Så blev det oktober - og lige så fin som september sluttede lige så våd startede oktober, som om måneden vil sige til os "Efterår du - det er efterår min ven". Jeg elsker oktober, elsker det friske kolde, duften af efterår - rusken og regnen - og ferien, for oktober er for mit vedkommende også lig med efterårsferie.
I år er oktober også lig med at jeg skal bo i en beboelsesvogn med min skønne familie - for beboelsesvognen kom idag, midt i regnvejret og landede midt i haven.
I oktober glæder jeg mig til:
§ at vandskaden endelig bliver fixet - at vi går fra delvist åbne gulve til helt åbne gulve til helt lukkede gulve når vores byggefirma folder sig ud i huset.
§ at flytte ud i beboelsesvognen og dermed give startskuddet til føromtalte byggefirma til at slå sig løs i huset.
§ at holde efterårsferie - ikke i beboelsesvognen - men i et dejligt sommerhus på Sjællands Nordkyst.
§ at bruge de mørke timer med en varm cardigan på pindene og strikke videre på Tillers Løvfallskardigan i det lækreste Cottonwool fra Garnudsalg.
§ at starte en ego-sweater til mig selv - i det skønneste garn fra gæt hvad?! Garnudsalg
§ at holde workshop på torsdag for knap 30 forventningsfulde gæster... For når workshoppen er holdt, og arbejdsmødet på torsdag er holdt så sænker farten sig igen over min kalender (sådan for alvor) og jeg kan igen ha' den hverdag jeg gerne selv vil...
§ at bibeholde min genfundne yoga-glæde og yoga'e den om morgenen inden beboelsesvognen står op...
September har været - bssstt - hurtig - som i manner den måned kom, så, gik og sejrede agtigt eller hvad det nu hedder.
September har været hæsblæsende på arbejde. Jeg har levet fra weekend til weekend, og trukket stikket helt og holdent og bare ladet op. Det synes lysår siden jeg stod på toppen af Storebælt en regnvåd september lørdag da jeg løb ½ marathon over Storebælt. Ud over den ene giga-lange løbetur har jeg løbet og afreageret med løb og transformeret underskud til overskud med løbeskoen på stierne her rundt om byen ved sundet. Jeg har hentet børn med løbesko, jeg har afleveret børn med løbesko jeg har løbet, løbet og løbet for at få styr på krop og sind. Jeg har strikket, jeg har hygget og jeg har indset at nattesøvn er noget der skal prioriteres. Så selvom september gik hurtig var september god - for det var måneden hvor ting faldt på plads for os med huset. Og det var nok det aller vigtigste... Så med udsigten til en beboelsesvogn (bogstaveligt talt) kan oktober bare komme an, for vi er næsten klar :)
Jeg kan godt forstå, du glæder dig til at få den vandskade på plads! Og det med at flytte ind i den skurvogn, er et tegn på det nærmer sig! Nu håber jeg, der er plads til dine pinde i vognen (husker en forfærlig ferie i campingvogn hvor der var så lidt plads, at jeg ikke kunne strikke uden at prikke de andre i maven). Lyder som to gode strikkeprojekter, du har gang i! Knus
SvarSletDu kan tro der er plads til pindene - jeg har også pakket garnlageret i kælderen så jeg kan komme til det ;) jeg skulle nødig gå ned på garn og pind!
SletDet bliver så godt når det hele lander - jeg glæder mig så meget til at pakke ud igen :)
Det lyder rigtig hyggeligt med ferie i sommerhus. Jeg håber, at huset bliver klar på no-time. Kh. Birgitte
SvarSletFerie i sommerhus bliver så godt - en uge uden vandskade, en uge uden beboelsesvogn, en uge sammen alle mand - det bliver godt (og tiltrængt!)
Slet