Jeg er nødt til at udfordre mig selv lidt på den måde jeg tænker - for jeg er blevet alt for god til at lade tankerne styre mig - hvad nu hvis - hvad nu hvis ikke - hvorfor også lige - bare lige - og alle mulige og umulige tankerækker har lykkedes alt for godt med at styre sindstilstanden på min øverste etage. Med andre ord - der er gået tankesport i den af den dårlige slags i krop og sind.
Resultatet er at jeg på ultra kort tid kan fortænke alle og alt - og det lander midt i en negativ spiral, som ikke er sund at være i for mig - overhovedet.
SÅ derfor øver jeg mig i at være rummelig, nænsom og accepterende - på præmisser som ligger uden for min indflydelse. Ikke på den måde at jeg lægger mig fladt ned, og bare accepterer alt - men at acceptere tingene som de er. For eksempel...
# at jeg lige pt. kæmper med at minimere underskud, - kunne også vendes til en accept af situationen, og en nænsomhed over for mig selv - i stedet for at halse efter og konstant være bagud.
# at jeg går og ærger mig over at computeren gik i sort i fredags - kunne også vendes til at acceptere at den fakisk er gået i sort uden at jeg kan gøre noget ved det før jeg har talt med IT idag. Og computeren i øvrigt er up´n going igen
# at vi bare ikke kommer ind i huset før om 3 uger, for ting tager tid, og mange ting tager lang tid - og en renovering af et styk hus ikke lige kan fixes på 6-8 uger men i stedet på 10 uger...
Ja, listen kunne være endnu længere - men jeg stopper her. Jeg tror godt at pointen kommer frem - accept og nænsomhed er derfor sat på skemaet igen - for jeg bliver nødt til at træne begge dele igen, alt andet er ikke godt for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar