Når nattesøvnen ryger er det for mig det allersidste signal fra kroppen om at ændre noget her og nu. Jeg kan ikke tænke klare tanker med 4-5 timers søvn i bagagen og møde op på job til møder hvor jeg ved der vil blive talt med store bogstaver. Når jeg er herude hvor krop og sind ikke hører hjemme tager jeg mange (alt for mange) stemninger ind. Jeg siger ja til ting som jeg ikke burde sige ja til. Lader være med at lukke døre som ikke bør være åbne der dermed giver en masse baggrundsstøj i sindet. Det er som om et filter ryger. Det filter der normalt gør jeg passer mere på mig selv.
Der for blev jeg hjemme. Det oven i hatten med en krop der snottede og frøs er ikke noget jeg kan byde kollegaer eller mig selv for den sags skyld. Dagene har været godt givet ud. Jeg har fornyet energi og forkølelse mv har forladt kroppen igen. Jeg har strikket en del. Siddet med dynen og varmet mig med te og honning for at komme på rette kurs igen.
Weekenden blir langsom og der gør den næste uge også. Jeg har nemlig ingen møder i kalenderen. Ingen. Slet ingen. Jeg kan ikke huske hvornår det er sket sidst. Det betyder jeg kan få skrevet på rapport og paper tage en hjemmearbejdsdag og fortsætte med at passe på mig selv og få reetableret mit filter og et overskud jeg ka fylde i det der sorte hul som har drænet mig det sidste lange stykke tid. Det blir godt. Jeg ved det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar