

Gaver til tvillinger ens eller forskelligt?

I starten af januar spurgte jeg jer læsere - er der noget I kunne tænke jer et bette indlæg eller to om. Ønsker modtages altid med kyshånd - jeg synes det er sjovt at høre, hvad I synes er interessant eller i gerne vil have et kig ind i vores hverdag / liv.

Nåmmen here it goes - gaver til tvillinger ens eller forskelligt? Jeg tænker først og fremmest, at man skal finde ud af hvad der virker for ens familie - vi har gjort begge dele. I starten fik de altid ens legetøj, men på et eller andet tidspunkt sys vi det var lidt pjat med to styk f u l d s t æ n d i g ens legetøj af hver - fx
Fjernstyret briotog
Bamser
Pucky Wutsch
og.så.videre...

Så vi tænkte - lidt forskelligt er da også på sin plads. Det gjorde vi sådan cirka en eller to gange - med kæmpe drama til følge. For trutterne ville selvfølgelig a l t i d lege med lige præcis de samme små dimser der kan være i playmobil... eller synes lige præcis den andens udklædningstøj er meget pænere og flottere... eller lege med den samme LEGO duplo "mand"... for det meste kan det efterhånden klares med lidt bytte-bytte købmand. Så vi sætter appen "Fun Times" - en app der kan vise at om fem minutter så bytter vi* men hold fast hvor har vi ellers haft mange konflikter fordi der ikke har været ens legetøj. Så ens legetøj her i hytten. Det er faktisk praktisk for når man har gæster (enten af singletons eller af andre twins) er der altid for det meste dobbelt op af det mest poplulære legetøj.

Det har taget lidt tid at overbevise familien om meningen i at købe to fuldstændig ens ting - for man får jo reelt mere forskelligt legetøj når to piger for to forskellige ting, m e n man får så samtidig også dobbelt op på konflikterne, ihvertfald herhjemme.

Andre (inspirerende) tvillinge inlæg på bloggen har været:
Ens eller forskelligt tøj
Om at dele sine twins institutions delog her
Om fritidsaktiviteter
Om tvillingebånd

* i øvrigt bruger vi den app rigtig meget - fx når jeg henter i børneren og de leger vildt godt. Og de på utallige opfordringer stadig ikke vil med hjem. Så siger vi: ok, om 2 minutter så kommer i og sætter uret - viser dem hvor lang tid der er  - og så kommer trutterne helt uden problemer når tiden er gået.



torsdag den 15. oktober 2015

Lidt om det med twins

Åhhhhhh idag var en af de dage hvor man ikke er stolt af sig selv som tvillingemor - og endda føler sig ret så ringe. 

I dag havde jeg en af de dage hvor jeg flere gange byttede om på Tiller o Tuller. 

Kan du ikke kende forskel på dine børn spirgte manden - nej sagde konen :-/ 

Når man flere gange som svar får jeg er A L T S Å Tuller, ik Tiller - eller bare jeg er ikke Tuller så siger man (læs jeg) bare ej undskyld Tuller jeg kiggede ikke ordentlig efter - eller årgh mor pjatter vidst idag, hva?!

Så er det ret sjovt når man så overhører en samtale Storemusen har med sine to små søskende om at være søskende tidligere idag... Den forløb ca sådan her:
Storemusen: I er søskende. 
Tiller og Tuller: ja
Storemusen: Synes i i ligner hinanden. Synes i ik også det? 
Tiller og Tuller: hmmm nej eller det ved vi ikke...
Storemusen: det er fordi i er tvillinger - i er kommet ud af mors mave samtidig. I har fødselsdag samtidig.
Tiller og tuller: ja
Storemusen: og i er faktisk enæggede tvillinger - det er derfor i ligner hinanden så meget. 

Så blev det ligesom slået fast :) 


tirsdag den 8. september 2015

Har du delt dine twins idag?

Tiller og Tuller har en lidt dårlig udtale - så dårlig at de over i børneren mente "det er nok en god idé med en talepædagog" hvis I altså er med på den... Selvfølgelig er vi det - for vi har oplevet rætti rætti mange konflikter med børnene hvor de ikke bliver forstået af os (eller af kammeraterne i børneren, si'r pædagogerne). Så vi havde ét møde inden sommerferien, hvor vi aftalte at mødes igen. Først en sprogtest af begge børn - hver for sig - og så rigtig undervisning sammen.

I dag var så dagen hvor Tiller havde sin sprogtest. Hun har et lidt lavere ordforråd end hvad "medianbarnet på 4-4,5" har. Det er meget almindeligt når man er tvilling - siger damen. Så kan man være lidt langsommere i sprogudviklingen. Det kan vi gøre noget ved hjemme, ved at tale og være nærværende i vores snakke med børnene. Det gør vi så allerede. For vi snakker dæleme meget med børnene ;) og de ligeså meget med os :) så det fortsætter vi ligesom bare med.

I den efterfølgende snak med talepædagogen kommenterede hun at hun havde utrolig mange tvillinger i sit daglige arbejde for tiden. Og at hun glædede sig til at se (eller høre) hvordan Tullers udtale er. Se om de har de samme udfordringer og nåwed... Og at hun godt havde bemærket at Tiller bare var med på ideen om at det var hendes tur nu og at Tuller kom næste gang - og så ellers bare lod det være som at det var hun da helt ok. med. Altså at hun ikke var urolig over at med-tvillingen ikke var tilstede - men at med-tvillingen var på stuen og det var faktisk helt ok. #morpral jeg tror det hænger sammnen med at vi har delt pigerne og deler pigerne rigtig meget i trygge rammer (hjemme eller når vi tager på tur med bare en twin, eller til svømning eller når en er syg og den anden er hjemme osv.) og lader dem være sammen steder hvor de har brug for hinandens tryghed (ude=børnehaven).

Jeg har sagt det før - fx her om institutions-delen (vuggeren) og lidt mere om børnehavetanker og det at dele sine twins og mine egne tanker  og noget om aktiviteter med en twin

Måske er det en kæphest - måske er det noget der bare virker her hjemme - men i vores hverdag har det fungeret super, altså at lade dem være sammen i institutionen/samme stue i børnehaven (og hvis deres jævnbyrdige udvikling fortsætter) også i skolen (samme klasse) - så satser vi på at skolen er med på den idé til den tid (gisp). Men så at skille dem ad i trygge rammer her hjemme, når vi kan og det giver mening for os - og det passer ind i hverdagens rutiner :) For som sagt - her virker denne model rætti rætti godt :)

Over and out herfra - god tirsdag :)

mandag den 20. juli 2015

På paskontoret

Tiller og tullers pas har været udløbet i flere år så endelig tog manden og jeg os sammen til at tage ned på paskontoret for at få to nye af slagsen. Eller rettere først tog vi forbi fotografen m trutterne. 300 bobs kostede billederne som man ikke engang fik med (næh det koster en halvtredser ekstra). For billederne blev sendt (elektronisk) til paskontoret... Smart men en dyr service...

Det var et længerevarende anliggende - jeg tror vi bar på paskontoret i 45 min... for den venlige mand ved skranken havde ikke opdaget at han havde enæggede twins som kunder. Så gæt hvad... Tiller endte som pasbillede i tullers pas: ærhm jeg synes nu ellers billedet lignede meget godt undskyldte han (forskel i dagens anledning: gul tshirt og pandehår // hårspænde lilla tshirt) så det var ommer nr to - den første skyldes at vi havde glemt at sige til den venlige mand i skranken at vi skulle bruge midlertidig pas også... Og der skulle han åbenbart have sat et kryds på skærmen tidligere o måtte starte forfra. Rundstyk!! 

Ommer nummer tre var så at han fik ødelagt et eller andet overtrækspapir på Tiller's midlertidige pas - og måtte starte forfra igen. Han beklagede meget og satte sirligt krydser, klippede billede ud igen og alt hvad der ellers skal gøres. Så femogfyrre minutter senere stod vi igen uden for kommunekontoret med to midlertidige pas i Hånden og en skov oplevelse rigere. 

For der ville  jo ik være nogen der nogensinde havde opdaget at tiller var i tullers pas og omvendt :) men det er jo snyd og bedrag og man skriver trods alt under på tro og love... 

fredag den 22. maj 2015

Lidt tanker om det med twins på 4 år

Vi har haft en ret turbulent periode med Tiller og Tuller i børneren (og egentlig også herhjemme hvis jeg skal være ærlig...). De har ikke villet snakke med de voksne og har ligesom haft lidt nok i sig selv. Ikke særlig hensigtsmæssigt adfærd egentlig. Ligesom de to trutter også har ødelagt andre børns leg, ved at kaste sig over den (altså kropsligt ik). Så pinligt, altså, at det lige pludseligt er ens egne børn der gør den slags, jeg troede ellers det stod i reglerne for at det altid var "de andres" og ikke "ens egne børn" #tøhø

Så vi har bedt børneren om at skille dem ad i aktiviteterne når de nu alligevel skal lave nye grupper efter de gamle 'store' nu er i skole. OG det fungerer godt. Vi har haft en bette snak med pigerne om at det er uhøfligt ikke at svare når man bliver snakket til - ligesom det også er fjollet at ødelægge andres leg. Og det har åbenbart virket - eller så er de bare kravet et trin op ad udviklingsskalaen... Lige pludselig opfører de sig faktisk som nogle piger på 4 og ikke på 2½ ;)

Sideløbende med alt det her rod med absolut tåbelig opførsel - skulle begge lige finde ud af at lande i børneren efter at storemusen heller ikke går i børneren mere. Det har tager tre ugers tid og nu kan man sige de er vokset så meget psykisk de sidste uger (det med udviklingsskalaen, ing?) - og fra den ene dag til den anden bliver der sagt god morgen om morgenen til de voksne man ellers ikke havde lyst til at snakke med - og også tak for i dag når man går hjem. Uden vi skal bede dem om det endda. Jeg er ret imponeret egentlig. Det er som om vores anstrengelser med "du skal selv bære din rygsæk ud til bilen"-kind of issues (jakke på, sko på, sætte ting på plads i gaderoben selv osv) endelig bærer frugt, og opgaver som disse kan løses uden de (store) konflikter længere. Selvfølgelig - de tester for at finde ud af om det stadig er de voksne der bestemmer herhjemme, for det kunne jo have ændret sig (not). Men i det store og hele oplever vi nogle mere harmoniske børn nu.

Og nu har Tiller valgt en anden frisure hos frisøren end Tuller - for Tiller kan ikke lide hårspænder og elastikker i håret, og har så valgt en kortere udgave af langt hår end Tuller der elsker hårspænder (og holder dem i håret hele dagen...) - så måske handler det også om deres "interne" relation? Om jeg er mig, og du er dig? Jeg ved det ikke, men det har været ret interessant at følge deres udvikling med de briller på her på det sidste. 
Trutter der fjoller med nye frisurer :)

Uanset hvad - så er de to trutter landet lidt igen. Og det er sørme dejligt :)

Et lille udvalg af andre tvillingeindlæg er her og her (og i det sidste "her" er der en række andre links... til vores udfordringer med 3½ årige twins, hvis man har lyst til at læse med)

fredag den 23. januar 2015

Tvillingetanker

Jeg afleverede Tuller og Storemusen i børneren igår. Og når man kun afleverer to børn i stedet for tre (årsag: halsbetændelse vol 3) så sker det (afleveringen) på en lidt anden måde...

Jeg kunne nøjes med at tage min almindelige cykel - med Tuller bagpå, der indtog rollen som god kommentator hele vejen til børneren. Alt - som i a l t - fik en lille kommentar med på vejen. En bud (bus), nu dører vi op ad bakken - nu dører vi ned ad bakken - Storemusens dydel er blot [flot] - den har blomster på durven, og så videre. Samtidig med at Storemusen og jeg snakkede om noget så vigtigt som at trække vejret, og hvorfor man ikke bare kan lade være med at trække vejret.

