onsdag den 2. august 2017

Lidt om den allersidste feriedag...

Så er rosinen i pølseenden nået hvad angår ferien, den allersidste dag er nået og 3½ uger er gået. Jeg ville ønske jeg kunne holde de sidste to dage fri med poderne, men sådan er det jo altid. I skrivende stund sidder jeg på terrassen i solen; mens pigerne lige har sat teltet op i haven (alene); og leger skole. Storemusen er læreren og pigerne laver Hr. Skæg opgaver. Så hyggeligt at lytte til! De skal finde ord der starter med de samme bogstaver - SUT; Skæg... Kost, Ko... osv.  Naturligvis under kyndig vejledning af storemusen.

Jeg har besluttet at fire ugers ferie er kommet for at blive. Det er fedt liiige at have en uge mere, for mens man i slutningen af tredje uge virkelig har nået et ferie mode - og slet ikke er klar til at gå tilbage på job, så er den her fjerde (halve) uge dér hvor man virkelig genfinder glæden (eller forliges med realiteterne - eller bliver indhentet af realiteterne..., vælg selv) ved at komme tilbage på job. Ikke fordi jeg er træt af at være sammen med mine yndlingsmennesker - overhovedet - men jeg har også en hverdag jeg er glad for. Men for pokker hvor jeg forstår de familier der vælger at trække stikket, og gøre noget helt andet end man "skal" og det forventes af samfundet. Manden og jeg har snakket en del om det.

Idag har vi stort set brugt på at dalre væk. Jeg har siddet i solen (!!) på terrasen med en kop kaffe og ordnet verdenssituationen med min gode veninde M mens poderne har leget sammen og nydt deres genforening efter fem dage uden hinanden. De skulle lige finde hindanden. Storemusen skulle komme over savn af bedsteforældre, Tiller og Tuller skulle også lige finde ud af at dele forældre opmækrsomheden. Men det er nu landet meget fint synes jeg.

og ellers er der sket absolut ingen ting. Jeg overvejer mulighederne for hvad jeg kunne lave - men orker ikke rigtig noget som helst - tror jeg vælger modellen: strik i skyggen med kølig vand "on the side". Hygsomt og lige det rigtige tidsfordriv til den allersidste feriedag.

4 kommentarer:

  1. Det lyder da helt perfekt!
    Jeg skriver også lige fire ugers sommerferie på min ønskeseddel. Og tilføjer solskin. Lægger den på Chefs skrivebord i morgen tidlig, så hun ser den på mandag, når hun kommer tilbage fra ferie. Eller, endnu bedre: Som kæmpe-post it på skærm! Der er nu intet som en god plan!
    Det lyder som en skøn ferie, I har haft! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Post it på chefens computer er helt sikkert vejen til fire ugers ferie. Men det holder. Jeg lavede en aftale om at afspadsere mine timer i wn fjerde ferie uge. Måske såden en aftale kan landes (evt via føromtalte post it) hos dig?
      God

      Håber hverdagsstarten har været god ved dig. Kh S.

      Slet
  2. Åh en dejlig sidste feriedag du havde. I solen?! Fedt!
    4 uger er luksus. Ren luksus!

    SvarSlet
    Svar
    1. Fire ugers ferie er virkelig noget af det bedste jeg har prøvet. Så det kommer helt bestemt til at ske igen :)
      Og når enden er god aka den sidste feriedag i solen... er alting god :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...