November er omme, og den har været fin. Jeg kan igen i år se tilbage på 30 gode dage - og selvom det har været gråt, så har der alligevel været flest gode dage... med andre ord - november er fløjet afsted - sikkert også fordi jeg virkelig har haft gang i mange vandskade-relaterede ting. Der var et gulv der skulle vælges, ditto fliser skulle vælges og vælges om, for vi havde valgt manglede en sokkelflise - og den skulle bruges i bryggers. Vi har valgt håndtag til vores nye døre; prøve-sat-op vores køkken, vi har med andre ting taget stilling til mange ting.
Alt imens vi har boet endnu en måned i beboelsesvognen - på 40 kvm - fem mand M/K. Det går stadig ok. Men jeg glæder mig også til mere plads. Særlig weekenderne kræver mere end almindelig meget overskud for at komme igennem på en fin måde.
Jeg tager derfor disse læringspunkter med ind i december...
# med en kæmpe positiv indstilling kan man sagtens nyde november i fulde drag. Løb, solskin og fokus på alt det gode der også sker har fået mig til at være ekstra taknemmelig de sidste 30 dage
# livet i beboelsesvognen går an. Småt er godt - og selvom jeg stadig synes det er hårdt altid at skulle rydde op, så er det et nødvendigt onde, som jeg hellere også må øve mig lidt på i december....
# accept og rummelighed over for mig selv er noget der skal trænes - hele tiden, også (eller måske særligt) når overskud er minimalt - for ikke at konvertere det minimale mentale overskud til et gabende underskud...
Nu står december foran døren - og jeg havde ikke i min vildeste
fantasi forestillet mig at vi skulle bo halvdelen af december i vognen.
Men sådan bliver det - jeg kan hverken gøre fra eller til. Mon den positive indstilling, småt er godt og oprydning og accept og rummelighed også kan bruges i december - jeg tror det - virkelig!
Mestendels håndholdt hverdags-mor-blog - der indeholder store og små tanker om vores hverdag med tvillinger og storesøster
torsdag den 30. november 2017
onsdag den 29. november 2017
Lidt om alt det der er blevet fixet - vandskaden del 12...
Det er vidst på tide med en bette vandskade-status her på domænet. For det går fremad - så meget at vi virkelig kan ane målstregen i det fjerne. Vi er tættere på mål end hvad vi har været før (heldigvis) - for der er sket meget de sidste ugers tid...
Således har vi fået leveret:
en masse dejlige hvide døre, der kom en mørk morgen lige da pigerne rullede persjennerne op på deres bette kammer. Manner et syn, når dørene svæver foran vinduet - de (pigerne, that is) blev hængende i vinduet til lastbilen var kørt igen.
dørkarme, også i hvid
fodpaneler, der er ved at blive monteret også i hvid
Vi venter stadig på
fliser til badeværelset og at selvsamme fliser bliver sat op
at badeværelset bliver støbt
at montere køkken og bryggers og bestille bordplade til køkkenet
at malerarbejdet blir helt færdig
at få tilsluttet varmepumpen til nyt varmesystem (gisp)...
Større sager der nu er afsluttet
Nyt el i hele hytten
Ny isolering i hele hytten
Nye gulve i hele hytten
Det er et kæmpe projekt vi har kastet os og vores familie ud i. Det kræver overblik (det har manden heldigvis), og masser af tålmodighed (det har manden også mest af, må jeg tilstå...)- for håndværkere er en gang i mellem virkelig en udfordring. Fx har de nu sat dørkarme i alle dørene, selvom der mangler murerarbejde omkring karmene (ehrm, but why?!); eller: at tilpasningen af gulvene er gået lidt stærkt, så gulv gaber ml. panel og gulv. eller: at vi nu har fire huller i væggen - lappet med polyfylla, fordi elektriker borede med 10 cm bor gennem væg der kun er 7 cm bred. For at det ikke er løwn, gjorde han det fire gange (for der skulle bores fire huller i alt).
så ja, her går det godt, og snart, meget snart - rykker vi ud af lille vogn til vores dejlige næsten nye hus igen :) årgh manner det blir godt!!!
Således har vi fået leveret:
en masse dejlige hvide døre, der kom en mørk morgen lige da pigerne rullede persjennerne op på deres bette kammer. Manner et syn, når dørene svæver foran vinduet - de (pigerne, that is) blev hængende i vinduet til lastbilen var kørt igen.
dørkarme, også i hvid
fodpaneler, der er ved at blive monteret også i hvid
Vi venter stadig på
fliser til badeværelset og at selvsamme fliser bliver sat op
at badeværelset bliver støbt
at montere køkken og bryggers og bestille bordplade til køkkenet
at malerarbejdet blir helt færdig
at få tilsluttet varmepumpen til nyt varmesystem (gisp)...
Større sager der nu er afsluttet
Nyt el i hele hytten
Ny isolering i hele hytten
Nye gulve i hele hytten
Det er et kæmpe projekt vi har kastet os og vores familie ud i. Det kræver overblik (det har manden heldigvis), og masser af tålmodighed (det har manden også mest af, må jeg tilstå...)- for håndværkere er en gang i mellem virkelig en udfordring. Fx har de nu sat dørkarme i alle dørene, selvom der mangler murerarbejde omkring karmene (ehrm, but why?!); eller: at tilpasningen af gulvene er gået lidt stærkt, så gulv gaber ml. panel og gulv. eller: at vi nu har fire huller i væggen - lappet med polyfylla, fordi elektriker borede med 10 cm bor gennem væg der kun er 7 cm bred. For at det ikke er løwn, gjorde han det fire gange (for der skulle bores fire huller i alt).
så ja, her går det godt, og snart, meget snart - rykker vi ud af lille vogn til vores dejlige næsten nye hus igen :) årgh manner det blir godt!!!
mandag den 27. november 2017
Lidt om at acceptere...
Jeg er nødt til at udfordre mig selv lidt på den måde jeg tænker - for jeg er blevet alt for god til at lade tankerne styre mig - hvad nu hvis - hvad nu hvis ikke - hvorfor også lige - bare lige - og alle mulige og umulige tankerækker har lykkedes alt for godt med at styre sindstilstanden på min øverste etage. Med andre ord - der er gået tankesport i den af den dårlige slags i krop og sind.
