torsdag den 28. maj 2015

Jeg dykker ned og begraver mig...

... i arbejde og fokuserer igen på afhandlingen og nu også forsvaret - for afhandlingen er forhåndsgodkendt. Det er dejligt!

Jeg er glad - tilfreds - og synes det er ret vildt! Samtidig er jeg spændt på forsvaret som er om meget - meget - m e g e t snart.

tirsdag den 26. maj 2015

Det er fordi vi alle elsker dig mor

Jeg havde fødselsdag igår. 38 år livserfaring kan jeg nu prale med... Jeg synes jeg er ret tæt på fyrre nu - men jeg tænker, det går nu nok. Jeg har (fået) fast arbejde fornylig, jeg har netop fået godkendt min ph.d. til forsvar, jeg er godt gift og har tre skønne børn, så må man godt være i slutningen af trediverne. Det føles faktisk ganske ok.

Jeg fik det skønneste fødselsdags morgenbord - og var sammen med næsten hele min familie. For vi brugte pinsen sammen med min far (han havde lejet et kæmpe sommerhus) så vi var sammen med hans to sønner og den enes kæreste (som jo faktisk er mine halv brøde) - og min lillebror og hans familie - så vi var 13 personer i alt - som sagt i et kæmpesommerhus ved Middelfart.

Det var en super hyggelig dag - Storemusen krammede mig god morgen og sagde tillykke mor. Og sørgede for at Tiller og Tuller også fik sagt tillykke - men da de ligesom blev ved - så mente hun lidt stramt i betrækket - "nu har vi hørt det" - Den bedste gave var en halskæde af mine dejlige børn og min mand - et hjerte i sølv - og som Storemusen sagde igår - da hun krammede mig, det er fordi vi alle elsker dig mor. Så behøves man ikke mere, vel.

fredag den 22. maj 2015

Status på før-skole-SFO - efter 3 uger...

Nå, så er tre uger omme af vores nye liv - aka Storemusen møder skolen, eller før-skole-SFO, som det så fint hedder her i den Idylleriske Forstad. Tanken om før-skole-sfo er iflg dem der bestemmer, at børnene så vender sig til deres nye omgivelser, og er fuldstændig skoleklar 1/8 og kender "alt det nye". Det er egentlig også en god tanke, hvis ikke det var for nogle - lad os kalde det udfordringer...som får det hele til at fremstå som en bette spareøvelse...

Status er - det går egentlig meget godt - eller det går nok mere "so-so", afhængigt af hvem man spørger.

- Storemusen har netop lært at man også skal gå på toilet, for hun turde ikke at gå på toilet hvor man (potentielt) kan låse sig inde. Dvs. hun har holdt sig i 8 timer!!! i nogle uger. Og vi havde ikke opdaget noget - hun nævnte det i en lille henkastet kommentar i anden sammenhæng. Så nu er der styr på det - manden viste hende hvordan man låser døren / låser den op igen, så hun nu kan komme på toilet. (Og man spørger sig- hvorfor tager de voksne ikke hånd om det - fx ved at vise alle børnene hvordan man låser/låser op?)

- nye venskaber er det småt med. Vores indtryk er der ikke rigtig gøres noget for at nye venskaber (inklusion af nye børn i gamle relationer) etableres. Vi bor midt mellem to store insitutioner, som er hovedopland for børn i Storemusens klasse/skole. Dvs rigtig mange børn kender hinanden fra før, og vælger de trygge lege-relationer. Når man så samtidig er lidt stille - og beklemt ved nye situationer, kan det være lidt svært at finde sig nogle nye venskaber, uden hjælp fra voksne.

- at aflevere sit barn - uden at møde en enkelt voksen, der siger Godmorgen Storemus - er svært. Ja, vi kan selvfølgelig møde (opsøge) de voksne, og sige god morgen, men der er generelt kaos og u t r o l i g mange børn i sfo'en så der skal ledes efter voksne, hvis man måtte have et behov for at hilse på en voksen når man afleverer sit barn.

- at hente sit barn i selvsamme kaos (der er rigelig af super gode krea-aktiviteter om eftermiddagen, som Storemusen glæder sig til, hver dag) men reelt uden man nødvendigvis støder ind i en voksen, som man kan sige tak for idag til er underligt.

Og ja, vi kommer fra en lille børnehave, hvor vi (åbenbart) har været vældig forkælet med voksen-snak-kontakt-hvordan-er-det-gået-mit-afkom-idag. SÅ er ovenstående lidt som at springe ud i meget koldt vand. Det hele virker mest af alt som en kæmpe spareøvelse, for helt ærligt - Storemusen glæder sig sådan til at lære og regne og skrive, og det hun møder nu er hverken fugl eller fisk, og ihvertfald ikke skole. Så nej, mavefornemmelsen er ikke skide god (pardon my french) - men vi regner jo med at investere en sjat basseører i et hus inden alt for længe, og hun får derfor et skoleskift - og flytte hende til en anden skole hvor vennerne fra børneren går "bare" for nogle måneder nu her i den idylleriske forstad giver ikke rigtig mening for hverken manden eller jeg. Så satser vi bare på at huset kommer til os, inden alt for længe - kryds lige fingre for det, ing?

Lidt tanker om det med twins på 4 år

Vi har haft en ret turbulent periode med Tiller og Tuller i børneren (og egentlig også herhjemme hvis jeg skal være ærlig...). De har ikke villet snakke med de voksne og har ligesom haft lidt nok i sig selv. Ikke særlig hensigtsmæssigt adfærd egentlig. Ligesom de to trutter også har ødelagt andre børns leg, ved at kaste sig over den (altså kropsligt ik). Så pinligt, altså, at det lige pludseligt er ens egne børn der gør den slags, jeg troede ellers det stod i reglerne for at det altid var "de andres" og ikke "ens egne børn" #tøhø

Så vi har bedt børneren om at skille dem ad i aktiviteterne når de nu alligevel skal lave nye grupper efter de gamle 'store' nu er i skole. OG det fungerer godt. Vi har haft en bette snak med pigerne om at det er uhøfligt ikke at svare når man bliver snakket til - ligesom det også er fjollet at ødelægge andres leg. Og det har åbenbart virket - eller så er de bare kravet et trin op ad udviklingsskalaen... Lige pludselig opfører de sig faktisk som nogle piger på 4 og ikke på 2½ ;)

Sideløbende med alt det her rod med absolut tåbelig opførsel - skulle begge lige finde ud af at lande i børneren efter at storemusen heller ikke går i børneren mere. Det har tager tre ugers tid og nu kan man sige de er vokset så meget psykisk de sidste uger (det med udviklingsskalaen, ing?) - og fra den ene dag til den anden bliver der sagt god morgen om morgenen til de voksne man ellers ikke havde lyst til at snakke med - og også tak for i dag når man går hjem. Uden vi skal bede dem om det endda. Jeg er ret imponeret egentlig. Det er som om vores anstrengelser med "du skal selv bære din rygsæk ud til bilen"-kind of issues (jakke på, sko på, sætte ting på plads i gaderoben selv osv) endelig bærer frugt, og opgaver som disse kan løses uden de (store) konflikter længere. Selvfølgelig - de tester for at finde ud af om det stadig er de voksne der bestemmer herhjemme, for det kunne jo have ændret sig (not). Men i det store og hele oplever vi nogle mere harmoniske børn nu.

