Lidt om novembertristesse eller mangel på samme

På min novemberliste i år havde jeg kommet til at skrive jeg virkelig ikke kan lide november. Jeg har også ved flere andre lejligheder (fx i november sidste år og året før og året før) kommet til at pippe op om at november ikke er min kop te. 

Heldigvis var der nogle gode læsere der venligt men alligevel ret eftertrykkeligt fortalte mig at det var da helt og aldeles spild af tredive gode dage. Tak for jeres tanker og løftede pegefingre ;) 

Det med spild af tredive gode dage er så rigtigt at det er svært at argumentere imod så jeg tænkte det var jo et forsøg værd (og måske på høje tid) at revidere min lidt semi negative november holdning

 

Og det lykkedes faktisk meget godt hvis jeg selv skal sige det.  November er ikke længere en hade måned. Den er nu bare en måned. Måske ik en som kommer på listen over top tre måneder jeg holder mest af. Men er heller ikke længere på en kedelig sidste plads. For sidste pladsen findes ikke længere. Det er jo spild af dage. Og måneder. 

Min Opskrift har været at være taknemmelig for al den sol der har skinnet i november. Og glædes over solskinstimerne. Og komme ud i dem så meget et fortravlet arbejdsliv tillader. Gråvejret har stadig været der. Og jeg har haft en dag spm jeg helst ville ha tilbragt under dynen da jeg savnede den idylleriske forstad nok så vederstyggeligt. Men kaffe og løbesko og en lang løbetur kunne kurere det savn. 

Kaffe og løb har i det hele taget været temaet for min november. Og måske også opskriften på at få den tristesse til at forsvinde. Jeg ved det ikke men her er ihvertfald et billede fra dagens frokostløbetur