Har ramt matriklen og især mig. I søndags var jeg et stort omvandrende nys, og jeg valgte derfor at arbejde hjemme igår (hurra for en fleksibel arbejdsgiver!!), men er taget på arbejde idag men er ved at udvikle en slags grovfil i halsen - av min hals!
Jeg er en sucker for forår, men ender hvert år - jeg mener det: hvert evig eneste år med en vild forårsforkølelse - og lærer jeg noget af det?! Man burde tro ja, men det modsatte er åbenbart tilfældet... Så det korrekte svar er - nej jeg lærer ikke noget af mine forårsforkølelser. Jeg har ellers i år ikke frosset, (ok, kun lidt), og passer generelt rigtig godt på mit helbred. Motionerer - sover måske ikke helt nok (læser pt en virkelig god bog, der gør jeg ikke får passet min sengetid) - spiser nogenlunde sundt, men de her dumme forårs-forkølelser bliver ved med at hjemsøge min krop! ØV!
Så nu sidder jeg her på arbejde - har vildt ondt i halsen - og er netop (efter flere timer) kommet af med den grimme smag af Strepsil i min mund. Så at spise endnu en Strepsil for at komme af med ondt i halsen er ligesom ikke en mulighed. Måske skulle jeg bare køre hjem? der er både te og honning, som sikkert ville hjælpe på det her sølle-ondt-i-halsen-humør jeg nu er havnet i.
Jeg har bare lige et par opgaver inden jeg kan smutte hjem (fx kan jeg nævne et upcomming forsvar her om mindre end tre uger) ligesom jeg har gennemlæst og rettet (et ualmindeligt dårligt skrevet) forord til min afhandling, der her om tre uger udkommer som en bette bog (jep, jeg er stolt). Så mens jeg venter på at få godkendt den hersens afhandling, så jeg faktisk ved at jeg MÅ gå op til eksamen om ganske snart, ynker jeg lige mig selv - og må hellere lige drikke en kop kaffe med mælk, og satse på at det hjælper mod den modbydelige hals-grov-fil der er ved at etablere sig i min hals sådan rigtigt.
PS. og hvis jeg kender min krop ret - hoster jeg i morgen, mens min stemme sikkert forsvinder helt på torsdag. Ja, det ér ynkeligt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar