Så er august startet og der er dermed officielt kortere til de kortere dage end til de længere dage... Jeg synes sensommeren ofte er skøn, fyldt med varme dage, kølige morgener og ditto aftener. Jeg satser på en sensationel god august med tid til solsin og tørvejr :)
I august glæder jeg mig til...
- en god hverdagsopsstart (idag) - og i det hele taget to første uger af august hvor jeg bruger timer på flexen, så poderne og jeg får en blid start efter vores dejlig lange skønne vidunderlige ferei
- en august hvor jeg så længe som muligt kan fastholde feriestemningen og en langsommelighed der er godt for krop og sjæl...
- mange kilometer iført løbeskoene og mange meters svømning...
- gode spændende møder på arbejde både projektideer (altså nye projekter); og statusmøder (gamle projekter)
- undervisningsforberedelse, jeg starter et nyt fag op her til september, og jeg har ikke én eneste slide klar.
- og en masse andre arbejdsting, men i et laaaangsomt tempo
- sidst men ikke mindst, strikketid og læsetid, for jeg har jo slukket for facebook og instagram for en stund.
Min juli var god, mest fordi det meste af juli var fyldt med fridage, og familietid - to ting der virkelig går ualmindelig godt i spænd. Jeg behøver ikke at sige mere, vel? Så med huskerne fra min liste fra julien og mange dejlige solskinstimer i vente (ja jeg er optimist, og er stort set hver dag gået i shorts i juli), er jeg virkelig klar til at tage hul på august. Hvis den bare går langsomt!
Min augustliste fra sidste år kan du læse her - den minder sjovt nok lidt om listen oven for... mens augustlisten fra for to år siden også er ret identisk (hov, hvor særlig er de enkelte år enlig?!?)
Glædelig august til jer derude!
Selv om det føles lidt trist at ferien er over, er det også noget godt med at komme i gang igen. Jeg er på mange måder glad for min hverdag og ser frem til at komme ind i nogle gode rutiner igen. Om efteråret får jeg også altid en enormt lyst at dygtiggøre mig og sluger alle de kursuskataloger der lige i disse dage lander i postkassen. Det er ikke altid jeg tilmelder mig, men når at sætte en hel del kryds :) Og selv om det er enormt skønt at dage og uger flyder sammen i ferien, bliver det også skønt at komme ind i en 7-dages uge igen. Så kan man ligesom bedre nyde weekenden ;) Jeg håber din august (og min) bliver fyldt af sensommer-sol og sensommer-varme. Knus
SvarSletTusind tak for din søde lange hilsen. Jeg ønsker dig også en herlig august. Og rigtig god tur til de varme lande :)
SletÅh ja de kurser. Jeg har det på samme måde men nyder nu også bare at kunne gøre hvad jeg vil og i det her efterår skal vi første gang prøve at poderne går til to ting. Så jeg tænker jeg selv finder mig tid i løb og svømning
Ha en rigtig god opstart på mandag. Knus S.
Håber I får en dejlig opstart. Jeg burde også bruge lidt flex, men jeg ved at arbejdet har hobet sig op og det derfor er helt umuligt den første uge. Kh Birgitte
SvarSletTak Birgitte. Opstarten har været fin. Dejligt med kun to dage job og så fri igen. Er nemlig død træt... det er også intentionen at sjatte lidt flex væk men tror næppe det kan lade sig gøre ... pyt. God weekend. Kh S.
Slet