Jeg havde ønsket mig lidt forskelligt. Smykker, en liggestol til haven og penge til ting jeg mest har lyst til at købe selv så jeg ved det blir det helt rigtige...
På ønskeseddelen stod penge til friluftsgrej fx bukser ell vandrestøvler. Jeg var ret besluttet på jeg skulle ha et par vandrestøvler. Jeg arbejder er ret outdoorsy sted og tænkte så passer støvlerne fint ind der... Manden konstaterede tørt da jeg fortalte ham om mit projekt vandrestøvle - oh det er fordi du lige har besluttet dig for at tage ud at vandre her om lidt eller hvad?!?
Med andre ord: hvorfor bruge (mange) penge på noget som alligevel bare kommer til at stå det meste af tiden??
Så jeg ombestemte mig efter mange grundige overvejelser og afvejninger... og købte det lækreste multifunktionsur til løb og træning i det hele taget. Et Suunto Ur.
 |
| Uret i aktion i Småland på ferien :) |
Og manner jeg er glad for det. Jeg ved ik om det er et tegn på fyrre års krise. Lige pludselig at kæbe træningsgrej og sån... man ser der for sig: Noget med formkurver og kurver i det hele taget. Noget med forfængelighed og den slags. Jeg tror det ikke. Det er derimod fedt at kunne følge med i hastighed og diverse på løbeturen og når jeg svømmer. Det har indbygget skridttæller så målet er at gå 10.000 skridt om dagen - og der er gode dage hvor jeg når tallet. Og mindre gode dage. Hvor jeg langt fra når tallet. Så på dem måde tror jeg ik uret er en fyrreårs krise der lurer om hjørnet. Men der hvor jeg virkelig ser alderens ubarmhjertelige kratten og også en krise er derimod
... ved mit syn. (Eller mangel på samme...) Manner det går stærkt med at se dårligere for tiden. Eller ikke ligefrem dårligere men jeg er blevet en der læser under brillerne. I kender sikkert godt de typer der løfter op i brillen og læser under den når noget står med småt. Sån en type er jeg nu os blevet. Samtidig skal jeg ha lys for at læse strikke eller andre ting (fx finde splinter i fingre...) - her kan man tale om en sand krise. Det har jeg virkelig svært ved at forliges med. Lys og at jeg ik kan læse "det med småt" uden at tage brillerne af eller oh gru - løfte op i brillerne og læse under dem.
Så er der enkelte (manden mener mange) grå hår men de pynter kun i min optik. Og tæller ik og bidrager ej heller til min fyrre års krise.
Så På mange måder er det fedt at være der i livet hvor jeg er nu. Fyrre er en virkelig skøn alder. Jeg ved hvad jeg prioriterer og hvorfor jeg gør det. Og når jeg læser prioritere jeg lys ;) det er vel bar sådan jeg skal se det... oder was?!?
Min bror har haft Suunto ur i flere år. Det er sådan et godt mærke, at han sværger ved det (han er total outdoors type).
SvarSletOg ja, faktisk talte jeg med veninde forleden og vi var enige om, at trods skavanker, så er 40'erne bare fedt. Kh. Birgitte
Jeg er også virkelig glad for det. Særligt at det er lyserødt ;) det har så mange funktioner som jeg endnu ikke har udforsket ...
Sletfyrrerne er virkelig fede. Jeg er så glad for min alder og føler jeg har fundet store dele af mig selv nu :) ha en skøn og god søndag aften. Kh s.