torsdag den 8. februar 2018

Lidt om ego-strik...

I weekenden røg min nye lyserøde eller pinke trøje af pindene og blev vasket og monteret.

Jeg har haft den på lige siden. 

Den var allerede dejlig varm at have liggende på benene da jeg strikkede den - garnet er en skøn cahsmere silke blanding fra Garnudsalg og har været en drøm at strikke med. Fjerlet. Lunt. Og lækkert. Whats not to Like?!?

Opskriften kommer fra projekthandmade som er en ung kvinde der kan noget med strik og minimalisme og genbrug. Hun har inspireret mig meget til at reducere min husholdning, mit tøj og derfor er den pinke nye trøje også et erstatningsstrik for min gamle yndlingstrøje som simpelthen fik slidt hul på albuen :( 

Efter samme princip - altså hvad mangler jeg til gaderoben er jeg nu igang med en ny forårs trøje "Ankers Trøje - my size" fra PetitKnit.

Her er den, verdens blødeste og skønneste og varmeste trøje :)


Fakta om trøjen 
Garn: cashsilk once fra garnudsalg. 
Garnforbrug ca 10 nøgler i alt. 
Opskrift: projekthandmade - greymatter. Men jeg har modificeret den lidt - længere ærmer, taljeret og ombuk i stedet for ribkant det gir et mere lækkert finnish synes jeg. 
Sværhedsgrad: let
Ny teknik: ingen

Trøjen er strikket oppefra og ned og det gir god mulighed for at tilpasse længden mv undervejs. Jeg er glad for at jeg stolede på min mavefornemmelse og undlod at strikke trøjen længere - den har givet sig lidt efter jeg er gået med den, og har nu en hel perfekt pasform :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...