Lidt om spøgelser og om tanker og om meget mere

Den anden dag havde Maren tegnet denne stribe i kalenderen. Den stribe og en anden stribe har jeg beholdt og lagt ned i det plastic chartec.

Som en bestemt men venlig påmindelse om at jeg skal lade være med at gå helt i koma over ting jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Som påmindelse om at føle mindre og handle mere. Slukke for hjernen og tankerne. Lade ting ligge og sige pyt.

En påmindelse om at slappe af og lade være med at give min hjerne lov til at gå banannas over et skide projekt. Det dur jo simpelthen ik. Og det er ikke en enlig svale den her tendens. Det er så belastende og noget jeg fortsat arbejder på og med. Det gode er jeg er blevet mere bevidst om når det sker. Den tid projekter fylder på den her uhensigtsmæssige måde er blevet meget mindre. Det er godt. Men for pokker hvor er der stadig behov og potentiale for at arbejde med den vane og det handlemønster. 

En påmindelse om af og til at trykke på pyt knappen (som jo faktisk stadig er i min lomme) som (også) minder mig om at det er sundt at trykke på den knap af og til. Noget jeg forsøger at lære pigerne også. 

Første skridt på vejen er ihvertfald at være opmærksom og tilstede. At reflektere. At tænke og agere ifht det jeg vil og ikke vil. Og ikke altid lade mig rive med af følelserne. Men lige træde et skridt tilbage, reflektere og så handle. Det  virker så nemt når man ikke er i det - men i praksis er det ret svært.  Men jeg øver. Og øver lidt mere. Det skal nok lykkes!