Den lader vi lige stå lidt...
For i fredags lød telefonbeskeden sådan ca. således: Ja, halløj det er Martin, din håndværker, vi er forsinkede og kommer først onsdag torsdag i næste uge.
Klip tilbage til i går.
Telefonopkaldet fra Norge satte manden og mig på overarbejde af dimensioner. For mens jeg i lørdags stort set sad med benene oppe hele dagen, og tilgik dagen i sådan cirka det langsomste tempo jeg kunne mønstre efter flere ugers arbejdsraseri er det svært at bevare optimismen når man kl. kvart i lort bakser møbler og diverse andet ud af køkken, værelse og bryggers for at Anton fra Norge kan bryte huset ned i morgen...
Men sådan tænker jeg ikke eller øver mig i at acceptere at nogle ting kan jeg ikke gøre noget ved, så således opløftede tilbragte vi første nat i vores husvogn, der faktisk kan rumme os alle fem. Pigerne synes det var en fest, og det var også mega hyggeligt, men fååårk, min krop er træt, mit sind er træt, jeg ligner noget katten har slæbt hjem og er helt bimelims af den stress der er i min krop. Jeg længes efter ferie, længes efter et tømt hus, for det betyder jeg kun skal forholde mig til de 40 kvm vi lever i fra nu af og seks uger frem. Det skal nok blive godt - både de seks uger, og det der kommer bagefter - et hus med nye gulve, gulvvarme, nyt køkken og snart også nye vinduer.
 |
| Velkommen til mit hjem - vores beboelsesvogn - tyskerne ville sige: Quadratisch praktisch gut :) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar