Her i slutningen af oktober, vil jeg lige ganske kort lave en liste over ting, jeg skal nå i november:
# fortsat arbejde på projekt oplad dig selv.
# holde fast i gode vaner - gå tidlig i seng - gå en tur i rask tempo en gang om dagen, når jeg arbejder hjemme - sætte uret når jeg arbejder for at minimere overspringshandlinger - drikke te.
# smile mere - arbejde på at den dér bekymringsfold, som en gang imellem sniger sig ind i mit ansigt, der gør man ligner en sur citron forsvinder lidt mere af sig selv. For der er altså ik noget at bekymre sig om lige for tiden!
# rykke helt vildt på afhandlingen - og skrive artikel #3 så godt som færdig
# strikke min trøje færdig og starte på en ny.
# hygge med familien i weekenderne, for jeg trænger!
Det er ikke fuldstændig uoverkommeligt, men stadig er der også nogle udfordringer, som vil kræve mere fokus end andet.
Min oktoberudfordring, som jeg blev inspireret ovre hos Konen - holdt sådan nogenlunde, i alt blev det til 15 indlæg (16 med dette); og det er ganske ok. Jeg må erkende at jeg ikke er weekendblogger, men trives bedst med en hverdagsblog med hverdagsindlæg, forstået på den måde - at mine blogindlæg ikke skrives i weekenden, hvor jeg min tilstedeværelse er krævet af børn og mand, og det har jeg det ret fint med. Men som også så mange andre i blogland for tiden tænker jeg en del over bloggens fremtid - og indhold. Jeg nedlægger ikke bloggen, for det er ikke ord jeg mangler, men jeg har især mine betænkeligheder omkring mine børn, og har i den forbindelse besluttet mig for at jeg i fremtiden ikke poster billeder af dem mere - så bloggen bliver uden børne-billeder-blog. Hvilket tema den i fremtiden vil handle om tænker jeg til stadighed over... Om mor-bloggen fortsætter eller om jeg skal finde en ny vinkel, må jeg lure lidt på i november, for det kan efter 2½ års bloggeri måske godt være der skal lidt fornyelse til - indtil videre lader jeg de ord der kommer til mig definere bloggen, alt imens jeg tænker videre.
Vi skrives ved på den anden side af weekenden :) god weekend!
Mestendels håndholdt hverdags-mor-blog - der indeholder store og små tanker om vores hverdag med tvillinger og storesøster
fredag den 31. oktober 2014
onsdag den 29. oktober 2014
Så blev man lige moderne...
Når jeg kører på arbejde enten i tog ind til byen (hvor jeg sidder nu og arbejder blogger) eller op nordpå (ligesom i mandags) hører jeg P1 Morgen. Det gør jeg også af og til på vej hjem (altså ikke P1 morgen, men noget andet - #tøhø), hvis der er en udsendelse der fanger min interesse.
Så i mandags stod bilradioen (det lyder ret gammeldags) på P1, og udsendelsen var P1 Eftermiddag. Jeg skulle lige til at skifte over til P4 da værten sagde noget i stil med - og næste del af programmet skal handle om strik. Hov, strik tænkte jeg - det er jo også noget jeg er begyndt at gøre det i. Så jeg lod radioen stå på P1 og lyttede med. Her kunne jeg så forstå at min (genfundne) glæde ved strikkeriet åbenbart er ret så moderne... For at noget er moderne skal der åbenbart være et reality program [ok nok ikke kun - reality TV that is - men jo også en del andre der ude i det ganske danske land gør det i strikkeriet] Anywho - der er åbenbart et reality program i stil med Den store bagedyst på TV Syd (TV2's lokalstation i Sønderjylland) der hedder - Den store strikkedyst - der bliver afholdt på Gram slot (dem med de mange øko produkter i fx Rema), som lytterne så hørte et klip af - med underlægningsmusik, ala Ringenes Herre, med klaprende strikkenåle, og en spænding som kunne fornemmes helt ud i Berlingoens førersæde...
Men det, der var lidt sjovt i det her lytten til 'noget så moderne som strikning' er at jeg jo netop ikke synes det er særligt moderne, jeg føler mig ikke som del af et eller andet 'fordi alle gør det må jeg også hoppe med på den vogn' - jeg genfandt jo glæden ved strikning, fordi jeg synes det er dejligt at se jeg laver noget (producerer varme slipovers); og det giver mental ro - at sidde med noget i hænderne. Så jeg tror ikke jeg føler mig særlig moderne når jeg sidder hjemme i sofaen med benene oppe og strikker, men set i programmets lys, så kan jeg da bedre forstå hvorfor der var så utrolig mange mennesker i 'min' garnforretning den anden dag. For så moderne er strikning åbenbart :) så tænk, så blev man lige moderne :)
God onsdag derude :)
Så i mandags stod bilradioen (det lyder ret gammeldags) på P1, og udsendelsen var P1 Eftermiddag. Jeg skulle lige til at skifte over til P4 da værten sagde noget i stil med - og næste del af programmet skal handle om strik. Hov, strik tænkte jeg - det er jo også noget jeg er begyndt at gøre det i. Så jeg lod radioen stå på P1 og lyttede med. Her kunne jeg så forstå at min (genfundne) glæde ved strikkeriet åbenbart er ret så moderne... For at noget er moderne skal der åbenbart være et reality program [ok nok ikke kun - reality TV that is - men jo også en del andre der ude i det ganske danske land gør det i strikkeriet] Anywho - der er åbenbart et reality program i stil med Den store bagedyst på TV Syd (TV2's lokalstation i Sønderjylland) der hedder - Den store strikkedyst - der bliver afholdt på Gram slot (dem med de mange øko produkter i fx Rema), som lytterne så hørte et klip af - med underlægningsmusik, ala Ringenes Herre, med klaprende strikkenåle, og en spænding som kunne fornemmes helt ud i Berlingoens førersæde...
Men det, der var lidt sjovt i det her lytten til 'noget så moderne som strikning' er at jeg jo netop ikke synes det er særligt moderne, jeg føler mig ikke som del af et eller andet 'fordi alle gør det må jeg også hoppe med på den vogn' - jeg genfandt jo glæden ved strikning, fordi jeg synes det er dejligt at se jeg laver noget (producerer varme slipovers); og det giver mental ro - at sidde med noget i hænderne. Så jeg tror ikke jeg føler mig særlig moderne når jeg sidder hjemme i sofaen med benene oppe og strikker, men set i programmets lys, så kan jeg da bedre forstå hvorfor der var så utrolig mange mennesker i 'min' garnforretning den anden dag. For så moderne er strikning åbenbart :) så tænk, så blev man lige moderne :)
God onsdag derude :)
Etiketter:
glæde,
historie,
hverdag,
pendlerliv
tirsdag den 28. oktober 2014
Udfordringer med en treårig (del II)
i sidste uge skrev jeg et indlæg om hvordan vi for tiden var udfordret med en treårig in da house. Jeg ved ikke om hun læste med, eller det at læsse af her har gjort noget godt for nogen (uanset hvem den nogen er...) - anywho - udfordringerne forsvandt som dug for solen, og vi har siden haft en mere afbalanceret lille pige.
Men samtidig måtte jeg også sande, at hun selv havde løsningen på 'problemet' da hun midt i et raseriudbrud begyndte at sige 'jeg er bange - op på din arm - krammer' og siden har vi krammet raseriet væk. Ikke helt så bogstaveligt, men vi [og vi er faktisk et massivt vi her] har spurgt - når vi kunne se noget var svært eller måske føltes urimeligt - og verden var ved at være et surt sted at være - vil du bede om hjælp? Og tit har vi så fået et ja som svar - eller fået sat ord på jakken driller - skoen driller. Så har vi kunnet assistere den lille dame med hvad det så end måtte være. Det har virket. Så mere nærhed fra vores side, og en krammer når verden brød sammen har siden sidst hjulpet os til en mere rolig og fredfyldt hverdag. Man kunne så jo foranlediges til at tro, at det hele var lutter idyl. Jeg kan straks afsløre, at der er to andre børn, der gerne kaster et lod i puljen og giver udfordringer - som fx Storemusen for tiden ynder at overhøre noget vi spørger hende om, og så bare ikke svare. Eller svare på en måde, som er en mindre teenager værdig. Er du døv eller hvad?!
Men jeg tror - sådan er det bare. Ikke på den der 'jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det måde - så jeg lader bare stå til' men mere en 'accept af at forskellige aldre har forskellige udfordringer'-agtigt. Så det bliver aldrig kedeligt her hjemme.
God tirsdag derude :)
PS. Min far - pigernes Opa - reddede vores verden i søndags. For han havde ganske helteagtigt fundet en ny nusseklud til Storemusen, og kørte (!!) den op til Sdr.Jylland hvor vi jo holdt weekend. Hvor godt var det lige??? Meget - hvis man tager udgangspunkt i de julelys Storemusen havde i øjnene da hun så sin nye nusseklud.
Men samtidig måtte jeg også sande, at hun selv havde løsningen på 'problemet' da hun midt i et raseriudbrud begyndte at sige 'jeg er bange - op på din arm - krammer' og siden har vi krammet raseriet væk. Ikke helt så bogstaveligt, men vi [og vi er faktisk et massivt vi her] har spurgt - når vi kunne se noget var svært eller måske føltes urimeligt - og verden var ved at være et surt sted at være - vil du bede om hjælp? Og tit har vi så fået et ja som svar - eller fået sat ord på jakken driller - skoen driller. Så har vi kunnet assistere den lille dame med hvad det så end måtte være. Det har virket. Så mere nærhed fra vores side, og en krammer når verden brød sammen har siden sidst hjulpet os til en mere rolig og fredfyldt hverdag. Man kunne så jo foranlediges til at tro, at det hele var lutter idyl. Jeg kan straks afsløre, at der er to andre børn, der gerne kaster et lod i puljen og giver udfordringer - som fx Storemusen for tiden ynder at overhøre noget vi spørger hende om, og så bare ikke svare. Eller svare på en måde, som er en mindre teenager værdig. Er du døv eller hvad?!
Men jeg tror - sådan er det bare. Ikke på den der 'jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det måde - så jeg lader bare stå til' men mere en 'accept af at forskellige aldre har forskellige udfordringer'-agtigt. Så det bliver aldrig kedeligt her hjemme.
God tirsdag derude :)
PS. Min far - pigernes Opa - reddede vores verden i søndags. For han havde ganske helteagtigt fundet en ny nusseklud til Storemusen, og kørte (!!) den op til Sdr.Jylland hvor vi jo holdt weekend. Hvor godt var det lige??? Meget - hvis man tager udgangspunkt i de julelys Storemusen havde i øjnene da hun så sin nye nusseklud.
fredag den 24. oktober 2014
En hverdagsmorgen i den Idylleriske Forstad
6.00 vækkeur 1 ringer og slukkes
6.08 vækkeur 1 ringer (igen) og slukkes igen
6.10 vækkeur 2 ringer - vækkeur slås fra, jeg står op.
6.11 møder Storemusen og Tuller i gangen - begge vil med i stuen - vi tager dynen med.
6.12 tænder TV og skifter til Ramasjang. Pigerne kravler ind under dynen - og ser Thomas Tog, jeg skruer op for varmen og sætter rugbrød i ovnen, og smutter ind på badeværelset.
6.20 hører trafikradio - ingen s-tog mellem idyllerisk forstad og nordpå. Smutter ind til manden - vækker - og morgenstrategi lægges. Manden skal nordpå i tog, men vi kan køre sammen - skal selv nordpå, og vi aftaler, vi begge afleverer børnene og sætter manden af på job, og kører selv videre nordpå.
6.40 klar efter bad mm, kværner kaffe, sætter kaffe over, dækker bord,
6.45 hører Tiller vågner, går ind og vækker hende helt. Nusser på ryggen, og får hende op. TV slukkes igen...
6.55 hele familien samlet om morgenbordet... k r i s e ... der er (ifølge Storemusen) ikke nok jogurt tilbage [red: alle får lige netop det de plejer at få, men vi tømmer bøtten].
7.00 vi snakker om at vi skal hjælpes ad her til morgen, der kører ingen tog, så vi skal alle afsted samtidig, så hurtigt vi kan, så vi kan komme på arbejde - for vi skal jo på tur i weekenden. Alle glæder sig.
7.10 morgenmad spist - næsten i god ro og orden. k r i s e 2 [red: livskrise for Storemusen, der kom til at sætte sig på sin noget slidte nusseklud og hive i den, så den river i stykker - hun er grædefærdig, og skal trøstes, rummes og gøres mentalt klar til børneren.] Manden tager af bordet, jeg får Tiller i tøjet. Alt imens jeg også forsøger at berolige storemusen. Hun er meget ked. Vi aftaler at jeg bestiller ny nusseklud når jeg kommer på arbejde. Manden pakker trutternes tasker.
7.16 Tiller er i tøjet, og smutter ud på badeværelset til manden, der står klar med tandbørste mm
7.18 Tuller er i tøjet, og smutter ud på badeværelset til manden, der står klar med tandbørste mm
7.20 Tager rugbrød ud af ovnen, vælter det ud af formen, slukker ovnen.
7.21 Trøster stadig Storemusen, samtidig med jeg får hende i tøjet.
7.25 Reder hår på en stadig ked Storemus, sætter hår, børster tænder
7.34 Alle sidder ude i bilen - vi kører til børneren - roser børnene for hvor hurtige vi klarede morgenen.
7.40 Alle ankommer i god ro og orden til børneren, snakker med Storemusen om hvordan man kan stoppe med at være ked af det - ved at tænke, nu er den [nussekluden] i stykker, og vi har aftalt vi bestiller en ny, så der er en ny situation, og så må man gerne blive glad igen. Fortæller om jeg også selv nogen gange gør det samme.
7.50 Alle børn inde på stuen - Tiller synes det er svært at blive afleveret idag, så hun kommer over på søde A's arm, og er lidt ked.
7.55 afgang mod nordlige provinsby - der er meget trafik - dejligt at manden og jeg følges ad. Vi hygger og snakker om hvor godt det gik.
8.17 sætter manden af på arbejde - kører videre - hører musik og er glad.
8.40 parkerer bilen og trisser ind på kontoret - starter computeren, laver en kop kaffe, arbejder (blogger og bestiller nusseklud) og glæder mig til weekenden.
God weekend derude :)
6.08 vækkeur 1 ringer (igen) og slukkes igen
6.10 vækkeur 2 ringer - vækkeur slås fra, jeg står op.
6.11 møder Storemusen og Tuller i gangen - begge vil med i stuen - vi tager dynen med.
6.12 tænder TV og skifter til Ramasjang. Pigerne kravler ind under dynen - og ser Thomas Tog, jeg skruer op for varmen og sætter rugbrød i ovnen, og smutter ind på badeværelset.
6.20 hører trafikradio - ingen s-tog mellem idyllerisk forstad og nordpå. Smutter ind til manden - vækker - og morgenstrategi lægges. Manden skal nordpå i tog, men vi kan køre sammen - skal selv nordpå, og vi aftaler, vi begge afleverer børnene og sætter manden af på job, og kører selv videre nordpå.
6.40 klar efter bad mm, kværner kaffe, sætter kaffe over, dækker bord,
6.45 hører Tiller vågner, går ind og vækker hende helt. Nusser på ryggen, og får hende op. TV slukkes igen...
6.55 hele familien samlet om morgenbordet... k r i s e ... der er (ifølge Storemusen) ikke nok jogurt tilbage [red: alle får lige netop det de plejer at få, men vi tømmer bøtten].
7.00 vi snakker om at vi skal hjælpes ad her til morgen, der kører ingen tog, så vi skal alle afsted samtidig, så hurtigt vi kan, så vi kan komme på arbejde - for vi skal jo på tur i weekenden. Alle glæder sig.
7.10 morgenmad spist - næsten i god ro og orden. k r i s e 2 [red: livskrise for Storemusen, der kom til at sætte sig på sin noget slidte nusseklud og hive i den, så den river i stykker - hun er grædefærdig, og skal trøstes, rummes og gøres mentalt klar til børneren.] Manden tager af bordet, jeg får Tiller i tøjet. Alt imens jeg også forsøger at berolige storemusen. Hun er meget ked. Vi aftaler at jeg bestiller ny nusseklud når jeg kommer på arbejde. Manden pakker trutternes tasker.
7.16 Tiller er i tøjet, og smutter ud på badeværelset til manden, der står klar med tandbørste mm
7.18 Tuller er i tøjet, og smutter ud på badeværelset til manden, der står klar med tandbørste mm
7.20 Tager rugbrød ud af ovnen, vælter det ud af formen, slukker ovnen.
7.21 Trøster stadig Storemusen, samtidig med jeg får hende i tøjet.
7.25 Reder hår på en stadig ked Storemus, sætter hår, børster tænder
7.34 Alle sidder ude i bilen - vi kører til børneren - roser børnene for hvor hurtige vi klarede morgenen.
7.40 Alle ankommer i god ro og orden til børneren, snakker med Storemusen om hvordan man kan stoppe med at være ked af det - ved at tænke, nu er den [nussekluden] i stykker, og vi har aftalt vi bestiller en ny, så der er en ny situation, og så må man gerne blive glad igen. Fortæller om jeg også selv nogen gange gør det samme.
7.50 Alle børn inde på stuen - Tiller synes det er svært at blive afleveret idag, så hun kommer over på søde A's arm, og er lidt ked.
7.55 afgang mod nordlige provinsby - der er meget trafik - dejligt at manden og jeg følges ad. Vi hygger og snakker om hvor godt det gik.
8.17 sætter manden af på arbejde - kører videre - hører musik og er glad.
8.40 parkerer bilen og trisser ind på kontoret - starter computeren, laver en kop kaffe, arbejder (blogger og bestiller nusseklud) og glæder mig til weekenden.
Det er den her nusseklud det hele drejede sig om i morges... Billedet er lånt her |
onsdag den 22. oktober 2014
Udfordringer med en treårig
Vi oplever for tiden massive udfordringer med den ene af vores to små trutter.
Damen kan blive hidsig og sur - og så i en sådan grad at det næsten er uhyggeligt. Det er så slemt st man imens sådan et af de her raseri anfald står på ikke på nogen måde kan tale til bette piges fornuft eller hendes jeg. Man kan sige nok så mange gange - se på mig - raserien bliver kun værre indtil den på et eller andet tidspunkt knækker over til massiv ked af det hed. Hvorefter lille musen trænger til en krammer og så er glad igen. Og ikke bare glad - men sådan rigtig glad hvor hun også selv kan sige nu er jeg glad igen. Det er virkelig svært at rumme. Og bevare overskuddet når man egentlig mægtig gerne fx vil ud af døren og på arbejde. Eller hjem fra børneren og slappe af. Eller ind når det regner. Eller spise morgenmad. Eller en masse andre ting som på ingen måde er urimeligt i en hverdagssituation hvor vi er fem personer der hver skal have en dag til at fungere på hver vores måde forstås. Ej heller urimelige krav at stille til en tre-enhalvårig. Urimeligt i den forstand eller forstået på den måde at de 'krav' vi stiller til hende er ting hun sagtens kan udføre selv men - tit gider hun ikke at gøre det selv - fx når vi beder hende om at tage sko af eller på. Jeg kan sagtens se at jeg jo snilt kunne give hende sko på - men når jeg netop har sagt tag dine sko på - og så blir mødt med et nej af dimensioner og der bare skal være en lille bitte smule konsekvens i opdragelsen så tænker jeg at vi jo ikke kan give efter h v e r gang. Men måske møde hende med forståelse og forsøge at sætte ord på at hun er sur eller ked af det eller noget helt andet. Alt imens man inde i sit hovede messer fasefasefasefase.
Åh ja, det er skønne udfordringer på en onsdag midt i oktober hvor det om to dage kun er to måneder til jul :) god aften derude!!
Her i midten lidt kunst fra mine 3½ årige - 'cirkel og streg' projektet. Der i denne og næste uge er udstillet på biblioteket i den Idylleriske Forstad. |
tirsdag den 21. oktober 2014
Og så blev den færdig :)
I weekenden blev min skønne-kradse-islandske-uld-slip-over færdig. Det var et stort øjeblik - for jeg havde haft garnet liggende siden oktober 2012 - så her to år efter blev 'vidunderet' så endelig færdigt, dog lidt anderledes end beskrevet i opskriften, og noget mere 'løs' end beskrevet i opskriften, men stadig fædig, og det er jo det vigtigste i denne sammenhæng. Fredag aften gik med at montere løse ender og prøve trøjen, og være tilfreds.
I sidste uge købte jeg nyt islandsk-uld i den skønneste flaskegrøn og nye pinde (mine elskede knit-pro i træ) og så er jeg ellers straks gået igang med næste trøje, som bliver magen til - og dog med nogle (få) ændringer... For denne gang har jeg 'testet' min strikkefasthed (for den første trøje blev noget løsere, og det er især en udfordring over skulderne) - så nu har jeg på den hårde måde fundet ud af at det faktisk er ret relevant at finde ud af at strikkefastheden betyder noget. Nogle (andre) typiske begynderfejl er jo - at tælle forkert - at glemme at markere - at tænke 'pyt' det gør nok ikke noget - på nogle (udvalgte) steder. Jeg kan så her berette, at det (småfejlene that is) betyder noget, men i det store billede - altså når jeg tager trøjen på, og tænker - den har jeg lavet - så betyder småfejlene ikke noget. Jeg er stadig stolt og glad for jeg endelig fik gang i mit strikkeri igen, og har allerede nu en del projekter i 'pipelinen' men til forskel fra før, starter jeg først når det strikkeprojekt jeg har gang i nu er helt afsluttet. For det gør ikke noget godt for mig at have halve strikkeprojekter liggende, som ikke bliver færdige - eller kun bliver færdige med hiv og sving.
Det der er hyggeligt ved strikkeriet er, at manden kan sidde og nørkle med sin computer og programmere - mens jeg strikker og vi sammen lytter til musik, og det åbner op for masser af snakke om alt muligt, og det er noget der er godt for sjælen :)
Halvvejs |
Nærbillede af striberne |
Det der er hyggeligt ved strikkeriet er, at manden kan sidde og nørkle med sin computer og programmere - mens jeg strikker og vi sammen lytter til musik, og det åbner op for masser af snakke om alt muligt, og det er noget der er godt for sjælen :)
Etiketter:
glæde,
hygge,
Mand og kone,
overskud,
Sandra-tid
mandag den 20. oktober 2014
Regnfulde søndagssyslerier
Så blev det da for alvor regnvejr igår, hva'ba?! Man skulle tro det var november med alt det regn der er faldet siden fredag morgen - men det er nu oktober og snart Allerhelgen, og derfor har vores søndagssylserier - båret præg af 1) heldagsregn og 2) at det snart er Allerhelgen. Så den gode morgenmad blev afløst af et par timer god leg pigerne imellem. Det gav tid og luft til lidt voksen-snak og strikkeri - hvilket var ret tiltrængt efter en elendig lørdag, der er en velkvalificeret kandidat til at indgå i 'jammerlige-jammer-lørdage-blandt-3½-årige'. Husstandens 5½ årige havde vi afsat til søde L, så der var dømt gensynsleg og gensynsglæde, for L går nemlig nu i SFO/skole.
NÅ men tilbage til søndagssyslerierene. Vi havde egentlig bestemt at vi skulle op til 'mors arbejde' på legepladsen, men da vi alle var klar til at drage ud i verden, havde regnen tiltaget til 'sil-regn' og det havde jeg/vi ikke behov for at udsætte os for. Så vi blev hjemme for at lave popkorn i gryde og udhule græskar - jeg kan så her tilføje, at det klart kan anbefales at tegne et passende ansigt på græskaret inden man går igang med at skære og snitte i det. For mit ansigt (altså det på græskaret forstås) blev uhyggeligt skævt. Men trods alt (og vigtigtst af alt) jo godkendt af pigerne, der ved fælles hjælp fik hevet alle græskarets kærner ud. Arbejdet med græskar og kærner blev 'belønnet' med popkorn.
Vi havde besøg af pigernes yndlings-opa, og da han var draget afsted til det tyske igen, var der dømt spil-eftermiddag: Lottino - Obstgarten - og kattekortspil. Virkelig hyggeligt - og eftermiddage som sådan nogen, hvor vi alle fem sidder og er fælles om en aktivitet er noget, som giver glæde - og overskud. For det er så hyggeligt, dejligt og meget meningsfyldt. For det er jo sådan jeg gerne vil at vores lille familie har det.
Sidst på eftermiddagen stoppede regnen og nogen af børnene hoppede i vandpytter mens andre hjalp med syslerier hjemme (støvsugning that is) mens far lavede mad (varmede rester that is). Så weekenden er så meget godkendt her tidlig mandag morgen.
God uge derude :)
NÅ men tilbage til søndagssyslerierene. Vi havde egentlig bestemt at vi skulle op til 'mors arbejde' på legepladsen, men da vi alle var klar til at drage ud i verden, havde regnen tiltaget til 'sil-regn' og det havde jeg/vi ikke behov for at udsætte os for. Så vi blev hjemme for at lave popkorn i gryde og udhule græskar - jeg kan så her tilføje, at det klart kan anbefales at tegne et passende ansigt på græskaret inden man går igang med at skære og snitte i det. For mit ansigt (altså det på græskaret forstås) blev uhyggeligt skævt. Men trods alt (og vigtigtst af alt) jo godkendt af pigerne, der ved fælles hjælp fik hevet alle græskarets kærner ud. Arbejdet med græskar og kærner blev 'belønnet' med popkorn.
Vi havde besøg af pigernes yndlings-opa, og da han var draget afsted til det tyske igen, var der dømt spil-eftermiddag: Lottino - Obstgarten - og kattekortspil. Virkelig hyggeligt - og eftermiddage som sådan nogen, hvor vi alle fem sidder og er fælles om en aktivitet er noget, som giver glæde - og overskud. For det er så hyggeligt, dejligt og meget meningsfyldt. For det er jo sådan jeg gerne vil at vores lille familie har det.
Sidst på eftermiddagen stoppede regnen og nogen af børnene hoppede i vandpytter mens andre hjalp med syslerier hjemme (støvsugning that is) mens far lavede mad (varmede rester that is). Så weekenden er så meget godkendt her tidlig mandag morgen.
God uge derude :)
fredag den 17. oktober 2014
Mens jeg venter på at regnen stopper:
Gør jeg lidt forskelligt...
arbejder jeg på at lægge sidste hånd på den anden artikel til min afhandling. Jeg har modtaget rettelserne fra min medforfatter og er nu meget tæt på at kunne indsende artiklen.
tager jeg ud og henter en pakke med nye løbesko - for jeg fristes nok så voldsomt af muligheden for regnvejrsløb, som jeg elsker ud over det sædvanlige.
drikker jeg te - fx denne Flødete fra Carstensens Tehandel. For kaffe i tilsvarende store mængder som jeg lige nu drikker te gør intet godt for mig.
tænker jeg over hvad weekenden mon bringer - jeg glæder mig - vi får besøg af pigernes yndlingsopa (min far). Så vi håber på godt vejr, så vi kan komme lidt ud.
Samtidig er jeg ved at 'træne' min arbejdsmoral - der er noget slap her efter sidste uges ferie (altså den der sluttede i søndags, ing). Jeg sætter uret - og må ikke overspringshandle i løbet af de 45 min hvor uret kører. Men s k a l arbejde på #afhandlingenderikkeskriversigselv. Svært? Ja - Udfordrende? Ja - Tiltrængt? I den grad.
og til sidst - så hører jeg Radio Paradise.
Så nu vil jeg arbejde videre på artikel #2. God fredag, og god weekend når den tid kommer :)
arbejder jeg på at lægge sidste hånd på den anden artikel til min afhandling. Jeg har modtaget rettelserne fra min medforfatter og er nu meget tæt på at kunne indsende artiklen.
tager jeg ud og henter en pakke med nye løbesko - for jeg fristes nok så voldsomt af muligheden for regnvejrsløb, som jeg elsker ud over det sædvanlige.
drikker jeg te - fx denne Flødete fra Carstensens Tehandel. For kaffe i tilsvarende store mængder som jeg lige nu drikker te gør intet godt for mig.
tænker jeg over hvad weekenden mon bringer - jeg glæder mig - vi får besøg af pigernes yndlingsopa (min far). Så vi håber på godt vejr, så vi kan komme lidt ud.
Samtidig er jeg ved at 'træne' min arbejdsmoral - der er noget slap her efter sidste uges ferie (altså den der sluttede i søndags, ing). Jeg sætter uret - og må ikke overspringshandle i løbet af de 45 min hvor uret kører. Men s k a l arbejde på #afhandlingenderikkeskriversigselv. Svært? Ja - Udfordrende? Ja - Tiltrængt? I den grad.
og til sidst - så hører jeg Radio Paradise.
Så nu vil jeg arbejde videre på artikel #2. God fredag, og god weekend når den tid kommer :)
torsdag den 16. oktober 2014
Storemusens ferie ...
... sluttede igår da hun og min søde mor kom trissende ind i lejligheden lidt i halv tre. Hun havde haft nogle virkelig dejlige dage - havde mærket at savne - og var rigtig glad for at være hjemme igen.
Hun fik fortalt af - fortalte og viste alle de fine ting hende og min mor havde brugt de sidste fem dage på. Og smilte - over hele ansigtet. Jeg var ikke et sekund i tvivl om at hun har haft det så hyggeligt.
Vi kørte alle tre om til børneren for at hente Tiller og Tuller efter en skøn dag i børneren - og det der skulle have været en hyggelig eftermiddag blev forvandlet til en eftermiddag meget tæt på et varmt sted under jorden... Tiller og Tuller vidste ikke lige helt hvordan de skulle administrere glæden over at se Storemusen, se deres mormor og samtidig være hverdagstrætte, så den [glæden] blev transformeret i 'jeg vil helt og aldeles selv bestemme alt og jeg vil i øvrigt ikke gøre noget som helst af det som du siger' som resulterede i nogle meget lange timer fra 16-19 inden der var ro i hytten igen.
Samtidig skulle Storemusen også finde sig selv igen i at være én af en søskendeflok på tre. Og vente på det bliver hendes tur til at fortælle osv. For der er jo også to andre der har et behov for at fortælle om dagen og deres oplevelser.
Det var som man måske kan fornemme en meget træt mor, der sagde 'du må putte ungerne, jeg magter det ikke' til manden, for når min energi er blevet tyndslidt af en eftermiddag med kampe om hvorvidt man skal:
komme ind i varmen
beholde sin langærmet trøje på
tage sutsko på
vaske fingre
spise ordentlig
lade være med at række tunge
sidde ordentlig ved bordet
ikke tisse i badet mens der er to andre der står under bruseren
spise rosiner efter man har børstet tænder
Så har jeg ikke lunte/energi/overskud til at give børnene den putning de trænger til - og skal have. Så manden tog over mens jeg smurte madpakker og hvilede ørene og snakkede med min mor! Så en ganske hård eftermiddag med masser af støj sluttede med te og hygge sammen med min mor, hvor vi fik vendt verdenssituationen plus lidt til :) Og nu har jeg netop sendt min mor afsted over til min skønne lillebror, arbejder hjemme, drikker te, og glæder mig over at jeg ikke skal ud i regnvejret lige foreløbig. God torsdag derude!
Hun fik fortalt af - fortalte og viste alle de fine ting hende og min mor havde brugt de sidste fem dage på. Og smilte - over hele ansigtet. Jeg var ikke et sekund i tvivl om at hun har haft det så hyggeligt.
Vi kørte alle tre om til børneren for at hente Tiller og Tuller efter en skøn dag i børneren - og det der skulle have været en hyggelig eftermiddag blev forvandlet til en eftermiddag meget tæt på et varmt sted under jorden... Tiller og Tuller vidste ikke lige helt hvordan de skulle administrere glæden over at se Storemusen, se deres mormor og samtidig være hverdagstrætte, så den [glæden] blev transformeret i 'jeg vil helt og aldeles selv bestemme alt og jeg vil i øvrigt ikke gøre noget som helst af det som du siger' som resulterede i nogle meget lange timer fra 16-19 inden der var ro i hytten igen.
Samtidig skulle Storemusen også finde sig selv igen i at være én af en søskendeflok på tre. Og vente på det bliver hendes tur til at fortælle osv. For der er jo også to andre der har et behov for at fortælle om dagen og deres oplevelser.
Det var som man måske kan fornemme en meget træt mor, der sagde 'du må putte ungerne, jeg magter det ikke' til manden, for når min energi er blevet tyndslidt af en eftermiddag med kampe om hvorvidt man skal:
komme ind i varmen
beholde sin langærmet trøje på
tage sutsko på
vaske fingre
spise ordentlig
lade være med at række tunge
sidde ordentlig ved bordet
ikke tisse i badet mens der er to andre der står under bruseren
spise rosiner efter man har børstet tænder
Så har jeg ikke lunte/energi/overskud til at give børnene den putning de trænger til - og skal have. Så manden tog over mens jeg smurte madpakker og hvilede ørene og snakkede med min mor! Så en ganske hård eftermiddag med masser af støj sluttede med te og hygge sammen med min mor, hvor vi fik vendt verdenssituationen plus lidt til :) Og nu har jeg netop sendt min mor afsted over til min skønne lillebror, arbejder hjemme, drikker te, og glæder mig over at jeg ikke skal ud i regnvejret lige foreløbig. God torsdag derude!
onsdag den 15. oktober 2014
Ny energi og nye (gamle) aktiviteter
Jeg har gennem hele mit forløb 'projekt oplad dig selv' overvejet o tænkt over mit aktivitetsniveau. Jeg har som i jo ved haft behov for at finde eller genfinde aktiviteter som skaber ro og giver overskud.
En af aktiviteterne var og er - på min læges anvisning - gå en tur. Det gør jeg stadig. Når jeg er på nyt arbejde tager jeg jakken på og går en runde og slukker hjernen og går en 'gående meditation' hvor jeg lader være med at gå ind i mine tanker og kun fokuserer på mit åndedræt ellerkun fokuserer på hvordan det føles i fødderne/benene/kroppen når jeg går. Det samme gør jeg når jeg er hjemme. Tager ud i efterårsvejret og får 15 min luft. Det er godt for sindet og for kroppen. Jeg kan med en helt anden friskhed tage fat i mine arbejdsopgaver efter sådan en tur :)
Jeg motionerer. Jeg løber og svømmer. Men svømning er mere effektivt for mig. Når jeg svømmer kan jeg kun fokusere på mine bevægelser i vandet. Og når der kun er fokus på en ting - har aktiviteten en meditere de virkning på mig. Det er skønt og efter en tur i vandet føles verden igen som et overskueligt sted at være.
Og så til den nyfundne (gamle) aktivitet. Der er faktisk to - at læse - og strikke. I starten af mit stress forløb kunne jeg ikke læse andet en chik-Litt da bøgerne er tilpas letlæste til en overophedet hjerne som min var. Nu læser jeg bøger der taler til mig - nogle man kan tænke over som giver nye input som udfordrer og som giver stof til eftertanke. Den anden ting var strikkeriet. Jeg har simpelthen kastet mig ud i et strikkeprojekt, og mangler nu kun en lille bitte smule af min nye lækre lune uld slip-over i færøsk uld. Min nybegynder-status kom så meget til udtryk da jeg var nået til 'stjernerne' i skulderpartiet - så efter telefonassistance fra min strikkekyndige mor blev de alternative stjerner forvandlet til de fineste striber med sølvglimmertråd. Og det at se 'noget' blive til er virkelig fantastisk. Jeg skal virkelig holde tungen lige i munden for at lykkes med de rette indtagninger osv men på en eller anden måde er der også noget (mindre) meditativt i strikkeriet for mig.
Men fælles for de her nye/gamle aktiviteter er at de giver ro i sindet og som jeg gør fordi jeg kan mærke jeg har lyst. Og at mærke sin lyst til aktiviteter er noget som jeg igen mærker tydeligt. Et godt tegn for mig - det bekræfter mig i at jeg igen er rask!
God onsdag derude.
tirsdag den 14. oktober 2014
Ferie lykke
eller tanker efter en vellykket ferie
Jeg er lykkelig - intet mindre. Helt nede i maven - efter 1 uges ferie med mine tre piger. Hvor jeg kan sige - jeg klarede det. Uden alle mine åh-så-velkendte-stress-symptomer. Det er lige netop det der gør mig så glad - helt nede i maven. Så jeg har nu besluttet at jeg er rask! Godt 11 måneder efter jeg første gang bemærkede 'at noget ikke helt var som det skulle være'. Det har været en lang - svær - men også meget berigende rejse.
Når man - ligesom jeg - har været helt nede og vende i kulkælderen med stress og en mild depression, er en vellykket ferie, alene med tre børn en milepæl af de helt store. Da det stod værst til, kunne jeg knap nok rumme mine børn, deres larm, og deres behov. Det er nemlig vældig svært at opfylde andres behov, når man ikke engang selv ved, hvad man har behov for - og når behovet mest af alt handler om at finde tilbage til dig selv, saml dig selv op og få styr på stumperne for at sætte dem sammen på en ny og (forhåbentlig) mere hensigtsmæssig måde. Denne ferie har jeg derfor på samme måde set frem til og også frygtet lidt (for med mig i bagagen havde jeg minderne om ferien i februar, hvor det bare ikke helt var lykken at have tre børn hjemme i tre dage). Men det gik virkelig godt.
Jeg havde ikke planlagt noget - vi tog dagene som de kom - for det havde jeg (og mit nye jeg) behov for. Og når mor er glad, er børnene som bekendt også glade. Så på den måde (ved ikke have nogle planer - men bare gøre hvad vi havde lyst til) jeg fik sat nogle gode rammer for fem gode dage. Jeg kan mærke at børnene kunne mærke mit større overskud. For de er ligesom også faldet lidt til ro, når de er sammen med mig. Jeg har været (og er til tider stadig) udfordret af 2*3½ årige i selvstændighedsfasen, hvor konsekvens og ingen slinger i valsen er mere end almindelig påkrævet. Og jeg fik sat nogle rammer sådan at de to trutter nu faktisk (langt hen ad vejen, ihvertfald) lytter til hvad jeg beder dem om, og også gør det. Og det er et stort skridt for mig.
Så når jeg ser tilbage på sidste uges ferie, bliver jeg lykkelig og glad, for det var virkelig nogle skønne dage.
mandag den 13. oktober 2014
Velkommen hverdag - eller noget...
Så er hverdagen igang igen for nogen af os. Storemusen holder stadig ferie ned hos sin mormor og morfar - indtil hun kommer hjem igen på onsdag. Tiller og Tuller spørger med jævne mellemrum - hvornår Storemusen hjemmefra igen [De har ikke helt forstået pointen med forskellen mellem hjem - og hjemmefra endnu - ligesom de heller ikke kalder Storesøster for Storemusen] I morges kiggede Tiller under Storemusens dyne, for lige at se om hun var kommet hjem i løbet af natten.
Det er virkelig hyggeligt for alle - at der lige nu er dømt ferie for Storemusen væk fra matriklen. Og det er ikke fordi vi er trætte af hende. Men for os (manden og mig - that is) er det skønt bare at have to børn at skulle tage sig af. For Storemusen, fordi der bare er 100% opmærksomhed på hende, og hun heller ikke bliver forstyrret i sin leg Der var legetøj over hele stuen i dag - og det kunne blive stående fortalte min mor i går aftes da vi snakkede i telefonen *Lagebericht* som vi siger i Tyskland :)
I lørdags kørte manden Storemusen til Korsør, tog toget (med Storemusen) til Nyborg, og mødtes med mine forældre på stationen, og 'overleverede' et styk feriebarn. Inden da, havde han lige afleveret resten af familien hos familiens frisør, for to små trutter trængte i den grad til at blive klippet! Efter en veloverstået klipning tog vi bussen (stor ting for små trutter) til zoo (endnu større ting for små trutter) og lejede en vogn (så var trutternes lykke gjort) og trissede rundt i zoo i 4½ stive timer. Ja, vi havde en fest. Og h o l d n u o p hvor var det hyggeligt, og hvor er mine piger bare blevet store!! Det var så hyggeligt, at snakke om dyr, se isbjørne (den arktiske ring var/er desværre lukket) - og spise is i det skønneste efterårsvejr. På vej hjem hentede manden os, der også har zoo kort, så vi nåede lige at se giraffer, zebraer, kænguruer og papegøjer sammen..., på vej hjem til den idylleriske forstad smuttede vi forbi 'Hema' [Rema, red.] for at købe ind til aftensmaden. Behøver jeg at sige, at det var en dejlig dag?! Nej vel... Igår eftermiddags smuttede vi lige op på 'mors arbejde' - aka Tillers absolutte favorit legeplads, for ja, at lege (og hente et dokument, som jeg skal arbejde pånår jeg er færdig med at blogge idag).
