søndag den 30. juli 2017

Lidt om hvad juli har lært mig...

Juli er fløjet afsted på den helt rigtige feriemåde. Ferien har været fantastisk.  Derfor her lidt ferielærdom...

# både Facebook og Instagram er tidsrøvere. Jeg var i den grad træt af mit mobilforbrug på den front og lavede en kold tyrker. Ingen Instagram eller Facebook i ferien. Så jeg loggede ud. Helt ud. Trykkede på log OFF og svarede ja til spørgsmålet vil du VIRKELIG logge ud?!?? Det har ikke været let - jeg har haft lyst til at se billeder og følge med mange mange gange... men... Det jeg har fået tilbage er tid. Tid til familien. Tid til mig. Tid til strik. Og tid til at læse. Meget meget tankevækkende. Så mon ik jeg forbliver logget ud i et stykke tid endnu?!?

# ferie med manden og mine tre andre yndlingsmennesker holder maks. Om godt ti uger har vi efterårsferie. Alle fem. Og jeg glæder mig allerede til nye oplevelser sammen. 

# bøger fra byttebiks er sjove. På vores kæreste mand og kone tur var der en bette bytte bils i en nedlagt transformator station. Jeg så mit snit og snuppede tre bøger. Den ene er allerede læst. Næste gang vi er på de kanter eller jeg ser en bytte biks sætter jeg nogle bøger tilbage som tak for lån :) 

Så med de punkter in mente er jeg absolut klar til at tage fat på en ny måned. 

lørdag den 29. juli 2017

Lidt om dage med to børn...

I starten af denne uge tog vi til Sdr Jylland. Vi havde to missioner:

1) parkere poderne hos mine forældre og nyde 24 timer uden børn. Det var fantastisk dejligt og vi kunne godt have tålt 24 timer mere ❤️

2) køre hjem igen med kun to poder på bagsædet fordi Storemusen er i skrivende stund på ferie hos mine forældre. I mindst 100 dage som hun selv siger. 

De sidste dage har vi derfor kun haft to poder hjemme - og sikke et overskud to børn genererer. Altså forstå mig ret jeg elsker alle mine børn og ville aldrig have været foruden nogen af dem-  men tre børn med to års mellemrum hvoraf de to endda har samme alder er en ordentlig mundfuld. De leger godt sammen alle tre. Men to leger bare bedre sammen end tre (og det er faktisk uanset hvem vi hiver ud af den ligning). 

Nå men de sidste dage er således gået med at lege sammen. At være i haven og ordne køkkenhaven, at se Disney og spise fredagsslik, at rende rundt i nattøj til frokost. At lege lidt mere sammen. At løbe en tur med følgeskab af to små cyklister. At bruge dagen Idag i zoologisk have. 

Da vi endnu boede i byen var vi i zoo mindst to gange om måneden bare for at gå en tur og drikke kaffe. Og se på udvalgte dyr og snakke. Så blev vi hurtigt mange i familien og vi flyttede ud af byen og stoppede mere eller mindre med at komme i zoo. Vi har stadig årskort.  Det er vel en slags støttemedlemsskab ;) men  Idag tog vi så de to små poder med ind i zoo. Og kiggede på dyr - vi så løverne, aber, isbjørne, ulve, elefanter, pingviner, giraffer og næsehorn, impalaer og zebraer og naturligvis flodheste. Vi legede på legepladsen så kaniner og klappede en slange.  - mega hyggeligt. Så hyggeligt faktisk at Tiller ville derind igen i morgen. 


tirsdag den 25. juli 2017

Lidt om bilstrik...


Til sommerferien hører ud over regn (åbenbart - hvad sker der lige for det danske sommervejr?!?) også bilstrik. 

Manden kører os altid godt og sikkert rundt i det ganske danske (og svenske og tyske) land - imens kan jeg agere service organ for poderne på bagsædet (alt fra: moar jeg er tørstig/sulten/jeg skal tisse og utallige hvornår er vi der) og ordne diverse gps og varme/kulde indstillinger og sidst men ikke mindst er der (heldigvis) også masser af tid til at strikke bilstrik (og snakke med manden. Men det kan heldigvis ordnes samtidig med at jeg strikker) 

 Denne sommer er det Tullers bestillingsstrik: løvfallskardigan jeg har på pindene. Og siden jeg pillede den op i noget der føltes som en million gange (Jf indlægget om at sige pyt) er det gået rigtig fint derudaf. Jeg er nu næsten færdigt med kroppen og mangler så jo bare de to ærmer. 