Resultatet er at jeg på ultra kort tid kan fortænke alle og alt - og det lander midt i en negativ spiral, som ikke er sund at være i for mig - overhovedet.
SÅ derfor øver jeg mig i at være rummelig, nænsom og accepterende - på præmisser som ligger uden for min indflydelse. Ikke på den måde at jeg lægger mig fladt ned, og bare accepterer alt - men at acceptere tingene som de er. For eksempel...
# at jeg lige pt. kæmper med at minimere underskud, - kunne også vendes til en accept af situationen, og en nænsomhed over for mig selv - i stedet for at halse efter og konstant være bagud.
# at jeg går og ærger mig over at computeren gik i sort i fredags - kunne også vendes til at acceptere at den fakisk er gået i sort uden at jeg kan gøre noget ved det før jeg har talt med IT idag. Og computeren i øvrigt er up´n going igen
# at vi bare ikke kommer ind i huset før om 3 uger, for ting tager tid, og mange ting tager lang tid - og en renovering af et styk hus ikke lige kan fixes på 6-8 uger men i stedet på 10 uger...
Ja, listen kunne være endnu længere - men jeg stopper her. Jeg tror godt at pointen kommer frem - accept og nænsomhed er derfor sat på skemaet igen - for jeg bliver nødt til at træne begge dele igen, alt andet er ikke godt for mig.
Resultatet er at jeg på ultra kort tid kan fortænke alle og alt - og det lander midt i en negativ spiral, som ikke er sund at være i for mig - overhovedet.
SÅ derfor øver jeg mig i at være rummelig, nænsom og accepterende - på præmisser som ligger uden for min indflydelse. Ikke på den måde at jeg lægger mig fladt ned, og bare accepterer alt - men at acceptere tingene som de er. For eksempel...
# at jeg lige pt. kæmper med at minimere underskud, - kunne også vendes til en accept af situationen, og en nænsomhed over for mig selv - i stedet for at halse efter og konstant være bagud.
# at jeg går og ærger mig over at computeren gik i sort i fredags - kunne også vendes til at acceptere at den fakisk er gået i sort uden at jeg kan gøre noget ved det før jeg har talt med IT idag. Og computeren i øvrigt er up´n going igen
# at vi bare ikke kommer ind i huset før om 3 uger, for ting tager tid, og mange ting tager lang tid - og en renovering af et styk hus ikke lige kan fixes på 6-8 uger men i stedet på 10 uger...
Ja, listen kunne være endnu længere - men jeg stopper her. Jeg tror godt at pointen kommer frem - accept og nænsomhed er derfor sat på skemaet igen - for jeg bliver nødt til at træne begge dele igen, alt andet er ikke godt for mig.
torsdag den 23. november 2017
Lidt om november-energi...
Jeg har endelig fundet vejen ud af novembertristesse - og er faktisk begyndt at holde ret meget af den måned som jeg i mange år har betegnet som 30 nuancer af grå. Efter jeg sidste år besluttede (på baggrund af kraftige opfordring af nogle af jer læsere) at novembertristesse måtte være en saga blot har min holdning til november ændret sig.For mig har fokus på lys, og taknemmelighed været vejen frem...
Jeg laver bare en god november. Jep, "laver bare" for dagene og det jeg får ud af dem humørmæssigt er i høj grad afhængig af min tilgang til dagen. Og det er netop her beslutningen om at holde af november kommer ind i billedet... Jeg laver mig da bare en god november.
Her er ingredienserne på min liste over hvordan man laver sig en god november:
# kom ud, jo mere jo bedre.
# nyd lyset - når solen skinner kig op, smil og lad endelig være med at tage solbriller på. Lad solen komme ind i dit sind, helt derind hvor der nogen gange kan være mørkt og trist. og kig op en ekstra gang.
# vær taknemmelig over alle de solskinstimer november faktisk leverer. Glæd dig over de to timer solskin der kan være om dagen, også selvom regnen og skyerne er på vej, eller måske allerede har domineret hele dagen.
# løb i dagslys - har du mulighed for det så snør løbeskoene når det stadig er lyst og løb en tur - samtidig kan man være taknemmelig over man faktisk har muligheden for at løbe mens der er lyst
# gå en tur også selvom det er gråvejr, tag godt med tøj på og kom ud - også selvom det er fugtigt, koldt og ubehagelig. Den friske luft gør godt, og glæd dig over at der er dejlig lunt inden døre når du kommer hjem igen.
# træk vejret dybt, mærk kroppen og følelserne - mediter måske en ekstra gang og vær taknemmelig over at du er på vej til at lave dig en god november :)
Jeg laver bare en god november. Jep, "laver bare" for dagene og det jeg får ud af dem humørmæssigt er i høj grad afhængig af min tilgang til dagen. Og det er netop her beslutningen om at holde af november kommer ind i billedet... Jeg laver mig da bare en god november.
Her er ingredienserne på min liste over hvordan man laver sig en god november:
# kom ud, jo mere jo bedre.
# nyd lyset - når solen skinner kig op, smil og lad endelig være med at tage solbriller på. Lad solen komme ind i dit sind, helt derind hvor der nogen gange kan være mørkt og trist. og kig op en ekstra gang.
# vær taknemmelig over alle de solskinstimer november faktisk leverer. Glæd dig over de to timer solskin der kan være om dagen, også selvom regnen og skyerne er på vej, eller måske allerede har domineret hele dagen.
# løb i dagslys - har du mulighed for det så snør løbeskoene når det stadig er lyst og løb en tur - samtidig kan man være taknemmelig over man faktisk har muligheden for at løbe mens der er lyst
# gå en tur også selvom det er gråvejr, tag godt med tøj på og kom ud - også selvom det er fugtigt, koldt og ubehagelig. Den friske luft gør godt, og glæd dig over at der er dejlig lunt inden døre når du kommer hjem igen.
# træk vejret dybt, mærk kroppen og følelserne - mediter måske en ekstra gang og vær taknemmelig over at du er på vej til at lave dig en god november :)
tirsdag den 21. november 2017
Lidt om glæde og nye gulve, eller vandskaden del 11
Gulvene er meget tæt på at være lagt i huset. Meget tæt på. Og det er så fedt. Det er smukt, lækkert og lyst; og mere til. Gulvene knager ikke. De nye lyse gulve har givet huset et helt nyt og mere moderne udtryk. Der mangler lister, og enkelte steder den sidste halve meter til væggen. Der mangler stadig tapet der hvor radiatorene har siddet - og der mangler en hulens masse andre ting - men det er så fedt at kunne sætte et fedt tykt flueben ved gulvene...
Vi har jo fulgt med siden gulvene blev leveret for en uge siden.... og det er gået stærkt, især de sidste to dage har der været fart over tømrer-feltet :) idag var Tiller, Tuller og jeg så på inspektionstur i huset... Næsten et år efter vi konstaterede den maglede lugt på Tillers værelse og blev nødt til at flytte ud og ind til os - kunne hun endelig komme ind på sit værelse igen... Hun kvitterede straks med en spontan glædesdans og ved at lægge sig på gulvet der hvor hendes seng plejede at stå og snorke. Hun var så glad!!
Vi var lige rundt og prøvegå på samtlige gulve - lexi følelse, just sayin' - vi kan næsten se mållinien nu. Lige et par sving mere, og så kan vi bruge en weekend på at komme på plads igen. Og a l d r i g har jeg glædet mig så meget til at flytte ind i et hus som nu, pakke kasser ud, flytte ind og nyde mit hjem.
Det er næsten bedre end juleaften og fødselsdag tilsammen.Det at "måtte så gruelig meget igennem før det bliver godt" har fået en hel ny betydning for os på matriklen. Og godt det bliver det. Og køkkenet - ja, det bliver lige så godt, men det får sit helt eget indlæg, for det fortjener det - så stay tuned - og følg med i den næsten uendelige historie om vores vandskade :)
Vi har jo fulgt med siden gulvene blev leveret for en uge siden.... og det er gået stærkt, især de sidste to dage har der været fart over tømrer-feltet :) idag var Tiller, Tuller og jeg så på inspektionstur i huset... Næsten et år efter vi konstaterede den maglede lugt på Tillers værelse og blev nødt til at flytte ud og ind til os - kunne hun endelig komme ind på sit værelse igen... Hun kvitterede straks med en spontan glædesdans og ved at lægge sig på gulvet der hvor hendes seng plejede at stå og snorke. Hun var så glad!!
Vi var lige rundt og prøvegå på samtlige gulve - lexi følelse, just sayin' - vi kan næsten se mållinien nu. Lige et par sving mere, og så kan vi bruge en weekend på at komme på plads igen. Og a l d r i g har jeg glædet mig så meget til at flytte ind i et hus som nu, pakke kasser ud, flytte ind og nyde mit hjem.
Det er næsten bedre end juleaften og fødselsdag tilsammen.Det at "måtte så gruelig meget igennem før det bliver godt" har fået en hel ny betydning for os på matriklen. Og godt det bliver det. Og køkkenet - ja, det bliver lige så godt, men det får sit helt eget indlæg, for det fortjener det - så stay tuned - og følg med i den næsten uendelige historie om vores vandskade :)
mandag den 20. november 2017
Lidt om det forrige århudrede...
Poderne er leveringsdygtige i utallige guldkorn - jeg elsker deres sproglige fortalelser og også forståelser eller (mis)forståelser - de er så nuttede, og afspejler ofte hvorfra de ser verden... Om nedenstående er en forståelse eller en misforståelse må i selv vurdere ;)
Følgende samtale udspillede sig hen over frokosten igår... hvor vi taler om fødselsdage - årstal og den slags.
Storemusen spørger mig om hvornår jeg er født. Jeg svarer sandhedstro i 1977 - og samtalen fortsætter med hun spørger - hvad med far? Og igen er svaret 1977. Storemusen kigger skiftevis på mig og manden - og konstaterer meget tørt: I er jo fra det forrige århundrede!
Jeps, sådan nogle oldtidsfund er vi.
Samtidig går Tiller og Tuller meget op i at give hindanden hånden på aftaler. Så når de to lover noget (mest os) - så bliver aftalen bekræftet med: jeg lover det mor, ama'r salto.
Følgende samtale udspillede sig hen over frokosten igår... hvor vi taler om fødselsdage - årstal og den slags.
Storemusen spørger mig om hvornår jeg er født. Jeg svarer sandhedstro i 1977 - og samtalen fortsætter med hun spørger - hvad med far? Og igen er svaret 1977. Storemusen kigger skiftevis på mig og manden - og konstaterer meget tørt: I er jo fra det forrige århundrede!
Jeps, sådan nogle oldtidsfund er vi.
Samtidig går Tiller og Tuller meget op i at give hindanden hånden på aftaler. Så når de to lover noget (mest os) - så bliver aftalen bekræftet med: jeg lover det mor, ama'r salto.
onsdag den 15. november 2017
Lidt om min yogapraksis der blev væk...
Nu vi er ved de ting jeg savner og som virkelig er udfordrende i vognen (jeg lover det bliver det sidste indlæg om afsavn og udfordringer i beboelsesvognen) - er pladsen, eller manglen på samme.
Noget jeg har måtte droppe er yogaen, der er simpelthen ikke plads til at folde sig ud på måtten i vognen. Alle steder kan man støde på og støde imod noget. Undtagen køkkenet - slash - stuen hvor der jo er monster lys, og det inviterer vitterligt ikke ret meget til yoga og afspænding.
Jeg har forsøgt mig med meditation i stedet, men er kommet så langt væk fra min praksis i dette efterår, at jeg virkelig mangler træning. Det er med meditation som med træning - træner du går det nemt lige at snøre løbesko eller pakke svømmetasken og få samlet nogle km eller baner i svømmeren på kontoen. Mediterer du, er det nemt at huske, hvor godt den daglige pause gør hjernen, og det er nemt at huske, hvor godt det egentlig gør. Træner man ikke, er det tilsvarende svæt at komme ud af døren, udsigten til ømme ben og arme er ikke videre befordrende for lysten til at røre sig. Sådan er det også lidt med meditationerne, udsigten til at ens tanker og kropslige fornemmelser udfordrer en er ikke ligefrem fremmende for lysten til at meditere. Rummeligheden over for egne udfordringer, følelser mv blev væk på en eller anden måde med den manglende praksis og daglige meditationstræning...
Det må jeg se at have gjort noget ved. Nænsomhed, og rummelig over for mig selv og mine følelser i disse beboelsesvogns-tider er om noget jeg virkelig skulle øve mig i. - noget jeg trænger til - i den grad... Det er umådelig let ikke at rumme mig selv, mine følelser mv. Det er blevet en vane ikke at dyrke yoga og - eller - ikke at meditere. Første skridt til at gøre noget ved vanen er at blive opmærksom på den, ik?!? Så hvis jeg nu finder meditationsudstyret frem, så kunne det jo være at det lissom gav et bette puf i den rette retning - jeg tror det, for jeg trænger. Meget!!
Noget jeg har måtte droppe er yogaen, der er simpelthen ikke plads til at folde sig ud på måtten i vognen. Alle steder kan man støde på og støde imod noget. Undtagen køkkenet - slash - stuen hvor der jo er monster lys, og det inviterer vitterligt ikke ret meget til yoga og afspænding.
Jeg har forsøgt mig med meditation i stedet, men er kommet så langt væk fra min praksis i dette efterår, at jeg virkelig mangler træning. Det er med meditation som med træning - træner du går det nemt lige at snøre løbesko eller pakke svømmetasken og få samlet nogle km eller baner i svømmeren på kontoen. Mediterer du, er det nemt at huske, hvor godt den daglige pause gør hjernen, og det er nemt at huske, hvor godt det egentlig gør. Træner man ikke, er det tilsvarende svæt at komme ud af døren, udsigten til ømme ben og arme er ikke videre befordrende for lysten til at røre sig. Sådan er det også lidt med meditationerne, udsigten til at ens tanker og kropslige fornemmelser udfordrer en er ikke ligefrem fremmende for lysten til at meditere. Rummeligheden over for egne udfordringer, følelser mv blev væk på en eller anden måde med den manglende praksis og daglige meditationstræning...
Det må jeg se at have gjort noget ved. Nænsomhed, og rummelig over for mig selv og mine følelser i disse beboelsesvogns-tider er om noget jeg virkelig skulle øve mig i. - noget jeg trænger til - i den grad... Det er umådelig let ikke at rumme mig selv, mine følelser mv. Det er blevet en vane ikke at dyrke yoga og - eller - ikke at meditere. Første skridt til at gøre noget ved vanen er at blive opmærksom på den, ik?!? Så hvis jeg nu finder meditationsudstyret frem, så kunne det jo være at det lissom gav et bette puf i den rette retning - jeg tror det, for jeg trænger. Meget!!
mandag den 13. november 2017
Lidt om lys og fornemmelsen af træthed der blev væk...
Ehrm, det her indlæg handler så også om beboelsesvognen - jeg sagde jo hvedebrødsdagene var over, og jeg forsøger virkelig at holde brok til et absolut minimum da de ting der ikke fungerer ellers bliver alt for tydelige, og dermed har ting det med at blive problemer, selvom de egentlig bare er sådan lidt småirriterende... For i det store hele fungerer vognen - den har virkelig alt hvad vi har brug for... Bortset fra --- here it goes. Endnu et indlæg om livet i beboelsesvognen...
Bortset fra - hyggelys.
Hyggelys?! hvorfor er hyggelys nu også vigtigt kunne man spørge sig selv - joe- ser du. Sofaen udgøres lige pt. af fire stole om køkkenbordet under 4 lysende lysstofrør. Og fire lysende lysstofrør er alt andet end hyggespredere kan jeg sige. Så tit slukker vi næsten al lyset og sidder i halvmørke. Men i halvmørke kan manden ikke se noget, så tænder vi lyset igen, men med de fire lysende lysstofrør mister min krop fornemmelsen for træthed, og jeg bliver simpelthen ikke træt. Pist væk er fornemmelsen for træthed, fordi der simpelthen er for lyst. Så kommer jeg for sent i seng, og er træt dagen efter og dagen efter og dagen efter for det er ligesom hver aften jeg ikke fornemmer den der træthed. Det kan jeg ikke rigtig holde til i længden...
Det er så derfor at jeg om aftenen ofte kryber til køjs noget før manden, eller bare sidder i sengen, i netop halvmørke og pt. ser "Nak og Æd" - heldigvis ligger de gamle sæsoner på DR, så nu har jeg set alle afsnit i sæson 1, jeg har set "gina jaqueline - Mit liv som Sugarbabe", jeg følger med i "den store bagedyst" - noget jeg normalt ikke går meget op i. Men flugten fra de fire lysende lysstofrør indebærer åbenbart serie-kiggeri i indtil videre usete mængder ;)
Så jeps det jeg næsten glæder mig allermest til er min dejlige sofa og mit hyggelys som jeg kan sidde med når huset igen er vores og ikke i håndværkernes hænder :)
Bortset fra - hyggelys.
Hyggelys?! hvorfor er hyggelys nu også vigtigt kunne man spørge sig selv - joe- ser du. Sofaen udgøres lige pt. af fire stole om køkkenbordet under 4 lysende lysstofrør. Og fire lysende lysstofrør er alt andet end hyggespredere kan jeg sige. Så tit slukker vi næsten al lyset og sidder i halvmørke. Men i halvmørke kan manden ikke se noget, så tænder vi lyset igen, men med de fire lysende lysstofrør mister min krop fornemmelsen for træthed, og jeg bliver simpelthen ikke træt. Pist væk er fornemmelsen for træthed, fordi der simpelthen er for lyst. Så kommer jeg for sent i seng, og er træt dagen efter og dagen efter og dagen efter for det er ligesom hver aften jeg ikke fornemmer den der træthed. Det kan jeg ikke rigtig holde til i længden...
Det er så derfor at jeg om aftenen ofte kryber til køjs noget før manden, eller bare sidder i sengen, i netop halvmørke og pt. ser "Nak og Æd" - heldigvis ligger de gamle sæsoner på DR, så nu har jeg set alle afsnit i sæson 1, jeg har set "gina jaqueline - Mit liv som Sugarbabe", jeg følger med i "den store bagedyst" - noget jeg normalt ikke går meget op i. Men flugten fra de fire lysende lysstofrør indebærer åbenbart serie-kiggeri i indtil videre usete mængder ;)
Så jeps det jeg næsten glæder mig allermest til er min dejlige sofa og mit hyggelys som jeg kan sidde med når huset igen er vores og ikke i håndværkernes hænder :)
søndag den 12. november 2017
Lidt om weekend-nedtællinger...
