tirsdag den 25. juli 2017

Lidt om bilstrik...


Til sommerferien hører ud over regn (åbenbart - hvad sker der lige for det danske sommervejr?!?) også bilstrik. 

Manden kører os altid godt og sikkert rundt i det ganske danske (og svenske og tyske) land - imens kan jeg agere service organ for poderne på bagsædet (alt fra: moar jeg er tørstig/sulten/jeg skal tisse og utallige hvornår er vi der) og ordne diverse gps og varme/kulde indstillinger og sidst men ikke mindst er der (heldigvis) også masser af tid til at strikke bilstrik (og snakke med manden. Men det kan heldigvis ordnes samtidig med at jeg strikker) 

 Denne sommer er det Tullers bestillingsstrik: løvfallskardigan jeg har på pindene. Og siden jeg pillede den op i noget der føltes som en million gange (Jf indlægget om at sige pyt) er det gået rigtig fint derudaf. Jeg er nu næsten færdigt med kroppen og mangler så jo bare de to ærmer. 

 
Garnet er som altid fra Garnudsalg. (Denne gang en cotton-wool blanding med en hel eminent lang løbelængde) Pindene mine elskede knit Pro pinde - de firkantede. De kan virkelig anbefales. Jeg strikker ihvertfald meget mere jævnt med dem end med runde pinde... (se første billede) 

Så ud over at jeg ville ønske lidt mere sol - så går det stadig meget godt med den hersens ferie. Og der er heldigvis lidt mere tilbage af gode lange langsomme feriedage 🏖


2 kommentarer:

  1. Ha, jeres bil-turs-opgave-fordeling lyder fuldstændig ligesom vores :-D Dog er det som om at når jeg indimellem overtager rattet, så har jeg stadig de andre opgaver. Hvad sker der for det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe K's hvor sjovt at det ligner hinanden så meget. Og lige så sjovt er det at når jeg kører så har jeg også de andre opgaver... ved heller ik hvad og hvorfor det sker for det... god weekend kh S.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...