 
Garnet er som altid fra Garnudsalg. (Denne gang en cotton-wool blanding med en hel eminent lang løbelængde) Pindene mine elskede knit Pro pinde - de firkantede. De kan virkelig anbefales. Jeg strikker ihvertfald meget mere jævnt med dem end med runde pinde... (se første billede) 

Så ud over at jeg ville ønske lidt mere sol - så går det stadig meget godt med den hersens ferie. Og der er heldigvis lidt mere tilbage af gode lange langsomme feriedage 🏖


mandag den 24. juli 2017

Lidt om mad og indholdsstoffer...

I sidste uge da vi var i Sverige blev jeg virkelig overrasket over hvor meget sukker der er i stort set alle (almindelige) madvarer... jeg blev rystet... men samtidig er de lokale madoplevelser også en del af at rejse til fremmede himmelstrøg synes jeg. For hvis alt smagte og var ens var det os' alt for leverståhej agtigt... nå men here it goes:

Normalt kigger vi efter natriumnitrit (e250) for vi mener helt grundlæggende at det konserveringsmiddel ikke er nødvendig i de fødevarer vi putter i munden. Så vi kigger næsten altid på listen af ingredienser og køber uden om oste (!!) med natriumnitrit, leverpostej, køber økologisk pålæg og kød for på den ene side at undgå natriumnitrit og på den anden side spise kød hvor dyrene har haft et ordentligt liv. 

I Sverige kom der så sukker på listen over ting der skulle vælges fra... 
således fandt vi ud af at der er (meget) sukker i:
Tomatsovs til kødsovs
Kalles kaviar (ret meget faktisk) 
Sennep
Ketchup (meget mere end den ketter vi har stående i køleren hjemme) 
Skagens røra
Skinkepålæg
Leverpostej (!!) 
Og naturligvis brød. Det vidste jeg godt. Men man kan købe udenom sukker i brød. Så det forsøgte vi så godt vi kunne. 

En lille service meddelelse - polarbrød med svensk leverpostej smager næsten som kage...

Man mister lidt fornemmelsen med rigtig smag når alt har en bismag af sødt. Ligesom jeg virkelig får sådan en "jeg skal have mere mad fornemmelse" konstant. Samtidig har det affødt mange gode snakke med poderne om smage og mad.  Så da vi satte tænderne i rugbrød for første gang efter en uge smagte det seriøst surt. Sjovt og tankevækkende hvor hurtigt man venner sig til det søde 😋





fredag den 21. juli 2017

Lidt om rejsetips til Småland...

Vi har brugt den ene af vores sommerferieuger i småland i Sverige. Og manner der er så meget mere at se - ar vi ...

Seriøst overvejer:
 at flytte til Sverige (store lækre Volvo biler til ingen penge og smukke røde huse med hvide vinduer) 
Alternativt 
At købe en fin lille stuga med sø, båd og blåbær i baghaven. 

Men indtil de drømme bliver til virkelighed tager vi på ferie igen og igen herop hinsidan og nyder...

# Astrid Lindgrens verden. Altid og igen og igen et besøg værd. Børnene elsker det og de voksne ligeså. Fedt med god teater og på trods af mange besøgende en ro der overgår alt. Husk st købe adgang to dage med det samme. For med to dage har man tid. Masser af den og behøver ikke at jage rundt. 



# Klevar Gruvar. En mine fra for mange år siden som man selv kan gå på opdagelse i. 55 m under jorden. Små gange. Lommelygter og kulde så det basker. Fantastisk og overvældende oplevelse. For alle. Så overvældende for Tiller og tuller at vi vendte om og gik ud mens farmand og Storemusen gik på opdagelse 



# Molilla elgpark. Elge. Tæt på. Behøver jeg at sige mere? Men samme ro som i alv og kaffe, kanelbullar og i det hele taget et besøg værd. 

