Så ramte vinter-forkølelsen mig i slutningen af sidste uge - allerede i midten af ugen faktisk. I torsdags tog jeg på arbejde, selvom jeg nok ville have haft godt af en hjemme-dag ovenpå bisættelsen i det aller-sydligste Jylland. For vi var alle godt møre efter maratondagen i forbindelse med bisættelsen. Men jeg tog alligevel på arbejde (helteagtigt eller torskedumt, nok mest det sidste); for da jeg kom hjem torsdag var jeg om noget endnu mere mør. Fredag havde jeg et nordisk arbejdsmøde, med kollegaer så der kunne jeg heller ikke smide mig på sofaen - tværtom, fejrede jeg min manglende stemme med ugens anden maratondag denne gang bare på arbejde.
Lørdag havde vi huset fuldt af gæster, for Storemusen blev 9 i mandags (den 5.2.) så det skulle fejres. Her valgte jeg den nemme model - skøn frokost og købe-kage. Men lørdag aften var batterierne virkelig flade, natten til søndag havde jeg om nogen virkelig brug for søvn - men da min bror og hans familie sov her og både roder rundt om natten og står tidligt op følte jeg mig som om jeg var kørt over af en damptromle søndag aften. Det var faktisk mere end min forkølelsesramte krop kunnne kapere, og kvitterede med ømme muskler, hoste, og generel ynkelighed... Så...
Mandag måtte jeg kapitulere og melde mig syg, jeg var intet værd (på nær den halve time hvor koffeinet virkede af den kvarte kop kaffe jeg fik klemt ned) men vi holdt en hyggelig fødselsdag for Storemusen (takke være min fars kogekunst, for han var i mellemtiden også landet på matriklen for at fejre Storemusen på sin helt rigtige fødselsdag, som hun selv siger det), tirsdag havde jeg det allerede meget bedre, men tænkte - en dag hjemme så jeg ikke smittede hele kontoret ville nok være fint - således opløftet kan jeg nu også sætte et stort flueben ved vinterforkølelsen, og holde vinterferie (om lige præcis en arbejdag)...
God ferie herfra!
God ferie og så håber vi det er slut med sygdom for denne sæson. Kh. Birgitte
SvarSletTak og i lige måde også god ferie til dig og jer - ja, det ville nu være rart med sygdomsfri-rest-forår! God weekend! Kh. S.
SletSikke en omgang, håber det var alt.
SvarSlettillykke med storemusen
god ferie
Tak - vi havde en så fin dag :) og jeg satser på at det var vinterens sygdom der blev vinget af dér!
SletGod weekend, KH. S.