Så ramte vi (endelig) søndag aften - og endnu en weekend er gået. Weekenderne er hårde i en beboelsesvogn med kun et fælles rum (køkken) og generelt meget meget lidt plads. Det kræver rummelighed og storsind fra alle familiemedlemmer.
Så kan man spørge sig selv - kan man kræve rummelighed af to seksårige og en otte-årig? Kræve er nok det forkerte ord, og vi kræver det heller ikke, men alle kan mærke at weekenderne føles lange, når man har så lidt plads som vi har. Vi længes efter huset. Det er vel en slags midvejskrise vi oplever nu. Hvedebrødsdagene (i weekenderne that is) er ovre - nu melder realiteterne sig, lidt plads, krav til oprydning, hensyn og mange stille aktiviteter inden for, for at vi alle kan være her...
Heldigvis mente november-vejret det godt med os den her weekend. Solen skinnede både igår og idag, så det har været nemt lige at trække udenfor og ordne ting og sager: således fik vi vasket begge biler igår og gået en lang tur idag, hvor Tiller og Tuller og jeg vendte skolen og hvordan det er at gå i skole lige pt. Klasselæreren K er nemlig sygmeldt, og de har derfor vikar... lang historie, men det er langt fra optimalt. Storemusens weekend var fyldt med legeaftaler både idag og igår. Noget vi normalt ikke dyrker to dage i streg i weekenden, men en virkelig tarvelig uge i klassen (man kan vel næsten tale om stor-konflikt-uge) krævede andre ting end "plejer" - fornemmer man et tema?! Skolen udfordrer os (også), som om vi ikke har nok udfordringer hjemme for tiden.
Tilbage til overskriften. Vi tæller weekenderne - alle de weekender vi indtil nu har klaret i vognen, og med hver weekend vi "overstår" er der en weekend mindre "tilbage" inden vi igen kan tømme kasser og flytte tilbage til f i r e gange så maget plads som vi har nu. F i r e gange, hvor vildt er det lige?! Så vi tæller ned - og regner med vi har ca. tre-fire weekender tilbage her i beboelsesvognen.
Så kan man spørge sig selv - kan man kræve rummelighed af to seksårige og en otte-årig? Kræve er nok det forkerte ord, og vi kræver det heller ikke, men alle kan mærke at weekenderne føles lange, når man har så lidt plads som vi har. Vi længes efter huset. Det er vel en slags midvejskrise vi oplever nu. Hvedebrødsdagene (i weekenderne that is) er ovre - nu melder realiteterne sig, lidt plads, krav til oprydning, hensyn og mange stille aktiviteter inden for, for at vi alle kan være her...
Heldigvis mente november-vejret det godt med os den her weekend. Solen skinnede både igår og idag, så det har været nemt lige at trække udenfor og ordne ting og sager: således fik vi vasket begge biler igår og gået en lang tur idag, hvor Tiller og Tuller og jeg vendte skolen og hvordan det er at gå i skole lige pt. Klasselæreren K er nemlig sygmeldt, og de har derfor vikar... lang historie, men det er langt fra optimalt. Storemusens weekend var fyldt med legeaftaler både idag og igår. Noget vi normalt ikke dyrker to dage i streg i weekenden, men en virkelig tarvelig uge i klassen (man kan vel næsten tale om stor-konflikt-uge) krævede andre ting end "plejer" - fornemmer man et tema?! Skolen udfordrer os (også), som om vi ikke har nok udfordringer hjemme for tiden.
Tilbage til overskriften. Vi tæller weekenderne - alle de weekender vi indtil nu har klaret i vognen, og med hver weekend vi "overstår" er der en weekend mindre "tilbage" inden vi igen kan tømme kasser og flytte tilbage til f i r e gange så maget plads som vi har nu. F i r e gange, hvor vildt er det lige?! Så vi tæller ned - og regner med vi har ca. tre-fire weekender tilbage her i beboelsesvognen.
torsdag den 9. november 2017
Lidt om novemberglæde...
Det blæser og bladene ryger af træerne sådan for alvor nu. Det er en skøn årstid. Jeg er glad - duften, vinden, bladene der hvirvler rundt er lige hvad jeg trænger til. Jeg kan godt lide efterår, det er som om det kommer senere i år end det plejer. Det er ikke rigtig koldt - og der sidder mange blade på træerne endnu..
Den manglende arbejdsglæde jeg skrev om den anden dag er heldigvis kommet tilbage - jeg har virkelig haft mere end almindelig svært ved at motivere mig selv på jobsi... Heldigvis - er den vendt tilbage efter flere uger (Nok omkring en måned faktisk, hvor jeg for alvor overvejede mit arbejdsliv og i det hele taget hvad jeg vil og ikke vil arbejdsmæssigt) er jeg tilbage i vatter. - det trængte jeg virkelig til - fra ikke at gide mit arbejdsliv til nu igen at være glad når jeg vender næsen hjemad er skønt. Ugideligheden er igen forsvundet, og jeg har gang i gode arbejdsopgaver lige nu.
I morgen er det fredag - min undervisningsdag - og løbedag med min gode kollega M. Vi skal løbe i skoven, ordne verdenssituationen og få nogle kilometer i benene. Herligt.
Hvad weekenden byder på ved jeg ikke, sikkert noget godt - ude-agtigt, for vognen bliver lidt trang når vi er fem om at dele den ;)
Den manglende arbejdsglæde jeg skrev om den anden dag er heldigvis kommet tilbage - jeg har virkelig haft mere end almindelig svært ved at motivere mig selv på jobsi... Heldigvis - er den vendt tilbage efter flere uger (Nok omkring en måned faktisk, hvor jeg for alvor overvejede mit arbejdsliv og i det hele taget hvad jeg vil og ikke vil arbejdsmæssigt) er jeg tilbage i vatter. - det trængte jeg virkelig til - fra ikke at gide mit arbejdsliv til nu igen at være glad når jeg vender næsen hjemad er skønt. Ugideligheden er igen forsvundet, og jeg har gang i gode arbejdsopgaver lige nu.
I morgen er det fredag - min undervisningsdag - og løbedag med min gode kollega M. Vi skal løbe i skoven, ordne verdenssituationen og få nogle kilometer i benene. Herligt.
Hvad weekenden byder på ved jeg ikke, sikkert noget godt - ude-agtigt, for vognen bliver lidt trang når vi er fem om at dele den ;)
tirsdag den 7. november 2017
Lidt om november i solskin...
Åhhh november mener det godt med os de her dage. Solskin, blå himmel og flotte farver og dufte. Så bliver det ikke bedre!
Jeg elsker efteråret og vinteren når den ser ud som den gør lige pt. Også selvom det var koldt på cyklen i morges. Podernes hænder (godtnok i handsker) var frosset fast til grebene, mente de undervejs. Når vi cykler i morgen må det blive med endnu mere tøj på - de skulle nødig miste lysten til at cykle om vinteren. Luften i håret efter en lang dag på arbejde/i SFO er guld værd, synes jeg.
Jeg trænger i den grad til solskin i mit liv på flere plan. Helt bogstaveligt talt - gør solskin godt i sjælen, helt derinde hvor det ellers nemt bliver trist og ked, når der er for mange løse ender, og bekymringer om det ene og det andet - og bekymringer er der pt nok af.... Skolen fx. Det er the never ending story, som jeg inden længe fortsættter føljetonen med. Byggepladsen i huset er den anden bekymring (omend manden her er den der trækker det største læs...), arbejdet den tredje - for fyringsrunden har været hård ved alle - og vi er ved at finde os igen. Lysten til at bruge de lyse timer på arbejdet kan lige nu ligge på et meget lille sted...
Når der er mange sager som de tre bekymringer jeg lige beskrev så er solskin noget af det bedste jeg ved - det får ting til at se lidt lysere ud. Et kig ud af vinduet, en gåtur i frokosten eller som intermezzo mellem arbejdsopgaver i solskin gør nemlig rigtig godt!! I solskin er det nemlig lidt svært at give plads til det dårlige humør der ellers nemt får etableret sig i sindet på grå regnvejrsdage... Så mere sol i november, tak :)
Jeg elsker efteråret og vinteren når den ser ud som den gør lige pt. Også selvom det var koldt på cyklen i morges. Podernes hænder (godtnok i handsker) var frosset fast til grebene, mente de undervejs. Når vi cykler i morgen må det blive med endnu mere tøj på - de skulle nødig miste lysten til at cykle om vinteren. Luften i håret efter en lang dag på arbejde/i SFO er guld værd, synes jeg.
Jeg trænger i den grad til solskin i mit liv på flere plan. Helt bogstaveligt talt - gør solskin godt i sjælen, helt derinde hvor det ellers nemt bliver trist og ked, når der er for mange løse ender, og bekymringer om det ene og det andet - og bekymringer er der pt nok af.... Skolen fx. Det er the never ending story, som jeg inden længe fortsættter føljetonen med. Byggepladsen i huset er den anden bekymring (omend manden her er den der trækker det største læs...), arbejdet den tredje - for fyringsrunden har været hård ved alle - og vi er ved at finde os igen. Lysten til at bruge de lyse timer på arbejdet kan lige nu ligge på et meget lille sted...
Når der er mange sager som de tre bekymringer jeg lige beskrev så er solskin noget af det bedste jeg ved - det får ting til at se lidt lysere ud. Et kig ud af vinduet, en gåtur i frokosten eller som intermezzo mellem arbejdsopgaver i solskin gør nemlig rigtig godt!! I solskin er det nemlig lidt svært at give plads til det dårlige humør der ellers nemt får etableret sig i sindet på grå regnvejrsdage... Så mere sol i november, tak :)
mandag den 6. november 2017
Lidt om vandskaden - del 10: Nedbrydning og genopbygning...
Vi har siden mandagen fra helvede - haft håndværkere i huset. Håndværkere, der skulle bygge huset op igen, og gøre det af med gult køkken, gulve der knager, og huller, hist pist og alle vegne.
Vi besluttede os allerede i foråret at gå "all in" med den kommende renovering efter vandskaden, der efterlod 1/3 af huset blotlagt, og med enten helt uden gulv, eller med midlertidig gulv. Derfor tog det heller ikke mange dage efter vi havde tømt huset at få pillet alle gulve, det der var tilbage af 40 års gammelt isolering, gult køkken, gamle døre, gamle dørkarme osv. ud. Helt præcist tog det håndværkerne 4 dage før at huset var tømt. De skulle jo heller ikke tage hensyn til noget som helst kan man sige. Det gjorde de heller ikke for i kampens hede røg en væg, og en anden væg har taget temmelig meget skade af at blive banket på fra den anden side.
Men efter de fire dage ekspress-nedbrydning begyndte huset lige så stille at se mere ud som hus igen. Ny isolering, nye gulvbrædder hvor gulvvarmen skal ligge, og naturligvis nye vandrør i hele hytten. Og nu fire uger efter mangler egentlig kun "gæsteværelset", Tillers værelse og resten af køkkenet og den lille gang (med gulvvarme gulv). Så skal der lægges gulvvarme og vores nye gulv, og det nye køkken skal monteres. Jeg er virkelig spændt på hvordan det ser ud når gulvet kommer på. Men allerede nu kan man fornemme hvordan det hele kommer til at se ud. Og hvordan gulvet ikke kommer til at knage. Det bliver så godt!!
Så kan jeg godt klare endnu en uge i beboelsesvogn og en weekend til, og en til og en til - for det er først i december vi for alvor kan rykke tilbage til lækkert hus med lækkert gulv og gulvvarme - ahhhh!
Glædelig mandag derude :)
Vi besluttede os allerede i foråret at gå "all in" med den kommende renovering efter vandskaden, der efterlod 1/3 af huset blotlagt, og med enten helt uden gulv, eller med midlertidig gulv. Derfor tog det heller ikke mange dage efter vi havde tømt huset at få pillet alle gulve, det der var tilbage af 40 års gammelt isolering, gult køkken, gamle døre, gamle dørkarme osv. ud. Helt præcist tog det håndværkerne 4 dage før at huset var tømt. De skulle jo heller ikke tage hensyn til noget som helst kan man sige. Det gjorde de heller ikke for i kampens hede røg en væg, og en anden væg har taget temmelig meget skade af at blive banket på fra den anden side.
Men efter de fire dage ekspress-nedbrydning begyndte huset lige så stille at se mere ud som hus igen. Ny isolering, nye gulvbrædder hvor gulvvarmen skal ligge, og naturligvis nye vandrør i hele hytten. Og nu fire uger efter mangler egentlig kun "gæsteværelset", Tillers værelse og resten af køkkenet og den lille gang (med gulvvarme gulv). Så skal der lægges gulvvarme og vores nye gulv, og det nye køkken skal monteres. Jeg er virkelig spændt på hvordan det ser ud når gulvet kommer på. Men allerede nu kan man fornemme hvordan det hele kommer til at se ud. Og hvordan gulvet ikke kommer til at knage. Det bliver så godt!!
Så kan jeg godt klare endnu en uge i beboelsesvogn og en weekend til, og en til og en til - for det er først i december vi for alvor kan rykke tilbage til lækkert hus med lækkert gulv og gulvvarme - ahhhh!
Glædelig mandag derude :)
søndag den 5. november 2017
Lidt om weekender i beboelsesvognen...
Nu har vi holdt en stak weekender i beboelsesvognen - og det er især der vi mærker vi kun har 35 kvm at botre os på - vores lille familie på fem... Det giver ikke meget plads til de store armbevægelser - men lader meget rum til kreative indfald og aktiviteter ud af huset.
Weekenden har derfor budt på hele tre ture ud af huset (fire for mit vedkommende) - og jeg ved ikke hvornår det sidst er sket (det skulle da lige være sidste weekend, tøhø...- men når man bor i et hus der er stort nok, har man læs vi nok mere tendens til at blive indenfor havens "mure" end at finde 117 forskellige aktiviteter som alle på den ene eller anden måde handler om at få frisk luft.
Igår formiddags var vi derfor på det lokale biblio (vi tog cyklen - for at få lidt ekstra motion og frisk-luft) hvor der var efterårshygge. Vi har nu også fundet ud af at biblioteket hver første lørdag om måneden tilbyder hygge og krea-leg. Så det må vi prøve igen næste måned :) I går eftermiddags tog vi løbehjulene og ungerne under armen og gik en lang tur i efterårsvejret.
Når man bor så tæt som vi gør lige pt. har man virkelig af og til brug for frisk luft. Hverdagene not so much, men i weekenderne trænger vi virkelig til luft. Så derfor var jeg ude at løbe en lang tur i formiddags, og i eftermiddags tog vi igen løbehjul og unger under armen for at gå weekendens anden lange tur. Mens Tiller og Tuller stormer derud af giver det god mulighed for at vende verdenssituationen med Storemusen og Manden. Ret så hyggeligt faktisk.
Men efter 4 uger med beboelsesvognen ser jeg efterhånden også frem til at bo i mit dejlige fuldstændig nye hus. :) Så - jep jeg har været taknemmelig over at det ikke heller stod ned i stænger den her weekend :)
Hverdag here we come!
Weekenden har derfor budt på hele tre ture ud af huset (fire for mit vedkommende) - og jeg ved ikke hvornår det sidst er sket (det skulle da lige være sidste weekend, tøhø...- men når man bor i et hus der er stort nok, har man læs vi nok mere tendens til at blive indenfor havens "mure" end at finde 117 forskellige aktiviteter som alle på den ene eller anden måde handler om at få frisk luft.
Igår formiddags var vi derfor på det lokale biblio (vi tog cyklen - for at få lidt ekstra motion og frisk-luft) hvor der var efterårshygge. Vi har nu også fundet ud af at biblioteket hver første lørdag om måneden tilbyder hygge og krea-leg. Så det må vi prøve igen næste måned :) I går eftermiddags tog vi løbehjulene og ungerne under armen og gik en lang tur i efterårsvejret.
Når man bor så tæt som vi gør lige pt. har man virkelig af og til brug for frisk luft. Hverdagene not so much, men i weekenderne trænger vi virkelig til luft. Så derfor var jeg ude at løbe en lang tur i formiddags, og i eftermiddags tog vi igen løbehjul og unger under armen for at gå weekendens anden lange tur. Mens Tiller og Tuller stormer derud af giver det god mulighed for at vende verdenssituationen med Storemusen og Manden. Ret så hyggeligt faktisk.
Men efter 4 uger med beboelsesvognen ser jeg efterhånden også frem til at bo i mit dejlige fuldstændig nye hus. :) Så - jep jeg har været taknemmelig over at det ikke heller stod ned i stænger den her weekend :)
Hverdag here we come!
fredag den 3. november 2017
Lidt om en god gave - og en god kop te...
Sidste år til jul fik jeg en gave fra manden som viste sig virkelig at være lige i øjet - og det er jo dejligt med sådanne gaver (og særlig fordi den var fra manden)... Det var en el-koger, med mulighed for at temperaturindstille vandet (altså 50 gr., 60, gr. osv. helt op til 85 gr, og så naturligvis "kog").
Den gamle elkeddel som (faktisk) havde udtjent sin værnepligt blev derfor udskiftet med en nyere og mere moderne model (hvis man kan sige sådan). Og manner vi har brugt den meget siden...
Jeg har altid været te-drikker, nogle gange mere andre gange mindre. I lange perioder mindre - hvor en god kop kaffe virkelig var da shizzle. Men (for der er jo altid et men) - så har den her el-koger fået mig på te vognen igen, sådan for alvor. Og det er sundt kan jeg mærke. Jeg kan stadig godt lide min kop morgen og formiddagskaffe, og min efter-frokost kaffe. (så det bliver til 3-4 kopper kaffe i løbet af dagen) - men om eftermiddagen, når jeg kommer hjem med poderne står den på te, og det er særlig grøn te, jeg (igen og især) har fået øjnene op for.
For vores fine nye el-koger kan jo nu koge vandet til de famøse grøn-te-firs-grader. Og det gør altså en forskel for den grønne tes smag, at man ikke overhælder den med ca. 80 grader varmt vand (i realiteten var det nok mere godt 90 gr. varmt vand, for det tager faktisk næsten 15 min at køle vand, der har været helt op at koge ned til 80 gr.).
