søndag den 13. november 2016

Lidt om Folk og Røvere tid...

I dag ved aftensmaden udbrød Storemusen med glæde i stemmen - jeg glæder mig allerede til næste weekend ... Fordi farmor kommer? Spurgte jeg. Nej var svaret - fordi vi skal to gode ting i weekenden. Jeg glæder mig til lørdag, for det er svømmedag, og til søndag, fordi der skal vi se Folk og Røvere fra Kardemommeby. 

Det er efterhånden en dejlig tradition vi har fået os der - for fire år siden, da Storemusen var 3½ var vi inde og se Folk og Røvere første gang, sammen med bedsteveninden L. Vi fik Tiller og Tuller passet og tog Storemusen med til Bellevue - året efter var vi også afsted... bare os tre. Tiller og Tuller blev passet... I 2014 var Storemusen afsted med Storegruppen i børnehaven og sidste år, som led i positiv pædagogik (vi var opdragelsesudfordret for et år siden) var vi alle fem afsted. 

I år, tager vi altså igen afsted alle sammen. Manden mener at de tre gange han har set Folk og Røvere er nok, så i år tager vi Farmor med. Jeg får på en eller anden måde aldrig nok af den der fald på halen humor. Jeg tror jeg glæder mig lige så meget som børnene til at gense Kasper og Jesper og Jonathan, at høre sangene, synge med, klappe og se pigerne glæde sig.

Tiller har proklameret hun tager sin Papegøje med, den købte hun (og de to andre også) fra deres sparepenge da vi havde set teater. Så mon ikke alle tre papegøjer (jeg mener tøjdyrene og ikke pigerne #tøhø) får sig en på opleveren når vi skal se Kardemommeby næste weekend?

Så nu tæller vi dage ned - til næste weekend. Noget jeg ellers ikke rigtig gør, for der er som bekendt flest hverdage - og jeg holder umådelig meget af mine hverdage. Men ingen regel uden undtagelse - så jeg glæder mig allerede nu til næste weekend. Fem (hver)dage to go :)

Glædedelig søndag aften derude :)

4 kommentarer:

  1. Ha'en fantastisk Tur i teatret:) Vi er hvert år med morfar hans kone inden og se undommensskolens musical. De er såååå dygtige og prinsessepigen kan ikke vente til hun er gammel nok til at gå i ungdomsskole. Sidste år så vi midt om natten. Der fik de en på opleveren:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette, det blir skønt :) Det er så hyggeligt med teaterture :)

      Slet
  2. Åhh, det lyder super-hyggeligt! Rigtig god fornøjelse (og nedtælling i de kommende dage...)!

    SvarSlet
    Svar
    1. Fire (hver)dage til verdens bedste weekend begynder :) Glæder mig også vildt!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...