søndag den 20. august 2017

Lidt om skoleopstart og hverdagsopstart...

Hverdagen har overrumplet os - det tror jeg jeg har skrevet både mellem og på linierne her på bloggis i den sidste uges tid... Ikke nok med at jeg føler mig overrumplet, jeg kager (også) rundt i ugerne for tiden. Jeg ved ikke om det er fordi jeg faktisk holdt ferie indtil den 3.8, og jeg startede en torsdag og dermed havde to dage på job inden det blev weekend igen, og poderne startede ugen efter også en torsdag og jeg dermed er kommet grundforvirret ind i august?! Jeg ved det ikke - summarsumarum, er at jeg er en hel uge forud for tidsplanen eller ugerne i august. Altså med andre ord - jeg har glemt ugen der starter i morgen med den 21. august... weardo...

Den første hele uge skole er kom i skabet i fredags, med ultra trætte poder, der knap nok kan hænge sammen og har den største rasmus modsat hat på der findes... med andre ord, de skal stryges med hårene... Storemusens bedste veninde stoppede i klassen i løbet af sommerferien og flyttede på privatskole i stedet. Klassen i den idylleriske forstad fungerede bedre socialt og fagligt, mens vi her i byen ved sundet oplever det hele halte lidt. Det har det gjort et stykke tid, også inden sommeren, men vi tilskrev det "jeg trænger til ferie" humør og ikke så meget larm, og manglende sammenhold i klassen. Men de første uger her i det nye år er gået med voldsom larm i klassen - forholdsvis store skænderier i pigegruppen - og en Storemus der forsøger at finde sig selv i gruppen efter en er rejst. Vi satser på at alliere os med de forældre der godt gider det sociale, og håber og gør vores til at det bliver bedre i den her klasse. Og ellers må vi se, om vi også bliver så'n nogen som vælger folkeskolen fra. Det håber jeg inderligt ikke sker, for jeg synes jo egentlig at mangfoldigheden er fin, men hvor mangfoldig skal klassen være før fin ikke længere er ok?!

Tiller og Tuller er særlig trætte når vi rammer matriklen her om eftermiddagen. Den første rigtige uge er gået med gå i gang med at lære hvordan det er at gå i skole, at stå op uden jammer, for at komme til tiden (deres største frygt er at komme for sent) - og gøre alt det rigtige, vi må ikke bare blive væk, vi skal sige hvis vi ikke kan komme osv. sætte madpakken i det rigtige køleskab, finde sin plads, og være klar når det ringer ind... og de er heldigvis stadig ved godt mod! Jeg tror de nyder rigtige opgaver (frem for sfo'ens opbevaring) og det at skulle lære noget. Men det kræver utrolig meget enerigi, de gider ikke at være længe i sfo... og hvis de har været der for længe, bliver jeg mødt med en ked af det hed af dimensioner, og spørgsmål som: hvorfor henter du os så sent.... Så vi gør vores aller bedste for at hente poderne så tidligt som muligt.

I den kommende uge har vi forældremøder (2 styks); musikskoleopstart og en pigefødelsdag på programmet. Det skal nok blive festligt ;) så i den her uge tager hverdagen virkelig fat... Det skal nok blive godt :)

8 kommentarer:

  1. Åh nej, det er altså ikke fedt for Storemusen. Mit råd, som du ikke har bedt om: Vent nu ikke for længe med at tage endelig stilling til om det skal være eller ikke skal være.
    Håber Tiller og Tuller snart finder sig til rette i alt det nye. Men det er vist meget normalt med indkørings-træthed ;-)
    Og tillykke med din ekstra uge. Sådan en kan jeg godt bruge. Synes allerede kalenderen er ved at eksplodere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak KS, du har ret - vi skal ikke vente for længe, men det er simpelthen lidt svært at finde hoved og hale i hvad der sker og ikke sker lige pt. Der gøres rigtig meget i klassen, med ekstra støtte osv. mens Storemusens udfordringer mere ligger på fornemmelser og følelser af ikke helt at være med i lege. OG det er egentlig det som gør det hele så vanskeligt synes jeg. Vi ved jo ikke (det ved man jo aldrig) om det er bedre det andet sted - med det sociale... Det faglige er her lidt underordnet i min optik... Pis det er svært!!
      Min kalender er iøvrigt også eksploderet, på trods af ekstra uge ;)

      Slet
  2. Hverdagen efter ferier har det med at ramme en som en mur, og også selv om man ikke er voksen... jeg føler med jer...
    Alverdens varme kram til Storemusen, det er hårdt at undvære bedste veninde <3
    Hvis du synes, så overtager jeg gerne den ekstra uge, hvis bare den er uden møder og alt for mange planer ;-) min kalender er nemlig godt fyldt op, og hjertet sucker efter strik i solskin med fuglekvidder som baggrunds-lydkulisse
    Ha' en skøn uge (forhåbentlig)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hverdagen er en mur efter en dejlig ferie - så vi forsøger stadig at kravle op på muren for at nyde gåturen oppe på den ;)

      Det er mega hårdt at undvære sin veninde - vi gør alt hvad vi kan for at etablere nye venskaber, det er bare lidt op ad bakke... vi er ihvertfald meget opmærksomme på trivsel hjemme hos os for tiden...
      Strik i solskin med kaffe on the side, er også noget jeg længes efter.

      Slet
  3. Super træls med en rejst venninde ..
    Jeg har erfaringer med folkeskolen mens de mindre af slagsen var endnu ..lutter rosende ord om det ..
    Så kom reformen..resultalet er efter min meming trætte lærere (forstår jeg godt)
    Den store af mine unger holdt til det 1 år og røg på efterskole ..
    Den mindste har hele skoletiden gået på privatskole, det er simpelthen bare bedst�� for os.
    Mit råd er at se rigtig meget på hvordan skolen takler kaos i klassen...og på den anden side hvad gør
    Forældrene ..uden godt samarbejde kommer det bare ikke til at fungere i klassen..
    Så kan privatskolen være et rigtig godt alternativ.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har så ret med det forældresamarbejde - og det er der det halter. Masser af intentioner men ingen handling. Og det er til at få kvababbelser over. Skolen gør rigtig meget - der er mange ressourcer i klassen allerede som tager sig af de børn der har brug for ekstra hjælp. Nu er det så også os forældre der skal til at løfte - og jeg håber sådan der er flere der løfter i år end sidste år... Så vi har stadig privatskolen i baghovedet...

      Slet
  4. Åh der er bare nok at se til med børn i skolen. Legeaftaler for den store kan måske være vejen frem? Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, legeaftaler er vejen frem - og vi har "ja-hatten" på og siger stort set altid ja, når storemusen spørger om hun kan få nogen med hjem. For vi vil så gerne ha hende godt etableret i nye gode, solide venskaber uden alt for meget fnidder... (det er der nemlig nok af i klassen)...

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...