# Skurugata. En kløft. En dyb kløft. En udsigt der slår alt. Er man til natur er det her et lille geheimtip for naturelskere tæt på Eksjø (som også i dem grad er er besøg værd) 



Stugor - at finde det helt rette sted at bo i midten af småland hvor man kan nå alle mulige skønne seværdigheder. Og det er netop det jeg mener. Jo mere vi kommer her jo mindre "færdige" blir vi med området. 
På bucket listen er stadig:
Kalmar, Væksjø, Hultfred og Øland - Og så er der alt det andet vi også gerne vil se og gøre her. Næste år blir det to uger for det behøver vi. 



torsdag den 20. juli 2017

Lidt om at være langsom og ikke at skynde sig

Som nævnt igår er vi langsomme sammen og vi skynder os ikke. Som i slet ikke. Begge dele er absolut forbudt i ferien. Men begge dele er også en kæmpe udfordring for undertegnede at lade være med. Der er naturligvis altid gode dage og dårlige dage... men en udfordring er det nu altså meget... 

Det er vigtigt for mig at tempoet er helt dernede hvor alle kan være med. Også hende den langsomme. Og den mellem langsomme. For hvis der er noget vores børn ikke er så er det at være hurtige. Og skynde sig. 

Jeg er derimod vældig god til at skynde på alle og alt. Jeg skal liiige.... hvis jeg nu gør det ene (indsæt selv og vælg: hænge vasketøj op, lue ukrudt, ordne køkkenet, handle.. og.så.videre) så kan jeg også liiige nå at.... (vælg selv fra selvsamme liste fra før) det blir man(d), børn og jeg selv for den sags skyld meget meget træt af.

Derfor forsøger jeg egentlig at lade være med at sige vi skal nå noget. Selvfølgelig skal vi nå noget. Men vi behøver ikke. Så det handler meget om at fortælle poderne at der er nogle ting vi gerne vil (som i - ting vi jo er blevet enige om vi gerne vil sammen) hvis vi ikke kommer når man skal har det den konsekvens at vi ikke har tid til det andet som vi også gerne ville nå. For mig er udfordringen så ikk at sige ej kom nuuuu hvis vi skynder os så når vi det. Og i stedet tænke og give rum til langsommeligheden og acceptere en fælles beslutning om ikke at ville det første. 

Som den anden dag som vi brugte i Pippi land. Der er forestillinger vi vil se men der er også legepladser der skal leges på. Min indre tidsdiktator rømmede sig flere gange for at skynde på poder og mand for at nå en bestemt Forestilling men langsommeligheden og fælles beslutning om ikke at ville nå alt gjorde tidsdiktatoren sløv og endte med at give slip. Skide svært for at sige det lige ud. Men også dejligt på en måde. Og rart ikke altid at skulle tænke alt det man også liiige kunne nå hvis man liiige skyndte sig lidt...


onsdag den 19. juli 2017

Postkort fra ferielandet, 2

Vi har det (stadig) godt. At bruge tid sammen giver virkelig mening. At bruge tre uger sammen giver virkelig virkelig meget mening. For os i vores familie.  

Jeg kan godt forstå de forældre der vælger at splitte skoleferien mellem sig så der kun er en eller to ugers fælles ferie sammen. For vores piger plager også og ber om lange ferier og meget lidt sfo tid. Hvis man vælger at dele ferien mellem sig kan man strække sfo/skolefri længere. Men samtidig minimerer man også fælles tiden sammen hvor hele familien er sammen. Det ville ikke du for os. For os og især manden og jeg er det meget værdifuldt at være fælles om alle uger ferie. På den måde skaber vi fælles ferieoplevelser. Men manden og jeg blir også mindet om hinanden på en gennem god måde.

De sidste dage er gået med...

At vælge og finde den helt perfekte pind... pinden der kan slå mange planter ned på den helt rigtige måde: 


Eller at bruge den sidste tid inden sengetid på at tegne håndmadder som så blir serveret på fade til sultne søskende og forældre. 


Så dagene går med at vi hygger. At vi spiser skønne madpakker ude i sommerlandet. At vores daglige rutiner er sat på stand-by. At vi er langsomme sammen. At vi ikke skynder os (to ting der virkelig udfordrer mig - langsommeligheden og ikke at skynde på nogen, men det får sit eget indlæg for jeg øver...) At vi sover længe. At vi drikker kaffe. Og er sammen. Mest af alt bare er sammen. 


 

mandag den 17. juli 2017

Lidt om sommer på trods...

Jeg har taget en ret drastisk beslutning hvis jeg selv skal sige det. Ok der er faktisk flere. De andre kan jeg altid fortælle om senere. 

Det handler om sommer. Eller mangel på samme. Og jeg nægter simpelthen at give op og iføre mig lange bukser før igen sådan lige her og nu. Så derfor har jeg valgt shortsene til. Med vilje. Det skal virkelig storme en halv pelikan og regne slagregn før jeg kaster håndklædet i ringen og tager lange bukser på. Så det er sommer på trods. 

I stedet for lange bukser er det så sko og uldsweater men med shorts. Sikkert et ømt syn. Jeg er virkelig ligeglad jeg nægter at lade vind mangel på sol eller halv-lunkne temperaturer bestemme. Næh nej. Det er mig der bestemmer og det er shorts. Midt i juli er det shorts vejr. Punktum. 


Ligesom den anden dag hvor jeg sad på terrassen iført shorts - med tæpper - og min uundværlige høstjakke :) og kaffe naturligvis. 

Det er juli - og dermed sommer ❄️❄️❄️

søndag den 16. juli 2017

Lidt om at glemme dagene...

Her godt en uge ind i ferien har den helt rette stemning indfundet sig. Dagene er nemlig blevet væk... som i jeg virkelig skal tænke mig om hvilken dag vi har - datoen er også røget ud af hukommelsen for længst (tidligere end dagen faktisk). Jeg tolker det hele som et godt tegn. 

Hjernen er slået fra og kommet ned i ferie gear. 

Arbejdstelefonen er for længst lagt på hylden og slukket. For jeg er (desværre) en af dem der ikke kan finde ud af ikke at tjekke mails når muligheden er der. Så derfor slukker jeg også min arbejdstelefon i weekenderne og naturligvis i ferien. Jeg har heller ik min arbejdsmail på min egen telefon. Jeg kan simpelthen ikke styre det der arbejds fritidshalløj. Jeg har også logget ud af Instagram og Facebook. Dejlig ro det gir i hjernen. 

Nå men tilbage til kludder i dagene. Det resulterede så i at vi Idag ville ha købet sko til manden men butikkerne i gågaden havde altså lukket. Pyt - så måtte manden tage på skovtur i sine pæne arbejdssko og shorts.  Ømt syn - jep. Men vi ville afsted på tur. Det er vel ok når hjernen er på feriemode og man tænker. Butikkerne har nok åben. Også Idag... 

Så ja. Her går det godt 🏖


fredag den 14. juli 2017

Lidt om at lære at sige pyt...

Jeg har gang i en gang bestillingsstrik til Tuller. En løvfallscardigan i børnestørrelse. Piece of cake tænkte jeg da jeg sagde ja. Selvfølgelig strikker jeg den til dig skat. Jeg havde bare lige glemt jeg er fuldstændig ud af mønsterstrik træning. 

Jeg har jo strikket sokker. Mange par sokker. Og ik så meget andet. Det er ret lige til. Rundt og rundt og rundt og ikke noget med at tænke sig om pånær når man strikker hælen. Og indtagningen i toppen. 

Men så kom løvfallscardiganen. Og hvis den har lært mig noget så er det da at sige pyt. For...

Jeg har pillet den op. Mange gange. 

Først gjorde jeg ik hvad der stod i opskriften. Dumt - for vendepindene blev skæve og dermed blev forstykket skævt. 

Anden gang gik der noget galt i mønsteret så pillede jeg noget op igen. 

Tredje gang gik der noget galt et eller andet sted og maskeantallet passede slet slet ikke. 

Fjerde gang havde jeg glemt at tage ud i raglan er sted - resten passede. Så nu strikker jeg femte gang det samme stykke og nu er jeg ved at ha fattet at mønsterstrik kræver lidt mere end bare at slå hjernen fra og strikke derudaf. Det siger lidt sig selv men jeg havde åbenbart glemt det. Godt og grundigt endda. 

Det kan godt være det er bittert at pille op. Men sådan er det af og til - og så med den her cardigan åbenbart... Jeg tænker ikke over alle de minutter og timer der er spildt Nørkel tid. Virkelig ik. Amar halshug. For når jeg strikker er det så meget lettere at sige pyt end i det virkelige liv. Ret tankevækkende egentlig---måske jeg skulle se mit liv som et stykke strikketøj og sige pyt med samme lethed som når jeg strikker :) det kunne være et forsøg værd 😋

onsdag den 12. juli 2017

Postkort fra ferielandet...

Så er ferien i gang for nogen allerede på anden uge (Storemusen). For nogen andre i en uge (Tiller og Tuller), mens manden og jeg ferierer for første uge. 

Det der er den helt store forskel fra tidligere år er at vi har fundet ferie-gearet meget hurtigere end tidligere. De sidste mange år brugte vi den første uge på at finde hinanden. Finde ud af at holde fri sammen og være sammen - det har ofte været sådan vi havde børn der hang i gardiner og voksne der mest af alt havde brug for en stille morgen start. Sådan er det ikke i år. 

Om det er mere plads der gør det (i år er første sommerferie i huset) om det er at poderne har været igang med at ferielande før vi voksne eller om det er at vi alle er blevet et år ældre kan egentlig bære lige meget. Summarum er ar vi er landet i en rigtig god feriestart. Det er dejligt 

Morgenerne er gået med leg og havearbejde mens eftermiddagene er gået med fælles tid med ture og fælles aktiviteter. Jeg har fået strikket (og pillet alt op igen ...maskeantallet passede ik da jeg skulle dele i ærmer og krop...) Vi har tegnet sammen. Vi har været på biblioteket. Vi har læst bøger. Vi har snakket og grint. Vi har farmor på besøg. Vi har drukket kaffe. Meget kaffe. Jeg har plukket et kg hindbær i haven og kogt marmelade. 

 Så alt i alt går det godt med at holde fri. 


fredag den 7. juli 2017

Lidt om at være ferieklar...

Sådan så ramte vi fredag og dermed blev det endelig ferie. 3 1/2 uge ubrugte dage som bare venter på at blive fyldt op med smilietid oplevelser og langsommelighed. 

 Ugen er gået fantastisk hurtigt og jeg har (heldigvis) fået ordnet det meste af de ting jeg havde på min arbejds to do liste. Det er så skønt. En ting mangler jeg og den lander i løbet af den første uge af august... Jeg har prioriteret korte dage - børnene trængte og Storemusen har gået på svømmeskole inden idylleriske forstad så vi er kørt en del på tværs fra byen ved sundet og til svømmehallen. Så logistikken gik op med korte dage. Prisen var så at jeg også arbejdede igår aftes og idag. Men Storemusen havde en fest på svømmeskolen. Det er allerede bestemt hun skal afsted igen næste år - det er fint med os :) hun rykker virkelig på den uge med to gange svøm om dagen i fem dage... 

Tiller og tuller har skullet i sfo mandag til onsdag og havde en vidunderlig legeaftale igår og så var de med mig på arbejde idag. Dejligt med god selskab og små assistenter er altid velkommen i ferietiden på kontoret.


Og nu er manden og jeg splattet på sofaen - børnene sover (manden ligeså😴😴😴) og jeg vil bruge de sidste tyve minutter af aftenen inden sengetid på at strikke et par rækker mens jeg ser rejseholdet. Den serie holder altså stadig 😊 

De næste tre uger kommer til at gå med familietid - bilstrik - og oplevelser i det ganske danske og svenske land ☀️ det blir godt jeg ved det for det er jo mine yndlingsmennesker jeg skal være sammen med 💞

Rigtig god ferie derude. 

tirsdag den 4. juli 2017

Lidt om tanker om fuld tid...

Den trofaste læser ved allerede at jeg har knoklet en vis legemesdel ud af bukserne her hen over vinter og foråret og samtidig været mere end almindelig frustreret over sammenhængen (eller nok rettere mangel på samme) mellem arbejdstid og fritid for projekterne regnede ned over mig. Jeg har nok ik været god nok til at sige nej men det ord findes ikke rigtig i den verden jeg arbejder i.De første tanker om det her pippede jeg op om forleden i indlægget her og siden har de rumsteret lidt mere oppe på øverste etage...

Man arbejder jo med det man brænder for og publikationer, projektarbejde, ansøgninger mm er en del af pakken. Når man så lykkedes med st hive projektpenge hjem kan jeg ik rigtig sige nej til mine egne projekter (det er jo mig der står på ansøgningen...). Der er jo altid noget der afvikles og afsluttes og noget andet der starter op. Det er nok en af årsagerne til det er så afsindig svært at være på nedsat tid. Mit år balancerer egentlig med knald på om vinteren hvor jeg oveni projekterne også underviser der kommer jeg til kort med tiden... (hvis man kan sige det...) 

Jeg nyder at jeg hen over sommeren kan gøre hvad jeg har lyst til (altså naturligvis inden for arbejdets rammer) men jeg kan (samtidig) også se at jeg måske burde overveje det med tiden en gang til. Der er måske flere muligheder - at få baduljen af overarbejdstimer udbetalt. Det gir ro på flexen men stadig med fritid og mulighed for at hente børn... men måske fuld tid ville være løsningen igen? Alternativet som jeg har praktiseret med succes er jo at lade flex være flex og holde fri når jeg kan?! Det gir mulighed for lang juleferie lang påskeferie og egentlig at holde fri med børnene når de også har ferie. Det kan jeg virkelig godt se fordelene i. Hvis jeg ellers lade være med at stresse over den skide flex saldo i samme runde. 

En hel anden løsning ville jo også være at gå op på fuld tid igen og få de ekstra penge som plus fem timer om ugen jo også giver.  Det ville samtidig også betyde at vi skulle se os om efter en barnepige der kunne hjælpe i uger hvor der er smæk på med to forældre på fuld tid og tre stadig ret små børn. Børn der byder at bli hentet tidligt men som jo også blir større og som to år mere måske virkelig sys det er skønt med tidlige eftermiddage og så begynder at gå hjem selv?!? 

Der er virkelig mange overvejelser i det her. Prioriteringer af arbejdstid karriere og børn der på den ene eller anden måde jo gerne skulle gå op så det gir mening det hele. Måske ferien giver ro til at tænke det hele igennem... jeg tror det. For en stor flex gir også samtidig frihed. Frihed til at møde sent når der er behov og hente tidligt når der er behov. Men det skal bare balancere også ... og det er egentlig det vigtigste :) 
Min arbejdstaske...
Måske skulle jeg selv læse det her indlæg fra for knap to år siden, hvor det med de 32 timer var på tapetet for alvor...

søndag den 2. juli 2017

I juli glæder jeg mig til...

Så blev det juli - og juli betyder ferie, afslapning, lange dage fyldt med ingenting, og kun planer som vi har lyst til... I år er juli også den måned hvor vi har boet i huset i et år. For et år siden stod her malerbøtter, glasvæv, flytterod og så videre - nu bor vi ca i samme flytterod og har gjort det i et halvt år allerede. Manner jeg trænger til at en voksen kommer og ordner ting her.

Jeg satser på at jeg holder blogferie - og sender enkelte ferie postkort hen over sommeren, jeg skal lige finde ordene igen (jf. sidste indlæg). Ordene er i løbet af den sidste uge blevet væk. helt væk. Om det er det konstante piveri her hjemme, et bragende underskud på min overskudkonto, eller noget helt tredje, jeg ved det ikke men ordene er væk, som i pist væk. Jeg får ikke engang kommenteret eller læst med hos jer andre i blogville, rundstyk!!

Så i juli glæder jeg mig til at
# finde overskuddet frem igen og blive tanket op.
# strikke en løvfallskardigan til tiller færdig, og få strikket en masse bilstrik når vi ferierer rundt og omkring i det ganske danske land
# tage på en uges ferie i Sverige - Småland vi er så klar til dig igen
# lave absolut ingenting på så lang tid som muligt, tøffe rundt i nattøj, langt op ad dagen
# opfylde ferieønsker
# tage rundt og omkring og opleve sommerlandet.

Juni kom og gik - et lille langsomt bump på vejen, fridage blev ikke holdt fordi jeg igen har lidt halvtravlt på jobsi. Kigger jeg ned over min juni liste kan jeg knap nok huske hvad og at jeg skrev den for 30 dage siden... fokus - I think so not... Men i juni er store, store ansøgninger gået igennem, og flere ansøgninger skal skrives (på arbejdet that is). Jeg trives virkelig på mit arbejde, og det blev virkelig sat i perspektiv i Umeå, hvor jeg i fire dage fik fyldt min kollega-konto helt op på den gode måde med gode faglige indlæg, mange lange snakke og hygge i lange baner. Mit eget oplæg i Umeå gik meget meget godt, så det var virkelig en succes! Jeg fik strikket Storemusens Azel Poncho færdig, og er gået igang med Tullers cardigan. Mit fokus på tid og taknemmelighed forsvandt lidt i takt med bare at holde hverdagen kørende - men mon ikke ferien retter op på det inden længe. Og så har vi plukket jordbær i haven, rodet og regeret - når det ikke lige har regnet mega-monster meget. Så joeh, da. Juni var god - men gik lidt for hurtig for min smag... så mon ik juli blir bedre?!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...