I min liste over læringspunkter fra september hed et af punkterne noget i stil med min hverdag har været så travl at jeg har levet fra weekend til weekend.
Det ved jeg godt at ikke holder - for det første fordi jeg er på nedsat tid. Og det er der en grund til - jeg har brug for tid, brug for langsommeligheden, for at jeg kan fungere i hverdagen. For jeg netop ikke behøver at leve fra weekend til weekend med en hverdag jeg ikke kan holde til ind imellem weekenderne. Den slags hverdag trækker store væksler på mig som mig, som mor, som kone. Jeg bliver ikke rar at være sammen med. Jeg bliver en sur mokke, som jeg mest af alt har lyst til at skyde med lunkent kattemøg. Og når man ikke kan holde sig selv ud, er det slemt synes jeg.
Nogen gange er mit arbejdsliv bare sådan at jeg lever fra weekend til weekend. Det går i perioder, det er også det jeg kan lide ved mit arbejde - at det af og til kræver så meget, at jeg arbejder længe og meget. Det beyder noget. Men når jeg ikke længere selv er herre over hvornår og hvor meget de dage fylder, så løber bægeret over.
Jeg øver mig derfor i at bede andre om at gøre de ting der ikk e hører hjemme på mit bord. Jeg øver mig i at slukke telefonen, og at være mig om aftenen. Jeg øver mig at at tage mere hensyn til mig selv og til at proppe løb (eller strik) i de stille stunder den fortravlede hverdag trods alt er.
Derfor har jeg holdt fri nogle fredag eftermiddage - derfor har jeg fri torsdag og fredag i næste uge, uden børn uden mand bare med mig selv, for at lade op og for at stirre ud i luften og gøre de ting jeg har lyst til. For der har været for tralvt - i går sluttede travlheden. For efter jeg holdt workshop i onsdags og arbejdsmøde i går (og skrevet ansøgninger de sidste 1½ måneder som heldigvis er indsendt) har jeg heldigvis kun de ting tilbage i kalenderen som jeg selv er herre over (undtagen undervisningen). Det bliver godt jeg ved det. For det her skulle nødig være en tilstand som jeg altid er i, for det kan og vil jeg ikke. Jeg vil ikke være en der har brug for ferie fra hverdagen for at kunne holde til det liv jeg lever, det er ikke meningen - med mit liv ihvertfald.
Åh jamen jeg burde lære af dig. Og holde fri selv. Jeg er bare så dårlig til det... og hvis jeg så endelig holder fri, så ender jeg med at have en lang liste af ting, som jeg skal ordne. Suk... Kh. Birgitte
SvarSletJeg elsker at holde fri selv. Det er virkelig noget af det bedste jeg ved. Tit ender jeg ikke med at lave noget for jeg kan ikke beslutte mig hvad jeg har mest lyst til ;) ret tankevækkende faktisk. Så de to dage i næste uge blir herlige og vældig uproduktive. - kh S.
Slet