Og idag, starter hverdagen så igen - Tiller og Tuller er i børneren, jeg arbejder hjemme og manden er også på jobsi. I eftermiddag henter jeg de to skønherligheder og deres bedste ven M - efter konceptet legeaftaler for tre-½-årige, så jeg skal lige ha bagt nogle rosinboller (og arbejde) - ha' en skøn mandag derude :)
Det er virkelig hyggeligt for alle - at der lige nu er dømt ferie for Storemusen væk fra matriklen. Og det er ikke fordi vi er trætte af hende. Men for os (manden og mig - that is) er det skønt bare at have to børn at skulle tage sig af. For Storemusen, fordi der bare er 100% opmærksomhed på hende, og hun heller ikke bliver forstyrret i sin leg Der var legetøj over hele stuen i dag - og det kunne blive stående fortalte min mor i går aftes da vi snakkede i telefonen *Lagebericht* som vi siger i Tyskland :)
I lørdags kørte manden Storemusen til Korsør, tog toget (med Storemusen) til Nyborg, og mødtes med mine forældre på stationen, og 'overleverede' et styk feriebarn. Inden da, havde han lige afleveret resten af familien hos familiens frisør, for to små trutter trængte i den grad til at blive klippet! Efter en veloverstået klipning tog vi bussen (stor ting for små trutter) til zoo (endnu større ting for små trutter) og lejede en vogn (så var trutternes lykke gjort) og trissede rundt i zoo i 4½ stive timer. Ja, vi havde en fest. Og h o l d n u o p hvor var det hyggeligt, og hvor er mine piger bare blevet store!! Det var så hyggeligt, at snakke om dyr, se isbjørne (den arktiske ring var/er desværre lukket) - og spise is i det skønneste efterårsvejr. På vej hjem hentede manden os, der også har zoo kort, så vi nåede lige at se giraffer, zebraer, kænguruer og papegøjer sammen..., på vej hjem til den idylleriske forstad smuttede vi forbi 'Hema' [Rema, red.] for at købe ind til aftensmaden. Behøver jeg at sige, at det var en dejlig dag?! Nej vel... Igår eftermiddags smuttede vi lige op på 'mors arbejde' - aka Tillers absolutte favorit legeplads, for ja, at lege (og hente et dokument, som jeg skal arbejde på
Og idag, starter hverdagen så igen - Tiller og Tuller er i børneren, jeg arbejder hjemme og manden er også på jobsi. I eftermiddag henter jeg de to skønherligheder og deres bedste ven M - efter konceptet legeaftaler for tre-½-årige, så jeg skal lige ha bagt nogle rosinboller (og arbejde) - ha' en skøn mandag derude :)
onsdag den 8. oktober 2014
Ferie dag #3
Vi holder stadig ferie og jeg holder (stadig) skruen i vandet. Man kan virkelig godt mærke pigerne er blevet ældre og at søskende er en gave som er uvurderlig. Som fx idag hvor pigerne ligger på stuegulvet og tumler og griner. Længe - højt - og hyggeligt. Der er flere og flere af sådanne øjeblikke hvor de bare leger sammen - længe og uden konflikter. Så er det til at holde til med det her feriekoncept: en voksen og tre børn. Jeg har endda strikket med pigerne har leget. Og nydt en kop kaffe - og læst avis - Hvor skønt er det lige?!? M E G E T kan jeg afsløre!!
Manden arbejder jo - men har indvilliget i (det lyder som om vi har presset ham til det - det er ikke tilfældet kan jeg afsløre...) at tage langsomme morgener. Så der ringer ingen vækkeurer i denne uge. Og vi vågner når første dame kommer daffende ind i vores soveværelse ved lidt i syv tiden. Så er der dømt iPad-ramasjang i sengen indtil vi alle er klar til at møde dagen. Fælles morgenmad hvorefter manden kører afsted på arbejde. Vi fire damer blir hjemme - iført nattøj - indtil vi ikke kan trække morgenen længere og drager ud i verden godt op ad formiddagen eller lidt over middag. Igår gik vi på biblioteket og lånte en stak bøger. Legede - hyggede og jeg læste to bøger for Storemusen mens vi var på biblioteket. Så hyggeligt. Det stod ned i stænger da vi skulle til at gå hjem. Så da bussen lige kom da vi gik forbi 'stationen' tog vi bussen hjem. Resten af eftermiddagen gik med at lege i regn, bage og spise rosinboller og læse bøger og lege. Idag blev klokken lidt over middag inden vi tog bilen op på legepladsen ved 'mors arbejde'. Tiller elsker den legeplads. Og har allerede ønsket sig at vi tager derop igen i morgen. Men mor sagde altså nej ;) vi legede og løb rundt i to timer og kunne sagtens have brugt mere tid der - men nysgerrigheden drev pigerne hen til LK bygningen (lærerkontorbygningen) for de ville gerne se mit kontor og mit skrivebord. Så vi slog lige et smut forbi der inden vi glade og trætte kørte hjemad.
For pigerne er utrolig trætte. Det er som om luften er feset fuldstændig ud af ballonen, og der bare er behov for meget lidt planer. Så det lytter vi til. I morgen skal vi på æblerov - bage æblekanel-kærnemælkshorn fra Valdemarsro - og klippe klistre lidt. Og sikkert også en tur ud i vejret hen ad eftermiddagen og finde en legeplads vi kan teste. Alt sammen ting de har ønsket sig. Det er deres ferie og de skal lade op. Jeg nyder bare at jeg igen har fået så meget energi at jeg kan holde til en uges ferie alene med børnene uden at jeg lader ned i energi. Jeg lader op og bliver glad. Kan man ønske sig mere - nej vel?
søndag den 5. oktober 2014
Vi sås min gås
For vi holder ferie. Og jeg tror bloggen måske også holder lidt fri de her dage. For jeg skal hygge med børnene. Og det har jeg gjort idag. Vi tager dagene som de kommer.
Vi skal lave kastanjedyr.
Plukke æbler og Bage æblekage.
Tage i skoven på legepladsen med trangiaen og pandekager.
Klippe klistre male og bygge
Tage ud i vejret og nyde efteråret.
Idag gik vi en tur og samlede kastanjer. Senere - byggede vi kastanjedyr og lavede en kastanje-krans - og gik ud i efterårsvejret.
Hver eftermiddag beslutter vi hvad vi skal bruge dagen efter til. Det med planerne har jeg behov for. Eller ikke planerne. Men at tage en slutning om hvad vi skal lave. Det giver mig ro i sindet. Så i morgen tager vi på biblioteket og låner bøger og leger - og om eftermiddagen bager vi rosinboller. Begge dele glæder vi os til. Vi skal sikkert også ud i vejret og køre på løbecykel.
Telefonen - og muligheden for at tage billeder - den er der ikke. For telefonen bliver i lommen - eller bliver liggende derhjemme - fordi: 1) jeg træner fortsat at lægge telefonen fra mig og ikke være online med the kiddos i nærheden. Jeg vil være nærværende når jeg er mor på fuld tid. 2) fordi minderne - deres glade ansigter og de hyggelige timer. Dem gemmer jeg et sted hvor jeg gemmer 'glæde'
God mandag aften derude :)
lørdag den 4. oktober 2014
Weekend og en hel stak børn
Vi passer børn. Foruden vores tre skønherligheder har vi idag passet fætter E og fætter B der nu ligger og sover ganske fredeligt i vores soveværelse i tiller og tullers rejsesenge. I starten var det ikke helt ok (altså at der var nogle andre end dem selv der skulle sove lige i deres senge...) - men når man lige selv måtte test-ligge i sengen var det hele slet ikke så svært at give lov til andre...
Manden kørte lillebror og kone til bryllup i Klampenborg mens pigerne, drengene og jeg vinkede farvel. Vi pakkede cyklen, og drog på legepladsen - og hyggede - virkelig meget. Det er total luksus at børnehavernes legepladser er åbne i weekenden her i den idylleriske forstad - for når man passer børn har man behov for at man ikke os' skal have styr på om ungerne løber væk. Og børnehavernes legepladser er jo som bekendt aflukkede - så små pillefingre ikke kan bryde ud... Så vi legede - rutsjede og legede endnu mere. Storemusen var i sit Es, og nød hun havde lille fætter B på næsten 2 at holde i hånden og passe på. Mens tiller og tuller legede fint sammen med fætter E.
Aftensmaden var en all time Classic - spaghetti kødsovs - og så blev der ellers puttet børn: Fætter B. Fik mange god nat kys af alle sine kusiner. En kæmpe krammer og en til. Så lagde han sig til at sove. Udmattet efter en lang og dejlig dag med kusinerne. Resten af banden fik læst bog og blev puttet og lidt i halv otte var der ro i lejren. Nu sidder/ligger/hænger manden og jeg på sofaen og nyder stilheden (og håber på at de fem røvere sover længe og også uden at vågne)
God lørdag aften derude :)
onsdag den 1. oktober 2014
Velkommen Oktober
Så er efteråret vidst rigtig over os - eller ihvertfald ifølge kalenderen... Men også vejret indikerer vidst meget fint, at det går én vej nu - vi går den mørke årstid i møde. Morgenerne er blevet markant mørkere på det sidste - og når det så også er overskyet og regner så får jeg en følelse af 'det bliver jo ikke rigtig lyst idag'.
Så min oktober må gerne indholde...mange friske morgener med høj sol og frisk luft, hvor man kan dufte efteråret. Jeg håber jo så også tilsvarende - få regnvejrsdage tak :)
Og så er vores ferie jo lige om hjørnet. Pigerne glæder sig, og jeg glæder mig. Jeg kan mærke de trænger, ligesom jeg også trænger. Jeg trænger til en uge med stille og rolige morgener, og dage hvor vi kan lave lige hvad vi har lyst til - uden at være bundet op af nogle tidsskemaer og andre hverdags-ting. Så vi skal ud i skoven, for der finder jeg ro, mens de kan lege - der er ligesom lidt højere til loftet.
En anden ting med den ferie er også noget stort for mig. For jeg er ved at være der nu i projekt oplad dig selv, hvor jeg ikke er et sekund i tvivl om at jeg kan 'klare' en hel uge alene med børnene. Ikke ligesom i februar, hvor jeg ladede ned. Så også derfor glæder jeg mig. Bevares, aktiviteterne er tilpasset mit energiniveau. Og sådan er det bare - det er jo en del af mit nye liv, hvis man kan sige det på den måde. Men jeg vil også udfordre mig. Én dag - dér tager vi ind til byen, vi skal nemlig spise lagkage på La Glace. Og køre Metro. Og se busser, og byens vilde liv (tror jeg nok). Men det forbliver en hemmelighed - for jeg skal lige mærke efter om det er 'det rigtige' at gøre. Alternativt bliver en tur op til 'mors arbejde' og skovlegepladsen - og kantinen, hvor der sælges lækre boller - hvor vi kan have Trangia'en med - varme vand til kakao, og pandekager - ligesom vi gjorde i weekenden.
Oktober bliver også måneden hvor jeg rykker med min afhandling . jeg kan mærke det - skrivelysten og arbejdslysten er der - der er blevet støvet af og jeg er fyldt med gå-på-mod. Jeg regner med at den sidste artikel er tæt på færdig i slutningen af oktober (ok så skal jeg jo nok ikke blogge i arbejdstiden). Men jeg nyder fordybelsen, nyder nørderiet - og nyder mit arbejde. Så alt i alt, forventer jeg en skøn oktober - med masser af energi til alverdens ting.
God onsdag derude.
Så min oktober må gerne indholde...mange friske morgener med høj sol og frisk luft, hvor man kan dufte efteråret. Jeg håber jo så også tilsvarende - få regnvejrsdage tak :)
Og så er vores ferie jo lige om hjørnet. Pigerne glæder sig, og jeg glæder mig. Jeg kan mærke de trænger, ligesom jeg også trænger. Jeg trænger til en uge med stille og rolige morgener, og dage hvor vi kan lave lige hvad vi har lyst til - uden at være bundet op af nogle tidsskemaer og andre hverdags-ting. Så vi skal ud i skoven, for der finder jeg ro, mens de kan lege - der er ligesom lidt højere til loftet.
En anden ting med den ferie er også noget stort for mig. For jeg er ved at være der nu i projekt oplad dig selv, hvor jeg ikke er et sekund i tvivl om at jeg kan 'klare' en hel uge alene med børnene. Ikke ligesom i februar, hvor jeg ladede ned. Så også derfor glæder jeg mig. Bevares, aktiviteterne er tilpasset mit energiniveau. Og sådan er det bare - det er jo en del af mit nye liv, hvis man kan sige det på den måde. Men jeg vil også udfordre mig. Én dag - dér tager vi ind til byen, vi skal nemlig spise lagkage på La Glace. Og køre Metro. Og se busser, og byens vilde liv (tror jeg nok). Men det forbliver en hemmelighed - for jeg skal lige mærke efter om det er 'det rigtige' at gøre. Alternativt bliver en tur op til 'mors arbejde' og skovlegepladsen - og kantinen, hvor der sælges lækre boller - hvor vi kan have Trangia'en med - varme vand til kakao, og pandekager - ligesom vi gjorde i weekenden.
Oktober bliver også måneden hvor jeg rykker med min afhandling . jeg kan mærke det - skrivelysten og arbejdslysten er der - der er blevet støvet af og jeg er fyldt med gå-på-mod. Jeg regner med at den sidste artikel er tæt på færdig i slutningen af oktober (ok så skal jeg jo nok ikke blogge i arbejdstiden). Men jeg nyder fordybelsen, nyder nørderiet - og nyder mit arbejde. Så alt i alt, forventer jeg en skøn oktober - med masser af energi til alverdens ting.
God onsdag derude.
Abonner på:
Opslag (Atom)