Nå, så er tre uger omme af vores nye liv - aka Storemusen møder skolen, eller før-skole-SFO, som det så fint hedder her i den Idylleriske Forstad. Tanken om før-skole-sfo er iflg dem der bestemmer, at børnene så vender sig til deres nye omgivelser, og er fuldstændig skoleklar 1/8 og kender "alt det nye". Det er egentlig også en god tanke, hvis ikke det var for nogle - lad os kalde det udfordringer...som får det hele til at fremstå som en bette spareøvelse...
Status er - det går egentlig meget godt - eller det går nok mere "so-so", afhængigt af hvem man spørger.
- Storemusen har netop lært at man også skal gå på toilet, for hun turde ikke at gå på toilet hvor man (potentielt) kan låse sig inde. Dvs. hun har holdt sig i 8 timer!!! i nogle uger. Og vi havde ikke opdaget noget - hun nævnte det i en lille henkastet kommentar i anden sammenhæng. Så nu er der styr på det - manden viste hende hvordan man låser døren / låser den op igen, så hun nu kan komme på toilet. (Og man spørger sig- hvorfor tager de voksne ikke hånd om det - fx ved at vise alle børnene hvordan man låser/låser op?)
- nye venskaber er det småt med. Vores indtryk er der ikke rigtig gøres noget for at nye venskaber (inklusion af nye børn i gamle relationer) etableres. Vi bor midt mellem to store insitutioner, som er hovedopland for børn i Storemusens klasse/skole. Dvs rigtig mange børn kender hinanden fra før, og vælger de trygge lege-relationer. Når man så samtidig er lidt stille - og beklemt ved nye situationer, kan det være lidt svært at finde sig nogle nye venskaber, uden hjælp fra voksne.
- at aflevere sit barn - uden at møde en enkelt voksen, der siger Godmorgen Storemus - er svært. Ja, vi kan selvfølgelig møde (opsøge) de voksne, og sige god morgen, men der er generelt kaos og u t r o l i g mange børn i sfo'en så der skal ledes efter voksne, hvis man måtte have et behov for at hilse på en voksen når man afleverer sit barn.
- at hente sit barn i selvsamme kaos (der er rigelig af super gode krea-aktiviteter om eftermiddagen, som Storemusen glæder sig til, hver dag) men reelt uden man nødvendigvis støder ind i en voksen, som man kan sige tak for idag til er underligt.
Og ja, vi kommer fra en lille børnehave, hvor vi (åbenbart) har været vældig forkælet med voksen-snak-kontakt-hvordan-er-det-gået-mit-afkom-idag. SÅ er ovenstående lidt som at springe ud i meget koldt vand. Det hele virker mest af alt som en kæmpe spareøvelse, for helt ærligt - Storemusen glæder sig sådan til at lære og regne og skrive, og det hun møder nu er hverken fugl eller fisk, og ihvertfald ikke skole. Så nej, mavefornemmelsen er ikke skide god (pardon my french) - men vi regner jo med at investere en sjat basseører i et hus inden alt for længe, og hun får derfor et skoleskift - og flytte hende til en anden skole hvor vennerne fra børneren går "bare" for nogle måneder nu her i den idylleriske forstad giver ikke rigtig mening for hverken manden eller jeg. Så satser vi bare på at huset kommer til os, inden alt for længe - kryds lige fingre for det, ing?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar