På fredag bliver vores bordplade til køkkenet e n d e l i g leveret. Den har været længe undervejs, for længe spørger man de dele af husstanden, der ikke står for den håndværksmæssige del af hus-projektet ;) men på fredag - kommer den. e n d e l i g...
Så i løbet af den næste uges tid har jeg et køkken der næsten er færdigt. Så mangler der kun lister hist og pist (i køkkenet) og så lidt inventar (i andre dele af huset...) som en tur til IKEA kan fixe. Storemusen efterlyste faktisk en hyggetur til selvsamme IKEA her igår, så jeg tænker det skal vi. Bare os to :)
Jeg er meget spændt på hvordan køkkenet kommer til at se ud når det hele er færdigt. Resten af to do lister, og dermed count-down til et færdigt hus bliver også kortere og kortere...- så nu mangler vi kun at få sat badeværelsesmøblet op - malet bryggers og sat elementer (og bordplade, endnu ikke bestilt) op. Det er også nogle forholdsvis store projekter (især det bryggers projekt) - som allerhelst skulle nås inden 1.4. hvor vi skal have vurderet huset og fixet nogle nye lån.
Nye lån er også et helt kapitel for sig - jeg tror jeg skriver et bette indlæg om vores måde at finansiere huset på; måske lidt som svar på det her indlæg fra MM fra twinpeaks; for vi har valgt en helt og aldeles anden løsning; også hos Sydbank.
Jeg får fnidder bare jeg hører ordet "realkredit". Det er i disse øjeblikke jeg er glad for at bo i et hus der er så billigt vi kunne købe det kontant. Når der drypper vand ind i baggangen og omfanget af byggesjusk viser sig ... not so much. Haha
SvarSletDet kan jeg egentlig godt forstå, og det er sørme også dyrt med hus på den måde...; og jeg er ikke sikker på at det altid er den aller-bedste løsning for der er meget "det med hus skal man jo"... men drypperi og byggesjusk lyder nu heller ik helt fnidder-frit ;) årgh, håber ik det er så slemt som det lyder :( kh S.
SletDet er præcis så slemt som det lyder, haha. Og så alligevel ikke - for vi vidste det jo godt da vi købte huset. Det er en konstant overvejelse om det bedst kan betale sig at istandsætte eller bygge nyt. Det valg blev I sparet for ;) (haha, på galgenhumor-måden. Det har været en regulæt gyser at følge med i jeres vandskade)
SletDu har ret - og hvis vi havde vidst hvilken stand rørene i huset virkelig var i da vi skrev under havde vi heller ikke skrevet under, for prisen for hytten har været alt for høj ifht. de skjulte rørs stand. Men man bliver klogere ;)
Slet