lørdag den 2. maj 2015

Rastløsheds terapi eller nåwed.

Jeg har (nok altid haft) lidt svært ved at sidde stille og bare slappe af uden at gøre noget som helst. Som i bare at sidde og sidde. 

Det er ikke en rigtig god egenskab at have når man som jeg virkelig trænger til at dalre tiden væk uden at gøre noget og bare lade op med ny energi efter en hektisk periode på jobsi. Tit sidder jeg lidt men rejser mig ret hurtigt igen for at ordne noget - sætte en vask over. Rydde lidt op - get the picture? Rimelig belastende. Det lader man ikke op af skal jeg hilse og sige... Jeg fandt ud af at strikketøj for mig var det rette selskab - så sidder man bare og slapper af men laver lidt alligevel. Og så er det meget lettere at sidde stille og blive siddende mens jeg strikker. Men i kampens hede (den sidste halvanden måneds tid...) havde jeg ligesom glemt og gemt strikketøjet væk samtidig skulle jeg til at dele for og bagstykke i stedet for at strikke runder rundt og rundt. Men i aften - fik jeg endelig taget hul på mit gamle strikke projekt en bette tshirt til Tiller. Så jeg endelig Kan blive færdig og komme igang med en skøn bomulds sommer trøje til mig selv. 

Så nu strikker jeg igen - endelig - og kan holde bagdelen plantet i sofaen og strikke mens jeg ikke gør noget som helst. Win win! 

God lørdag aften derude :) 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...