Lidt om 5 års bloggeri...

Jamen dog, hen over sommeren har bloggis haft fødselsdag, og endda en halvrund en af slagsen - fem år har jeg blogget.

Næsten ottehundrede indlæg er det blevet til - tænk næsten ottehunrdede! Det er alligevel noget Niller. Bloggen har forandret sig i takt med jeg har forandret mig - og der er sket småændringer undervejs - ik så meget i udseende mere i indholdet. Små bevidste og ubevidste valg og fravalg undervejs i foretagenet. Så vi har udviklet os sammen bloggis og jeg.

Da jeg startede vidste jeg ikke rigtig hvad jeg ville med bloggis. Det ved jeg måske stadig ikke jeg skriver bare små og store hverdagshistorier - en slags offentlig digital hukommelse. Jeg er ret glad for jeg har bloggis, for den gør jeg kan huske årene fra hinanden, og jeg kan se hvor meget børnene er vokset. Når jeg bladrer ned over indlæggene husker jeg at...

Der var engang vi kørte ture lige over frokosten for at få voksen snakke-tid mens poderne sov på bagsædet... Det var også dengang det var hårdt at holde fri med poderne tre uger i streg, og vi trængte til ferien efter ferien.

Så var der dengang jeg første gang holdt ferie alene med poderne mens manden arbejdede...sikke en milepæl... Så var der engang nogen smed sutten, og nogle andre smed sutten.

Så mærkede jeg stressens klamme hånd, og kæmpede mig tilbage, og blev en anden bedre mig. Ihvertfald en mig der dyrker selvomsorg og prioriterer mig og familietid på en anderledes måde.

Så gik vi med tanker om at flytte - i laaaang tid - først et sted, så et andet sted - indtil vi fandt byen ved sundet og efterfølgende huset og købte det og siden hen har boet i et vandskadet hus.

Så har der været vuggestuetanker, vuggestue farvel, børnehavestart, børnehave farvel vol. 1, skolestart vol. 1,  børnehave farvel i idyllerisk forstad, børnehave start og farvel i byen ved sundet og skolestart vol. 2

Så er der manden, og kærligheden, og børnene der helt klart fylder og har fyldt allermest her på bloggis. Men der er jo også strikkeriet - der er løberiet - der er arbejdet, mine tanker - både store og små.

Og sidst men ikke mindst, er der jer læsere, som gør kommentarfeltet levende, som giver jer tid til at skrive hilsener, som følger med i min lille del i blogville :) tak!