September har været travl. For travl for min smag. Derfor sidder jeg nu i solen med kaffe on the side og glæder mig til weekenden.
Hvad tager jeg så med ud af september og ind i oktober?
# ansøgningsarbejde er godt men mega hårdt. Især når det står på i flere måneder som det har gjort for mig. I august skrev jeg en ansøgning. I september skrev jeg endnu en ansøgning. Den sendte jeg ind igår aftes. Ansøgningerne har lært at sætte pris på to ting 1) at hverdagen uden fart på er skønnest og 2) at jeg faktisk får lov til at skrive de her ansøgninger. Jeg holder af kreativiteten og ideerne og processen. To modsatrettede ting men stadig to ting jeg kan lide.
# at efteråret virkelig er på vej med regn og rusk og jeg slet ikke er klar til den slags vinter mørke endnu. Jeg må sætte stort ind på lys kontoen og være ud i vejret og solen når den er der for det er godt for krop og sind.
# at min hverdag har været alt for travl. At jeg har levet fra weekend til weekend og at det slet ik holder. At jeg med den fart længes efter fri fra hverdagen - Det skriver jeg et andet indlæg om i oktober.
Nu vil jeg nyde fredag eftermiddag. Tage ti minutters strik og kaffe med benene oppe i solen - for det er det allerbedste jeg ved :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar