Lidt om sygdom, snot og hosteri...

Så ramte vinter-forkølelsen mig i slutningen af sidste uge - allerede i midten af ugen faktisk. I torsdags tog jeg på arbejde, selvom jeg nok ville have haft godt af en hjemme-dag ovenpå bisættelsen i det aller-sydligste Jylland. For vi var alle godt møre efter maratondagen i forbindelse med bisættelsen. Men jeg tog alligevel på arbejde (helteagtigt eller torskedumt, nok mest det sidste); for da jeg kom hjem torsdag var jeg om noget endnu mere mør. Fredag havde jeg et nordisk arbejdsmøde, med kollegaer så der kunne jeg heller ikke smide mig på sofaen - tværtom, fejrede jeg min manglende stemme med ugens anden maratondag denne gang bare på arbejde.

Lørdag havde vi huset fuldt af gæster, for Storemusen blev 9 i mandags (den 5.2.) så det skulle fejres. Her valgte jeg den nemme model - skøn frokost og købe-kage. Men lørdag aften var batterierne virkelig flade, natten til søndag havde jeg om nogen virkelig brug for søvn - men da min bror og hans familie sov her og både roder rundt om natten og står tidligt op følte jeg mig som om jeg var kørt over af en damptromle søndag aften. Det var faktisk mere end min forkølelsesramte krop kunnne kapere, og kvitterede med ømme muskler, hoste, og generel ynkelighed... Så...

Mandag måtte jeg kapitulere og melde mig syg, jeg var intet værd (på nær den halve time hvor koffeinet virkede af den kvarte kop kaffe jeg fik klemt ned) men vi holdt en hyggelig fødselsdag for Storemusen (takke være min fars kogekunst, for han var i mellemtiden også landet på matriklen for at fejre Storemusen på sin helt rigtige fødselsdag, som hun selv siger det), tirsdag havde jeg det allerede meget bedre, men tænkte - en dag hjemme så jeg ikke smittede hele kontoret ville nok være fint - således opløftet kan jeg nu også sætte et stort flueben ved vinterforkølelsen, og holde vinterferie (om lige præcis en arbejdag)...

God ferie herfra!

Lidt om tanker om næste uge...

Denne uge sluttede dejligt efter de sidste to dage hjemme med en decideret time out til krop og sind. Det var der behov for i den grad. 

Når nattesøvnen ryger er det for mig det allersidste signal fra kroppen om at ændre noget her og nu. Jeg kan ikke tænke klare tanker med 4-5 timers søvn i bagagen og møde op på job til møder hvor jeg ved der vil blive talt med store bogstaver. Når jeg er herude hvor krop og sind ikke hører hjemme tager jeg mange (alt for mange) stemninger ind. Jeg siger ja til ting som jeg ikke burde sige ja til. Lader være med at lukke døre som ikke bør være åbne der dermed giver en masse baggrundsstøj i sindet. Det er som om et filter ryger. Det filter der normalt gør jeg passer mere på mig selv. 

Der for blev jeg hjemme. Det oven i hatten med en krop der snottede og frøs er ikke noget jeg kan byde kollegaer  eller mig selv for den sags skyld. Dagene har været godt givet ud. Jeg har fornyet energi og forkølelse mv har forladt kroppen igen. Jeg har strikket en del. Siddet med dynen og varmet mig med te og honning for at komme på rette kurs igen. 

Weekenden blir langsom og der gør den næste uge også. Jeg har nemlig ingen møder i kalenderen. Ingen. Slet ingen. Jeg kan ikke huske hvornår det er sket sidst. Det betyder jeg kan få skrevet på rapport og paper tage en hjemmearbejdsdag og fortsætte med at passe på mig selv og få reetableret mit filter og et overskud jeg ka fylde i det der sorte hul som har drænet mig det sidste lange stykke tid. Det blir godt. Jeg ved det!