onsdag den 25. oktober 2017

Lidt om når kroppen minder en om at nok er nok...

Jeg har sovet vildt dårligt de sidste tre nætter. Første nat med natteroderi op til mandagen hvor vi skulle starte på jobsi igen efter en dejlig uge i sommerhus i Hornbæk var det Storemusen der var fyldt med onde drømme som ikke ville gå væk førend hun lå inde hos os. Det er egentlig også ok, men når man som jeg gik alt for sent i seng søndag aften, fordi jeg ikke var træt (og stadig på feriemode) så giver det bagslag og en følelse at være kørt over af en damptromle.

Det hele blev heller ikke bedre af, at jeg havde en dag på arbejde hvor jeg prioriterede at være både i skoven og inde i byen, med en del transport og sager til følge. Ej heller bidrog det til overskud at jeg hjalp gode kollega S at gøre et svar klar som respons på den ansøgning der bliver ved med at spøge.

Så mandag var jeg ovenpå en nat med måske 5½ timers usammenhængende søvn hjemme klokken 19. Det er slet ikke sundt.

Kroppen valgte at kvittere med massiv uro i sind og lemmer: resultat to nætter med natteroderi til følge.

Samtidig har der været forkøleles og hoste under opsejlig de sidste par dage (måske fordi jeg har sovet så dårligt, eller så ihvertfald forstærket af at jeg har sovet så dårligt...). Nu sidder jeg så hjemme, med massivt klaprende tænder, et overskud der nærmest ikke er eksisterende og samler mig selv op. Dagen skal gå med selvomsorg, så jeg netop ikke bliver syg - massivt indtag af te med honning og ellers intet. For ellers bliver jeg syg, sådan rigtig syg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...