I februar glæder jeg mig til...

Så blev det februar - og dermed ferietid. Jeg er umådelig meget glad for at januar endelig er slut - januar har været lang, og til dels trist, men primært lang og sej at komme igennem.

Jeg er faktisk ret glad for februar - Først og fremmest fordi vi jo altid fejrer Storemusen i februar. I år brokkede hun sig lidt over hun ikke har fødselsdag før (jeg måtte opklare for hende at det jo faktisk er hendes fortjeneste hun først har fødselsdag den 5. februar og ikke på hendes oprindelige ETA den 21. januar...)

Så i februar glæder jeg mig til...
# at fejre Storemusen - hun bliver 9 år. For min skyld måtte hun gerne have lige præcis den alder nogle år mere - det er skønt at have en pige der er 9...
# at holde vinterferie, fem dage sammen med trunterne hvor vi tourer rundt i det jyske (og tyske)
# at forberede undervisning, og levere god solid og måske også lidt anderledes planlagt undervisning
# at nyde weekenderne i familiens tegn, i huset - måske i februar med køkkenbordplade
# at have en hverdag der er lidt i balance.
# jeg vil fortsat løbe i solskin og dyrke yoga, for det har jeg så umådelig meget godt af!

Januar har som sagt været lang og sej at komme igennem. Arbejdet har fyldt meget (igen) - men den sang kender I jo efterhånden godt. Arbejdsopgaverne og nedsat tid hænger ikke sammen, og jeg overvejer mere seriøst end nogensinde før at prøve den der fuld tid igen. For som det er nu holder ikke. Juleferien synes allerede meget langt væk - den 2. januar hentede "de" husvognen, og vi har ikke på noget tidspunkt længes efter den. Weekenderne er gået med seriøs udpakning... Vi har pakket ud og i den grad smidt ud, og det er nemmere end jeg lige troede - så hver kasse fra kælderen gennemgås nøje, inden dens indhold får lov til at indtage hyldeplads. Der mangler stadig en ca. 20 kasser, men inden de kan tømmes skal vi en tur i Ikea, og indkøbe diverse til børneværelserne. Så var januar også den måned, hvor vi måtte sige farvel til skønne gamle olde, der efter 92½ år ikke kunne mere. Det var først da jeg så hendes fødselsår på kisten - 1925 - da jeg blev klar over h v o r længe hun egentlig havde levet - og alt det hun har oplevet... Hun døde præcis samme tid som hendes mand gennem 45 år 14.15 den 24.januar - hvor vildt er det lige? Så nu er det februar, erantis' titter frem af den manglende sne, og vintergækkerne ligeså. Jeg glæder mig til lysere tider :) og er ret klar til at tage hul på februar.