Så vi har bedt børneren om at skille dem ad i aktiviteterne når de nu alligevel skal lave nye grupper efter de gamle 'store' nu er i skole. OG det fungerer godt. Vi har haft en bette snak med pigerne om at det er uhøfligt ikke at svare når man bliver snakket til - ligesom det også er fjollet at ødelægge andres leg. Og det har åbenbart virket - eller så er de bare kravet et trin op ad udviklingsskalaen... Lige pludselig opfører de sig faktisk som nogle piger på 4 og ikke på 2½ ;)
Sideløbende med alt det her rod med absolut tåbelig opførsel - skulle begge lige finde ud af at lande i børneren efter at storemusen heller ikke går i børneren mere. Det har tager tre ugers tid og nu kan man sige de er vokset så meget psykisk de sidste uger (det med udviklingsskalaen, ing?) - og fra den ene dag til den anden bliver der sagt god morgen om morgenen til de voksne man ellers ikke havde lyst til at snakke med - og også tak for i dag når man går hjem. Uden vi skal bede dem om det endda. Jeg er ret imponeret egentlig. Det er som om vores anstrengelser med "du skal selv bære din rygsæk ud til bilen"-kind of issues (jakke på, sko på, sætte ting på plads i gaderoben selv osv) endelig bærer frugt, og opgaver som disse kan løses uden de (store) konflikter længere. Selvfølgelig - de tester for at finde ud af om det stadig er de voksne der bestemmer herhjemme, for det kunne jo have ændret sig (not). Men i det store og hele oplever vi nogle mere harmoniske børn nu.
Og nu har Tiller valgt en anden frisure hos frisøren end Tuller - for Tiller kan ikke lide hårspænder og elastikker i håret, og har så valgt en kortere udgave af langt hår end Tuller der elsker hårspænder (og holder dem i håret hele dagen...) - så måske handler det også om deres "interne" relation? Om jeg er mig, og du er dig? Jeg ved det ikke, men det har været ret interessant at følge deres udvikling med de briller på her på det sidste.
Sideløbende med alt det her rod med absolut tåbelig opførsel - skulle begge lige finde ud af at lande i børneren efter at storemusen heller ikke går i børneren mere. Det har tager tre ugers tid og nu kan man sige de er vokset så meget psykisk de sidste uger (det med udviklingsskalaen, ing?) - og fra den ene dag til den anden bliver der sagt god morgen om morgenen til de voksne man ellers ikke havde lyst til at snakke med - og også tak for i dag når man går hjem. Uden vi skal bede dem om det endda. Jeg er ret imponeret egentlig. Det er som om vores anstrengelser med "du skal selv bære din rygsæk ud til bilen"-kind of issues (jakke på, sko på, sætte ting på plads i gaderoben selv osv) endelig bærer frugt, og opgaver som disse kan løses uden de (store) konflikter længere. Selvfølgelig - de tester for at finde ud af om det stadig er de voksne der bestemmer herhjemme, for det kunne jo have ændret sig (not). Men i det store og hele oplever vi nogle mere harmoniske børn nu.
Og nu har Tiller valgt en anden frisure hos frisøren end Tuller - for Tiller kan ikke lide hårspænder og elastikker i håret, og har så valgt en kortere udgave af langt hår end Tuller der elsker hårspænder (og holder dem i håret hele dagen...) - så måske handler det også om deres "interne" relation? Om jeg er mig, og du er dig? Jeg ved det ikke, men det har været ret interessant at følge deres udvikling med de briller på her på det sidste.
 |
| Trutter der fjoller med nye frisurer :) |
Uanset hvad - så er de to trutter landet lidt igen. Og det er sørme dejligt :)
Et lille udvalg af andre tvillingeindlæg er her og her (og i det sidste "her" er der en række andre links... til vores udfordringer med 3½ årige twins, hvis man har lyst til at læse med)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar