lørdag den 29. juli 2017

Lidt om dage med to børn...

I starten af denne uge tog vi til Sdr Jylland. Vi havde to missioner:

1) parkere poderne hos mine forældre og nyde 24 timer uden børn. Det var fantastisk dejligt og vi kunne godt have tålt 24 timer mere ❤️

2) køre hjem igen med kun to poder på bagsædet fordi Storemusen er i skrivende stund på ferie hos mine forældre. I mindst 100 dage som hun selv siger. 

De sidste dage har vi derfor kun haft to poder hjemme - og sikke et overskud to børn genererer. Altså forstå mig ret jeg elsker alle mine børn og ville aldrig have været foruden nogen af dem-  men tre børn med to års mellemrum hvoraf de to endda har samme alder er en ordentlig mundfuld. De leger godt sammen alle tre. Men to leger bare bedre sammen end tre (og det er faktisk uanset hvem vi hiver ud af den ligning). 

Nå men de sidste dage er således gået med at lege sammen. At være i haven og ordne køkkenhaven, at se Disney og spise fredagsslik, at rende rundt i nattøj til frokost. At lege lidt mere sammen. At løbe en tur med følgeskab af to små cyklister. At bruge dagen Idag i zoologisk have. 

Da vi endnu boede i byen var vi i zoo mindst to gange om måneden bare for at gå en tur og drikke kaffe. Og se på udvalgte dyr og snakke. Så blev vi hurtigt mange i familien og vi flyttede ud af byen og stoppede mere eller mindre med at komme i zoo. Vi har stadig årskort.  Det er vel en slags støttemedlemsskab ;) men  Idag tog vi så de to små poder med ind i zoo. Og kiggede på dyr - vi så løverne, aber, isbjørne, ulve, elefanter, pingviner, giraffer og næsehorn, impalaer og zebraer og naturligvis flodheste. Vi legede på legepladsen så kaniner og klappede en slange.  - mega hyggeligt. Så hyggeligt faktisk at Tiller ville derind igen i morgen. 


4 kommentarer:

  1. Årh hvad? Hvor hyggeligt med støtteabonnement til Zoo ;-)
    Godt at storesøster får lidt "fred" og eneforkælelse i Sdr. Jylland. Og godt for de to små også - og for alle. Hey ... kan jeg få sådan en eneforkælelsesweekend i Sdr. Jylland? Jeg skal nok selv køre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du har ret - det er godt for alle med tid til fokus om det så er fokus på to børn eller fokus på forkælelse...
      jeg ser hvad jeg kan gøre med forkælelsesophold i det Sønderjyske ;) jeg ku selv også bruge sådan et par dage.

      Slet
  2. Jamen der er også så hyggeligt i den zoo. Jeg var nærmest ved at overveje et årskort, da jeg var derinde ;) kh Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er nemlig hyggeligt - overvejede årskort til poderne. Men tænkt familie medlemskab er alligevel ret meget for meget. Det er jo langt derind når man bor hvor vi gør... kh s.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...