Og nu har Tiller valgt en anden frisure hos frisøren end Tuller - for Tiller kan ikke lide hårspænder og elastikker i håret, og har så valgt en kortere udgave af langt hår end Tuller der elsker hårspænder (og holder dem i håret hele dagen...) - så måske handler det også om deres "interne" relation? Om jeg er mig, og du er dig? Jeg ved det ikke, men det har været ret interessant at følge deres udvikling med de briller på her på det sidste. 
Trutter der fjoller med nye frisurer :)

Uanset hvad - så er de to trutter landet lidt igen. Og det er sørme dejligt :)

Et lille udvalg af andre tvillingeindlæg er her og her (og i det sidste "her" er der en række andre links... til vores udfordringer med 3½ årige twins, hvis man har lyst til at læse med)

onsdag den 20. maj 2015

Boganbefaling: Dig før mig

Efter nogle dages abstinenser efter Ove (læs min anmeldelse her) - måtte jeg finde noget andet at læse. Jeg har startet en ny lydbog, men da jeg primært hører P1 når jeg kører på arbejde om morgenen (og til dels også om eftermiddagen) er jeg ikke rigtig kommet igang med den... Jeg skal nok få hørt den færdig, bare ikke lige nu.

Det jeg så i stedet har kastet min læse-kærlighed over er Jojo Moyes - Dig før mig.
Ja, bogen hedder Ein ganzes halbes Jahr på tysk :)

Det er en fantastisk velskrevet bog. Man vender sider, og læser uden at opdage at tiden går - således er jeg disse dage særlig træt, for jeg kommer simpelthen til at læse til kl. 23 - langt over min sengetid . ligesom jeg igår tilbragte tre timer på sofaen sammen med Will og Lou, hyggeligt - virkelig. Som søde AnnChristine skriver fra Valdemarsro, man har lyst til at sætte et "vil ikke forstyrres" skilt ved siden af sig, når man læser... Jeg tror ikke du er i tvivl... bogen har fanget mig. I den grad, primært fordi den er så velskrevet, men også fordi historien om den lammede Will og hans "passer" Lou er sød, kærlig og utrolig finurligt skrevet. Den handler om kærlighed, liv og død og de valg (og fravalg) vi træffer - og det etiske i liv/død diskussionen. Også denne bog får mig til at grine og græde, for den er så sandelig også sørgelig ligesom Ove-bogen var det. Jeg vil ikke fortælle mere - andet end - læs den, lige nu!!

Hvis du har lyst til at anbefale en god bog, læg endelig en kommentar herunder - jeg elsker læseinspiration :)

tirsdag den 19. maj 2015

Den klassiske forårs-forkølelse

Har ramt matriklen og især mig. I søndags var jeg et stort omvandrende nys, og jeg valgte derfor at arbejde hjemme igår (hurra for en fleksibel arbejdsgiver!!), men er taget på arbejde idag men er ved at udvikle en slags grovfil i halsen - av min hals!

Jeg er en sucker for forår, men ender hvert år - jeg mener det: hvert evig eneste år med en vild forårsforkølelse - og lærer jeg noget af det?! Man burde tro ja, men det modsatte er åbenbart tilfældet... Så det korrekte svar er - nej jeg lærer ikke noget af mine forårsforkølelser. Jeg har ellers i år ikke frosset, (ok, kun lidt), og passer generelt rigtig godt på mit helbred. Motionerer - sover måske ikke helt nok (læser pt en virkelig god bog, der gør jeg ikke får passet min sengetid) - spiser nogenlunde sundt, men de her dumme forårs-forkølelser bliver ved med at hjemsøge min krop! ØV!

Så nu sidder jeg her på arbejde - har vildt ondt i halsen - og er netop (efter flere timer) kommet af med den grimme smag af Strepsil i min mund. Så at spise endnu en Strepsil for at komme af med ondt i halsen er ligesom ikke en mulighed. Måske skulle jeg bare køre hjem? der er både te og honning, som sikkert ville hjælpe på det her sølle-ondt-i-halsen-humør jeg nu er havnet i.

Jeg har bare lige et par opgaver inden jeg kan smutte hjem (fx kan jeg nævne et upcomming forsvar her om mindre end tre uger) ligesom jeg har gennemlæst og rettet (et ualmindeligt dårligt skrevet) forord til min afhandling, der her om tre uger udkommer som en bette bog (jep, jeg er stolt). Så mens jeg venter på at få godkendt den hersens afhandling, så jeg faktisk ved at jeg MÅ gå op til eksamen om ganske snart, ynker jeg lige mig selv - og må hellere lige drikke en kop kaffe med mælk, og satse på at det hjælper mod den modbydelige hals-grov-fil der er ved at etablere sig i min hals sådan rigtigt.

PS. og hvis jeg kender min krop ret - hoster jeg i morgen, mens min stemme sikkert forsvinder helt på torsdag. Ja, det ér ynkeligt!

mandag den 18. maj 2015

Ting jeg undrer mig over

... Piger der fortæller om deres brud med kæresten højt og længe i stoget. 

Jeg forstår det ikke! Hvorfor?? Hun har åbenbart slået op med ham - og der skulle veninden så høre rigeligt med detaljer om hvordan hun har det med det og hvordan han har det med det. 

Jeg har ikke lyst til at høre om at hun er ked af det (forståeligt nok) og han er ked af det (forståeligt nok) og alle andre detaljer hun valgte at dele med ca 10 andre medrejsende her i toget. Og forresten hvis jeg havde gjort mig umage kunne jeg også ha hørt den andens tørstende ord i tlf for der var skruet højt op i begge ender ;) 

Det er jo ikke fordi jeg ikke sys det er synd for hende og ham - men hvorfor dele det med alle os andre. Vi har ikke bedt om at høre om være med i det brud! Det er virkelig sjældent det efterhånden sker at jeg (uden at ville det) er medlytter til disse samtaler - men når det sker -  sker det også virkeligt...og med detaljer jeg godt kan leve foruden. 

God mandag derude :) 

Ps - nu er de nået til det med børn. Altså at de ikke skal have dem Iflg hende...  

Opdragelsesudfordringen

Jeg har kredset lidt om det indlæg i et stykke tid, men nu må jeg hellere få skrevet lidt om vores (læs min) opdragelsesudfordring herhjemme - som er et resultat af, at vi (læs jeg) har haft alt for mange konflikter og diskussioner med børnene om hvorvidt de skulle gøre det jeg siger eller ej... Hint: børnene mener nej, jeg mener ja. (sjovt nok). Samtidig har jeg læst andres udfordringer på opdragelsesfronten (to rigtig fine indlæg kan læses her: VillaVillekulla og Østfronten) - for det er jo virkelig noget der på den ene eller anden måde vedrører alle med børn. Og jeg tænker man skal jo finde den linje der passer til ens familie, til en selv, til det behov man har und so weiter. Samtidig tænker jeg - hvad der virker for nogle - virker nødvendigvis ikke for andre - for det handler virkelig meget om personlighed. 

Jeg har i lang tid valgt den anerkendende tilgang til børnenes opdragelse - snakket med dem om at jeg godt kunne se de havde gang i en leg (eller hvad det nu ellers kunne være) - og så forsøgt at snakke dem væk fra det. Med andre ord, anerkende at de har gang i noget - men at vi nu skal noget andet. Det passer egenlig fint til den jeg er synes jeg. Og langt hen ad vejen fungerede det egentlig også fint - men konsekvensen var jo alt for mange ord, og ingen handling (eller kun handling når ordene var sagt) og nu hvor vi faktisk skal ud af døren til et bestemt tidspunkt, er det ret væsentligt vi får lidt mere fut i fejemøjet. Samtidig havde børnene også fået den opfattelse at de faktisk bestemte mere end mig, og at der stort set ikke var et behov for at gøre hvad jeg beder dem om. Og det holder jo bare slet ikke (ihvertfald ikke for mig, og det var her, jeg følte nu blir jeg nødt til at gøre noget...). 

Så derfor har jeg med mandens hjælp taget kampen op mod børn der ikke gør hvad jeg beder dem om. Vi giver udelukkende handlevejledende anvisninger til hvad vi gerne vil have de gør i stedet for det de af og til har gang i... (det har vi nu egentlig altid gjort - forskellen er bare, at det har nu en konsekvens hvis de ikke gør hvad jeg beder dem om...) Fx Kom her - i stedet for - du skal ikke køre væk fra mig. og så videre. I stedet for sid ordenligt - siger vi - du skal sidde med fødderne under bordet. I stedet for at sige spis ordentligt, siger vi - du skal lukke munden når du spiser. Og den slags. Hvis de vælger at fortsætte med deres til tider irriterende adfærd, får de en advarsel og vi begynder at tælle. 1 - 2 - 3 - og så ryger man en tur ind på værelset, hvor man lige kan køle af.  Udgangspunktet for os er egentlig bare at det barn der irriterer/driller/osv. skal ikke ødelægge det for resten af os - vi er fem der skal kunne være her :)

I starten forstod de absolut ikke at ting ikke længere var til diskussion (for mor her har jo tidligere nærmest været villig til at diskutere alt) så de røg tit en bette tur ind på værelset. Hvor vi så efter et par minutter smutter ind, og fortæller dem hvad vi gerne vil have de gør næste gang... Og efterhånden her 14 dage ind i udfordringen - virker det faktisk meget godt. Der tælles kun ganske lidt - og når der tælles når vi sjældent længere end til 2 - det er yderst sjældent de kommer ind på værelset - og heldigvis er de ved at forstå at jeg faktisk mener hvad jeg siger.

Det har krævet en del fra mig må jeg sige - især fordi jeg er en der måske nogen gange kommer til at sige noget før jeg har tænkt over hvad jeg egentlig siger. Ja, sådan er jeg. Men sådan en konsekvens udfordring udfordrer jo netop, at man (læs jeg) bliver nødt til at tænke før jeg siger et eller andet til børnene. Og måske er det bare det, der har gjort at de nu gør hvad jeg siger - jeg ved det ikke. Men det er blevet meget lettere at være mor og barn herhjemme nu :) ikke så meget snak, mere handling, eller nåwed. Men det virker, og de (og jeg for den sags skyld) ved udemærket godt, at jeg nu mener hvad jeg siger.


søndag den 17. maj 2015

Lange weekender

Åh sådanne lange weekender er altså bare her-lig-e. Og gør at keg v i r k e l i g glæder mig til vores sommerferie. Der er lang tid til (sommerferien that is) men derfor kan man jo stadig glæde sig, ikke sandt :) de sidste weekender har været så harmoniske og vores konsekvens udfordring på opdragelsessiden er virkelig ved at bære frugt nu. Vi oplever langt færre konflikter - for børnene ved at vi (primært mig,) mener hvad vi/jeg siger...

Vores oplevelse af tre børn med to års mellemrum nu virkelig er alt arbejdet værd og jeg ville nok egentlig gøre det igen - men sjovt nok kommer det jo ikke til at ske. De tre har så meget glæde af hinanden og kan efterhånden lege i timer uden der er behov for voksenhjælp (i form af mægling fordi der er en eller anden der ikke følger reglerne i legen / vil bestemme det hele/ kaster med ting - eller andre løssluppenheder...). Så de her lange weekender er dejlige og et kærkomment afbræk fra hverdagen. Dejligt at vide der stadig er to lange weekender lige om hjørnet. Denne gang fire fridage har vi vi brugt på at være sammen og slappe af. I torsdags har vi bare været hjemme*. Fredag var store legedag hvor Storemusen var hjemme hos bedsteeninden F fra børneren hvor hun også sov til igår mens Tiller og Tuller havde besøg af bedstevennen M og vi kørte den klassiske tur til mors arbejde med pandekager og kakao og hyggede :) igår tog vi til Hindsgavl for at mødes med mandens søster, hendes mand, farmor, mandens kusine og hendes familie. På trods af det til tider dårlige vejr var det en hyggelig dag ved Lillebælt. Idag har vi igen ikke rigtig lavet loge andet end bare hygge os. Manden var ude at kigge på hus (mere herom i et andet indlæg) mens jeg havde fornøjelsen af mine skønne trutter. 