Da vi nåede frem til børneren gik hele afleveringen også næsen efter planen - næsten - fordi Tuller lige pludselig udbrød med tårer i øjnene - jeg vil ha min Tiller - jeg vil ikke være i børnehaven uden min Tiller. Jeg savner min Tiller. Og [igen der] gik det op for mig at vi gør det helt rigtige - vi holder dem sammen i børneren, samme stue - og når den tid kommer nok også samme klasse. For selvom det primært er Tiller der synligt giver udtryk for at hun har behov for at Tuller er i nærheden - så har Tuller i den grad men meget mere usynligt - behov for at have sin søster i nærheden. Og det er denne usynlighed som en gang imellem bliver overset. Og det er ikke fordi de altid eller kun hænger ud sammen. Nej, de leger med hver deres venner, alene, sammen og deler venner.
Jeg hjælper dig lige, søsser

Men det 'helt særlige tvillingebånd' kommer til udtryk i sådanne situationer - og også når de ser fjernsyn, i fordragelighed, tæt op ad hinanden, helst med en fod/et ben hen over den andens ben/fod. Dyner der deles - senge der må stilles sammen, at sidde på samme stol - at dele - alt sammen ting der sker lidt mere selvfølgelige når det er ens med tvilling, der spørger (og når man ellers er på god talefod, for lige så rosenrødt dette lyder, ligeså meget kan de også være efter hinanden, hvor man tænker - holy moly, den får ikke for lidt).

mandag den 18. august 2014

To 3.4 årige in da house...

Jeg vil lige starte med at advare - dette er et absolut jammerligt jamre-indlæg der handler om 3.4 årige børn i den vildeste fase...

Når man har (to) 3.4 årige i huset og det er weekend så glæder man (læs jeg) sig af og til umådelig meget til at det snart er mandag igen, og de atter afleveres i børneren. Jeg troede aldrig, som i virkelig aldrig jeg skulle sige sådan. For jeg holder virkelig af mine børn, dem alle sammen, men når man en lørdag aften bare sidder på sofaen og føler det somom man har ydet maks nærmest alle børnenes vågne timer, så er det svært ikke at glæde sig til mandag morgen. Når weekenden så slutter søndag aften med præcis samme følelse i kroppen kl. 21.15 så tænker jeg: Jeg tror den her weekend har været den til dato hårdeste af sin slags med kampe om
- at spise ordentligt
- at tage sit tøj på
- at lade være med at spytte på gulvet (tak andre børn for at lære mine børn det trick)
- at gøre hvad der bliver sagt
- at høre efter
- at sidde ordentlig
- at lade være med at svare igen
- at lade være med at løbe væk når man skal komme

og mange, mange - virkelig M A N G E andre ting, som vi har fornøjet os med her i weekenden. Vi har haft sure børn mange timer i weekenden og også på trods af at vi har været ude for at få frisk luft, for det virker stort set hver gang. Men når det står ned i stænger som det gjorde stort set hele dagen igår, så må man nødvendigvis tilbringe lidt tid inden døre...

Jeg ved godt det er en fase - og jeg ved godt at Storemusen var lige sådan, der tilbragte vi også mange lange minutter sammen med hende inde på værelset for at lade hende rase ud (sammen med os) - og eftefølgende tage en snak om hvorfor man (sammen med mor eller far) er havnet inde på værelset. Der sker så mange ting inde i Tillers og Tullers hovede. De udvikler sig sprogligt - forståelsesmæssigt - motorisk - og når man er i sådan et vildt udviklings spring, så må det nødvendigvis udløse kaos et eller andet sted. Og det er altså i opførlsen 'den fiser ud hos os'. Resultatet er sikkert om nogle uger nogle utroligt velbalancerede børn, der er i harmoni med sig selv igen - og mens det står på - nogle meget meget trætte forældre, som mens de er på arbejde lader op efter en hård weekend.

Når det så er sagt, så er det jo ikke sådan at de bare ligger på gulvet og hyler hele tiden. De leger også fint sammen - både to og to og alle tre. Så vi oftere og oftere kan sidde og snakke - drikke kaffe - eller endda læse (min helt egen) bog mens børnene leger, og de perioder har vi også haft i weekenden - det er bare somom de drukner lidt i skrig og skrål.

Så nu vil jeg nyde at arbejde i fred og ro, og senere drage nordpå til nyt job til møde og møde mine nye kollegaer. God mandag derude!

tirsdag den 10. juni 2014

Store store piger (del IV)

For et stykke tid siden skrev jeg et indlæg om hvor store mine piger (de to twins) er blevet... Et indlæg handlede om farvel sut, et om nu med to børnehavebørn og et om status 3 år med twins... det her indlæg kommer til at være del 4 i føljetonen om mine store piger. 

For i går - (pinsemandag) var dagen hvor der skete to store ting   Ja hele to ting på en gang - et: de smed bleen sådan rigtigt for alvor og havde deres første rigtige legeaftale med bedstevennen M fra børneren. M's forældre havde inviteret til leg og hygge i haven så der blev eller var både tid til snak mere snak og kaffe... Rigtig hyggelig og super koncept hvor vi forældre kunne snakke mens de tre m og kopierne tonsede rundt i haven i det bedste vejr. 


Den anden næsten større ting - er tadaaa og en trommelhvirvel og et tadaaaaa mere - nu uden ble om dagen. Hvor dejligt er det lige?! Og idag havde de to trutter præmiere i børneren uden ble. Je er stolt og glad. For mine to piger er virkelig ved at blive store, så store at vi solgte twin-klapperen sidste weekend og at de hverken bruger sut eller ble (om dagen - ok, kun til bummelum... Men det er også ok), at de går i børneren og er glade for det! Mine to store piger :) 


 

torsdag den 29. maj 2014

Twins på 3,2 år - status

Jeg tror det er på tide med en status på det der med twins, når de nu har været tre år et stykke tid. Lad mig sige de med det samme. Det er bleve så meget nemmere og vi synes at være ude på den anden side af den tunnel vi har befundet os i i ca 1000 dage siden twinsenes ankomst. 

Status i punktform: 
To børn uden sut
To børn med et fantastisk sprog
To børn der næsten er stoppet med at bide hinanden
To børn der elsker børneren
To børn der virkelig er afbalanceret og i godt humør langt det meste af tiden
To børn der leger godt sammen og sammen med deres skønne storesøster 
To børn der forhåbentlig snart smider bleen. 


Alt i alt to børn der trives og giver mere og mere plads til at deres forældre kan komme til hægterne igen og bruge tid sammen som familie. Som for eksempel i morges hvor alle tre leger sammen og både manden og jeg har tid til 1) at snakke ved morgenbordet (ok, det har vi kunnet i længere tid nu) men 2) vi endte med at sidde i sofaen jeg med en bog og manden med computeren hvor vi havde tid til rent faktisk bare at sidde og nyde pigernes leg imens vi hver især gjorde det vi havde lyst til, uden at der var nogen der stillede krav til en. Og det er der vi er nu. Vi er ved at finde en rigtig god balance i familie tid, børn tid og tid til at være sammen hver for sig :) 

For også vores ture når vi alle fem er på tur er super hyggelige. Vi har ik klapperen med mere. Pigerne er vilde med at gå eller køre på løbecyklerne. Og det er så skønt og det gør mig virkelig glad helt inden i. Så status på 3,2 år med twins er - jeg er virkelig lykkelig over de to trutter er havnet i vores familie og vi har overlevet deres første 1000 dage, og er stadig en lykkelig familie der er på vej til at købe hus :) 


mandag den 14. april 2014

Nu med to tre årige in da house

Yeps - tox3år - igår, ing. Igår fejrede vi bette tøsernes fødselsdag. I Tyskland - sammen med min bedstefar der jo fyldte 86 år igår. Hurra hurra og hurrrrrrraaaaa! 

Vi kørte ned til mine bedsteforældre i lørdags, for der havde de inviteret til diamantbryllup. Er I klar over h.v.o.r. Mange år det der???! 60 år manner - tænk at være gift i tres år. Det er længe! Nåmmen, vi var inviteret til fest og lækker mad. Pigerne klarede det hele rigtig fint og spiste stort set samme mad som os. Vi fik aspargessuppe til forret (pigerne spiste brødet til) vildt og perlehønebryst til hovedret (pigerne fik perlehønebryst og kartoffelkroketter med ketchup som man er svært glad for i Tyskland, kroketterne ik ketchup) og isskum (eller nowed - her fik tøserne så en vaffelis) til dessert . Lækre vine og skønt selskab var der også sørget for. Så drr manglede intet!

Det var en super hyggelig aften som sluttede kl halv ti for storemusen og kl otte for de to trutter. Søndag morgen (igår) var der så dømt først hygge i sengen, gaver i sengen og fælles (hotel) morgenmad. Og som storemusen fortalte os da vi var på vej til hotellet: det bedste ved at sove på hotel er morgenmaden. 

Morgenmad* på sengen tidligt søndag morgen, lidt senere synger vi sang og pakker gaver op. 

Søndagens festligheder på hotellet slutter som sagt med fælles morgenmad og skønne skønne gaver til pigerne: 

Så alle havde en fest uden lige og min bedstefar var ligesom sidste år pave stolt over at fejre sin fødselsdag sammen med sine to oldebørn! Og lur mig om vi ikke gør det samme igen næste år - altså fejrer fælles fødselsdag - så bare tox4 og en gang 87... Det kunne være hyggeligt. Søndag eftermiddag fortsatte vi med at fejre pigerne hos deres yndlings Opa :) så der har virkelig været gang i festlighederne in da house :) det er slet ikke til at forstå vi nu har to treårige her hjemme! Hvor vildt er det lige?! Ud over det er vildt er det altså også vildt dejligt, for treårige kan en masse og det er skønt, med skønt på! 


* vi havde taget jogurt med, for der er langt til kl 9 når man netop er blevet tre år og er sulten og vågner kl lidt over halv syv...

mandag den 31. marts 2014

Når man får to små søskende på én gang...

Tiller og Tuller fylder tre om 13 dage. Tre år manner!! Det betyder som altid omkring de to små trunters fødselsdag - at jeg bliver særlig sentimental. Tænker tilbage på hvordan jeg havde det for tre år siden, hvor jeg nærmede mig datoen for mit planlagte kejsersnit. Tænker på hvordan jeg vraltede afsted med et maveomfang på 122cm og lidt til, et symfysemål på over 44 cm, med to babyer i maven på skønnet til godt 2500 g og et plus på ca. 16 kg, praktisk anbragt på maven...

Og en bette tøs som om nogle få dage skulle blive storesøster til ikke bare én lille ny baby, men to på en gang. Hvor vildt var det lige - meget vildt spørger man moderen her. For jo tættere jeg kom på terminen, jo mere blev jeg konfronteret med min dårlige samvittighed - hvad havde vi dog gjort?! To små søskende på en gang, vores lille (store) pige, blev jo nærmest omsorgssvigtet i mine tanker... det blev hun ikke, kan jeg vidst roligt afsløre. Men hendes og vores hverdag blev vendt på hovedet mange gange. Men sådan er det vidst altid når der lander en (eller to) baby(er) i ens familie på tre...

Jeg gik og tænkte - denne weekend (den 9/10.4 red.) er det den sidste weekend hvor vi kun er tre - jeg troede virkelig på at jeg ville gå tiden ud, for hvis der er noget jeg er god til, så er det at holde på baby i maven (jeg fødte 40+15 da jeg ventede Storemusen)... og det er virkelig praktisk når der nu er to, og der er så mange der føder rigtig, rigtig meget for tidligt. Den tanke har aldrig rigtig strejfet mig. At det skulle ske for os. Eller det har den jo nok, men den blev pakket helt væk, og gemt bag lås og slå. Og så har den alligevel været der, for: 1) vi solgte ikke vores enkeltbarnevogn før vi havde to raske babyer med hjem, 2) vi ville ikke vide kønnet før fulde 28 uger og 3) jeg blev fuldstændig panisk da jeg begyndte at bløde tre uger før min planlagte kejsersnit termin.

Den sidste weekend (9/10.4) inden vi blev en familie på tre: gik med at vi nød tiden mens vi kun er tre, det er vildt mærkeligt, for vi ved jo at vi på onsdag bliver to mere i vores familie. Weekenden brugte vi på at spise is hos Sanne, og tage på legepladsen, og plante tomater på altanen*. To dage før terminen blev jeg scannet en sidste gang, der havde Tvilling 2 vendt sig igen - og lå nu med hovedet op, utroligt, egentlig - for jeg havde ikke lagt mærke til det...

* Noter fra min Uge for uge kalender til dig der venter tvillinger.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...