torsdag den 3. november 2016

Lidt om det med novembergråvejrshumør

I mit indlæg fra den 1.11. om ting jeg glæder mig til i november kom jeg til at nævne at jeg synes november er grå og trist og det er en slags "30 dage der bare skal gå". Jeg har også pippet op om det allerede sidste år - så det med gråvejrsnovember ligger lidt dybt forankret i mig... Men der kom fluks en række søde kommentarer om hvor hyggelig november egentlig er, og det der satte mine egne tanker mest i perspektiv var det er spild af måned og spild af tid, ikke at kunne lide 30 dage... det er jo ret mange dage, faktisk. Forskellige indlæg i blogland gav november en anden lyd - læs fx Mettes indlæg, eller Malins indlæg. Så fine beskriver de to skønne damer at november er andet end 30 nuancer af grå som jeg havde gjort her på siden.

Og det er som om novembers gråvejr har læst med - for siden jeg trykkede på udgiv har solen skinnet hver.eneste.dag. og i skrivende stund har jeg udsigt til den skønneste blå novemberhimmel. Der var endda frost på græsset (og på bilruden) i morges - se, så er november jo slet ikke så slem. Solskin i november gør altså rigtig godt!

Så jeg vil bestille mindst en times solskinsvejr (gerne mere) hver dag. Så kan jeg godt hoppe med på vognen om at november er dejlig. For ja, november er faktisk en måned hvor jeg lader lidt op til decemberhygge. Ofte tænker jeg - nu er der kun tre uger til julehyggen for alvor sætter ind (omend vi allerede har hørt julemusik i bilen op til flere gange). Plus, med hver dag der går af november, er der en dag mindre til den 22 december hvor dagene bliver lysere igen ;)

Jeg vil gøre mig ekstra umage med at gøre de ting som er gode for mig i november. Og huske på at man kan hygge, strikke, løbe i solskin (og regnvejr) i november når mørket sænker sig over byen ved sundet.

Nyd solskins-november-torsdagen.
 

6 kommentarer:

  1. Hvor er du sød Sandra. Håber din november fortsætter derud af i go' stil:) Jeg nød også is på bilen i morges, det var så hyggeligt:) Fortsat go' torsdag og i morgen det fredag YEAH!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså nu regner det jo, men pyt knappen er aktiveret og jeg vil løbe en tur lige om lidt :)

      Slet
  2. Hvor dejligt at du også har besluttet dig for at værdsætte tante november. Jeg lover dig det bliver en meget dejligere måned på den måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var jo et "moderat pres" i to lagde for dagen ;) og det talte til mig med spild af måned. Samtidig føles jahatten altså noget bedre :) God weekend til dig og dine!

      Slet
  3. Jeg kan kun sige, at jeg har hørt julemusik hele dagen i dag, og det kan i dén grad anbefales!... I'm totally rocking around the christmas tree already! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor skønt. Jeg glæder mig også til driving home for Christmas, last christmas og alle de skønne jule sange. Åhhhhh. Nyd julestemning og weekend!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...