Så således opladet er vi nu klar til at hoppe ud i en ny uge - inden den næste lange weekend venter forude. Denne uge skal jeg starte på at forberede forsvaret - der jo allerede er om tre uger!! Gisp gisp. 

* red: vi  h a r faktisk lavet noget i torsdags. Vi var lige oppe i slotsbyen for at se på 1) hus, 2) slottet og 3) barokhaven og nåh ja - spise is i solen :) 

søndag den 10. maj 2015

Første før-skole-SFO-uge: tjek

En ny uge starter i morgen. En ny uge med nye venner for storemusen -nye indtryk og nye udfordringer. 

Den første uge har været hård ved hende. Fra en veletableret storegruppe med tre super gode veninder til en gruppe på 18 børn hvor hun stort set ikke kender nogen. Hun kender nogle piger fra 0.b der sidste år gik over i vores børner. Så det er lys forude. Tror jeg. De vil hende - ligesom hun også stadig gerne leger med dem. Men det er hårdt at se hende så ikke glad. Ikke høre hende fnise som hun ellers altid gør ret så meget. Derfor var det også særlig dejligt at hun i dag havde en legeaftale hos vennen B som hun holder så meget af. De fniste - grinte og var ligesom de altid var sammen ovre i børneren. Og det er en noget mere afbalanceret pige vi havde herhjemme resten af idag. Samtidig har vi i løbet af weekenden snakket lidt om - hvordan vi kan hjælpe hende lidt med at få etableret nogle nye venskaber og hvad hun selv kan gøre også selvom det er svært... 

Men det er pisse svært som forældre - for mavefornemmelsen er måske ikke den bedste ifht havd SFO'en gør for at hjælpe børnene ind i nye relationer - (der er rigtig mange børn der kommer fra to store børnere lige i vores nabolag - så mange kender hinanden fra før) men samtidig er alt også stadig så nyt så vi skal jo også se tiden an - og give det nye en chance. Uden at panikke fordi fnise-musen ikke fniser men mere observerer og er stille (og mere opfarende) herhjemme. Men Båkke lort det er bare lidt svært :) det er jo ens børn det handler om! 

Båkke lort

I indlægget fra igår fortalte jeg om at vores to fireårige lige pludselig simpelthen blev n ø d t til at sige båkke lort i bilen. Det var fordi det lugtede af intet mindre end Båkke lort. Og set lugtede også - men ik af Båkke lort men af gylle. 

Båkke lort er et bandeord. Jeg ved ikke hvem der har oplyst den om ordets eksistens - det er også fuldstændig ligegyldigt, fordi Bandeord er bandlyst i børneren og i det hele taget også herhjemme. Man må heller ikke sige sgu - skide - og lort. Heller ikke Fåk (og når man ikke kan sige f blir fåk til båk). For det (båk that is - også selvom f er blevet til b) er et bandeord som Storemusen altid oplyser med nærmest løftet pegefinger. Men hun kan tilgengæld stave til L o r t - og også t i s. Det kan tiller og tuller (heldigvis) ikke endnu... Og det synes hun så er sjovt. Hver alder har jo sine glæder :) 

For at ordet Båkke lort ikke blir vildt sjovt at sige hele tiden og al tid må man sige det højt tre gange og så slutter vi med den slags igen. Ellers må man gerne gå ind på værelset og sige det der ligge så meget man har lyst. Men det e somom det ikke er så sjovt at sige uden at hele familien lytter med... Så Indtil videre virker den regel med de tre gange.

 På vej tilbage fra sporvejsmuseet lugtede det stadig af Båkke lort. Sådan kan det jo gå ;) 

lørdag den 9. maj 2015

Verdens bedste lørdag

I dag har vi haft en virkelig skøn lørdag. Vi tog tog på tur. Og det regnede faktisk (næsten) ikke. Jeg er så meget ved at komme til hægterne igen her fire uger efter jeg har afleveret afhandlingen. Det gør en verden til forskel :) så for hver uge og weekend der går føler jeg det som om der er mere overskud på kontoen. Skønno skønno. 



Så idag pakkede vi pigerne og bilen og kørte til Skjoldnæsholm - til sporvejsmuseet. Bare fordi. Og det var simpelthen så hyggeligt. Vi spiste tidlig frokost og tog ud i vejret. Uden regntøj. Men det gik - for vi var heldige - det dryppede mens vi var inde på museet - og regnede kun da vi kørte bil :) 

Når man er fire år skal der ikke meget til for at blive begejstret - så da vi blev kørt ind på museets område med en sporvogn var de solgt. Vi tussede rundt - kiggede på alle de gamle sporvogne - kørte sporvogn - man må køre så meget man vil og så ofte man vil for den entre man betaler. Sad og drak varm kakao i en sporvognscafe - kørte lidt mere frem og tilbage og efter tre skønne timer to vi hjemad igen. Aftensmaden skulle egentlig ha været kylli g m pommes frites - det blev improviseret og omorganiseret til hottere m pommes frites som valgte så stor begejstring hos pigerne at vi aftalte det skulle vi spise igen næste weekend. Der jo allerede kommer om fire dage. Jeg elsker den her tid med alle de lange weekender :) 

Nå ja og så blev pigerne nødt til at sige bågge lort idag. Hvorfor ? Det fortæller jeg i morgen. Men bågge lort er et mega sejt bandeord. Ihvertfald når man er fire år 


søndag den 3. maj 2015

Noget der skete i april

april har for nogen af os betydet en løbende nedtælling til at det er sidste dag i børneren. Storemusen that is. På mandag - eller i morgen. Der starter hun i før skole SFO. Og gæt liiiige om hun glæder sig??! 

Vi har holdt farvelfest for de store børn en fredag eftermiddag over i børneren. Vi har givet alle de skønne voksne på stuen en gave hver med et tegnet kort og en lille personlig hilsen og så havde alle de store en kage med i torsdags som børnene så kunne hygge sig med ved deres farvelfest kun for børn i børnehaven. De store fik tømt deres skuffer og jo flere store børn der var blevet hentet torsdag eftermiddag desto tommere blev gaderoben. De store har de sidste 14 dage fået liv til at bestemme hvad de har lyst til at lave sammen med de andre store og de har bare hygget sig. De har klatret i deres træ som kun store må klatre i nede i skoven. De har været i grusgraven og klatre op og ned af skrænterne. De har været sammen hele tiden og fået det aller bedste ud af de sidste dage i børnehaven. Nogle af de kommer vi bestemt til at se igen - andre venskaber løber ud i sandet og erstattes af nye. Sådan er der jo :) vores store pige har udviklet sig fra en stille og ret genert pige til en åben nysgerrig pige der virkelig er klar til at møde nye udfordringer. Vi har fået ros og så mange søde ord med på vejen af alle de søde pædagoger på stuen og i børner en at jeg gang på gang blir rørt op over begge ører over alle de søde ord. 

 I morgen. Når vi afl de to små som jo så rykker op i MELLEM gruppen er der en hel anden ro derovre. Det skal man lige vænne sig til. For 14 store der alt i alt er rykket videre til deres skoler fylder alligevel en del på den gode måde. Og i morgen starter storemusen i rød gruppe over på skolen hvor hun sammen med en stak nye børn skal lære en ny verden at kende. Vi er alle spædte :) og glæder os! 

lørdag den 2. maj 2015

Rastløsheds terapi eller nåwed.

Jeg har (nok altid haft) lidt svært ved at sidde stille og bare slappe af uden at gøre noget som helst. Som i bare at sidde og sidde. 

Det er ikke en rigtig god egenskab at have når man som jeg virkelig trænger til at dalre tiden væk uden at gøre noget og bare lade op med ny energi efter en hektisk periode på jobsi. Tit sidder jeg lidt men rejser mig ret hurtigt igen for at ordne noget - sætte en vask over. Rydde lidt op - get the picture? Rimelig belastende. Det lader man ikke op af skal jeg hilse og sige... Jeg fandt ud af at strikketøj for mig var det rette selskab - så sidder man bare og slapper af men laver lidt alligevel. Og så er det meget lettere at sidde stille og blive siddende mens jeg strikker. Men i kampens hede (den sidste halvanden måneds tid...) havde jeg ligesom glemt og gemt strikketøjet væk samtidig skulle jeg til at dele for og bagstykke i stedet for at strikke runder rundt og rundt. Men i aften - fik jeg endelig taget hul på mit gamle strikke projekt en bette tshirt til Tiller. Så jeg endelig Kan blive færdig og komme igang med en skøn bomulds sommer trøje til mig selv. 

Så nu strikker jeg igen - endelig - og kan holde bagdelen plantet i sofaen og strikke mens jeg ikke gør noget som helst. Win win! 

God lørdag aften derude :) 


fredag den 1. maj 2015

I maj vil jeg

Aldrig er en måned gået så stærkt som den april vi netop er gået ud af. Den ene dag har taget den anden og påsken synes allerede mange måneder væk. 

Jeg lader op. I den grad. Der er behov. Meget. Og det vil der være et stykke tid endnu. Blog-lysten og skriveri er så småt kommet tilbage - jeg har en del indlæg i tankerne - nu må vi se om jeg får skrevet dem ;) . Pausen gjorde mig godt. Det kan være der kommer flere pauser i maj. Nu må vi se. Jeg skriver når jeg har lyst og ikke af pligt. 

Og det blir også hovedtemaet i min liste over ting jeg vil i maj. Jeg vil gøre ting der er gode for mig og fordi jeg har lyst. Så here it comes. I maj vil jeg:

- slappe af og lade op.
- være konsekvent over for børnene. Vi kører det store opdragelses-tema herhjemme for tiden nemlig. 
- hygge mig alt det jeg kan. 
- opfylde eller/og klare min personlige mindfulness udfordring.
- reviewe en artikel. 
- forberede mit forsvar af et styk afhandling. 
- være nænsom overfor mig selv og mere offline end jeg plejer. 
- hygge mig med manden min og vores tre skønne trutter. 
- strikke trøjen til Tiller færdig og starte nyt strikke projekt til mig selv. 
- holde min egen fødselsdag. 
- nyde maj, duften af syrener og forårets endelige komme. 

Hovedtemaet er at være god ved mig selv og slappe af. Jeg trænger, det er der vidst ikke så meget at sige til. 

Hvordan lykkedes jeg så med at nå mine april mål? Jamen jeg fik afleveret min afhandling. Det kan næppe være forbigået nogen regelmæssig læsers opmærksomhed. Vi holdt en total low key fire års fødselsdag for de to trutter - og har haft nogle virkelig dejlige weekender sammen alle fem. Fx kan tiller og tuller cykle nu. Det lærte de for to uger siden. Storemusen Står på rulleskøjter og vi bruger meget tid ude. Jeg skal endnu mere tilbage til offline tilværelsen - og øver mig fortsat i ikke at tjekke arbejdsmailen så ofte. Jeg mediterer en del - men der er stadig plads til forbedringer. Jf min  maj liste. Samtidig kan jeg afsløre jeg har glemt alt som i a l t om min sukker Challenge. Så da jeg netop læste min liste fra marts altså april listen that is - tænkte jeg havde je en sukker Challenge???! Det havde jeg nok. Engang. Men en del af mit vær god ved dig selv projekt indebærer lidt mørk chokolade og det tæller som bekendt som frugt - så der er alligevel ik noget problem ;) 

Hvorom alting er så glæder jeg mig til maj. Til at lande endnu mere efter jeg jo afleverede en afhandling. Det fortæller jeg meget mere om i et andet indlæg. Indtil da vil jeg bare vise hvad jeg har købt som gave til mig selv. Fordi jeg afleverede: 

Flot ik? Glædelig rød-bededag derude. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...