Samtidig har vi fået et gedigent te-lager igen. Og som te-snob (og egentlig nok også kaffe-snob) som jeg egentlig er, må jeg erkende, køber jeg kun te i "rigtige" te forretninger. Det kan være Perchs (den ligger bare virkelig upraktisk ifht. hvor jeg normalt kommer) - eller også "Carstensens Te-handel" (i Aabenraa - også død upraktisk, men de har net-handel)... Men Carstensens te kan også købes i Emmerys, hvis man vil prøve. Og nej, det er ikke et sponsorert indlæg for hverken te-mafiaen, Perchs eller Carstensens, det handler bare om en god kop te :)
Den gamle elkeddel som (faktisk) havde udtjent sin værnepligt blev derfor udskiftet med en nyere og mere moderne model (hvis man kan sige sådan). Og manner vi har brugt den meget siden...
Jeg har altid været te-drikker, nogle gange mere andre gange mindre. I lange perioder mindre - hvor en god kop kaffe virkelig var da shizzle. Men (for der er jo altid et men) - så har den her el-koger fået mig på te vognen igen, sådan for alvor. Og det er sundt kan jeg mærke. Jeg kan stadig godt lide min kop morgen og formiddagskaffe, og min efter-frokost kaffe. (så det bliver til 3-4 kopper kaffe i løbet af dagen) - men om eftermiddagen, når jeg kommer hjem med poderne står den på te, og det er særlig grøn te, jeg (igen og især) har fået øjnene op for.
For vores fine nye el-koger kan jo nu koge vandet til de famøse grøn-te-firs-grader. Og det gør altså en forskel for den grønne tes smag, at man ikke overhælder den med ca. 80 grader varmt vand (i realiteten var det nok mere godt 90 gr. varmt vand, for det tager faktisk næsten 15 min at køle vand, der har været helt op at koge ned til 80 gr.).
Samtidig har vi fået et gedigent te-lager igen. Og som te-snob (og egentlig nok også kaffe-snob) som jeg egentlig er, må jeg erkende, køber jeg kun te i "rigtige" te forretninger. Det kan være Perchs (den ligger bare virkelig upraktisk ifht. hvor jeg normalt kommer) - eller også "Carstensens Te-handel" (i Aabenraa - også død upraktisk, men de har net-handel)... Men Carstensens te kan også købes i Emmerys, hvis man vil prøve. Og nej, det er ikke et sponsorert indlæg for hverken te-mafiaen, Perchs eller Carstensens, det handler bare om en god kop te :)
torsdag den 2. november 2017
I november glæder jeg mig til...
Så blev det november, måneden jeg i mange år har set frem til med en vis skepsis og tristesse, for jeg har altid synes november var 30 nuancer af grå. Sidste år blev det anderledes, og i år gentager jeg successen fra sidste år, venligt hjulpet på vej af gode damer der læser med her på bloggis.
Så for ikke at lade novembertristessen styre og i værste fald overtage humøret, er min novemberliste fyldt med gode ting i år:
I november skal jeg:
# nyde alt det lys der er tilgængelig - og kigge op i den forhåbentlig blå himmel så snart den er der.
# løbe i dagslys - og samle gode kilometer i benene
# få gang i svømmeriet igen, så min krop ikke bliver en stor skumfidus
# strikke min fjerlette "grey matter" fra project handmade færdig eller så godt som færdig
# nyde den gode stemning, hyggen og samværet i beboelsesvognen
# levere noget rigtig godt og inspirerende undervisning
# passe min nattesøvn
# komme ud i vejret så meget som jeg kan
Oktober var god, den føltes kort, sikkert fordi vi havde en skøn ferie som dejligt afbræk sådan ca midt i måneden. Dagene op til ferien var hæslige - jeg gik fra maks stresset og tilbragte derfor rigtig mange timer i ferien ude i naturen, i skoven eller ved vandet sammen med poderne. Det var godt for alle. Ugen efter ferien startede som ugen før ferien sluttede og da nattesøvnen røg i svinget tog jeg mig selv i nakken og blev hjemme for at nulstille krop og sind. Det var godt og vigtigt jeg fik det gjort, for det satte en hel del tanker og andet på plads for mig - og lige siden har jeg øvet mig i langsommelighed og en rolig omgang med mig selv og min krop. Jeg trænger. I den grad - og da det har taget mig godt 2½ måned at komme hertil, kan jeg godt regne ud at vi er på den anden side af nytår, før bægereret er fyldt igen. Så november kan bare komme an, når den kommer langsom - hvis den så også er fyldt med solskin er det kun en ekstra bonus!! Ha' en skøn november derude!
Så for ikke at lade novembertristessen styre og i værste fald overtage humøret, er min novemberliste fyldt med gode ting i år:
I november skal jeg:
# nyde alt det lys der er tilgængelig - og kigge op i den forhåbentlig blå himmel så snart den er der.
# løbe i dagslys - og samle gode kilometer i benene
# få gang i svømmeriet igen, så min krop ikke bliver en stor skumfidus
# strikke min fjerlette "grey matter" fra project handmade færdig eller så godt som færdig
# nyde den gode stemning, hyggen og samværet i beboelsesvognen
# levere noget rigtig godt og inspirerende undervisning
# passe min nattesøvn
# komme ud i vejret så meget som jeg kan
Oktober var god, den føltes kort, sikkert fordi vi havde en skøn ferie som dejligt afbræk sådan ca midt i måneden. Dagene op til ferien var hæslige - jeg gik fra maks stresset og tilbragte derfor rigtig mange timer i ferien ude i naturen, i skoven eller ved vandet sammen med poderne. Det var godt for alle. Ugen efter ferien startede som ugen før ferien sluttede og da nattesøvnen røg i svinget tog jeg mig selv i nakken og blev hjemme for at nulstille krop og sind. Det var godt og vigtigt jeg fik det gjort, for det satte en hel del tanker og andet på plads for mig - og lige siden har jeg øvet mig i langsommelighed og en rolig omgang med mig selv og min krop. Jeg trænger. I den grad - og da det har taget mig godt 2½ måned at komme hertil, kan jeg godt regne ud at vi er på den anden side af nytår, før bægereret er fyldt igen. Så november kan bare komme an, når den kommer langsom - hvis den så også er fyldt med solskin er det kun en ekstra bonus!! Ha' en skøn november derude!
Abonner på:
Opslag (Atom)