Lidt om lige at tage et år mere...

I tirsdags havde manden og jeg bryllupsdag - otte år har vi været gift; 12 ½ år har vi været kærester, og vi har haft en rigtig hyggelig dag. Jeg tog Storemusen til musik og havde Trunterne med (som altid) og vi fik ordnet forskellige småting imens Storemusen spillede. Imens var manden kørt hjem for at grille en flæskesteg. Det vidste jeg intet om - så da jeg kom hjem med tre poder - blev vi mødt af manden der sagde... jeg tænkte vi kunne spise godt i aften, så jeg er ved at grille flæskestegen. Heldigvis havde vi også stadig lidt hjemmelavet rødkål i fryseren - og med nye kartofler var der efter nogle timer steg på grill dømt lækker aftensmad.

Trunterne har ikke samme kulinariske sans som Storemusen, så de blev "spist af" med højtbelagt smørrebrød (rugbrødsmadder), mens Storemusen ventede lige så tålmodig som os andre to på at steg, kartofler og rødkål blev færdige og vi kunne spise en hyggelig bryllupsmiddag alle tre. Og manner stegen blev god. Så til jul, griller vi flæskestegen, vi skal bare lige finde ud af at samle sovsen op, så vi har lidt til den brune sovs, som der ik' blev så meget af til de nye kartofler i tirsdags. Men pyt! For maden smagte nu alligevel godt.

Vi har haft opture og nedture, vores ægteskab og kæresteforhold har været udfordret med tre blebørn, vi har overlevet at få tvillinger, vi har købt bil, købt hus, overlevet en vandskade, stadig med ægteskabet i behold. Nogen gange er vi meget kærester, nogen gange har vi mest af alt et leverpostej-arbejdsfællesskab, nogen gange går bølgerne højt, men selvom vi sejler igennem stormvejr ender vi altid med at enes igen og finde melodien. Enes om at ville hinanden, og ville vores familie. Så i tirsdags enedes vi om - vi napper lige et år mere, vi er jo så godt igang ;)