tirsdag den 15. november 2016

Lidt om weekenden der gik

Weekenden var god ved os - Ligesom jeg havde håbet på da jeg skrev indlægget om at ramme sofaen i fredags. Tempoet var langsomt og vejret var godt. Ren win win :)  

Fredag aften gik med film og ingen strik. Jeg var simpelthen for træt til at rumme andet end film - så sådan blev det. Vores fredags tradition er pizza og fredagsslik - og selvom jeg pralede med ingen tv og internet den anden dag så er der som bekendt ingen regler uden undtagelse. Så i fredags spiste hele familien pizza i sofaen mens vi hyggede os med Sprinter-serien på Ramasjang. (To ting pizza og sofa that is - der ellers sidst skete da manden var i USA i februar. For vi spiser a l d r i g foran fjerneren...). Her sad vi så indtil vi kl 19 fandt fredagsslik og Disney frem. Sofahygge så det basker. 

Lørdag morgen var fyldt med rigelige mængder strik og kaffe. Som billedet bevidner ;) det man hverken hører eller ser på billedet er at børnene havde gang i den bedste leg og der på den måde virkelig var fred i hytten til mor-tid og voksen snak. Så dejligt. 

Kaffe, strik, morgenmad og langsom lørdag

Udover strik, kaffe, børneleg, indkøb bød lørdagen også på opkastende barn og svømning (heldigvis var ørle børle blevet hjemme fra svømning... for der var lidt ugler i mosen eller rumlen i maven,...) og igen sofa strik hygge om aftenen - fornemmer man temaet her - l a n g s o m  w e e k e n d.

Søndag blev mine bange november anelser (jf. dette indlæg) gjort helt og aldeles til skamme, efter tågen havde lettet  og efter frokosten gik med endnu engang vinterklargøring af haven. Åhhhhh, jeg elsker den have. Det er så hyggeligt at trisse rundt derude, samle blade sammen, lægge dem i rhododendronbedet (jeg satser på det ikke blæser i det hjørne, og bladene blir liggende...) og lave planer om hvad der skal ske med vores fine men lidt for pensionistede have. Første skridt var at save lidt i trold-hasselen. Ikke helt ned (bevares) - men bare lige lidt grene i bunden. Tuller var med i savningen - med en fin børne-størrelse-håndsav vi fandt i garagen, og meget bekymret om at vi ville finde egernlort under træet, for vi har et sødt lille egern i haven... Vi fandt heldigvis ingen lort under træet. Men vi sikrede os nok trolde-hasselgrene til dekorationer de næste mange år frem. Hvis I mangler nogen derude, sig lige til, ing?!

Så weekenden var god ved mig og os, og indtil videre har både mandag og tirsdag vist sig fra sin allerbedste side - børn der hjælper og går til hånde, madpakker der bliver smurt til rette tid... tøj der bliver lagt frem om aftenen og alle de ting vi arbejder på for at gøre hverdagen lidt mere spiselig.

Glædelig tirsdag derude!  


6 kommentarer:

  1. Åh det er ren glansbillede-læsning ;-) hahaha... nå men det er jer vel ondt. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. høhø, Birgittte - Jamen vores hjem er et totalt glansbillede (ironi kan forekomme...) Men hold fast hvor vi trængte til en stille weekend, hvor der var tid til bare at være.
      Men jeg må heller strikke et indlæg sammen om morgener med skrig, skrål og bolche-pædagogik, som modvægt på idyl med idyl på ;) Kh. Sandra

      Slet
  2. Åh, det lyder bare så hyggeligt:o) Pizza foran fjernsynet er altså det bedste;) det er så fedt når det hele bare klapper:) Og så dejligt I rigtig fik slappet af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har virkelig været en dejlig weekend og pizza foran fjernsyn er virkelig godt :) så det sker sikkert snart igen.

      Slet
  3. Langsomme weekender er de bedste - ser allerede frem til min☺️

    - K

    SvarSlet
    Svar
    1. Næste weekend skal vi en hel masse gode ting. Det blir også fint men jeg holder nu mest af langsomme weekender. Nyd din, når du når dertil! Kh Sandra

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...